Christian 4. BREV TIL: Ulfeldt, Corfitz FRA: Christian 4. (1648-01-10)

10. Januar 1648.
Til Korfits Ulfeldt ³Brevet mangler ligesom de foregaaende og efterfølgende Udskrift, men er sikkert til Korfits Ulfeldt, da det findes blandt hans Breve. Det er tidligere trykt under Dato 1647—48 VI, 358—60, men med en Del Afvigelser, hvorfor man har anset det for rigtigt at optrykke det in extenso. Dette Brev foreligger altsaa i to originale Udfærdigelser, af hvilke den tidligere trykte, som mangler Afslutning og Underskrift, formentlig er det første Udkast, som Kongen derefter har skrevet af, omformet paa visse Steder og. forsynet med enkelte Tilføjelser og med Dato. Ang. Kommentaren henvises til VI, anf. Sted.).
Kongen opregner en Del Punkter, som han gerne vil have sat igennem hos Rigsraadet, og som han forinden ønsker nærmere overvejede af Ulfeldt. — R. A.

Epthersom du dig uden thuiffuel uel vest at Errindre, huad senisten med dig wytløfftigen talit Er om myn Eiigen Och disse Riigers velstand at fordtsette, Da uyl derpa med aluor driiffuis, Huortil Ieg haffuer forfattit Eptherfølgende puncta.

s. 4101. Myn Søn H: fredrigs (election och hylding y begge Riiger ded snariste mueligdt at fordtsette, med huis dertil fornøden gørris at bestille.

2. Greff woldemar Christians Auansement med arlig Pension huos Mylitien her y Riigit uden præiuditz til Riigens Marsiis scharsi.

3. Nermer Alliansi med Staterne tiil forseckering Imod Suerrig Epther den fuldmacht, dig senisten her pa hussit bleff tiilstillit.

4. Ded uyl uel haffuis y acht, At man far En uys Stappel y københaf: til dy fremmede, som der kan uerre frii y derris husse och lossomendter til at exersere derris Religion, Eptherdi Commersierne ued uorris Eigne Inted star at driiffue til disse Riigers forbedring.

5. Eptherdi Størstedelen aff Radit Stemmer derhen, At, Naar den termin om forskaning y den Ordinarie skadt, købstederne giiffuen Er, war passent, at man da kunde palegge Nogen consumtion Penge Imod affslag pa skatterne y købstederne och pa landit, Huorfor y tyde uyl tenckis pa Manehr, huorledis den skal oppeberiis Och aff huem.

6. Kronens tiiener uyl settis Eckepenge pa Endten y penge Eller korn, Epther som huer stedtz leiilighed kan tale, saat lensmenden indted uyder y dy mader aff kronens tiiener have ¹Ordet have er tilføjet med en anden Haand.) at foddere End at driiffue Aulen ²Jvf. Brevet af 27. Apr. 1646.).

7. Ded geiistlige godtz, som Indtildiis Er forlendt vnderskedtlige persohner, Adel och wadel, som Ingen tiieniste gør mig Eller Riigit, Bør at leggis under dii lehne, som ded ligger Nest huos, At dii persohner, som betiiener fornemme Scharsi y Chanseliierne och y Rendthriit, deraff honorabiliter kan vnderholdis. Huoryblandt ded geiistlig godtz indted Er mendt, som Er lagdt tiil vnderskedtlige geiistlige Persohners vnderholding ³Jvf. Brevet af 4. Jan.).

s. 4118. Om Nogen aff Lehnen til uysse folck af Adel her y Riigit for nogle Aars forlag ¹ͻ: Udlæg.) kunde forpachtis ynder loulig och tilbørlig Administration, som derris arffuinger uyl suare til, da skaldt du mig ded lade uyde.

9. Med lehnens heste Skal ded holdis Epther myn syste Erklering, Ieg giiorde Riigens Marss ²Jvf. Nr. 295.).

10. Dersom Nogit godtz uden wleiilighed af En Eller anden ³Ordet er skrevet to Gange.) Consideration pa høyhed uden kronens skade kunde Selgis, da madt du derom gørre forslag.

11. Huorledis ieg epther Riigens Radtz fortrøstning 1. kan Erlange ded igen, som ieg haffuer forstrackt Rendte- riit, 2. huorledis myn hoffstadt sauel som andre konningers tilbørligen kan holdis, 3. fladen med ded, som dertil hører, 4. Arsenalens Reparation, 5. prouiandthussit at forsørge, 6. garnisonerne samdt ded, som dertil hører, at vnderholde, ded haffuer ieg at foruendte, nar gud uyl, uy findis til førstkommende mode y københaffuen.

12. Imidlertiid Erfahrer du y ded ene och y ded andit, huis dig siinis Epther tiid och leiilighed radeligdt at uerre, Huorom du mig dyn mening Eptherhanden skaldt lade forsta, Paded aldting ma gerade til myt Egiit och disse Riiger och landis tiieniste Och welstand. Vale.

Frederigsborg den 10 Ianu: Anno 1648.

Christian.