Samtale imellem Greverne Brandt og Struense.

Samtale imellem Greverne Brandt og Struense.

Kiøbenhavn trykt hos Paul Herman Höecke. 1772.

2
3

Struensee.

1. Hør min Høyædle Ven! jeg vil dig noget sige, Hør min Høyædle Ven! her kan vi blive rige; Her Magt i Hænder faae; her Vellyst tager til Her kan jo alting gaae, som os behage vil.

2. Jeg er i Holsteen født af Bispe Slægt, jeg siger

Af Bispe-Slægt, som nød Velstand i alle Riger;

I fordum Tiid de var, som Konger endskiøndt ey

De Kronen baaret har; thi Lykken sagde: Ney.

4

3.

Det dumme Dannemark, de dumme lar os raade, Det dumme Dannemark os tager vel til Naade, I fald vort Anslag nu ey lykkes som det skal; Lad os dog eenige paa Prøver løbe gal.

4. Vor Konge dydig er, vor Dronning mild og

Naadig,

Naar een det samtykker, den anden er selv-raadig, De Elsker inderlig os alle, begge toe!

Men dog besynderlig hverandre, kan jeg troe.

5.

De Prøver som jeg fik paa hendes Naade røre, De stolte Damers Skik, de stolte mig anføre; Jeg maae begynde paa, jeg bruge maae min Pen, Jeg maae til Raads dig faae, min angenemme Ven.

5

6.

At det hos hver en Mand ey strax bekiendt maae

være,

Du tænke skal min sant, det gielder begges Ære, Vort Anslag Hovedkulds vil falde, brækkes ned. Og mange Tønder Guld ey skaffe Rolighed.

7. Gid Achitophel nu, vi klogere maae blive Ved dette Forslag, du! jeg skal mig dig indlive, Mit Septer, Krone, din Opreysning være skal, Det andet Partie sin Opmuntring byder fal.

Brandt. 8. Ey kiere Struensee hvad er det for en Tale? Hvor vil du, lad os see! for mig saadant afmale;

6

De Halsen brækket har, som større var end vi. Og een Blye-Krone bar. Ey det er Narrerie.

9. Vor store Konge er jo nok saa god som anden; Og hvem ham driller her, dem støder jeg for Panden Han mig beærede, mig Grevskab givet har;

Og om jeg ønskede, endnu tør give Par.

10.

Han dig ophøyede, han dig sin Naade skienkte, I fald han huskede og nøye eftertænkte;

I Sandhed overalt til Skiendsel blev den nu, Som vovede saa galt, og giorde det som du.

21. Lad være nogen kan af dette Sælskab være,

Lad være nogen Mand der dig tillægger Ære;

7

Bør du der stoele paa, og Kronen tage fat. Ney! ney dig klæder saa, ja nok saa got en Hat. 12.

Forvoven Krop er den, en Throne vil bestige Og andre lokke; men sin egen Pung berige:

Det Medhold som du har vil neppe strække til, Jeg troer endnu gar om Borgerstanden vil.

Struensee.

13.

Jeg tænkte, lille Brandt! du Venskab til mig

havde,

Jeg ledede og fandt dit Venskab det udkravde; Hvor du til Mode var i ligegyldig Sag,

I mine Tanker er det kommet først i Dag.

14.

Vil du, saa vil jeg med vor gandske Plan fuldføre I første Roelighed, det lader sig jo høre,

8

En Tønde Guld dertil skal sættes ud paa Priis For dem som hielpe vil, det er ey stort Forliis.

15.

Den halve Deel til dig, den halve Deel til anden, Hvem som vil Krone mig og blive Forgangs-Manden; De andre kommer nok bag efter, staaer os bie, De andre kommer nok naar vi er frank og frie.

Brandt.

16.

Med en halv Tønde Guld jeg vil fornøyet være; Naar den er gandske fuld, jeg giver dig al Ære Som Regent kommer, til naar jeg kun raade maae; Men vi betragte vil, vi er jo gandske faae.

9

Struensee.

17.

Den ene med et Vink, den anden vil jeg skrive, Den tredie med et Blink, den fierde vil jeg give, Den femte jeg befael, den siette Lov og Dom, Den syvende skal der hvor Flinten føres om.

18.

Den ottende ved Fias skal gandske stille tie, Den niende min M** kan likke, og saa bie. Den tiende skal gaae i Bolt sin Levetiid,

Den ellevte da maae uhindret gaae med Fliid.

19.

Naar Krigsstanden er min, og Borgerstand tillige, Naar Bondestanden din, det er vort heele Rige; En Indfød næppe vil her kunde sige ney,

En Fremmed takker til det er en sikker Vey.

10

Brandt.

20.

Velan, kom lad os see: hvad begge kan afgøire! Velan, kom lad det skee, hvad vi toe kan fuldføre, Det vil maaskee gaae an i stille Roelighed;

Saar baade hun og han stræber med Eenighed.

21.

I fald nu dette skeer, i fald det ikke rykkes, Mon Hovedstaden der i Holsteen skal opbygges; Jeg troer gandske vist det var en afgiort Sag; Jeg troer gandske vist om det var end i Dag.

22.

Hvor vilde Norge glad ey blive og saa fleere, Hvor vilde Norges Had forandres og saa meere, Hvor vilde Sællands Kræe sig fryde inderlig, Hvor vilde Bønderne berømme mig og dig.

11

23.

En Konge som der var ret hurtig, næt tillige, En Konge, deres Fâr over det gandske Rige,

En Konge, som sin' Folk berige vil og tør,

En Kong' som lader til, at hans Navn ikke døer.

24.

Velsignet være den som første Bue spændte, Velsignet være den det første Lys antændte, Velsignet Gratular! dit Rige være skal, Velsignet Signior iblandt Udvalgtes Tal.

25.

Hvor er vi lykkelig, hvor store her i Norden! Hvor vil det Glæde-Skriig udbrede sig som Torden. Den heele Klode som et Løv-Blad ryste skal, Den hele Klode om skal dreyes, løbe gal.

12

26.

Men førend dette skeer vi maae det beobagte: At Soldatesqven her os vil kun ringe agte, Livgardene til Fods vi først afskede maae,

Saa kan vi andre Trods til begge Sider slaae,

27.

Det heele Rytterie, det heele Mandskab borte. Mon et Infanterie os noget kan forkorte?

En eskapeert Soldat som Fahne stikker ud,

Det er kun en Soldat, det er jo ikke Gud.

28. En Kanne Bier om han til Bytte faaer at drikke,

Han er jo vores Mand, han aldrig meer skal hikke,

Han staaer paa vores Ret, om han er dum som

Fæe,

Han staaer paa vores Ret, det arme stakkels Kræe.

13

29.

Ved dette altsaa er ey meer at observere,

Thi disse Anstalter vil sikkert reformere Den heele Danske Stat, det heele Gallerie, Som før var Dit um Dat, som for var Narrerie.

30. Den tydske, danske Mand den norske Drogt illige, Ret nu bekiende kan at udi disse Rige Regierer saadan een ved største Ære gar.

Som baade Brudsk og Been udi sin Næse har.

Struensee.

31.

Nu er jeg dog Monarch, min Pibe dertil tiente. Nu er jeg Patriarch, hvem Struensee før kiendte, Ej skulde troet saa læt at han til Regent blev, Ja neppe svoret det Han skulde blevet Græv.

14

Brandt. 32. Dog blev det Sidste men, det Første vilde give Lidt Bryderie, min Ven! det var ey læt at drive. Din store Dristighed dig Fange taget har,

Den store Daarlighed dig narred' aabenbar.

33. Stop, lille Struensee! stop, alting ilde tegner, Stop, her og lad os see den Masqverade tegner Os aldrig noget Got, vi bliver til et Kræe,

Vi blîr til Skam og Spot hver Mand vil os udlee.

I

Struensee.

34.

Vort prægtig Plan vist vil i denne Nat henfalde, Det heele Narre-Spill vil Folket igienkalde,

15

Den angenemme Roe, den Glæde-Fryde-Sang Ophører, da vi toe maae synge Jammer-Klang.

35. See nu hvor alle Mand os arme vil omringe See Lykken hastig kan en Potentat ombringe.

Vi var paa Nippet før at blive til en Gud, Nu Lykken sige tør: I blive skal en Stud.

36.

I skal i Fængsel gaae Jer heele Lives Dage, I skal der bunden staae, I skal det bittre smage, I skal i denne Dag, i dette Øyeblik,

I skal for denne Sag behandles efter Skik.

Det vil og blive sandt, den store Rantzov kommer;

Mon vi vel Naade fandt, naar han var vores

Dommer?

16

Ney! Ney! den store Mand paa Kongen tager vaer. Ney! Ney! det er den Mand vor Lykke dæmpet har.

38.

Det eene Middel vil tilovers altsaa blive,

Vi maae i Sandhed til, vi maae til Kongen skrive, Han er den eene som os Livet skienke kan;

Ja vel den eene som vil blive Trøstermand.