Munch-Petersen, Gustaf aften

aften

to løveunger - to rovdyrunger leger paa en uendelig solsitrende steppe - ingen lyd - fire træer staar eller ligger forudbestemt over luften - det ene tæt ved - tre sortgrønne kroner langt borte eller ingensteds - som billeder, fordi de skal være der - to gamle hviler som en trægtflydende masse i det haarde græs - de ser alvise med smalle øjne mod solen fra den gennemsigtige skygge - deres hvile garanterer mod enhver fare - to unger - lange hop - sammenspændte kolbøtter - kløerne har de aldrig haft brug for - de fine rødstribede spidser er krøbet højt op i de tjattende poter - som skinnende fluer summer deres sagte snerren langs jorden - sletten med den flade solvarmede horisont - ingen fare - langsomt vælter de om paa siden som tunge puder - springer lige op - skindet krøller sig sammen og strækkes stramt ud - dirrende - rent og tørt - et øjeblik blir legen pludselig doven - med et smelter solen ud til en stribe - de gamle sover - de vrider sig knasende og sukker langt borte - de to vælter sig rundt paa den endnu varme jord - i den bløde kælne luft - de har ingen alder - mørket er ikke farligt -

inga slukker lyset med en lang armbevægelse - strækker skulderen samtidigt - simon rusker i hendes rene tørre

haar - hvor er du dejlig -
inga sagte, meget sagte: ja -
en halv time efter sover hun -
og simon gaar tidligt hjem -