Dans.

✂ Der danser Maane, danser Sol, der danser tusind Stjerner,
den lange Runddans uden Lyd sig over Himlen fjærner.

✂ De kruse Bølger hoppe let paa Borgegravens Flade,
selv Abildgaarden rasler op til Dans med sine Blade.

✂ Fra Hjertet danser Blodet ud, i hele Kroppens Banken
fornemme vi den samme Takt, som ogsaa tøjler Tanken.

✂ Og Slægter danse frem paa Slægt, de danse over Grave,
og Alle danse, som endnu kan staa foruden Stave.

✂ Se, Jorden er saa stort et Gulv, som vi til Dans vil bone,
— i Himmerige danse selv de Engle om Guds Trone.

✂ Saa karrigt kun blev Glæden os af Fru Fortuna givet,
i Morgen venter Døden, men — i Aften har vi Livet.

✂ Lad derfor Dansen løbe let i Jorderigs Pavluner,
— de Døde danse skal engang til Dommedags-Basuner.

✂ I Himlen danse Somme ind i festlig Polonæse;
men Satan til en vild Kankan i Helved op skal blæse.

✂ Jan. 1889.