? Skam-Minde af den forhen værende Kongel. Danske Geheime-Cabinets-Minister Greve Johann Friderich Struensee, som for sine begangne Misgierninger blev arresteret i Kastellet den 17de Januarii i Aar, og ved de holdte Inqvisitions-Forhører blev overbeviist om, at have begaaet Crimen læsæ Majestatis i høyeste Grad, [...] Sangviis forfattet under den Melodie: Jeg beder dig, min Herre og Gud.

Skam-Minde

af den forhen værende

Kongel. Danske Geheime-Cabinets-Minister,

Greve

Johann Friderich Struensee,

som

for sine begangne Misgierninger blev arresteret i Kastellet den 17de Januarii i Aar, og ved de Holdte Inqvisitions-Forhører blev overbeviist om, at have begaaet Crimen læsæ Majestatis i høyeste Grad,

og derfor tildømt

At have forbrudt al sin Værdighed og Ophøyelse, det Grevelige Vaaben at sønderbrydes og brændes af Bødelen, hans høyre Haand og Hoved at af- Hugges med Øxe, og Legemet at parteres; til Advarsel og Skræk for alle, som tænker Ondt mod Kongen, Kongens Huus og Landet.

Samt

Hvorledes denne Statsfange omvendte sig til Gud vor Frelsere, fortrød sine Synder, og beredde sig til en salig Død paa Skafottet, den 28de April 1772. Sangviis forfattet under den Melodie:

Jeg beder dig, min Herre og Gud.

Kiøbenhavn, trykt og til Kiøbs hos August Friderich Stein, boende i Skidenstrædet i No. 172.

2

        

3

1.

Skam-Mindet af Grev Struensee

Man her skal forefinde; Thi det af den Retfærdige Han fik for Æreminde.

Guds Godhed og Langmodighed I lang Tid overbærer;

Men Hævnen faaer dog engang Sted,

Naar man hans Navn ey ærer.

2.

Hvorledes denne Mand sig her Har opført udi Landet,

Det velbekiendt for alle er.

Det Ordsprog bliver sandet:

Sin egen Herre Falskhed slaaer,

Hvo svigefuld tør vandre,

Han og en saadan Skiebne faaer,

Som treffer ingen andre.

4

3.

Uskyldig, vil man tænke, kom Bor Struensee til Hove;

Men han var ey saa dydig, from,

At han sig torde love

Den Lykke, som han syntes faae.

Da han opsteeg til Ære,

Og ham den Byrde lagdes paa,

Som han ey kunde bære.

4.

Der sterke Skuldre vist skal til, At bære gode Dage.

Det er ey Leeg og Børnespil,

Mod Kongens Gunst at tage;

I sær, naar den sig vil betee Paa saa udmerket Maade,

Som vederfores Struensee Med Kongeligste Naade.

5.

Han kom herind til Dannemark, Blev stor og meget mægtig;

Han elskedes af vor Monark;

Han sig opførte prægtig.

Hans Æres-Trin tog stedse til,

Han blev Geheim-Minister;

Og naar han Greve være vil.

Han ey den Titel mister.

5

5

6.

Han faaaer alt, hvad han ønsker sig; Men ey paa lovlig Maade;

Thi han omgaaes med idel Svig,

Og lader Vellyst raade.

Imidlertid han tænker dog.

At han har ingen Fare,

Og at en hykkelsk Aand og Sprog Ham altid skal bevare.

7.

Han nu vil reformere Alt,

Og ingen æstimerer.

De største Mænd for hannem faldt.

Han enevolds regierer.

Hvad han vil have frem og fort,

Det strax i Verk maae sættes;

Men han ey seer, det bliver giort,

At han derfor skal rettes.

8.

Han sig mod Majestetens Ret

Forgrebet har saaledes,

At ingen kan undskylde det;

Saa Hans Skaffot beredes Med helligste Retfærdighed,

Som Hævnen nu vil tage,

Fordi han har vendt op og ned Paa Danmark i hans Dage.

6

6

9. Men om han end Skam-Minde har Af det, han her har levet,@Da han ey from og dydig var:

Saa er hans Død dog blevet I al Vanære Salighed, Til Glæde for de Fromme, At sand Omvendelse fik Sted Hos ham før Hævnens Domme.

10.

Han angret har sin grove Synd,@Og søgt mod Herrens Vrede Sig Jesu Christi Piners Fynd Ved Troen at udbede.

Han fandt en mild Forladelse

For hvad han har bedrevet.

Guds Aand og Ord ham trøstede: Saa han fik vel aflevet.

11.

Lad kuns hans Legeme sin Straf For Syndens Brøde nyde; Lad kun hans Hoved hugges af;

Det bør ham ey fortryde.

Kun det fortryde maae hans Siel,@Indtil han den opgiver,@At han ey levet har saa vel,

Som han nu lønnet bliver.

7

7 12. Men han des større Aarsag faaer I Ævighed at prise Den Naade, som langt overgaaer Al Dyd, vi kan opvise.

Vel mange Døden har fortient Med hannem paa Skafottet,

Om deres Liv, før det blev endt,

Blev saa for Verden blottet.

13. Nok er det, Greve Struensee, Skiønt han ey vilde leve Som Fromme og Veltænkende, Døer dog som beste Greve. Det er, i Jesu Christi Troe; Og hver, som ham her hader, Sig dog betænke beder jo, Gud dem hist samles lader.

14. De Struensees Velgaaende

I Ævighed ey nyder,

Som ey ved hans Omvendelse Sig her paa Jorden fryder. At døe for en Skarpretters Haand Er timelig Vanære;

Men hvad er det? naar Siel og Aand Kan frelst for evig være.

8

8 15.

Vi drage vil det beste Skiul For denne fæle Scene;

Ey mindes Aftenen for Juul;

Men Billighed forene Med Christnes Overbærelse,

Og Struensee tilgive,

Og os ved Gud vor Frelsere Bestræbe frelst' at blive.

16.

Vor Struensee afbeder alt, Hvad han har brudt i Tiden.

Vor Jesus har den Gield betalt, Som skulde kræves siden.

Lad kun hans Krop til Spot og Spee Her over Jorden være.

Ved Herligheds Opstandelse Den dog hos Gud faaer Ære.