Morgen.

✂ O rene, strømmende Morgenstund
med søvnige Stjerners Glippen,
med duftende Suk i det skælvende Løv
og usynlige Fugles Pippen.

✂ Din Himmel er som et Dommedagssyn,
hvor Skyer som Aander fare;
mod Østens sivende Sollys strømmer
en susende Engleskare.

✂ Og Straalerne gaa som Basuner frem
fra Lysets fornyede Komme;
de skingre over Jorderig ud,
at Mørketiden er omme.

✂ Dæmonerne dale saa sorteblaa
paa Flagermusvinger brede —
der ligger en væltende Dynge Skyer
som Kroppe i Vesten nede.

✂ Og Havet dønner mod Solen ud
i brede, brusende Strimer —
en Klang fra Uendelighedens Kyst
ud over Vandene kimer.

✂ Jeg rejser mig fra min døende Drøm,
staar op som en Sjæl fra de Døde;
jeg gaar dig Ansigt til Ansigt imod,
du hellige Morgenrøde!

✂ Og Knopper briste, og Blomster slaa ud
i duftende hvide Kalke;
højt imod Æterens Solblaa stige
mine Tanker som stærke Falke.

✂ Kast i mit Hjerte dit blændende Lys,
rens min Sjæl med det samme!
Vær hilset, min Evigheds Morgengry,
du døber med Livets Flamme!

✂ 7. Maj 1893.