Christian 4. BREV TIL: Ulfeldt, Corfitz FRA: Christian 4. (1644-12-03)

3. Decbr. 1644.
Til Korfits Ulfeldt.
Da Rigsraadet har besvaret Kongens Forslag om en anden Ordning af Lensvæsenet med en Henvisning til, at noget saadant tidligere har været drøftet uden Resultat, meddeler Kongen ham, at dette ganske vist er Tilfældet, men at Rigsraadet ved samme Lejlighed havde givet ham forskellige Løfter om økonomisk Støtte, og at disse ikke er blevet opfyldt. — R. A.

Eptherdi ded stackit siden ved Prindtzen bleff Riigens Raad sagd, mig at haffue ysynde At sette lehnens Indkomst pa En anden fod End den, som den nu staar pa, Paded at Rügens Indtecht kunde strecke tiil wdgiifften, Och Ieg aff Prindtzen haffuer forstanden, at Radiit haffuer mendt, at sliigdt haffde uerrit for tilforne och ingen genge kunde haffue, Da haffuer ieg uyllet derom dig myn mening forsta, som du kandt lade dem forsta, som med dig om samme leiilighed kommer y discurs. At ded Io haffuer uerrit for s. 350at sette lehnen pa Een anden fod, ded Nechter Ieg Inted, Mens huem der uyl tale om samme leilighed, den(!), hand bør at uyde, huorledis ded giick tiil, at sammetiid att ded inted bleff saat y werck.

Riigens Rad loffuede mig Sammetyd at hiielppe mig aff myn geld, Item dy wylle mage ded sa med allehande paleg, att Indkomsten kunde Naa tiil at holde kronens Nøduendige folck med kost, løn och kleeder, saoch att fladen Och Artholoriet kunde Erholdis ¹ɔ: opretholdes.), Riigerne tiil tiieniste, Som y Ingen Made Er bleffuen Eptherkommen ²Christian IV havde allerede for flere Aar siden udtalt sin Misfornøjelse med Kronens Indtægter af Lenene (se IV, Brevene af 11. Dec. og 26. Dec. 1636, 1636 ?, 16., 17. og 19. Maj 1637, 8. og 16. Febr. 1639, V, 195 Note 2 til Brevet af 16. April 1642 og Breve til Korfits Ulfeldt af 13. Jan. og 3. Febr. 1642 i dette Bind) og havde forhandlet med Rigsraadet om en Ændring heraf (se Erslev II, 435 f., 513 og 597), men bestandig mødt Modstand. Ved Rigsraadsmødet Decbr. 1644—Jan. 1645 (Erslev III, 30—37) synes Sagen ikke at have været fremme, men der er, som det fremgaar af ovenstaaende, ført Forhandlinger gennem Prinsen. Kongens Paastand, at Rigsraadet tidligere, for at opnaa Opgivelse af Lensreformen, havde lovet at bringe Balance mellem Indtægter og Udgifter ved Hjælp af Skatter, synes ikke at kunne henføres til et bestemt Tidspunkt, da man ikke kender alle Forhandlingernes Forløb, men stemmer med Raadets almindelige Standpunkt. I 1646 opnaaede Kongen en Ændring af Lensbetingelserne, medens han det følgende Aar maatte opgive en Afskaffelse af Rostjenesten (Erslev III, 87, 190, 211 med Note 2, 220, 296, 329, 412 f.).). Och skal der ingen Stadtholder, Hoffmeister Eller Rendtemeister kunde med bestand legge nogen kuytandtz herfor paa tussind Riix eller slette daler, som Ieg y all den tyd, Ieg Regerit haffuer, mig til profiit annammet haffuer. Vale. Køben: Slott den 3 Decem: Anno 1644.

Christian.

Udskrift: Riigenss Hoffmeister til hande.