Christian 4. BREV TIL: Ulfeldt, Corfitz FRA: Christian 4. (1642-03-29)

29. Marts 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Om Grundlæggelse af en Militærstation i Lapland med det Formaal at standse Russernes Fremtrængen paa Kola og lægge Told paa Skibsfarten til Arkangelsk. Der skal sendes Klæde til Frøkenernes Kudske. — R.. A.

Wdaff dyn skriiffuelse, for nogle dage siiden mig tilskreffuen, haffuer ieg forstanden dig at haffue leest En Authorem, som beskriiffuer dii lappelandiske koster, som inted formelder om den Riigdom, som der formenis at uerre y ded kloster ¹Klostret er sikkert det russiske Kloster Petschinga paa Halvøen Kola mellem det hvide Hav og Ishavet, idet dette paa Simon van Salinghens Kort over det nordligste Europa (se Bjørnbo og Petersen, Anecdota cartographica septentrionalia Facs. X) er angivet som liggende paa en Ø, og der er overvejende Sandsynlighed for, at Simon van Salinghen, der stod i det nøjeste Forhold til den danske Regering (se smst. S. 11), er Kongens Hjemmelsmand, naar det gælder disse Egne. Kola hørte oprindelig som en Del af Lapland under Norge, og Russernes Indtrængen her og deres Grundlæggelse af Klostret i første Halvdel af 16. Aarh. havde givet Anledning til Grænsestridigheder med deraf følgende Forhandlinger, navnlig i Begyndelsen af Christian IV.s Regering (se Traktater III, 122 ff.) og 1631—32 (Fridericia I, 196 ff.), uden at man havde naaet en Afgørelse. Paa Baggrund heraf maa Kongens Plan om at lægge et Militærdepot i disse Egne ses, men Tidspunktet synes forøvrigt mærkeligt valgt, idet der fra Begyndelsen af 1641 førtes Forhandlinger, der endnu var uafgjorte, angaaende et Ægteskab mellem Zarens Datter Irene og Valdemar Christian (Fridericia II, 317 f.).), som ligger pa den Øe y den huiide søe. Saa haffuer ded aldrig uerrit myn mening, at man skulle gørre sig stor wmag for den Riigdom, som sammestedtz uar at hendte, Mens for den commoditet skiild, som man aff Pladtzen haffue kunde, tii med den Pladtziis occuper ing setter man En faast fod y lappeland, huorfra Muskouyterne med al siin macht inted kan driiffue os fraa.

s. 166Och kan man thuiinge alle dem, som søger Archangelo, at giiffue sammestedtz en anseendtlig toll, som kan betale ded, som derpa spenderis.

Der uyl Ett skiib eller thu med, ful aff tømmer tiil at fortificere siig med, ty der Er ingen Iord at bekomme sammestedtz.

Naar der in loco bliiffuer 100 mand med dychtiige offiserer Och Et ars prouiandt och anden fornødenhed, Da Er ded nock.

Tiil dii 100 Mand wiil sendis med aldt ded, som neffnis kan, aff kleeder Och skou, item aff Spansk uyn och brendeuyn, item Meel och Maaldtt, telliig och Olliie tiil lampper, item Briiggerkeedel, Steen och kaalck tiil at gørre Bagoffuen aff och andiit sliigdt mehre, som y En hast inted kan falde mig Ind. Der skall Strax sendis Suordt kleede hiid tyl thuende frøckernis ¹Kongens Døtre Christiane og Hedvig.) kudtsker och En løbber. Vale. Aff frederichsborg den 29 Martij Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wlfeldt tiil hande.