Storhed.
✂
Hvad Storhed er? — Giv Svar, som ikke svækkes!
— For Alexander Verden var for lille:
stor som en Stormflod — svandt han som en Kilde,
hvis spinkle Strøm af Ørkensandet dækkes.
✂
Saa stor var Cæsar, at hans blotte Navn
blev Verdens Vældige en Hæderstitel:
da Morderdolke farved rød hans Kittel,
knuged ham Døden lille i sin Favn.
✂
Hvad Maal kan villes, som ej Andre naade?
Hvad Tanker findes, hvortil ingen kom?
Hvem løser Livets varseltunge Gaade?
✂
Ej Vold og Viljer, som mod Magten tørste,
ej Granskertvivl, som føder Fattigdom,
— en Kvindes stædige Tro, den er den største.
✂ 13. Avg. 1889.