Den fordum Kongelige Kabinets-Minister Grev Struensees Afskeds-Sang. Componeret af ham selv, efter hans bekientgiorte Dom at miste Haand og Hoved, samt parteres i fire Deele og legges paa fem Steiler, tilligemed hans Vaabens Sønderbrydelse. Hvilket blev exeqveret den 28 April 1772.

Den fordum

Kongelige Kabinets-Minister Grev Struensees opbyggelige Afskeds-Sang.

Componeret af ham selv,

efter hans bekientgiorte Dom at miste Haand og Hoved, samt parteres i fire Deele og legges paa fem Steiler, tilligemed hans Vaabens Sønderbrydelse. Hvilket blev er qveret den 28 April 1772.

Kiøbenhavn 1772, trykt og findes tilkiøbs hos J. R. Thiele boende i store Helliggeiststræde.

2
3

Mel. Som en Hiort med Tørst & c.

1.

Naaderige Himlens Herre,

O! min Skaber, o! min Gud, Jeg har trodset dig desverre! Og foragtet dine Bud!

Kiødets Viilie var min Lov,

Og Samvittigheden sov,

Men med Peder nu opvækket Giør mig Himlens Lov forskrækket.

4

2.

O! min Gud jeg maae bekiende.

At jeg gruer for din Dom, Sielen har jo ingen Ende,

Livets Time snart er om',

Hvor tør jeg da møde dig,

Jeg som saa formastelig,

Dig har spottet og fornægtet Mod dit Navn og Ære fægtet?

3.

Da dit Bud var først forjættet, Glemte jeg al Dyd og Troe,

Da din Lov var først udslettet Jeg al verdslig Lov beloe. Hovmod mine Love skrev,

Vellyst var der Bud som drev, Jeg forsætlig blind dem fulgte Og med Flid din Lov fordulgte.

4.

Nu Samvittigheden vækket Er ved Vetri Hanegal,

Nu giør først din Lov forskrekket, Skelen føler Helved Qval, Ønsker sig af Angst bespendt,

At den blev med Livet endt,

Nu den Evighed giør bange Jeg før spottet Tusind' Gange

5

5.

Skal jeg nu i evig Qvale Kiende dig o! Evighed?

Skal jeg hist saa dyrt betale,

Min selvgiorte Verdens Fred? Erder ingen Naade meer For et sønderknuset Leer,

Er min Skaber! er du eene Som retfærdig, stor allene?

6.

Ney! jeg seer og Sielen finder En livsalig Trøst deraf,

At al Synde-Skyld forsvinder I det store Naadens Hav;

Jesu Blod har tvættet mig,

Jesu! ach! jeg søger dig,

Vær min Talsmand hos min Fader, Bed at han min Synd forlader

7.

O fortørnet Gud og Herre!

See her knæler jeg for dig,

Lad din Vrede ey fortære Og dens Ild opsluge mig,

Lad et knuset Hiertets Bod Og en Angers Taare-Flod,

Nogen Synde-Skyld aftvætte, Jesu Blod kan alt udslette.

6

8. O! min Gud! jeg finder Lise I en angergiven Aand,

O! min Gud jeg maae dig prise Just i mine Fængsels-Baand,

I Ulykkens sorte Vraae,

Seer jeg Naadens Soel opgaae,

Ja min Gud paa denne Maade, Viser du mig Bey til Naade!

9.

Viig nu ud du Verdens Vrimmel!

Som opfyldte Sielen før,

Thi den naaderige Himmel Hiertet fuldt as Glæde giør; Afmaalt er de Timers Tal Naar min Lampe slukkes skal,

Jeg seer forud Dødens Mørke Men min Jesus er min Styrke!

10.

O! min Jesu, o! forhaanet Og bespottet alt for tidt Ja hudstrøget, tornekronet Af et opblæst syndigt Vid,

Er og bliver dog dit Navn,

Sielens sidste Tilflugts-Havn,

Hvor den søger Lye og Hvile, Skiul for Hevnens Torden-Kile!

7

11.

O! min Jesu', jeg har fundet,

Hvile i den sikre Havn,

Jeg har Verden overvundet,

Jeg er trøstet ved dit Navn,

Jeg for Gud og Verden maae I Oprigtighed tiilstaae:

At jeg har alt Ondt bedrevet At jeg selv min Dom har skrevet,

12.

Da mig Himmelen forlader,

Saa forlad mig Verden med,

O! min Konge, o! mm Fader!

O tilgiv min Daarlighed,

Jeg en daarlig Nabel var Og en David trodset har,

Lad min Dom min Synd udslette, Himmelen skal alt oprette! 13.

Kom da Død! og luk mit Øye Fyldestgiør den verdslig Ret!

O! min Fader i det Høye Giør du denne Time let! Far nu hele Verden vel,

Bed dog for min arme Siel,

Bed at Naadens Dør blik aaben, For en omvendt Synders Raaben!

8

14.

Jeg Forræder har bedrevet Og som en ulydig Søn, Den Fornøyelse berøvet Som er Fædres Aldersløn; Den forlorne Søn blev from, Til sin Fader vendte om,

Og omvendt skal Himlen tage Mig i Naadens Huus tilbage.