Nu lukker Nøkkerosen —

✂ Nu lukker Nøkkerosen sin Blomst i Aftenstunden,
og under Vandet dykke de hvide Kalke ned
til klare Sølverbobler, som stige op fra Bunden,
til drømmegrønt Halvlys og til Fiskenes Fred.
Nu lukker Nøkkerosen sin Blomst i Aftenstunden.

✂ Nu flyver Kirkesvalen sin sidste Flugt i Luften
og dypper sin lange Vinge i Søens blanke Vand,
saa smutter den bag Tagskæg, og Lindeblomsterduften
dirrer foran dens Rede og bølger over Land,
— nu Kirkesvalen har fløjet sin sidste Flugt i Luften.

✂ Solkongen stiger langsomt fra Himlens høje Trone,
hyller sig i sit Purpur og véd sin Magt forbi,
og lig en falden Hersker han lægger ned sin Krone
og stirrer over Havet og styrter sig deri.
— Solkongen alt er steget fra Himlens høje Trone.

✂ Nu folder ud mit Hjerte de fine Blomsterblade
og dykker over Mulmet i maaneskinnende Glans;
nu svirre mine Tanker ud over Søens Flade,
lette som Myg, der danse i Luften deres Dans.
Nu folder ud mit Hjerte de fine Blomsterblade.

✂ Nu skal min Længsel flyve sin første Flugt i Luften
og smutte under Tagskæg med Svalens Vingeslag
og bølge i dit Kammer som Lindeblomsterduften
og kysse i Drøm dit Øje og krydre dit Aandedrag:
Til dig min Længsel flyver sin første Flugt i Luften.

✂ Her staar jeg som en Konge for Himlens høje Trone
— i Kløverbladsbuer har Stjernerne den bygt —
og midt i Mørket blusser min levende Morildskrone,
den fæster jeg paa Haaret og aander stolt og trygt:
Jeg staar jo som en Konge for Himlens høje Trone.

✂ 21. Avg. 1893.