Munch-Petersen, Gustaf alkohol

alkohol

elisabet svarede ikke paa telegrammet -

simon er kommet til københavn -

en telefonkiosk - "maa jeg faa 3560 -"

"klar"

"er det elisabet?"

"nej det er mig -" elisabets søster -

"er elisabet ikke hjemme?"

" ... nej ... men hun er i københavn - er du kommet hjem

i dag... ja, jeg aabnede dit telegram... elisabet er

ikke rask -"

"er hun syg? er det alvorligt? hvad fejler hun?"

"kan du komme herud simon - meddetsamme eller, naar

du kan -"

"jeg kommer om tyve minutter - farvel -"

røret paa - simon gaar -

"hov skal de ikke betale?"

"naa undskyld -"

"god dag simon - er du kommet i dag?"

"hvad er det med elisabet?"

"vil du ikke sidde ned simon"

"hvorfor er hun ikke hjemme?"

"hun er i københavn - sæt dig ned simon og vær lidt rolig -" kristine gaar rundt og sætter askebægerne paa plads og retter blomsterne op i vaserne - hun lægger avisen omhyggeligt sammen - "simon -"

han rejser sig op igen - "kristine - for satan i helvede, kan du ikke sige, hvad det er - du taler da vel for fa'en dansk -"

"saa simon -" hun sætter sig tilrette i en stol - saa strømmer det ud af hende som damp af en sikkerhedsventil - "hun er kommet paa sjette afdeling - de siger, det er noget arveligt - hun drak som en gal - først fik hun delirium - og saa det andet bagefter - hun faar anfald næsten hver dag - de siger, det er noget arveligt - og hun spiser ingenting -

og hun taler heller ikke - undtagen naar hun har sine anfald -, saa raaber og skriger hun - og skælder ud - og saa bagefter bare sover hun -"

hun ser nervøst paa simon - "simon det gaar nok snart over - det er vel bare al den spiritus - du er da vel ikke vred, fordi jeg brød telegrammet -"

venligt "vel simon -"

"aah hold kæft -"

klokken tolv til et, besøgstid -

kommunehospitalets sjette afdeling -

"undskyld kan de sige mig, hvor frøken elisabet ligger ?"

"frøken elisabet - jo det er anden stue paa højre haand -"

simon gaar videre - nedad denne gang - anden stue -

højre haand -

hva' fa'en, ligger hun paa enestue - simon lukker døren

forsigtigt op - der hænger en lille pude i døren, saa den

ikke kan lukkes helt i -

enestuen - en sygeplejerske sidder paa en stol -

hun rejser sig øjeblikkelig og vinker ad ham - "stille - de

maa vente - frk. elisabet sover - prøv og vent bare en

halv time - hun har lige haft et anfald -"

simon gaar - meget meget forsigtigt - han ser sig hurtigt

om i stuen -

en seng - med et hvidt, fladt lagen over - lidt lyst haar

over pudevaaret - lagenet er urørligt - ikke noget at se -

han trækker forsigtigt døren til efter sig -

til den støder imod den lille pude -

en halv time -

de besøgende gaar meget hurtigt ind og ud af stuerne -

ligesom skyldbevidste - medskyldige -

sjette afdeling -

nogle ler - det virker som latter under en gudstjeneste -

de hurtige skridt skramler kynisk mod linoleumet - som

knive i en opvaskebalje -

en halv time -

den slæbende lyd af de oppegaaendes tøfler - slæb slæb slæb slæb - simon følger tøflerne, saa langt han kan uden at vende hovedet - deres skørter staar uvilligt omkring dem - som papir -

hun sover -

en halv time -

hun sover nøjagtigt en halv time - ikke længere - saa er hun vaagen - lige haft et anfald - om en halv time -

en kæmpemæssig hvid høne med beskyttende øjne - oversygeplejersken - "de vilde besøge frøken elisabet?" simon nikker -

"de maa love mig een ting - at være uhyre forsigtig med, hvad de siger - og de maa endelig ikke lade hende forstaa, hvor alvorligt det er - ja nu maa de ikke blive bange - men hun kan ikke taale at blive forskrækket - det forstaar de nok, ikke sandt - er det dem, der hedder simon?" "ja"

"ja saa - naa ja - ja - de er hr. simon - jo for hun har talt om en, der hed saadan - ja talt - ja -, de ved, hvordan man er, naar man har anfald - ja ja - men de maa bare endelig være forsigtig - ikke sandt -"

"jeg skal gøre mit bedste -"

hun smiler - saadan, som kejserinden af rusland maa have smilet til dem, hun allernaadigst behagede at benaade - "ja ja - saa haaber vi, hun snart maa blive rask - ikke sandt - rigtig snart -" den kæmpemæssige hvide høne flagrer bort med lydløse vingeslag - ti minutter tilbage -

den lille sygeplejerske stikker hovedet ud af døren - vinker med fingeren - simon rejser sig -

"nu er frøkenen vist ved at vaagne - men de maa være meget forsigtig - hun er meget svag - de forstaar, hun er virkelig meget svag -"

"ja ja ja -"

"og hvis - hvis - ellers behøver de det ikke - men hvis

hun skulde faa et anfald - altsaa bare hvis - saa maa de

straks ringe paa mig - forstaar de, det kan - behøver ikke - men det kan være meget farligt -"

"elisabet -"

simon sætter sig paa sengekanten, som var den en pind, der naar som helst kunde knække under ham - elisabets lille ansigt smiler et lille bitte smil -

et smil, der straaler og lyser som en solnedgang over paradisets have, hvor alt jo er tusind gange skønnere, end paa jorden -

"simon - det er dig - det er dig -"

han tar den ene syge haand og trykker den - meget forsigtigt - fingerspidserne er synlige gennem neglene - "nu blir du snart rask - elisabet - elskede elisabet - det sagde oversygeplejersken lige, at lægen har sagt - du blir snart rask elisabet - helt rask -"

smilet kommer igen - hendes smilende mund er vis, som vorherre selv, der jo er visere, end alle andre og ved alt det, som mennesker ikke ved -

"ja - jeg bliver snart rask simon"

smilet forsvinder sammen med luften, hun aander ind - stille og lydløst - "elskede simon -"

hun ligger helt stille og ser paa ham - og ser alting - simon ser paa haanden, som han holder - saa kysser han hendes pande -

hun bøjer sig væk og hvisker "sig det engang til - det, du sagde før - jo"

simon smiler et øjeblik - saa hvisker han "elskede - elisabet - elskede -"

simon kysser hendes øjne - meget forsigtigt - øjenlaagene er saa tynde, at hun maa kunne se igennem dem - "lad mig kysse dit øre, simon"

han holder sit hoved ned over hendes ansigt - "elisabet - du skal blive rask - jeg ber dig ikke - det er en ordre - sultanen befaler - hører du - din sultan -" "ja simon"

smilet igen - det er meget lille -

"din ydmyge slavinde har hørt -"

han trækker lagenet højere op om hende -

hun ser paa ham hele tiden - "simon - det er dig - simon

- simon"

og saa -

simon springer lynsnart op og rykker i klokkestrængen - elisabet prøver forgæves at staa op af sengen - "gaa - forsvind - dit modbydelige svin - hvad vil de her - hos mig

- gaa dog - dyr - dit stinkende savlende dyr - tag poterne væk fra mig - fra mig - aah - saa gaa dog - nej aah han gaar ikke - dyret gaar ikke - aah hjælp mig - simon hjælp -"

simon gaar hen til sengen

"nej - gaa - nej nu kommer det - kom lad mig da rive øjnene ud - aah nu binder han mig - hjælp - de morder -kvindeskænder - brænd ham - kløerne - aah se fraaden - den er grøn - han snuser paa mig aah -"

tre sygeplejersker og en læge kommer ind - de tre holder hende nede i sengen - holder hendes hoved - lægen vinker til simon, at han skal forsvinde øjeblikkelig -

han naar lige at se lægen blotte elisabets ene arm - helt op - den er tynd som et stoleben -

sygeplejerskerne slipper -

dvale -

"jeg sagde jo, de skulde være forsigtig -" hønens øjne skyder lyn - "hun kan ikke taale disse anfald - det maa de da forstaa - for hendes skyld -"

"maa jeg ønske oversygeplejersken en god og rolig nat -" simon bukker høfligt -

lægen kommer ud fra stuen - "mit navn er dr. thomsen - ja - de forstaar - vi er endnu ikke ganske klar over, hvad aarsagen er - frøken elisabet maa have drukket ganske kolossale mængder af spiritus - hun havde delirium, det var derfor hun kom herind - men det besynderlige er disse anfald -, de kan nemlig ikke bare skyldes spiritus og delirium - meget tyder paa, at baade trangen til spiritus og nu disse tvangsforestillinger maa skyldes en arvelig, meget stærkt svækket psykisk og nervøs konstitution - foreløbig

maa hun i alt fald forskaanes for alt, der kan virke ophidsende og foruroligende paa hende - før disse anfald er ophørt, kan vi ikke begynde at foretage os noget direkte -" "ja det forstaar jeg hr. doktor - men - men tror de hun blir rask - helt rask -"

simon raaber "blir hun rask - saa svar dog menneske -"

"de maa endelig ikke hidse dem op - vi her skal gøre alt, hvad der staar i vor magt - mere kan vi ikke gøre - farvel unge mand -"

simon gaar -