Christian 4. BREV TIL: Ulfeldt, Corfitz FRA: Christian 4. (1637-09-05)

5. Septbr. 1637.
Til Korfits Ulfeldt.
Kongen har beordret et Antal Skibe til Glückstadt for at holde Hamborgerne i Ave og bevare Freden paa Søen. I Hamborg er der Uenighed mellem Borgmester og Raad og Borgerskabet angaaende Hævdelsen af Højheden over Elben. Der er sluttet Overenskomst med det engelske Kompagni i Hamborg om Tolden. Forskellige Ordrer angaaende Klokkestolen til den store Klokke paa Kronborg. Krigsudsigterne tegner ikke gunstigt for Svenskerne, som burde have sluttet Fred i Tide. Hvis den svenske Enkedronning vil tage sin Tilflugt til sin Broder, Kurfyrsten af Brandenborg, vil hun sikkert blive skuffet. Hamborgerne overvejer endnu deres Svar paa Marquard Rantzaus Skrivelse. — R. A.

Wdaff dyn Syste skriiffuelsse fornemmer Ieg dig inted at haffue bekommen myn Skriiffuelsse om dy skiib, som med ded første siig heer pa Elffuen skulle Indstille ¹Se Brevet af 25. Aug.), Paded dy, som nu wde erre, kan komme hiiem ygen, Aldenstund Ieg, gud werre loffuid, haffuer bracht ded saa wiidt, att ieg Nocksom med dy, Som hiid y samme skriiffuelsse commandent Erre, achter att holde tucht pa dy Erliige hamborger, Saoch pa forarid at holde Søen Reiin med, Indtil der kan komme andere fraa københaffuen. Dy udi hamborg Riider Nu y thu habe. Borgemeiister och Raad staar paa derris Priuilegium, dy haffuer Erlangid, Den gemene mand siiger, att dy haffuer bedre aff at giiffue toll end att Hasardere skiib och godtz, den høiihed, derris herrer søger offuer Elffuen, deraff haffuer dy inted gaadt aff ²Om Striden om Elbtolden se samme Brev. Om det i disse Aar herskende Modsætningsforhold mellem Magistrat og Borgerskab i Hamborg jvf. Gallois, Gesch. d. Stadt H. I, 428—88.).

Med ded Engelske companj y hamborg er Accorderit om En wiis Summa penning att giiffue for tollen, Och att dy y steeden for pengen skall leffuere heer saa mange støcker Packlacken, Som man kan giiffue holmmens folck och andre s. 114y bethaling ¹Den med det engelske Købmandssocietet i Hamborg nogle Dage senere (11. Septbr.) sluttede Overenskomst gik ud paa, at der af de londonske, med Klæde ladede Skibe skulde betales til Kongen 800 Rdl. af det første, 600 af det næste og saaledes videre skiftevis; Skibene fra Hull, som var mindre, skulde paa samme Maade betale 200 og 150 Rdl. (T. Kanc. U. A. England, Akter vedr. det politiske Forhold til Danm. 1631-40).). Paa M: hans Stenuynckell och M: Andressis affriidtzninger ²Jvf. Brevet af 1. Sept. Andres er Smeden paa Bremerholm Anders Bentzwinger.) haffuer Ieg tegnid myn mening. At M: hans Ohnemøller inted tømmer kan fynde til den klockestoll ³Om den store Klokke med Klokkestol, som blev støbt paa Kronborg, se IV, 46, 115, 118, 150, 199 f. og 361.) vden ded, Som tyl Lyndormens Reparation forordnid Er, ded kommer mig Spansk ⁴d. v. s. urimeligt, forvirret.) for. Ty lofftiid, som klockestolen kommer att staa paa, skal werre aff fyrre tømmer, Som kommer paa wnderslag att liigge, saat derpaa kan settis sa stor En tynge, som man begehrer, y sønderlighed naar vnderslaagen begindis fra vnden op, Som ieg haffuer uyst M: hans Sneddecker ⁵ɔ: Hans Barchmann.) pa Groneborg.

8

Naar nu ded Egii tømmer, som hand uylle legge lofftiid med, brugis tiil klockestolen, daa mehner Ieg, at hand haffuer tømmer noch tiil En klockestoll. Dog kan ded med samme klockestoll uel haffue En anstand, Indtil gud uyl, Ieg kommer tilstede. Mens vnderslaagen med lofftiid, som klockestolen kommer att staa paa, skall leggis, Och skall ded Øffuerste lofft leggis saa høiidt, att Regenuandyd kan løbe vd offuer Neederkanthen aff klockeuynduerne.

H: Christian Pens Skriiffuer, att hertug Bernhardt ⁶Bernhard af Weimar, som var i fransk Tjeneste, var trængt over Rhinen, men blev i Aug.— Septbr. standset af den bajerske Feltherre Johann v. Werth og maatte i Oktober atter gaa tilbage.) er gangen tilbage offuer Riin ygen, saat dy Suenske lyden Diuersion aff hannem haffuer at foruenthe. Ieg formener s. 115uyst, att generall Lessele ¹Den svenske Feltmarskal Alexander Lesley (Skotte) havde i Juni deltaget i Banérs Tilbagetog fra Torgau til Pommern, hvor Stillingen var meget vanskelig for Svenskerne. I September befandt han sig i Stockholm for at drøfte Krigssituationen med Oxenstierna. Allerede 19. Sept. fik han Instruks til at genoptage Felttoget i Pommern (Ch. S. Terry, Life of Alexander Leslie, S. 38 f.).) Erlanger huercken folck eller penning y Suerrig, Saat dy skulle Ønske, att dy haffde giiordt friid, dentid dy kunde haffue faat friid. Der uyl nu neppeliigen bliiffue nogiid aff den Store Recompans, dy talede y dy dage om, man skulle giiffue dem, at dy haffde forderffuid tysland. At Enckedronningen y Suerrig ²Enkedronning Maria Eleonora nærede i en Aarrække Planer om at forlade Sverige, se IV, 349 Note 1.) Endeliigen uyl hen tiil Churfursten aff Brandenborg, ded fortryder hiinder uist, ynden stackyd tiid gaar tiil Ende. Hand haffuer Inted tiil siig Sielffuer Och mynder tiil hinder. Dy Erlige ham: haffuer Endnu inted suariid paa generall Maior Randtzous skriiffuelsse ³Raadet i Hamborg anmodede 25. Aug. efter Toldprivilegiets Udløb Kommandanten i Glückstadt Marquard Rantzau om at indstille Toldoppebørslen, hvad denne afslog 26. Aug. med Henvisning til, at Hamborgerne først maatte afskaffe deres nye Toldpaalæg. Raadets fornyede Henvendelse af 21. Sept. blev afslaaet af Rantzau d. 27. Sept. (H. Freudenberger, Hamburgs Streit mit Christian IV, S. 65).), mens gaar fliitig tiil Raadtz deroffuer, huilckid er heell wyseliigen giiordt, Isønderlighed om dy kan hytte paa Ett suar, som man Inted kan Replicere paa, som ieg inted habis att skulle Skee. Vale. Glyckxborg Den 5 Septem: Anno 1637.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wllefeldt tiil hande.