? Gienlyd af den forrige Greve Johan Friderich Struensees Klage, over sit formastelige og høyt ugudelige Forsæt, hvorhos han spaaer sig selv sin forventede Død og retfærdige Straf hørt fra hans Fængsel d. 29. Januar 1772 og indrettet at synges som: Jeg er saa gammel og jeg har Saa længe tient i Amors Krige

Gienlyd

af

Den forrige Greve

Johan Friderich Struensees

Klage,

over sit formastelige og høyst ugudelige Forsæt,

hvorhos

han spaaer sig selv sin forventende Død og retfærdige Straf

hørt fra hans Fængsel

d. 29 Januar. 1772 og

indrettet at synges som:

Jeg er saa gammel og jeg har Saa længe tient i Amors Krige

Kiøbenhavn,

trykt hos Morten Hallager, boende i store Fiolstrædet.

2

        

3

1.

Ak, ak, jeg Ulyksalige!

Som nu maae bære disse Lænker; Hvor billig er min Græmmelse,

Naar jeg mit Levnet eftertænker Jeg saae mig svinget op til Greve,

Var i den største Høyhed sat;

Men maae nu her i Fængsel leve Udi Vanærens sorte Nat.

Jeg alt for slet anvendet har Det Pund, som mig betroet var.

Ak ja: Al Verden vil belee Den arme Greve Struensee.

4

2. Naar andre sidde maae Skiul,

Min Lykke mig for Lyset trakte;

Den dreyede for mig sit Hiul,

Og Kongens Naade mig opvakte Min Siel, til høye Ting at fatte, Veldannet var; men ak det Maal, Som jeg, at naae, mig foresatte, Mod mig opvakte Hævnens Skraal. Som Doctor jeg lyksalig var,

Men ey mit Mod cureret har:

Saa nu al Verden vil belee Den arme Greve Struensee

3. Jeg veed, man ey en Sygdom maae Med Vold og Magt tilbage holde;

Thi kan den ey udraset faae.

Det slemme Følger kan forvolde.

Men Æresygen, Sielens Plage,

Og Elskovs-Sygen, Syndens Straf,

5

Som jeg i alle mine Dage Saa sterk har laboreret af,

For megen Friehed fik hos mig Og giorde mig ulykkelig:

Saa nu al Verden vil belee. Den arme Greve Struensee

4. Det onde, som man kalder Synd, Mig altid har i sær behaget.

Jeg slog i Veyr og Vind den Fynd, Hvormed man havde mig opdraget.

Da jeg i Kongens Gaard var kommen Og der mig høyt ophøyet saae,

Jeg frygted ey for Vredes Dommen, At Øxen her ved Roden laae.

Jeg spandt forvoven, frek og frie Mod Kongen paa Forræderie.

Ak ja, al Verden maa belee Den arme Greve Struensee

6

En Damien, en Ravaillac,

To Konge-Mordere hos Franske,

Ja alt deslige Afskums Pak

Jeg overgaaer iblant de Danske.

Skiønt jeg har undertiden gavnet.

Ved Raad til Ordre, som udkom,

Jeg hades nu endog til Navnet,

Da Lykken vendtes for mig om. Hver Dansk og Norsk har Kongen kier.

Mit Navn en Stank for dennem er. Ak ja, al Verden vil belee Den arme Greve Struensee

6. Jeg vilde binde Kongens Magt,

Men bunden blev med Fængsels Lænker. Nu er min Skam for Dagen lagt;

Nu er det først, jeg mig betanker.

For sildig denne Eftertanke Udi mit Sind nu opvakt er

7

Mit Hierte sig ihiel vil banke Af idel Skræk og Angester.

Enhver min Skam og Skiendsel seer Der er ey Raad og Redning meer.

Ak ja, al Verden vit belee Den arme Greve Struensee.

7.

Hvor har mit Hierte været skiult Det ligger nu for klart for Dagen,

Min Ondskab var med Frekhed skiult; Men jeg blev i mit Haab bedragen.

Det Hovmods Haab, at Himlen ikke Om mit Forræderie sig brød.

Men den for andre stilke Strikke Befordret har mit Fald og Død.@Jeg blevet er ulykkelig;

Men det med rette rammer mig.

Ak ja, al Verden vil belee Den arme Greve Struensee.

8

8. Paa Kongens Fødsels Dag i Fior Jeg anderledes var fornøyet: Jeg stod paa Springet, den gang stor, At blive meget meer ophøyet.

Jeg, som nu denne Skiebne frister, Hvorved mig skeer ey meer end Ret, Blev virkelig Geheim-Minister I Kongens eget Cabinet;

Men jeg endda attraaede meer,

Og derfor nu mig fængslet seer.

Al Verden derfor maa belee Mig arme Greve Struensee.