Munch-Petersen, Gustaf ve over sejren!

ve over sejren!

min Elskede
kommer
sejlende
med alt,
hvad endnu aldrig
er set,
endnu aldrig anet -
synet
af min Elskedes fod
gør mig
overflødig af henrykkelse -
nu kaster
landgangen, spændt til
fanfare under min
Elskedes fod, alt
det frygtelige, det
som hver eneste
sjæl vil genkende
som sig selv i
gudepragt -
et rødt støv
flagrer jeg hastigere
end alt
nyt's triumfexpres,
bæres jeg af lethed
umærkeligere end min
Elskedes
altforløsende landgangsfod -
Det Sidste Riges
Banner bores
dirrende gennem verdens
hjærte -
NU
vilde min
Elskede se mig -
til støv vorden,
at se Dette,
stiler jeg hastigere
end alt
uden farve
uden øjne
uden ild,
at tænde min
Elskedes bud
paa en anden maane,
hvis hjærte endnu
gisper,
endnu, ENDNU!

find mig
søg mig
Elskede - !
eller jeg hader,
hader dig som sejrens
overflødige
paradis -
find mig
søg mig
mig støvet,
gjort af intet
til alt -
Elskede, skal
jeg hade dig til
mindre end
støv -?
hør:
der findes ingen
sejr!!