Christian 4. BREV TIL: Ulfeldt, Corfitz FRA: Christian 4. (1638-11-21)

21. Novbr. 1638.
Til Korfits Ulfeldt.
Sagen angaaende Warnemünde Skanse skal opsættes til Forelæggelse for Raadsmødet i Kolding. Banérs Hær er i en slet Tilstand. Om Prisen paa Salpeter og Krudt. De bremiske Gesandter er i Glückstadt, og Pfalzgreven ventes dertil. Forskellige Meddelelser angaaende Salvius, angaaende det forestaaende Rigsraadsmøde og angaaende Bryggerkedlen i det store Bryggers. — R. A.

Dyn skriffuelse sub dato den 14 Huius er mig disse dage til hande kommen Och deraff Contenta forstanden, Huorpa ieg dig inted forholder: Angaende den warnemynder Skandtze ²Herom se det foregaaende Brev. Rigsraadet advarede i en Betænkning af 4. Jan. 1639 mod at foretage videre i Anledning af Warnemünde Skanse (Erslev II, 507).) och dii suenskis underskedtlige Optog, ded uyl ieg spare, indtil gud uyl, att Radiid kommer sammen y kolding. Wiil man gørre nogid, da er ded best paa foraryd. Med Bannirs Armej er ded slett bestyldt ³Se Brevet af 23. Okt., Note 3.), Saat hand inted lenge kan bliiffue der, som hand nu er, Mens maa ga henad hynder Pommeren. Hans ryterii gaar meyst tiil fodtz. For en tre eller fyre ugger syden, dentyd dy keysserlige faaldt s. 128ham ind ued beudtzenborg, da myste hand offuer 2000 Bagaisi heste. Nu for sex dage siiden myste hand sammestedtz En companj til hest och en tiil fodtz.

Ded affridtz pa den flaag, som siist bleff glemdt, den sender ieg nu herhuos. Den Salpeiiter angaendis Daa er den paa den wiis, som ieg fornemmer, alfor diir att røre megid derued, mens er best, att deraff giiffuis tol, huorom herhuos Er giiordt befahling til tolleren y Sundid ¹Ved Missive af 20. Nov. 1638 befaledes det Tolderne i Øresund at tage 14 Rdlr. i Told af hvert Centner raa Salpeter (R. A., Kgl. Missiver til Tolderne ved Øresund 1554—1660). Om Salpetertolden jvf. iøvrigt Fridericia II, 218 f.). Siiden at ieg heer lod mig mercke, att ieg y køben: kunde fa ett zentener krud for 26 daler ²Hermed stemmer den ifølge Rentemesterregnskaberne betalte Pris for Krudt overens.), da haffuer en købmand loffuid mig tussind zentener, huerdt zentener for samme køb.

Hoffpredikanten skal begiffue siig henad hadersleff, gud giffue, att ieg kunde verre der, huilckid inted kan ske, førend denne kreysdag ³Om Kredsdagen, som var udskrevet til 30. Novbr. i Lyneborg, se Fridericia II, 94 f. ; jvf. det foregaaende Brev, Note 2.) haffuer Ende. Man er saa plagiid med fremmid, Sa snardt den Ene drager bordt, sa haffuer ieg en anden paa halssen igen. Dii Bremske gesanter er nu heer, offuermorgen kommer den Elste Paldtzgreffue ⁴Pfalzgrev Karl Ludvig kom til Glückstadt 2. Decbr. for at anmode om Hjælp efter sit Nederlag (Danske Saml. 2 R. III, 387. Jvf. Brevet af 23. Okt.).) med den Engelske gesanther hiid.

Naar radiid nu kommer sammen y kolding, daa er ingen thuiffuel pa, at der uyl fyndis dy, som uyl holde ded derfor, att man inted skal offendere Suensken.

Denne kreiidtzdag er Saluio och hans partii heelhardtymod ⁵Om Raadsmødet i Kolding og Kongens der forelagte Forslag angaaende Samvirken med den nedersachsiske Kreds, Forholdsregler til Forsvar overfor Svenskerne og Bevilling af Skat hertil se IV 198 og 200 ff.; Erslev II, 495—509; Fridericia II, 95—97. Den nedersachsiske Kredsdag, som traadte sammen i Lyneborg i Begyndelsen af Decbr. til Drøftelse af Kredsens Forsvar, var ilde set baade hos Svenskerne og de kejserlige (Slange, Christian den Fjerdes Hist. IV, 920 ff.).), s. 129heer siigis, at Bannyr haffuer laad Opfoddere ¹ɔ: kræve Underkastelse af.) Rostock, och her er faa, som troer Lowhussen ²Lohausen se I, 415. Han var, efter først at have været i dansk og senere i svensk Krigstjeneste, i 1636 gaaet i meklenborgsk Tjeneste. Som Kommandant i Rostock forstod han ved Forhandlinger at skaffe Byen en vis Sikkerhed baade hos de svenske Feltherrer og hos Gallas (Allg. Deutsche Biogr. XIX, 114). Baade Gallas og Banér stod paa dette Tidspunkt i Meklenborg.) ret uell.

Huad saluius disse dage haffuer skreffuid tolleren her tiil, och huad derpa suarid Er, deraff sender ieg dig copiam. Man kan deraff erfahre derris store beskeidenhed. Du skaldt tage ded med dig henad kolding. Ieg haffuer ingen anden proposition sendt Chanseleren pa ded, hand Raadid skall lade uyde, uden ded, som ieg pro tempore haffuer skreffuid hannem tiil.

Riigens Raad tør inted tencke, att den pabøden skaat kan strecke tiil, at ieg kan faa myne forstrackede penge ygen, Och den derforuden skulle kunde strecke tiil att conte[nte]re Soldatesken med tiil Paske. Den heggelede hør, som Anne Iacob Myckelsøns ³Om Anne Jakob Mikkelsens se III, 83 f.) skriffuer om att uerre faat breffuisser med, derom uyl hand inted uyde, mens giiffuer for dig att haffue sagdt, att samme hør skulle bliiffue med En anden sendt epther. Paa den manehr Skulle wogenleiien komme saa megiid att staa, som hørren faast er weerdt.

Vale. Aff Glyckxborg y glyckstadt den 21 Nouem : Anno 1638.

Christian.

Ded som y den Store Briiggerkedel, som syst bleff saatt y ded store briggers, inted med ded kobberhyul kan bringis derud, ded kan lettelygen Øssiis ud med øsser, som dertiil bliiffuer giiordt smuck flaade, huormed man kan s. 130øsse Loen ¹Lov ɔ: Vand til Brygning.) eller wrthen y baller och siiden att Øsse ded y Maskekarrid.

9

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wlfeldt tiil hande.