↩

Grev Struensees opvaagnede Samvittighed

med Devise:

Sic fuit in Fatis.

Kiøbenhavn

trykt hos Paul Herman Höecke. 1772.

2
3

Under Melodie: Ach HERRE from & c.

1. Kom hid og see En Syndere

Som lidt og stort har været, Som Jid og Flid I stakket Tid

Var Aarsag, jeg var æret.

4

2. Men nu! hvad skeer?

Jeg selv, med fleer,

Er lænket som en Fange. Før var mit Mod Som Eege-Rod;

Men nu, nu er jeg bange. 3.

Jeg skielver ved Den Daarlighed,

Som mig i Synden bragte; Men glædes ved Den Kierlighed,

Jeg udi Synden smagte.

5

4. I Fængsels Baand Min Elskovs Aand Maae prøve haardest Fængsel,

Fordi min Lyst Udi mit Bryst

Maae leve udi Længsel. 5. Jeg stakkels Nar, Min Udsigt var At styre egen Brynde, Og herhos faae Med stor Attraae Langt fleere til at synde.

6

6. Jeg Adgang fik, Og dristig gik Til Kongen og til Thronen. Slig Lykke gav Mig Sindelav

At tragte efter Kronen.

7. Men Himmelen Var Kongens Ven,

Den stekkede min Vinge, Da jeg min Krop Til Ærens Top

I Høyden vilde svinge.

7

8.

Den Syttende,

Som hver kan see

I Januari Maaned, Min Æres-Krands,

Min Høyheds-Glands

I Fængselet er daaned.

9.

Men see! En Streeg,

Nu ligger jeg

I Jern-Lænker bunden; Og kommer nu Den Lyst ihu

Som nyelig er forsvunden.

8

10. Samvittighed!

Du Sinds Ufred!

Hvi saarer du mit Hierte Med Tanker, som Ved Dødens Dom

Fordobler Dødens Smerte.

11. O grusom Qval Naar Bødlen skal

Den Dom paa mig fuldføre, Som Landets Gud,

Ved Dommer Bud,

Lâr klinge i mit Øre.