Christian 4. BREV TIL: Ulfeldt, Corfitz FRA: Christian 4. (1642-01-13)

13. Januar 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Om Kost og Logi i Sorø for Hertugerne af Glücksborg og Nordborg og Ulrik Chr. Gyldenløve. Kongen vil ikke have Jacob Sperling til Biskop. Det af Rigsraadet tilstaaede Pengelaan er ikke tilstrækkeligt. For at afhjælpe Kronens Finansnød vil det være nødvendigt at afskaffe Lensmændenes Rostjeneste. Kongen kan ikke vente med at faa Hjælp, til de hvervede Soldater er aftakkede. — R. A.

Wdaff dyn skriffuelse erfahrer ieg med forundring, at lossomenterne pa Soer til dy vnge herrer och wldrich Christian ¹Nemlig Hertugerne Frands Philip af Glücksborg og Hans Bugislav af Nordborg samt Ulrik Christian Gyldenløve. Se V 34, 136—37, 169 og 229 samt Sorø I, 445 ff.) s. 155Endnu inted er ferdig, der ieg dog lenge siiden haffuer hafft Biiggemeisteren derhen Och taliit selffuer med hoffmeisteren ²Henrik Rammel.) saoch ladt tale med hannem ued Chanseleren H: Christian tommissøn, huorledis ded med alting skulle holliis, Ia, ded mehre Er, der bleff taldt om, huad skolen skulle giiffuis om Ariit, fordi dy losserede der, item huor(!) dy skulle fa med, Och huad legermeisteren ³Joachim v. Bredow.) och wendtzell Rodtkyrche ⁴Lensmand paa Antvorskov.) skulle skaffe derhen om uggen aff wyldbradt och andiit, som der inted uar att bekomme. Ieg uylle hafft dem udenfor klosterit huos En aff Professoren, Sa slog hoffmeisteren siielffuer for, at dy la bedre pa klosterit. Ded er høy tyd, at ded gørris skriifftlig, huorledis ded skal ga tiil. Lynkleder och sengi ⁵Jvf. Missive af 19. Okt. 1641 til Wenzel Rothkirch (Sjæll.) er altid sendt fra Anderskou derhen, ty ded er inted Niit, at Ieg haffuer hafft nogen der pa myn Pung.

M. Jacob Sperling ^Tegn., F. 223) om Forsendelse af Bohave og Sengeklæder til Sorø. 6 Hermed sigtes formentlig til Jacob Sperling, Præst ved St. Knuds Kirke i Odense (Bloch, Fyenske Gejstlighed, S. 368 ff.). Af Bispeembederne var paa dette Tidspunkt det i Viborg ledigt siden Hans Wandals Død 16. Decbr. 1641 (se V, 189). Hans Efterfølger blev ifølge Kongens Ønske Wichman Hasebard (Ny kirkehist. Saml. VI, 79).) angaendis, Da uille ieg y dy dage, dentid hand bleff slagen mig for til en hoffpredikandt, inted haffue en lam hoffpredikandt, megiit mynder uyl ieg haffue En hiinckende Byskop, ty man skal uare siig for dem, som Naturen tegner.

Ded breff, Riigens Raad haffuer giiffuen ud pa dy penge at lane ⁷Hermed sigtes formodentlig til den af Rigsraadet udstedte Obligation paa 220 000 Rdl., se Erslev II, 636 f.), Er tylstede, Mens Endnu ingen penge optagen s. 156uden nogle faa, som Endnu inted er annammit. Mens om ieg skøndt faar den heele summa, da kand ded dog inted forsla sauyt, at Ieg kan holde myg och myn Standt, Indtil skyben gaar, Saat Ieg seer Inted, huorfra pengen skal komme, som folckiit der hiiemme skal haffue til Paske først kommendis.

Skall Cronen ingen anden hiielp haffue, End som Ieg Endnu seer, da uyl lenssmendens heste affskaffis ¹Jvf. Noten til nedenstaaende Brev af 3. Dec. 1644.) och derris vnderholding, som dy haffuer aff Cronen, forringnis, ty ellers seer ieg ingen middel. Skall Ieg faste, da skal dy uist faste med.

Taler man om Nogiit til att komme Cronen til hiielp med, da far man til suar, Att naar man bliiffuer aff med ded geworben folck, da uyl dy gerne gørre, huad dy kan, huorepter ieg inted kan bye. Jeg haffuer nu holdt ded ud y ded siiette och fiirretyuende Aar Och icke hafft En daler for all myn møye Och wmag, ieg haffuer hafft. Ded ieg skulle haffue til mig och myne at leffue aff, ded gaar tyl holmens vnderholding med ded och dem, som deraff dependerer, Och andiit sliigdt, saatt Ieg haffuer klangen aff pengen och andre gaffnid. Vale. Aff Christianpriis den 13 Janu: Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wlfeldt tiil hande.