Christian 4. BREV TIL: Ulfeldt, Corfitz FRA: Christian 4. (1638-11-15)

15. Novbr. 1638.
Til Korfits Ulfeldt.
Om Køb og Afhentning af en Skibsladning Skifersten gennem den engelske Agent i Hamborg Avery og om Køb af Zobelskind. Svenskerne tager fejl, naar de tror, at Kongen og Hertug Georg af Brunsvig-Lyneborg har truffet Aftale om gensidig Hjælp. Holmens Kirkes Midler skal ikke bruges til Byens fattige, saa lidt s. 125som Pengene i Blokken paa Slottet. Kongen vil ikke give det ostindiske Kompagni de lovede Penge, før der er Brug derfor. Svenskerne er begyndt at genopføre Warnemünde Skanse. — R. A.

Wdaff dyn skriiffuelse haffuer ieg forstanden dyn mehning Om den Skeffuersten att hente, Huilcken dy[n] mening ieg Approberer. Naar Ieg Erfahrer, huad huer Riiss aff samme Steen koster, och huor mange Riiss skybid kan føre, daa uyl ieg gørre den anordning huoss Mon: Haauerj y hamborrig, att samme skiib kan strax faa syn lading ind, naar hand der kommer. Den vngeryske kyortel er heer ankommen. Købiid pa zaabeleren ¹7. Maj 1639 betaltes der 360 Rdl. for Zobelværk, købt ved Korfits Ulfeldt til Kongens Behov (Rentemesterregnskab 1638—39).) er saa, at man siig deroffuer inted haffuer att grauere. Naar gud uyl, Ieg kommer tilstede, daa skal dy contandt bliiffue betalyd, Huilckiid med gudtz hiielp ieg habis att skulde skee, ded første den ryngiste Aparens er tiil att erlange En Roeliig wiinter. Dy suenske lader dem allerede mercke, att dette defension werck Er dem inted med, vden thuiffuel fordi att dy inted epther derris gode tycke kan Ruinere disse kuarther med Brunsuid(!) och Lyneborg. Dy Erre fuld och faast y den mening, att Ieg och Hertug Iørgen haffuer Accorderit med hynanden, att uy skal secundere hinander, der dog y al sandhed derom Icke bleff taliid Ett Ord ²Hertug Georg af Brunsvig-Lyneborgs Lande var fra Sommeren 1638 truede med Indmarch baade af de kejserlige Tropper og især af den svensk-tyske i Pommern staaende Hær under Banér. Ved et Møde i Glückstadt 1 September mellem ham, Christian IV og Ærkebiskop Frederik af Bremen forhandledes der om Forsvaret af den nedersachsiske Kreds. Hvor vidt Aftalerne gik, er ikke klart, da Efterretningerne er modsigende (Fridericia II, 92 ff., jvf. Pufendorf, Commentariorum de rebus Suecicis libri XXVI, S. 330 og Slange, Christian den Fjerdes Hist. IV, 917). I Oktober førtes der paany Forhandlinger i Glückstadt med Gesandter fra Hertug Georg, som anmodede om Kongens diplomatiske Mellemkomst og om Tilsendelse af en Styrke paa 1 à 2000 Mand. Christian IV lovede (Resolution af 19. Okt., afgivet til Gesandterne, Brev til Georg af 26. Okt.) at anmode begge de krigsførende Magter om Skaansel for de brunsvig-lyneborgske Lande, medens han foreløbig afslog Andragendet om Hjælpetropper og henviste til Sammenkaldelse af en nedersachsisk Kredsdag. (T. Kanc. U. A. Koncepter til Breve og Kancelliekspeditioner vedr. udenlandske Sager, som ikke er indførte i Registranterne 1567—1639). I Løbet af de følgende Uger blev hans Politik imidlertid mere direkte rettet mod Sverige. I et Brev af 23. Nov. til Georg (T. Kanc. smst.) forsikrede han denne om sit Samarbejde til hans Landes Konservation overfor Banérs forestaaende Fremrykning over Elben, og allerede 11. Novbr. havde han sammenkaldt en Del Rigsraader til et Møde i Kolding, hvor Kongen vilde foreslaa at yde Støtte til Kredsdagen og til et nedersachsisk Forsvars- og Neutralitetsforbund, som under de givne Omstændigheder nærmest maatte blive rettet mod Sverige (IV, 198; Erslev II, 495).).

s. 126Den forrad, der Er huos holmens kyrcke, kommer byen inted ued. Naar derom gørris uyder anfoddering, daa skall suaris, Att byens Arme skal vnderhollis aff dy middel, som dy er vnderholdt mange Aar, førend holmens kyrcke uaar in Berum natura ¹Holmens Sogns Fattigvæsen, hvis Midler kom ind gennem Kirkeblokken og Bøsser paa Skibene, var uafhængigt af Byens almindelige Fattigforsørgelse (L. Bobé, Bremerholms Kirke S. 31).). Blocken pa slottid Er lyge saa lydt saat derhen, som den staar, fordi att ded, som derudi samliis, skulle komme byens fattige til beste, som holmens kyrckis Indkomst. Ded er best, at huer betler bliffuer Epther dy gamle Mandater y siit Sogen.

Den Summa penge, ieg loffuede tiil den Ostindianske vdredning, Er diig nocksom bekendt, huilcken ochsa skal uerre tilstede, naar behoff gørris. Mens eptherdi Crapey nylligen haffuer uerrid heer och wedderrad ²ɔ: fraraadet.) att Rüste ud y Aar, Daa seer ieg inted, huortyl ieg skulle nu faa pengen fraa mig ³Om de Penge, Kongen havde lovet det ostindiske Kompagni,. jvf. IV, 175. Roland Crappé, Præsident for det danske Kompagni i Ostindien, var kommet hjem fra Ostindien i Novbr. 1637.).

s. 127Warnemynde skandtze angaendis ¹Warnemünde Skanse var i Marts 1638 blevet erobret fra Svenskerne af de kejserlige, som gik ind paa i Slutningen af Oktober at lade Garnisonen føre bort paa rostockske Skibe og Skansen demolere. Umiddelbart efter blev W. erobret af Svenskerne og Skansen genopført (Fridericia S. 90 f.).) daa haffuer dii suenske aldt begii[n]dt at bigge den ygen Och fodderer Skyttid, som uar y samme ska[n]dtze, aff dy Rostocker, saframdt dy skall ycke stycke byen y Brand med andiid sliigdt mehre. Vale. Aff Glyckxborg y glyckstadt den 15 Nouem: Anno 1638.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wlfeldt tiil hande.