? Grev Brandts Vise, indeholdende en Klage over at være berøvet sin gode Ven og Broder Struensee. Samt Hans Trøst til ham.

Grev Brandts Vise, indeholdende en Klage over at være berøvet sin gode Ven og Broder Struensee. Samt Hans Trøst til ham.

Kiøbenhavn, 1772. Trykt hos Lars Nielsen Svare, boende i Skindergaden i No. 76.

2

        

3

Mel. En ærlig Ven er rar & c.

1.

Min Vin Broer Struensee Er bleven mig berøvet, Just det har mig bedrøvet,

Jeg et maae hannem see,

Min Ven Broer Struensee. Jeg ei med ham maae tale Udi hans Sorg og Ovale,

Og dele Trøst med ham For vented Spot og Skam, Jeg trøste vil hans Hierte,

Jeg lindre vil hans Smerte, Hvori han finder sig:

Det rene gremmer mig.

4

4 2.

O havde jeg min Ven! Og med ham maatte lale, Jeg skulde ham afmale, Han skulde strax igien Bekymring kaste hen. Hvad nytter os vel Griller, Naar Overmagten spiller, Den vores Mester bli'r. I hvor vi os hengi'r. Hvad hielper det at klynke, Naar ingen os vil ynke? Vor Sag er aabenbar, Vi Narrer været har.

3.

Vi Narrer været har, Just derfor er vi narret,

Dog ikke sammmparret,

Vor Sag blev aabenbar,@Vi Narrer været har.

De fik vor Raad at vide, Derfor de udi Tide

5

5

Benytter sig af dem,

Vi seer det haver Klem.@De dem har forud merket,

Derover sig forstærket,

Saa ingen vidste det,

Hvad de forud. har seet.

4.

Min Ven Broer Struensee!

Frisk Mod! vær ei bedrøvet,

Fordi du er berøvet Just dine Kiæreste,

Frisk Mod Broer Struensee!

Er Modet reent bortjaget,

Er Kiækhed dig betaget?

O! hvad! hvad er vel det Der giør kun Sagen slet.

Gid du var med mig sindet Og ei af Sorg forblindet,

Jeg frisk dig kunde see@Frisk Mod Broer Struensee.

6

6 5. O kunde du kuns nu Med mig en Viseqvæde,

Det hielper ei at græde.

Frisk Mod just hielpe kan, Staae Du kun som en Mand.@Jeg Melodien spiller,

Fordriver derved Griller Og leer kun af den Spot,

Jeg endnu lever got.

Kom, syng med mig min Broder Og pas paa disse Noder,

Vi Takten holder ret Til sidste Aandedræt.

6. Kom Broder Struensee! Hvad hielper det vi sukker Saa det i Halsen klukker, Med angerfuldest Vee? Frisk Broder Struensee!

7

7

Hvad hielper det vi krænker Os udi vore Lænker,

For ei vor Sag er god,

Et just paa beste Fod.

Hvad nytter det at sørge For man ei Got skal spørge?

De os vel vide laer Hvordan de Sagen taer.

7.

Vi Venner været har,

For ingen jeg det dølger,

Jeg dig i Døden følger.

Vor Sag er aabenbar,

Vi Venner værer har.

Jeg veed hvad os skal hendes, I hvordan Sagen vendes,

Vi kommer dog til Kort, Knap veed, hvor vi skal fort, Dog vi ei os bør gremme Skiønt de har os i Klemme Ei saa! lad komme kun Døds-Dom i denne Stund.

8

8 8. Jeg rolig er og stil,

De os fratage Liver,

Som forhen er os givet.

De giøre hvad de vil,

Jeg rolig er og stil.

Mig Livet stal berøves Engang, jeg ei bedrøves Derover, da jeg veed Naturens Skyldighed.

Tit Livet kan aarsage

Een mange Jammer-Dage. Kom kuns, kom naar I vil, Jeg rolig er og stil.