? De forrige Grever Johan Friderich Struensees og Envold Brandts alvorlige Betragtning over Deres velfortiente Straf, og Livets ynkelige Endeligt, da De Tirsdagen den 28 April bleve Haand og Hoved frahugne, og siden parterede i fire Dele. Veemodigt opsat under den Melodie Saa skal da Glasset løbe etc.

De forrige

Grever

Johan Friderich Struensees.

og

Envold Brandts

alvorlige Betragtning

over

Deres velfortiente Straf, og Lives ynkelige Endeligt,

da De Tirsdagen den 28 April bleve Haand og Hoved frahugne, og siden parterede i fire Dele.

Veemodigst opsat under den Melodie

Saa skal da Glasset lebe & c.

Kiøbenhavn 1772, trykt hos Morten Hallager, boende i store Fiolstrædet.

2

        

3

1.

Saa skal vor Liv nu endes,

Som vi det har fortient - :,:@Og Lykken for os vendes — Som vi saa ridt har vendt. :,:

2.

Vor Synd den har ey lige —

Vi det bekiende maae Paa hele Jorderige

Blandt Store, og blandt Smaae.

3.

Vor Konges Liv vi søgte,

Af alt, det Dyreste — :,: Med Rigets Vel, vi spøgte — Derfor vi er til Spee :,:

4.

Jeg Struensee blev Greve, Min Konge troede mig :,: Jeg kunde mig ophæve Mod hver foragtelig. :,:

4

4 5. Som Doktor jeg cureerte,

Med stor Berømmelse :,: Den sidste Cuur forleerte Som var den sværeste. :,:

6.

Min Siæl den var besmittet,

Med Hovmods fæle Synd - :,: Jeg den dertil hensmitted'

I Vellysts skidne Dynd. :,:

7. Jeg ey forstod at læge

Den Sygdom, var hos mig :,: Men lad dog det bevæge,

Min kiære Læser dig. :,:

8.

Hos Kongen udi Naade, Jeg meget høyt var sat :,: Jeg Frihed fik at raade Jeg havde

5

5 9. Men jeg ikkun misbrugte, Min fromme Konges Gunst :,: Derfor man vil mig tugte, For all min List og Konst, :,: 10. Jeg længe bar det Foster,

At bringe Kongen om :,: Men det mit Hoved koster Som dog er naadig Dom. :,:

11.

Jeg er en Landsforræder

Som hadede hver Mand — :,: Min Krop skal Steyle klæde Paa Stage skal min Haand. :,: 12. Hver kan i mig sig speyle At Falskhed slaaer sig selv :,: See disse fire Steyle - For Himlen ???

6

6

13.

Jeg Brandt - var og en Greve,

Hofmodig — kaad og fræk :,: I Vellyst vilde leve,

For GUd ey havde Skræk :,:

14.

Jeg ham slet ikke kiendte,

Men han mig dog traf an :,: Min Lykke den sig vendte,

Jeg blev en fangen Mand :,:

15.

Min Synd jeg maatte skrifte Som var saa fæl og grum :,: Man vidste den at drifte —

Men jeg blev bleeg og stum :,:

16.

Min Konge paa mig kasted' Særdeles Naade-Blik :,: Men jeg for meget hasted, Det derfor Ende fik :,:

7

7 17.

Jeg var iblandt de Fugle,

Som Vingen stækked fik - :,: Nu tuder vi som Ugle —

Da Sagen saadan gik :,:

18.

Vi tænkte vist at fange

Dem, som var Kongen troe :,: Men de var alt for mange,

Som dennem kunde snoe :,:

19.

Nu maae vi billig lide -

Vor velfortjente Straf :,: Skiønt vi vel burde vide At sligt eengang indtraf :,:

20.

Men vi var alt for blinde,

Og intet kunde see :,: Men nu det er i Minde Hos mig og Struensee :,:

8

8

21,

Vor Hoved maa aftages

Vor høyre Haand skal med :,: Det klæde skal to Stage,

Jeg for min Siel er ræd :,:

22.

Jeg GUd ey vilde kiende Gid Han mig kiende vil :,: Og mig til sig omvende,

Imedens jeg er til :,:

23.

Naar vi Hos GUd maa finde,

Slig Naade for vor Siel :,: Saa bør vi os paaminde,

Slig Straf vi faaer med Skiel :,:

24.

Lær udaf os Tilskuer —

At være Kongen troe :,: Lee ey, naar Himilen truer;

Sligt viiser her vi toe :,: