Barnet.

✂ Jeg elsked et Barnebilled,
det stod ved mit Sovested,
det saa, naar mit Øje sig lukked,
det fulgte i Drømmene med.

✂ Og store slyngende Snerler
saa fine og silkerøde
som Blomsterkrone om Barnets
lokkede Isse fløde.

✂ En tung og drømmende Valmu
skygged for Barnets Øjne,
men dog mod den dybe Flamme
Florvingerne tit er fløjne.

✂ Jeg elsked de Skønheds2Rytmer,
der randt fra en Barnesjæl —
jeg elskede hendes hvide
Hud fra Pande til Hæl.

✂ Og under mit Kys, der skælved,
i Blomst hendes Læber skød,
og under mit Øjes Solglans
Rosen af Knoppen brød.

✂ Jeg saa hendes Form sig runde
og modnes til Jomfrulyst,
og jeg var den første, som kyssed
det unge spirende Bryst.

✂ Jeg lærte hende at læse
i Øjets tindrende Bog,
jeg lærte hende at tale
Hjerternes ordløse Sprog.

✂ — — O Kyskheds skælvende Skønhed,
o Troskabs hellige Lyst,
I lever den første Time,
da Blomsten blotter sit Bryst.

✂ Se, Valmuens Blomster bløder,
naar Bladene splittes ad:
— hendes Uskyld var som en Valmu,
der plukkedes Blad for Blad.

✂ 4. Avg. 1892.