Talisman.
✂
Hold Kærlighedens store Guldmynt hel,
giv ej den ud i Smaamynt som de Fleste,
thi slidte Skillepenge er det meste,
— ud stykkes ogsaa Hjertet, Del for Del.
✂
Saa rask den store Hob til Medynk stemmes,
den rives hen og elsker altfor let;
men Føleriets Skillemynt er slet,
og renest er den Følelse, som gemmes.
✂
Bær da din Guldmynt som en Talisman,
der rig skal gøre Een, hvem længselsfuld
og tro du elsked, saa du sige kan:
✂
Ej trange Tider fra min Mynt mig skilled,
den præged jeg af alt mit bedste Guld,
og du alene véd Adversens Billed.
✂ 13. Avg. 1889.