Indhold
-
det nøgne menneske
- livets mening
- gamle mødre
- fiskerne danser paa kroen
- fattigt liv
- søvnen
- omvendelsen
- det ægte
- banalt
- alligevel
- andre nætter
- lisbeth
- menneske
- den ny tid
- bagefter
- atten aar
- det
- til mine forældre
- prosa
- graat
- ro
- den store mand
- det nye menneske
- til en ung ven
- døden
- mænd
- havnen
- til mit hoved
- læreaar
- hvorfor ikke
- nat
- skum
- men nu har jeg en hjærne -
- efteraar
- humor
- saltvand
- inga
- lykke
- jeg bager brød
- plan
- vers
- jubel
- intet
- til en
- generationer
- ideal
- en tak
- medicin
- den eneste
- spinoza
- fröding
- digte omkring "det nøgne menneske"
-
simon begynder
- I.
- II.
-
det underste land
- tilegnelse
- med lukkede øjne
- og gud talte
- regnen
- ellen
- min far
- aften
- tal ikke til mig
- latter
- vent -!
- bekendelse
- drengens klage
- kærlighed
- ikke andet
- min baby
- slottet
- rival
- sump
- martyrer
- en god kvinde
- ivigtut
-
pigen else
- du
- danserinden elisabet
- tigger
- nomader
-
til jer
-
blod
-
for sent
- paa fjældet
- melodi
- dans
- det underste land
- sang
- siciliansk sommernat
-
sol
- salvatore bambara
- brødre
- santo cacopardi
- nino
- digte omkring "det underste land"
- mod jerusalem
-
digte omkring "mod jerusalem"
- tidlig morgen
- koldt, men rent
- mit liv -
- sommergudens the
- preludium for antilopehornsfløjte
- foraarskvidder af de store skoves mindste fugl
- dag over jerusalem
- klippe
- indgangsmarch
- til min 100-aarige fødselsdag
- morgenens bad
-
barktegn
- aften
- elskede -
- glimt - varslende - flygtet
- alle
- tanke
- menneske
- det suser i skoven - (til Edith Södergran)
- lyn i havet
- gnist af røg
- satan
- lidt efter lidt
Alle forekomster
↩ Kulturlivet i tredivernes Danmark var et blandet kor, skønt eftertiden sædvanligvis bærer på et stærkt forenklet billede deraf. Man brugte ofte ordene saglighed, tørhed for at karakterisere tiden og dens fremtrædende kulturradikalimse: nøgternheden som kom efter de mere hektiske tyveår, hvor oprøret mod det moralske snerperi og fordommene sætter ind. Kampen standser ikke, men man prøver at befæste positionerne. Det er denne tendens Sven Møller Kristensen har kaldt objektivistisk (Saglighed og anarki, Vindrosen 1956, 2).