Christian 4. BREV TIL: af Slesvig-Holsten-Gottorp, Johan Frederik FRA: Christian 4. (1619-09-25)

25. Septbr. 1619.
Udkast til Svar paa det af Otto Schulte, Ærkebiskop Johan Frederik af Bremens Sendemand, stillede Forslag.

Kongen har læst Brevene fra Hertug Frederik af Gottorp og Hertuginde Augusta samt Gesandtens Proposition. Han maa stille sig afvisende overfor deres Forslag, da Ærkebiskoppen hidtil ikke har opfyldt den for en Udsoning stillede Betingelse, nemlig, at han skulde give Kongens Søn Frederik sin Støtte. Kongen vil under ingen Omstændigheder gaa ud over sit ved sidste Gesandtskab stillede Tilbud, skønt Ærkebiskoppen har tilkendegivet sin Utilfredshed hermed. — Staatsarchiv Hannover.

Andtwordt auff D: Otthe Schultess ahnbringen ¹Christian IV havde i længere Tid staaet i et spændt Forhold til Ærkebiskop Johan Frederik af Bremen, hvem han beskyldte for at have støttet Svenskerne under Kalmarkrigen. Johan Frederik søgte med Domherre i Bremen Jørgen Schulte som Mellemmand i Juni 1617 at opnaa en Udsoning, men Forsøget mislykkedes, da han ikke vilde gaa ind paa den af Kongen stillede Betingelse, at han skulde støtte Valget af dennes Søn, Hertug Frederik, til Koadjutor i Bremen, men henviste til, at han havde forpligtet sig overfor sin Broder, Hertug Johan Adolf af Gottorp, der søgte at opnaa. samme Værdighed for sin Søn Adolf. Efter at det var lykkedes Kongen at formaa Kapitlet i Bremen til en foreløbig Udsættelse af Koadjutorvalget, forhandlede han 1618—19 (med Jonas Carisius som Sendemand) med Johan Frederik om Ydelse af en Kompensation til Adolf for Bremen Stift. Den gottorpske Fordring om Schwerin Stift, senere Svabsted Amt, afvistes, men da Carisius’s Relation i Danmark havde foranlediget den Opfattelse, at man vilde nøjes med en Affindelse i Penge, tilbød Kongen i Juli 1619 gennem Ditlev Rantzau og Martin v. Meden en aarlig Pension paa 2 til 4000 Dlr. Ærkebiskoppen afviste imidlertid dette Tilbud, idet han nægtede at have givet Carisius Grund til at tro, at han vilde være tilfreds med en saadan Løsning. Han sendte derefter Otto Schulte, Domdekan i Hamborg, i en hemmelig Sendelse til Christian IV. Schulte medbragte samtidig Skrivelser fra Hertug Frederik af Gottorp og hans Moder, Hertuginde Augusta (Christian IV. s Søster), i hvilke disse synes at have opfordret Kongen til at lade sin Uvilje mod Ærkebiskoppen fare. Ovenstaaende er et Udkast til Kongens Svar herpaa. Efter endnu flere Aars Forhandlinger opnaaede Christian IV endelig ved Traktat af 3. Sept. 1621 Johan Frederiks Samtykke til Valget af Frederik til Koadjutor i Bremen (Traktater III, 435—505).).

Ich habe dissenn Morgen meiness vettern, des regirenden herren ihn holstein, auch meiner Schuester handtschreiben, s. 52wiiauch den extract der proposition dess herren gesanten mit fleiss durchgeleesen. Vndt wan ich nuhn alien verlauff zuisken mihr vndt dehm Erdtzbiskop zu Brehmen betrachte, so befiinde ich, dass man mit solchen vndt dergeleichen ahnmuthen fiill zu friie ahnkommet, Aldieweill dii correspondents zuisken vnss bishero nuhr zimlich, wahn man den forigen verlauff ahnsehen will, vndt wass sidder dehm, dass disse stifftzsachen tractiret, geskeen, dasselbige ist eventualiter geskeen, weichess man auss her Iørgen Schuldtz anbringen genuncksam erfhaaren kan, Alss nemlich dass souern der Erdtzbiskop meinem Sohne befuhrderlich sein wolthe, alsdan solthe alless, wass forhiin verlauffen, vergessen sein. Weill man aber biss Dato nichtz anderss dan nuhr wordt vernommen, So lest man ess dahrbei bewenden.

Auff dass nuhn dii wngeleiche meinung, so auss D: Charisii Relation endstanden, ganss muge abgeskaffet werden, So ist disse meine endtliche Resolution, D: Charisiuss habe solchess in mandatis gehabdt oder nicht, So bin ich doch ein weiterss, dahn ich mich bei ledtzster Legation erbotthen, zu thun mit nichtem gemeinet, Dahn ich meinem vetthern nichtess zu thun skuldich auch illo modo mit dehm stiffte zu verfahren nicht vermeine.

Wass geskeen ist, dass ist auss anderen wrsachen geskeen, dii alhie ahnzuzeigen nich nötich. Dahn wan ich landt vndt leuthe oder solche Recompans herauss geben wolthe, woruon Ein furst seinem stande Nach sich halthen konthe (wie ess vom Erdtzbeskop bei ledtzster Relolution(! ) stadtlich forgegeben ist), So hetthe ich godtlob woll disselbige, dii ein grad neger dahrzu wehren. Vndt obskon der gethaaner fohrslaag etwass vngeleich auffgenommen, ihndehm dass s. 53der Erdtzbiskoff kegen meiner diiner einen Erwehnet, dass sodaaness geldt man leichtlich einem guthen gesellen skencken konthe, So wolthe ich ess doch zu grossen vndt hohen danck ahnnehmen, wahn Einer so kostfrei kegen meine kiinder sich Erzeigen wolthe.

Weichess alless Ihr bona fide, doch formlicher dahn ess alhie geskriben, werdet zu Referiren wissen.

Actum gluckstadt den 25 7tembris Anno 1619.

Christian.