Michaëlis, Sophus Ekko

Ekko.

Jeg véd om en Ekko, som kaldte og kaldte
— hendes søgende Klage i Skovene gjaldte.

Narciss forlængst var en Blomst i Blund,
end kaldte dog Ekko i hver en Lund.

Den gule Narciss hende høre ej kan,
den blomstrer hver Vaar ved rindende Vand.

— — Jeg kender en anden Ekko, hvis Røst
Genlyd omsider gav i et Bryst.

Narciss blev ikke en Blomst saa gul,
— han gik til Ekko i Skovens Skjul.

Han famled sig frem efter hendes Stemme,
han fandt hende dybest i Skovens Gemme.

Han favnede hende ved Bækkens Rand,
blev ikke en Blomst, men blev til en Mand.

Septbr. 1892.