Christian 4. BREV TIL: Sachsen, Johan Georg FRA: Christian 4. (1636-07-27)

27. Juli 1636.
Til Kurfyrst Johan Georg af Sachsen.
Da Kurfyrsten har bragt i Erfaring, at Christian IV har Planer om et Ægteskab mellem Hertug Frederik, Ærkebiskop af Bremen, og Dronningen af Sverige, erklærer Kongen, at der virkelig er sket Henvendelse herom til Oxenstierna, men at han ikke, af Hensyn til et saa usikkert Forehavende, vil unde Sverige at faa fast Fod i Tyskland. Hvis Kurfyrsten genoptager Fredsunderhandlingerne, vil den svenske Regering rimeligvis stille sig mere imødekommende end Oxenstierna. — Sächsisches Hauptstaatsarchiv, Dresden.

Freundtlicher, viilgeliibther vetter, Schuager, bruder vndt gefatter. Da ess E: L: an leibes gesundtheit vndt allem wolergeen noch wol erginge, So wehre solches miir gans s. 106liib vndt angenem zu vernemmen. Hiineben kan ich E: L: freundt vetter Schuager vndt bruderlich nit bergen, Das Ich von meinen diiner H: Christian Pendtzen ¹Om Chr. Pentz’s Sendelse til Kurfyrsten af Sachsen og Kejseren Jan.—Juni 1636 se det foregaaende Brev.) verstanden, Das E: L: sich kegen im haben vernemmen lassen, Sii wehren in erfahrung gekommen, das ich eiine heuradt zuisken der lunge könniginne in Sueden vndt meiinem Sohne H: friderich, den itzigen Biiskop zu brehmen, zu stifften im wercke wehre. So ist es nit ohne, das desswegen beii dem Chanseler Oxenstern in geheim erwehnung geskeen ²Se IV, 34 med Note 3. Ifølge Beretning af den franske Gesandt St. Chaumont havde denne benyttet Ægteskabsplanen til at vække Uvilje mod Christian IV hos Kejseren og Kurfyrst Johan Georg for derved at hindre den danske Fredsmægling (Fridericia II, 25).). Das ich aber desswegen, So auff Suachen fiissen steed vndt zu vermuthen, das es nihmals auff gesunden fiissen zu Steen komdt, der kron Sueden Eiinen fasten fus in deudtzlandt giinnen solthe, das haben sich E: L: gewislich nit Einzubilden, Aldiiweil dii kron Dennemarck der kron Sueden Niimal Eiinen fus breiidt in der Ostsee gestendich gewessen. Das man ein zeiitlanck zugesehen, das dariinnen aller handt exes begangen, Solches ist gediildet, weiil man sich in anderer leuthe hendel nit miisken wollen. Meiine meiinung Ist, Souern dii friidens tractaten aff zeiithen E: L: Reassumiret werden, dii kron Sueden wiirdt sich besser, dan der Chanseler Oxenstern, mugelich aus Eiigener capritzii, gethan, Erkleeren ³Christian IV arbejdede efter Pragfreden (1635) for at stifte Fred Mellem Sverige og dets Fjender i Tyskland (Fridericia II, 15—24). Chr. Pentz sendtes som ovenfor anført til Dresden og Wien, og det lykkedes at formaa Kejseren til at antage Christian IV.s Mægling og til at befuldmægtige Kurfyrsten af Sachsen til paa Kejserens Vegne at forhandle med Sverige om Fred (i April 1636). Der kom dog intet Resultat ud af disse Fredsbestræbelser. I Sverige havde ganske vist en Tilbøjelighed til at gøre Indrømmelser begyndt at gøre sig gældende, men denne standsedes, efter at Oxenstierna i Juli var vendt tilbage til Sverige, Kejseren var lidet tilbøjelig til at). Befhele s. 107E: L: hiimit Dem skudtz des Allerhogsten vndt verbleiibe deroselben

getrewer freundt, vetth[e]r, Schuager, Bruder
vndt gefatther

Christian.

Gliickstadt den 27 Iulij
Anno 1636.