Nogle Rim over den for høie tænkende Greve Johan Friderich Struensee, hans høie Opspring og hans nedrige Fald, den 17 Januarii 1772. Tilligemed hans Grav-Skrift.

Nogle Rim over den for høie tænkende

Greve

Johan Friderich Struensee,

Hans høie Opspring og hans nedrige Fald,

den 17 Januarii 1772.

Tilligemed hans

Grav-Skrift.

Kiøbenhavn, 1772.

Trykt hos L. N. Svare, boende i Skindergaden.

2
3

See Struels! see hvor gik det om, Du vilde kastet Kronen om,

Det kunde vi ei lide,

Du vil der for saa Dødens Dom, For det Du haver her haft Rom, I vores Danske Rige.

4

Hvad tængte Du, Du fæle Gast. At Du her vilde i saa Hast, Forstørre vores Rige Jeg tænker Du parteres maae,

Og Dannemarkes Straf udstaae, Ulykke, Spot og Qvide.

Du vilde her giort Dannemark, Til Staadere og til Horepak, Derfor maae Du nu lide.

Du haver skrevet mange Ark,

Du vilde været en Monark,

Over Norske og Danske Rige.

5

Du Kongen tænkte at fortrykke, Derfor Du vist vil faae Ulykke, Du gifte, slemme, fæle Gast,

Mens see hvor Lykken sig omvente, At Du kom udi Jern og Lænke, Dit Ridderskab det hastig brast.

Du kiørte her i Kiøbenhavn,

Saa at man maatte grue,

Naar man her Ilden om Dig saae, Den klare lyse Lue,

Mens see hvor sagte kiør Du nu, O Struelse! kom det Ihu.

6

Mens om Du det betænke vil, Hvor Fanden med Dig brugte Spil, Da maae det Dig dog angre,

Du før som Capinet-Minist,

Ja giorte der et Fandens Drist, Hvor maae Du være bange.

En Bøtker dette Riim har giort, Derfor er det ei bleven stort,

Hvad mon vel Struels tænke?

At en som ei studeret har,

Paa andet end som Tønder, Kar, Det maae dog Struels krænke.

7

Dit Rim jeg slutte vil med Hast, For Du blev ei i Dannemark Det som Du havde ventet,

Nu ligger Du i Uselhed,

Du komme engang snart afsted Fra Dine Jern-Lænker. Din Grav-Skrift jeg og skrive vil, Saadan som Du har levet til, I vores danske Rige, Derfor jeg vil Dig bede Farvel, Gid Gud bevare vil Din Siel, Her har ei været Din lige.

8

Grav-Skrift Her ligger Greve Struense,

Hvor alle Mand kan ham belee,

Hans Grav bestaaer af fire Pelle, Mens nød her ikke nogen Fielle,

Mens fire Hiuel han ogsaa faaer, Hvor han skal hvile Arme og Laar, Hvor Ravner og Krager hans Kiød skal æde Hvad ikke fortæres af Solens Hede, Hans Siel vil jeg bede Gud bevare, Og fri den ud af Satans Snare.