Christian 4. BREV TIL: Ulfeldt, Corfitz FRA: Christian 4. (1642-06-08)

8. Juni 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Da Købmændene, som har bygget det ny Skib i Neustadt, hævder, at det er bygget efter Modellen, har Bygmesteren faaet Ordre til at begive sig til København og demonstrere, at dette er Tilfældet. Hvis Modellen ikke er fulgt, skal Fejlen rettes. Der skal bestilles forgyldt Læder til Prinsen. — R. A.

Epthersom dig bekendt Er, At ieg Anckede pa den fortyning ¹Skibssiden over øverste Dæk.), som er paa ded Nii skiib ²Hermed menes Skibet Trefoldighed, saaledes som det fremgaar af Brevet af 18. Juli, idet de to Breve, ifølge Meddelelse af Orlogskaptajn P. Holck, paa Grund af Overensstemmelse med Hensyn til de deri omtalte bygningstekniske Detailler, maa omhandle samme Skib. „Trefoldighed“ var bygget i Neustadt (se Afregninger IX, 8, XLVIII) og var sikkert identisk med det store Skib, som var paabegyndt i Neustadt allerede i Jan. 1641 (V, 10). Det fik ifølge Glückstadt Fæstnings Proviantregnskaber i Marts 1642 Rejsefetaille for 3 Maaneder (Meddelelse af Kaptajn Holck) og er saaledes rimeligvis kommet til København omkring 1. Juni, hvilket stemmer med ovenstaaende.), som kam fra Niienstadt, stackit førend ieg drog fra køben:, Da haffuer Nu En pardt af købmenden ³Nemlig Albert Baltser Berns og Leonhard Marselis, se det følgende Brev.), som samme skiib biigdt haffuer, werrit heer huos mig y den acht och mening at Imaginere mig, at samme skiib ganske Er fortynit Epther Skabelunen ⁴Skabelon ɔ: Model.).

Huorfor Nu er befahliit, at Biggemeisteren med købmendens fornemste Raad skall begiiffue siig henat køben: Och tage skabelunen med siig Och ded demonstrere for dem, som aff diig dertiil forordnit bliiffuer, at Skabelunen y alle made fuldt Er, sauydt fortyningen angar. Ded vnder wandiit ded disputerer Ieg Inted, ty ded kunde dy inted forandre.

Saframdt nu den skabelun, som dennom tilskyckit Er, inted er fuldt, som ded siig bør, Da skall den Engelske s. 184biggemeister ¹James Rubbens, Englænder, var 1641 antaget som Skibsbygmester paa Holmen (Lind S. 374).) Riiffue den fortyning deraff, som nu derpa Er, Och gørre skiibiit Epther Skabelunen, som Ieg dertil ordnit haffuer, non obstante, huad dii andre siiger, Och haffue ded y acht, at man aff fordeckiit affter Masten ²Agterhalvdækket agten for Stormasten.) kan skiide offuer Raaholdttit langs Anckerstocken ³Raaholt ɔ: den svære øverste Planke i Skibssiden. Ankerstok ɔ: Ankerets Tværstang, som, naar Ankeret er paa Plads, ses som en lodret Bjælke lidt udenfor Skibssiden. Hensigten var at man under Afværgelse af Entringsforsøg skulde kunne give flankerende Ild for- og agterefter.) Och fraa lussebonen ⁴Lussebonen ɔ: Lusepligten, Dæk mellem Stevnen og Gallionen (Meddelelse af Orlogskaptajn P. Holck).) Eller forkasteliit ⁵Forkastel ɔ: Skibets lukkede Bak.) Skyde affter skiibiit forby offuer galleriit ⁶Udbygning paa Siderne af Agterskibet.), saoch fortiil offuer galliionen. Tii kan man ded inted gørre, da Er den Rundiing for och bag tiil inted nyttig.

Herhuos sender ieg dig en fortignelse pa ded forgyldt Leehr, som der skall forskriiffuis tiil myn søn Prindtzen, Allen til En riixdaler. Vale. Aff Rensborre huss den 8 Junij Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt tiil hande.