Michaëlis, Sophus Hvor skulde jeg —

Hvor skulde jeg —

Hvor skulde jeg kunne glemme dig,
min perleskinnende Skat?
Glemmer den Blinde vel Solens Lys,
fordi det blev om ham Nat?

Hvor skulde jeg kunne glemme dig,
der gennem mit Hjerte drog
og, da du gik, min skønneste Drøm
om Evighed med dig tog?

Hvor skulde jeg kunne glemme dig,
du Blomst fra et Paradisland?
Der sitred Duft fra din røde Kalk
som Røg fra en Altarbrand.

22. Juli 1893.