Skumringssang.

✂ Mit enlige Fodslag sagtner
hen over den støvgraa Sti,
jeg hører en Myg, som kommer
og summer mig skarpt forbi.

✂ Der staar paa den Vesterhimmel
en Sky saa rød som Koral;
en Stjerne er tændt som en Perle
midt i en Muslingeskal.

✂ Blade og Straa de hvisle
uroligt i Aftenens Vind;
det suser igennem Skoven,
som i et sukkende Sind.

✂ Det dufter fra Tjørnens Blomster,
det dufter fra Græs og fra Jord.
De Træer, jeg møder, mig hviske
saa mangt et underligt Ord.

✂ Mit Sind er belemret af Skovlugt,
der tryller mig sært paa Vej:
Det suser og hvisler herinde
af tusinde Længsler mod dig.

✂ Jeg føler din hede Aande
slaa ud fra det slumrende Krat,
som redte du Lejet derinde
for mig til en Brudenat.

✂ Jeg gaar i den skumle Aftens
Koglen ad Skovens Sti
og skimter din hvide Skygge
svinde mig tyst forbi.

✂ Nu gav jeg jo tusinde Dage
kun for et Kys af din Mund,
— mit Liv for et Favntag i Nattens
kærlighedssvangre Stund.

✂ 19. Maj 1889.