Den med Struensee i Complot værende Greve Enevold Brandts Klagemaal
over
det at ingen vil tale om ham,
opsat
af ham selv i sit Fængsel
og
nu af Stads-Mutikanten i Gladsaxe bragt under den Melodie som
Nu hører vi Piber og Trommer & c.
Kiøbenhavn,
trykt hos Morten Hallager, boende i store Fiolstrædet.
23
1.
Jeg Greve von Brandt, som har
været,
En Herre i KonningensGaard, Som alle har frygtet og æret,
Selv om mig at skrive vel faaer; Hvert Menneske nævner Herr Struensees Navn — Poeterne rævner Nu i Kiøbenhavn.
42. Jeg derfor og billig bør blive Heel vreed i mit pudrede Haar At ingen en Viise vil skrive —
Paa bvilken mit Greve-Navn staaer Jeg jo dog i Spillet —
Med Struensee var —
Som han, jeg har villet —
Paa Byrden jeg bar!
3. Man nævnte mig stedse Hr. Greve — Og Pigerne vidste saa vel —
At Greven han vidste at leve —
Jeg hopped paa Taae og paa Hæl — Jeg Capriol skiærer,
Endnu i en Dands, Endskiønt jeg her bærer Den hæsligste Svands.
54. I Piger! — I Koner! som græder— At Greve von Brandt han ei meer Til Eder, med Latter indtræder O vidner, at jeg endnu leer —
Fy for en Ulykke —
Det lod mig ey smukt At græde og klukke —
Jeg bedre veed Tugt.
5. Man jo ikke andet kan giøre —
End Livet at tage fra Brandt — Min Siel man dog her ey skal røre — Den har jeg alt sat udi Pandt — Frisk Piger — og Koner Lær alle af Brandt Han synger i Toner —
End Viiser galant. —
66. Om nogen Grev Brandt vil adspørge — Hvad han i all Verden har giort? Jeg svarer: Gid Fanden maae sørge, Det er jo dog ikke saa. stort. —
Nok, Spillet var ikke Endnu blevet endt:
Saa mig knap til Prikke Det selv er bekiendt.
7. Jeg sværger: m'emporte le Diable,
Jeg Modet endnu ey har tabt — Endskiønt jeg ey troede, til Fabel At være for Pøbelen skabt —
Frisk Mod og Courage For Struensee — Brandt Lad Pøblen kun rase —
Vor Magt de dog fandt.
78.
Lad være det varte ey længe —
De maatte dog springe omkring,
Saasnart som vi kneb vore Strænge; Vi kiørte ret med dem i Ring.
Vi kunde dem kue —
Sandet i dem peeb —
Vi saae dem dog grue
Naar Sværdet vi sleeb.—
9.
Endnu naar vi tænker paa dette,
Det giør os ret inderlig got.
Saa mange i Virvar at sette,
Er altid meer Ære end Spot. Saa tænker vi Grever;
Og naar vi døer bort,
Vort Minde dog lever I det vi har giort.
810. Min Grav-Skrift jeg derfor vil giøre — At alle paa Prent den kan faae —
Og slaae den paa Vegge og Dørre —
Af Folgende skal den bestaae.
Her Enevold hviler — —
Enhver, der, som han, Til Enevold iler — Sligt vente og kan —