Scherzo.

✂ Jeg har fulgt dine flygtige Spor,
set deres Leg ad den bløde Jord.

✂ Pilene hælded den selv samme Vej,
ret som de stirrede efter dig.

✂ Blæsten havde drysset sit fineste Støv
ud mellem Grøfternes grønne Løv.

✂ Alle gamle Spor forsvinde det lod
blot for at præges af din Fod.

✂ Vejen var som en Rulle Pergament
med dine Fødders Sprog paa Prent.

✂ Hen langs det duftende Tjørnehegn
stod de samme hieroglyfiske Tegn.

✂ Stedse jeg læste af Tegn kun to
— Tegn for din højre og venstre Sko.

✂ Dog de nynned en hel Melodi:
Alle dit Hjertes Rytmer dansed deri.

✂ Sporene hopped som Noder smaa
ad Vejens Linjer, der langeligt laa.

✂ Hele din Scherzo igennem jeg sang,
rappere blev min krydsende Gang.

✂ Og da den sidste Node forsvandt,
fandt jeg dig selv paa Grøftens Kant.

✂ Og den allersidste sødeste Akkord
kyssed jeg fra dine Læber bort.

✂ 10. Juni 1893.