Til —

✂ Kun en Harpe for en Gud, hvem Ingen af os kender,
er mit syngende Hjerte, mine Aarers Strængeleg,
dog sitrer den og toner for Tag af dine Hænder,
som var det Guddoms Kræfter, der i dit Anslag steg,
— i en Harpe for en Gud, hvem Ingen af os kender.

✂ Du Blomst, der til mig blinker med Glød som en Karbunkel,
med flammeblodigt Solskin, der drypper af din Mund,
jeg ser en Sol, der stiger af Hjertets Nat saa dunkel,
jeg skimter sunkne Skatte paa dit Øjes dybe Bund,
— o Blomst, der til mig blinker med Glød som en Karbunkel.

✂ Nu er jeg vendt tilbage til min Barndoms lyse Lykke,
til de hængende Haver, mine Drømme leged i;
nu lysner mine Øjne til Smil, som dig vil smykke,
— du stemmer Blodets Strænge til en dejlig Melodi,
og jeg er vendt tilbage til min Barndoms lyse Lykke.

✂ 27. Oktbr. 1893.