Kane-Farten, eller Grev Brandts Betragninger, over deres forrige behaglige Lyst-Tourer i Kane. opsadt i Andledning af det gode Kane-Veyr.
synges som Dragonens Aria, le Desserteur & c.
Kiøbenhavn, 1772.
Trykt og findes tilkiøbs hos Joh. Rud. Thiele, boende i store Helliggieststrædet.
2
3
✂ Nu lyder de Bielder —
✂ De Pidske saa smælder, —
✂ De Heste saa moedige løbe af Sted Nu glider den Kane Det var vores Vane —
✂ Paa Gader og Stræder, man spoered' vor Fied. O hvilken Ulykke!
✂ Vi kan ey udrykke
✂ Vor Bielder ey lyder ey Kanen forspendt — Ey Hesten vil løbe — alting er forvendt. Jeg raaber hey Kudske!
✂ Men de kan ey huske At Brandt Var vandt
✂ Til dennem, at tale Og myndig befale.
✂ Alting er forvendt,
✂ Ey Kanen forspendt.
4✂ 4 2. Jeg raaber, og raaber,
✂ Og dog engang haaber,
✂ At Kudsken skal komme, med Biældernes Lyd; Men ingen dog kommer,
✂ Hvormeget jeg brummer,
✂ Slet ingen mig hører jeg faar ey Min Fryd — Jeg veed dog, det fyger —@Thi Sneen den stryger Langs need af mit Vindu jeg det nok kan see, Veed derfor at Veien er opfylt med Snee. M'emporte le Diable.
✂ Hvor er den Constabel?
✂ Han er Ey her
✂ Ey tændes min Fakkel -—
✂ Ak hvilket Spectakel! —
✂ Alting er forvendt Ey Kanen forspendt.
5✂ 5
✂ 3.
✂ Hvor kan det dog være,
✂ At jeg og mon Frere
✂ Grev Struensee ikke skal kiøre i Dag?
✂ Det er jo forbandet —
✂ Jeg veed dog at Landet,
✂ Med Snee nu er skiult, saa vi kan i Mag I Kaner omkiøre At alle kan høre, —
✂ At Struensee farer med Hr. Greve Brandt, I Kaner med Bielder — hvortil vi er vant. Jeg troer, at selv Fanden Han riider hveranden,
✂ Man er
✂ Mig nær;
✂ Men vil ey forspænde Og Faklene tænde, —@Alting er forvendt,
✂ Ey Kanen forspendt.
6✂ 6 4. Nu alle jo kiører, Og Kaner dem fører,
✂ Som Avner for Vinden de flyver afsted. — Ach løs dog min Lænke! —
✂ I sagte kan tænke,
✂ At jeg er opirret og at jeg er vreed:
✂ Man vil mig ey lyde,
✂ Som vandt er at byde, —
✂ Hvor meget jeg, raaber, man hører dog ey, — Gid jeg var i Ranen saa fandt jeg nok Vey! Ney ingen vil lyde; ——
✂ Jeg kan ey selv bryde,
✂ Med Haand,
✂ Mit Baand. ——
✂ Ach hvilken Ulykke,
✂ Jeg kan det ey rykke!
✂ Alting er forvendt,
✂ Ey Kanen forspendt.
7✂ 7
✂ 5.
✂ Min Pels jeg jo haver Og alting tillaver,
✂ Som Grever og Herrer, bør komme afsted. — Hvor er de dog henne?
✂ Hey lad dem dog vende!
✂ Jeg drømmer — ach futre! det er jo Fortræd. Naar saae jeg dog Mage?
✂ For hvem skal jeg klage? —
✂ Jeg kiørte for hastig — nu kryber jeg frem; — Jeg bød den Gang myndig nu har det ey klem. Naar Herrer er strænge,—Det varer ey længe, —Jeg maae Tilstaae
✂ Det, Sandhed at være,
✂ For mig øg Monfrere.
✂ Alting er forvendt Ey Kanen forspendt. —
8✂ 8 6. Ney! — jeg kan nok mærke,
✂ Man er mig for stærke —
✂ Jeg derfor til roelighed, maa mig nu slaae,-— Jeg gierne mig vilde —
✂ I Kanen lidt trilde,—
✂ Det var jo saa herligt det glat kunde gaae.
✂ En Kane — ey Kone, —
✂ I Fløyten ey Tone,
✂ Men synge og tralde, man mig dog ey kan Forbyde —derfore —jeg er dog i Stand.
✂ Lad Kaner kun rumle,
✂ Og Hæste sig tumle. —
✂ Jeg er
✂ Dog her,
✂ Hvor jeg maa forblive Derfor jeg vil skrive; Alting er forvendt,
✂ Vor Kane fraspændt!