? Poetiske Tanker om Forræderne. Af Philopatreias Junior.

Poetiske Tanker om Forræderne. Af

Philopatreias Junior.

Kiøbenhavn. Trykt og findes tilkiøbs hos A. F. Stein, boende i Skidenstrædet i No. 171.

2

Lad Ondskabs Øgle-Tand og Basiliskers Tunge

En ærlig Patriot med Drage-Mund udsiunge,

Stik Junior Philopatreias udi Muld,

Han bliver Danner-Kong' og TvillingRiget huld.

Lad dem begrave ham, lad ham opstande

siden,

Stræb kuns at giøre ham i Verdens Øine

liden,

Lee af hans Ortograf, hans Stylere og

Pen;

Naar andre bliver hengt er han en Landets Ven.

3

3

Og du, Forhærdede! som skar et Svine- Hoved,

Paa dit det Øgleskrift, og sagde, da jeg

soved

Et Firebeens-Insect, en Spyeflu', Æd- derkop,

Sig listet sagte ind udi min Siel og Krop.

O Krabben-Eiland! hvor maae jeg for dig

ei lide;

Men nok om dette. See om samme noget

siden

I Bogen som jeg skrev i Kollekolle Bye, Hvoraf gik siden en saa Pokkers Rov og

Rye.

Min Rokkelor endnu, trods Ondskabs hæse

Tunge,

Min galonerte Hat, jeg gierne vil udpunge, Naar det gaaer Landet vel og aarves drabelig.

O patefis Homa! vær os miskundelig.

4

4 Hvor har min Naboe ei mig arme Mand be-

klikket,

At jeg en Høne med 6 Kyllinger bortstikket, Som hørte samme til. Gid Landets

Fiender

Maae steges, brændes og enhver af dem især.

Du fæle Formand før en mægtig Mand og

Greve,

Hvor maae du ikke for min Pen og Stylen

bæve

Jeg saae dig nok da du opkneisede i Skye, En Mand som du, ei var i Patifici Bye.

Vort kiekke Danske Sprog, som findes i Old-

Sager,

Din sorte tydske Siæl, ei smager og behager! Hvad, Hunsvot! talte ei Saxo Grama-

ticu!

Vort Danske Sprog, mon han var ei saa god som du.

5

5 Og Arid Hvidtfelt! en af Daner Kongens- Jarle En Peder Syv! til med en Hoben saadan

Karle

Tvi dig, du Belsebub, og tydske Ra- gerist,

I Helvede du blir' vist nok en Organist.

Gid Torsk og Krabber af dit Græve-Kiød

sig mætte,

Men hvem skal Fiskerie i Kattegat oprette,

Naar Hamborg Fisker Torsk, Klip-tør-

og Lude Fisk,

Da har ei Danske Mænd det ringest paa

sin Disk. Men du, din Satans Brand, som vilde Slottet brænde, Og Borgere og Huus, med Bye og Kone skiænde, Jo, fikst du Pæren? staaer vort Bye ei nu i Brand, Amager Steen-Kull os til visse give kand.

6

5 Naar man kuns søgte dem, de vist nok skulde

findes,

Med-Borgere! i jer om mit Project vel

mindes,

Vaag op, og grav intil i engang finder dem, Saa spares Brænde i vort Danske Huus

og Hiem.

Den Norske Kongens Vagt, i ey ferdrage

kunde,

I frygtede for dem, i Bullenbider Hunde! Slaa Hundene ihiel, naar vi ei have

Brød,

Og dyrk kuns Hederne, saa mangles ikke

Grød.

Skal Øster-Søen os vort Korn altid

skikke,

Paa Søen voxer Korn men vi kand dette

ikke

Faa til at voxe i et frugtbar Gosen-Land, Hvor meget føres ind som ey er contra-

band.

7

7 See kuns til Tydskland, hvor de Agerdyrkning fremme,

Gid Tyrk og Tyskerne kun vilde blive

hiemme,

Da havde vi ei seet en Hob Forrædere,

Og vores Jydske Flesks og Korns

Opædere.

Hør du, forhærdede Beelsebub Fuksvantzer!

Vi efter Piben din nu ikke mere danse,

Har du læst Knytlinge og Olde- Sagerne,

Og dog vil du, din Hæst! regiære Rigerne.

Med rette burde du paa Stadens Gader

kiøre,

Paa Vognen, som sig lar, om Natt-Tider høre,

Men Mæster Mikels Pidsk burd' i din Nakke staae,

Hver ærlig Patriot, din Næse pisse

paa.

8

Derefter skulle du til Pris for Mængden

gives,

Jeg om din Foerværks-Pels skull' tapperligen

rives

Thi min graa Raakkelor en fordom trofast

Ven,

Af den er ikke knapt et stykke meer igien.

Man ikke mere kand paa gamle Venner

stole,

Saa gaaer det og med min din brune klædes

Kiole,

Jeg kiøbte den for Guld i Patefici Land Paa den Tid bar din Pelds ei mod min Kiole Vand.

Men, hvorfor skal vi Pelds og Foerverk lade

komme,

Fra Moscoviters Land, det baader ei vor

Lomme,

Har vi i Danemark ei Hunde, katte, Muus, Naar din Forræder! har paa Ryggen Lopper, Luus.

9

9 See til din Yndlings-Huss, som var paa

Øster-Gade,

Søg om du finder Kar, Bord, Benke, Cak-

lovn, Fade,

Mig og hver Patriot, man fyrig saae den Nat,

Skiøndt andre røved bort min galonerte Hat.

Det skulle et Serail for dig og dine blive, Man skulle Udenlands Lyst-Møerne forskrive,

Tvi dig, for Patriot! har vi ey Landets

Børn,

Som sukke efter Brød, som efter Rov en

Ørn,

Bort med det gustne Tøy! med Fransk Fines

og Knepper,

Som bugt med Bagen slaar, som vrikker, vrier, stripper,

Jo fremmed smager bæst, altid i vores Land Jeg nu som stor Scribent, gik før som Stevnings-Mand.

10

10 Men hvad er Stevning nu imod Kong Walmors Tider,

Man seer Grønskallinger paa Dommer-Sædet

sidder,

En ærlig Tingstud en Haarkløver, Rabulist, For uden mig, jeg troe i Riget ei er

vist.

Dog hialp du ikke mig, men jeg et Puds dig

spilte,

Den Dag du Danner Kong ved en stegt Oxe

skilte,

Da 4 Dalers Øl med Blanding udaf

Rom,

I de forvildede Matrosers Mave kom.

Da listed jeg mig ind i en Matrose Kiole, Aad Oxe Steg og drak saa mange fulde

Skaale

Det var dog vel betænkt, man ei fik Brændeviin,

Man sparer Kornet, naar man fører Rommen ind.

11

11

Men hvorfore med Flæsk med Kiød med Kaal

og Erter,

Lad du din Granader i dyre Tid beværte, Hvi gav du ei hver Mand sin gode Pegel

Rom,

Du svarer ei et Ord men er nu Mopen

Stom.

Til Harme for din Siel jeg maa dig noget

sige:

Hvad jeg erobrede i Stormens fæle Krige, Jeg mig bemægtede Fynsk Jochums sorte

Vest,

Skiønt at han heslig svor, som noget bag-

bent Best.

Jeg fik Knapmagerens den gode gamle

Krykke,

Af Gergels Buxer kun et ganske lidet

Stykke,

Hos Garder Møller jeg hans Støvler fangede,

Som paa Pomad-Cantor jeg zirlig

smørede.

12

11

Hvi bruger man ei Tran naar en Paryk skal

smøres,

Det skiønne Grise-Fit ei dertil burde røres, Men apropo Paryk, jeg Kløver-Bondes

fik,

Som heele Natten med sin Skaldet Pande gik.

Fra Stine Pies jeg tog, en Hæst, hvor-

paa jeg rider,

Bort til Vestindien, og lader Hver Mand

vide;

At Greven og Hans Pak var heel for- rædelig,

Og at i Stormen jeg mig viste Tapperlig.

Men før jeg reyser bort, jeg et Project vil

giøre,

De Huusvild Jomfruer med mig fra Staden føre,

Til de 7 Øer, sorm har ikke noget Navn, Der Mamissellerne skal vist nok giøre

Gavn.

13

13 Der plante ville jeg de nær forvisued Roser, Jeg pukker Snupperter, ja Pokker og Fran- søser; Colombus Kammerat dem fra Vestindien,

Hid bragte, nu skal de den samme Vei

igien.

Hvi tog han ikke af de andre Landets

Vahrer,

Af Cochenille, Kom som nydes uden Fare,

Men Cochenillen er, nu ei saa god som før

Vil du mig ikke troe, Forræder! andre spør.

Til Trods for dig jeg skal en Older-Fader

være,

For denne Flok. Mit Navn skal de 7 Øer bære;

Men hør Hr. Lucifer, mon ei dit Hexerie,

Gav os den dyre Tid, Vi er endnu ei

frie.

14

14 Naar har man hørt, at Smør has kostet 20 Skilling, Kand nogen kaste da, et Stykke i sin Velling, Nu har jeg noget sagt, til dig som ei er

got,

Det bliver dig vist til en ævig Væe og Spot.

Jeg ikke glemme maa den Dievels Brand!

og Broder,

Som førte nu til os, de mange Franske

Moder,

Music, Dands, Koglerie, ja og Spek- takeler,

Hvi, førte ikke han i Brug Kartofeler.

Den Rod fortiener Guld, man Brød deraf

kan Bage,

Saa høres ikke meer de Armes Ach og Klage, Men hør kronskalled Falk! du Rovfugl, Ugle, Ørn,

Som skyde Kugler vil paa Landets egne

Børn.

15

15 O fæle Falk! men skal vi altid hente Falke, Fra Island, naar der er i Siælland nok af Alke,

Mon Danske Alker er dog ei saa god

som dem,

Men vi foragter alt udi vort eget Hiem.

Vor brave Borger Børn, Soldater skulle

være,

Som maa sig kymmerlig i dyre Tider nære. De tapper Brændeviin, Øl, Rom og sælger Flesk,

Er disse skabte til at være din Sko- vist

Hvor kiække fuld af Mod og Patriotisk

Brynde,

De sig med Hurra Skrig, til Slottet monne

skynde,

Da Struds og Falken med det øvrig Øgle

Pak!

I Citadellets Hull udskønned Jammers Ak.

16

16

Nei Stadens Borgere de taaler ingen Spøgen De aldrig bange var for Kugler, Krud og Røgen

Hvad har hver Mand ei 12 Patroner skar-

pelig,

Tro ey med Ærter Graa at de vil skyde dig.

Tro ei Geverene er gamle Nøgle Børser Tro ei med Havre-Meel det lade deres Mørser,

Troe ei en Osteskorpe er deres Flinte-

sten,

Hvor længe blir det før vi faar Tilfør-

selen.

Af Erter Ost og Flesk til vores arme Dressel, Nu sidder du din Hund! saa fuld af Skræk

og Redsel,

Sid der til ævig Tid med Doctor Brant

og Bror!

Gid intet fattes maa i Kongens Fade Bur.