Michaëlis, Sophus Sorg

Sorg.

O sorte Slør
— en Væg af Mulm, en Flig af Dødens Flor —
en kulsort Lilje af mit Hjerte gror.
og Lysets Længsel dør.

Du Taareblink
— en Svane frosset fast i Havets Is
er fra min Lykkes døde Paradis
det sidste hvide Vink.

O Sol, som svandt,
— en vissen Sol, hvis Himmelløb er endt —
se, til usynlig Luft er langsomt brændt
min Lykkes Diamant.

Bag Sorgens Flor
dit Øjes Flammeblomst er slukt og død —
fra Sjælens mørkesvøbte Afgrunds Skød
en kulsort Lilje gror.

21. Oktbr. 1893.