Kornmod.

✂ Der kipper Kornmod over Himmelhvælvet
— Luften er lys som mælkeblaa Opal —
snart Lykkens Lyn skal rense Sjælen sval,
der længe har i hed Forventning skælvet.

✂ Fra Marken strømmer Duft af moden Hvede,
og Havens Træer tynges ned af Frugt,
og Alting længes mod at blive plukt,
og Rug og Havre er til Høsten rede.

✂ End mindes jeg vor Elskovs Foraarsduft —
du sitred som en kuldskær Anemone,
hvis hvide Blade rødmende fortone
under det første Kys af Sol og Luft.

✂ Du var saa frygtsom, og din unge Tro
var lig en famlende og raadvild Ranke,
— som Druen voxed stor din lille Tanke,
snart saa jeg den i klare Klaser gro.

✂ Og nu er dine Drømme fyldt med Saft,
din Kærlighed har mørke modne Druer,
og i dit Hjerte samme Længsel luer
som den, der giver Kornets Kerner Kraft.

✂ Se derfor kipper Kornmod over Hvælvet —
Luften er svanger, stærkt vort Hjerte slaar,
og Lykkens Lynglimt gennem Sjælen gaar,
der længe har i Drøm og Længsel skælvet.

✂ Og om din Pande snor jeg Humleranker,
og paa din Barm jeg fæster gule Ax:
Høsten er nær! — Nu kysser du mig strax
og favner mig og gætter mine Tanker.

✂ 25. Juli 1893.