? En Nye Patrol-Sang om Struensee og hans Anhang, trykt i Dag og siunges med den bekiendte Melodie: Jeg hører Tappenstreg at slaae etc.

En nye Patrol-Sang om Struensee og hans Anhang, trykt i Dag og siunges med den bekiendte Melodie: Jeg hører Tappenstreg at slaae & c.

Kiøbenhavn 1772. Trykt hos Morten Hallager boende i Stor Fiolstrædet i Nr. 196.

2

        

3

Struensee.

1.

Ak vee mig usle Madike Som krymper mig i Lænkerne.

Nys var jeg en opløfted Mand Af største Myndighed og Stand.

Jeg tænkte, talte, og det stod, Jeg trampede kuns med min Fod, Og strax for mig alt færdig var.

Jeg bød, og alt var klar.

2.

Jeg søgte Kongens Scepter, men Mig dømte selv strax Himmelen,

Den kiække Juliane var Guds Redskab, som mig fældet har, Hver Dansk og Norsk derfore maae Velsigne hende, hvor hun gaaer, Printz Friderich, Rantzov, andre med, Som fulgte hendes Fied.

4

3. O! at jeg saa nedfalden er,

O at jeg Jeren-Lænker bær!

Jeg sørger, græder bitterlig,

Og ingen er, som ynker mig;

Dog ere der Kantorer, som Har Medynk med mit Fald og Dom Jeg mener de Kantorer, hvor De kaade Qvinder boer.

4.

Det Tykke udaf Byen er

I Sorg for mine Lidelser,

De spæde Horer ynke mig,

Som bleve selv ulykkelig, Matrosen fyrig skuffed dem, De røde Huer kom og frem, Som hialp paa denne Flytte-Tid, For Skruppen ikke bliid.

5. O Gähler, Brandt, o Falkenskiold!

Vi ere Pokker udi Vold,

Hor Synd er meget haard og stor Og før ey høre i vores Nord.

5

O at vi dog saa galne var?

Os Satan ret forblindet har. Gid da tilsidst dog kunde skee Af os Omvendelse!

6.

Brandt svarer:

Vi ikke om Omvendelse Vil noget tale Struensee.

Vi fløyte, synge, spille vil, Imedens vi her ere til,

Vi snakke, sladdre, spadse bør; Thi Sorg os ingen Nytte giør, Et Centner af Melankolie Ey giør for Bødlen frie.

7. Naar jeg, som er i Ære fød,

I Lykkens og i Rigdoms Skiød,

Kan trodse Død og Bøddelen,

Samt Helvede og Dievelen,

Bør I da Monsieur Struensee! Blant Apotheker-Krukkerne Opdragen i en ringe Stand, Ey vise jer som Mand.

6

8. Gæhler siger:

Forvoven Brandt! I tie bør,

Thi Eders Tale Svie giør,

Ak at vor Skiebne er saa grum.

O hvilken Død! O! hvilken Dom!

O at jeg dog en Judas var Som Kongens Penge lusket har! Men ak den allerværste Skam;

Jeg vilde dræbe ham!

9.

Jeg fløytede Castellerne

Jeg takked af Soldaterne,

Jeg sagde meget svigelig:

Herved skal Kongen blive riig; Men Pengene jeg til mig tog Og Landets Fædre jeg bedrog. Jeg tydske Judas prægtig var. Som alle skuffet har.

10.

Hielp, Berger! I jo Doctor er? Giør dog, at vore Lidelser

Ved Gift en hastig Ende faae,

I skal jo denne Konst forstaae

7

Der siges, I tillavet har En usund Drik for Landets Faer Hvis det er sandt, I billig maae En Rem af Huden faae.

11.

Berger svarer:

O vee mig Ulyksalige!

Som havde Lyst og Villie

At dræbe den blant Kongerne,

Som var den beste, viseste.

Men Struensee og Fanden mig Forblindet haver ynkelig O Struen- Struen- Struensee!

Du mig forhærdede.

12.

Falkenskiold.

Courage! vi endnu har Haab, Bort Kierling-Graad og Sørge-Raab,

Vi vore Lænker bryde vil, Der hører kuns Courage til,

Armeen er til Lands og Vands Vor Tilflugt og vor beste Skands. Endnu vi Kronen tage vil,

Mod hører kuns dertil.

8

13. Gæhler Courage nu ey hielpe kan,

Vi ere i en usel Stand Ey nogen os kan hielpe meer,

For os jeg ingen Redning seer, Armeen, Borgerskab og hver Et gruesomt Had imod os bær. Hver elsker Syvend' Christian, Den store Scepter-Mand.

14.

Matrosen bander vores Siel,

Og elsker rene Kongens Vel;

De tusind' Hurra tone Ud For Kongen vores jordisk Gud;

Ja aldrig nogen Konge kan Meer elskes end Kong Christian, Gid selv vi havde elsket ham,

Saa var vi frie for Skam.