I Skoven.

✂ Hvor dog de skinne i det grønne Løv,
de unge Pigers klare Kjoler! — Hvide
som Solstænk mellem Stammerne de glide
paa Sko, der pudres fint af Blomsterstøv.

✂ En blusser som den røde Hjerteblomme,
en Anden flammer som en Iris gul,
— det er som Liljer midt i Skovens Skjul
fra alle Kanter mig i Møde komme.

✂ Og Sommerfuglen paa sin kaade Flugt
af disse store Kvindeblomster lokkes,
og Humlebierne omkring dem flokkes,
som sansed de en blank og saftfuld Frugt.

✂ Som Blomster er de, der i Skoven skinne
og paa det silkebløde Grønsvær glide.
Kærminder dufte stærkt ved deres Side,
— dog intet dufter som den unge Kvinde.

✂ Bag Bluselivet tvende Blomster gro
— Skovjordbær dufte ikke halvt saa sødt —
al Skovens Lugt de aande mig i Møde,
af Skovbund dufte selv de fine Sko.

✂ 11. Juni 1893