Munch-Petersen, Gustaf "jeg er saadan"

"jeg er saadan"

simon og elisabet -

"simon, jeg er saa glad, fordi du kom -"

simon smiler, som om han havde en gulvklud mellem tænderne - men han smiler -

elisabet ser paa ham - "er du saa ikke ogsaa glad -? sig ja - simon - du er glad -" simon nikker -

elisabet sidder i en høj stol - med fødderne paa en anden stol - pakket ind i tæpper og puder - hun smiler til simon

- vær nu glad - "simon kom lige - lad mig hviske dig noget -"

simon mærker hendes aande i sit øre - det gør ondt - ikke i øret -

"jeg er saa dejlig glad, fordi du kom -" hun smiler og løfter hovedet - "gaa saa hen og sæt dig igen, simon -" hun sidder og smiler til ham hele tiden - simons ansigt ligner en fattiggade -

han gør en haandbevægelse, som naar man gir et saaret dyr naadestødet - "elisabet jeg elsker dig... saa vanvittigt ... jeg kan slet ikke forstaa nogen ting -" hun bøjer sig frem med besvær - og klapper ham paa kinden - en lille dreng og en meget meget klog og meget meget god mor - hun blir ved -

bare klapper ham - "lille simon - stakkels lille simon - simon dog - lille simon -"

simon tar hendes haand væk - saa begynder han ganske stille og sagte at græde - ganske stille - han snøfter ikke - og hulker ikke - taarerne løber bare ganske sagte - han græder - og græder - til sidst holder han ganske stille op - elisabet stryger hans haand - "lille simon - lille simon -" saa tar hun hans lommetørklæde op og trykker det mod hans øjne - hun lige akkurat trykker det engang mod hvert øje - hun tørrer slet ikke hans øjne - hun bare siger -: saa nu græder du jo ikke mer simon -

saa begynder elisabet at tale - roligt - som om det er noget, hun har tænkt saa længe paa, at hun slet ikke behøver at høre efter, om hun nu ogsaa siger det, hun vil - "simon, jeg har noget at sige dig - det er ogsaa saa forfærdeligt sørgeligt - vil du høre det - det vil du gerne - det ved jeg -" en svag solstribe ligger hen over fattiggaden - svag - men det er sol -

"simon - dengang, du rejste -, da kunde jeg slet ikke tænke mig andet, end at de tre uger altid skulde blive ved - jeg tænkte slet ikke - det var bare saadan, at det som var, det maatte nødvendigvis altid være saadan - der var slet ikke andet i verden - simon forstaar du, hvad det vil sige - ja det gør du - nu - nu tror jeg, du forstaar det - det var derfor - det var den eneste grund til, at jeg ikke vilde have et barn med dig - det, som skulde blive ved altid,

det var netop det og kun det, som vi havde dengang - og ikke noget som helst andet - og det var saa stort, at jeg gerne vilde lade være med at faa et barn - et barn med dig - jeg ved ikke, om du dengang forstod, hvor forfærdelig -, frygtelig gerne, jeg vilde - simon - hvad det vilde have betydet for mig at have et barn - det kunde maaske have forhindret. . . nej - naa -"

hun smiler til simon - hendes stemme er saa rolig og klar

- ordene kommer, som om de er et digt, hun har elsket saa længe og saa højt, at hun uden at vide det, har lært det udenad -

"det sørgelige - det som er saa sørgeligt, at det næsten ikke er til at fatte -, simon det er, at nu - at jeg nu skulde have haft barnet - nu skulde jeg have haft dit barn - det skulde have været mit - saa skulde du af og til have været

hos os - og vi skulde have siddet sammen og set det lege og saa skulde vi have smilet til hinanden - og det skulde have været mit barn - og saa skulde vi ... - men barnet skulde have været mit -"

elisabet ser ned paa tæppet - og smiler -

simon ser med øjne, der er sorte nedrullede gardiner, paa

det hjørne af stolen, hvor elisabets fødder maa være - hun ser hen paa ham og begynder forsigtigt at bevæge den ene fod - op og ned - tæppet paa hjørnet af stolen bevæger sig - op og ned - hun smiler lyst hen til simon - han ser op - de sorte gardiner er væk -

han ler - "du vilde sige mere, elisabet -"

"men saa skal du holde paa foden, mens jeg taler - ellers kan jeg ikke . . . simon kan du huske, at jeg engang sagde til dig, at du levede, og at du voksede, og at jeg troede, du altid vilde vokse, og at alt, hvad der skete dig, kun kunde faa dig til at vokse - at du altid vilde faa mere ud af, hvad du oplevede, end andre - i alt fald altid faa noget ud af det, hvad det saa var, du oplevede, og ikke gaa i stykker paa det, som saa mange - kan du huske det -?" simon kan huske det -

"du har altid noget, simon - du har altid dig selv - det har de fleste ikke - men du har det - du ejer dig selv - og det

er meget, simon - jeg har ikke det - jeg er ikke sikret -

jeg kan ikke, saadan som du kan - her i livet - det er der ikke noget at gøre ved -, og jeg har vel andre ting - ja, det ved jeg, jeg har -"

hun bevæger foden - simon klemmer haanden sammen om den - uden at se op -

"det er saa forfærdelig sørgeligt, simon -"

hun ler - "jeg er saa glad, fordi du sagde, du elskede mig

- ... nu skal du gaa - og saa skal du være glad - ikke med detsamme - du maa ikke blive glad med detsamme - vel - men du skal snart blive det - ikke simon - rigtig glad - det blir du ogsaa - det ved jeg - ... farvel simon -" simon rejser sig -

"lille simon -"

han ser ned - jeg maa sige noget - for gud i himlens skyld, jeg maa sige noget - sige noget - bare sige noget - "elisabet - jeg synes, det jeg har oplevet - dengang - og ogsaa nu - med dig - jeg synes - elisabet - der er ligesom, jeg aldrig mer vil kunne opleve noget af betydning - bagefter

- efter det -"

elisabet ser roligt paa ham - saa roligt - jeg ved - jeg ved saa sikkert - jeg kan se det - det er rigtigt, som jeg tror - det hele var jo klart - saa tydeligt og klart - nu maa der ikke siges mer - "simon, alt det gælder ikke dig - det tror du nu - du vil altid opleve noget - du er saadan - bryd dig ikke om alt det - det er kun lige nu -" simon ligner en stud - "gaa saa -" han tar sit overtøj paa - "ja elisabet -"

simon gaar med lange faste skridt nedad gaden - det fryser lidt - luften er nypudset - husene staar saa fast - som skruet fast - deres konturer er bidende skarpe - fortovsfliserne ligger - rigtig ligger - folk gaar opret - de støder ikke sammen - bilerne er lave - og deres hjul sidder saa langt fra hinanden, at de ikke kan vælte - simons skridt er lange og sikre - hun har sgu saa forbandet ret - hvorfor er jeg saadan - hvorfor eksploderer jeg ikke - man kan

hænge sig - og ta' gas - drukne - hvorfor smider jeg mig ikke foran en bil - blive sindssyg - jeg gør jo ikke saadan noget - hun har ret - aah aah aah hun har ret - nichts zu machen - jeg gaar rundt og er fortvivlet -, og saa blir jeg sulten - og saa tar jeg et bad - ringer en eller anden op - og hvad saa - simon skærer tænder - han er flintrende gal i hovedet - men jeg er sgu saadan - og hvorfor satan skal hun være saa forbandet klog - aah elisabet - elisabet - simon faar taarer i øjnene af raseri - nichts zu machen - jeg er saadan - elisabet -