Skyer.

✂ Som kobberrøde Skyer langsomt vælde
op over Horisontens gule Flod
og forme sig til høje fjærne Fjælde,
hvor Solen drypper bort sit sidste Blod,

✂ men altid skifte dog, som naar et Nøgle
sig trævler ud i tusind Traades Flos:
snart skiller sig en vældig Flyveøgle
ud fra det store tunge Kæmpetros, —

✂ — saaledes kan kompakt min Vilje stige
og rejse sig som Mure af Granit
og flosse dog i tusind tynde Flige

✂ og svinde over Himlen ganske blidt.
Thi Skyen lærer Leg og Fantasier
med Himlens endeløse Melodier.

✂ 27. Avg. 1893.