Christian 4. BREV TIL: Ulfeldt, Corfitz FRA: Christian 4. (1642-06-06)

6. Juli 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Kongen har modtaget Fløjl og Kæde m. m. Tapeterne skal ogsaa tilsendes ham, da Grev Valdemar Christian ikke har Brug derfor, saa længe Forholdene ikke er anderledes paa Øsel. Proviantskriveren burde have kasseret det brændte Brød og sat Bageren i Blaataarn. Kongen har faaet Breve fra Peter Marselis. Han har paalagt Peder Vibe at meddele den svenske Regering, at han fremdeles vil underholde Enkedronningen af Sverige. Auerspergs Rejse hertil vil sikkert blive uden Resultat. Hvor de unge Landgrever faar Logi i Sorø, er Kongen uden Forskel, men han ønsker Besked om, hvad Udgiften vil blive for de holstenske Grever. Kopi af Prinsens Skrivelse til Borgerskabet i Hamborg er vedlagt. De russiske Gesandter skal foreløbig blive ombord paa Skibene. — R. A.

Ded Røde fløiiel med den knypling Er mig tilhande kommen saoch ued lakeyen dii guld snør maller och dertil behørige keede. Angaendis ded tapetzerii, du skreffues ued samme lakey om ²Se Brevene af 23. (Nr. 148) og 24. Juni.), ded skall sendis hiid, ty greffuen kan inted gørre dermeed, førend Arensborrig kommer y En anden postur, som Anders bylde ³Anders Bille var Lensmand paa Øsel. Om Valdemar Christians Sendelse hertil jvf. Brevet af 25. Maj.) best bekendt Er. Ieg haffuer, siiden Ieg førstegang skreff dig tiil Om ded forbrendte Brød ⁴Herom se Brevene af 27. Juni og 2. Juli. Proviantskriver var Morten Mikkelsen (Lind S. 114).), sendt dig En Prøffue deraff, Och bør bade dy, som ded annammit haffuer, och dy, som dermed saa lenge haffuer tiiet, Exemplariter Straffis. Tii haffde Prouyandtskriiffueren dragiit Bageren och hans selskab ded aff y derris besolding och s. 197ladit dem Eedt En pardt deraff op y ded blaa tarn och giiffuit Resten Suynen at Eede, Da haffde ded inted kund bleffuen dem pafexerit ¹fexere ɔ: narre.) eller patrengdt, som uden thuiffuel skeed Er. Ded Er stor skam, at man haffuer sliig folck y tiienisten, som tør vndersta sig sliigdt.

At du y dyn skriiffuelse formener, at fra M: Paudessen ²ɔ: Baudissin, se V, 238.) uar kommen Skriiffuelse tiil mig, derudi Irrer du diig, ty alle Breffuen uar fra Petter Marselio, som Er y Muskou. Den Erkleering, dronningen aff Suerrig haffuer giiordt frummoderen angaendis, Er rett pa Suensk stilerit, Huorfor ieg haffuer befahliit Peder wiibe, at hand Regeringen skall lade forsta, at ieg achtir at vnderholde Enckedronningen y myt och hinders søsters den aff Brunsuigs Huus. Huad som Riigerne ymellom ganger ³Fejlskrift for gangen.) Er Om dennom, som wiiger udaff ded Ene rige y ded andit, deraff haffuer Ieg sendt Peder wiibe copiam ⁴Se Brevet til Peder Vibe V, 227 f.).

Greffuen aff Auuersberg Er hiid ankommen ⁵Om Auerspergs Sendelse se Brevet af 2. Juli.). Haffuer hand inted andiit heer at forrette End ded, som ieg skreff dig siist til om, Da bliiffuer hand inted lenge Heer opholdt.

Eptherdi Ieg haffuer forstanden aff Chanseleren. at den herremand, som haffuer fuldt dii vnge Paldtzgreffuer tiil Soer, befager(!) wldrich Christians forrige lossomendte bedre End M: Byorn[s] kuarter, da lader ieg mig sligdt well gefalle. Mens aldenstund ded wiil følge, att dii holstenske herrer, som Er der paa myn pung, wden thuyffuel skal søge taffel med samme Paldtzgreffuer och andre, som mig ganske inted wedkommer, Daa wiil ieg uyde, huorhøiit ded uyl beløbe siig paa dem, Ieg haffuer forplichted mig tiil at betale for ⁶Om Landgreverne af Hessens og Hertugerne af Glücksborgs og Nordborgs Ophold i Sorø se Brevet af s. D. til Christen Thomesen Sehested V, 228 f.).

s. 198Huad dii Erlige Hamborger Nilligen haffuer hafft for ymod mig, ded er udaff herhuosføiiede Copia, som Prindtzen haffuer skreffuen gemenden y hamborg tiil ¹Her mangler Ordene: at se eller lign. Gemende ɔ: Gemeinde, menige Borgerskab. — Prins Christian (V) foreholdt i Skrivelse af 4. Juli Borgerskabet i Hamborg, at saavel dette som Stadens Øvrighed havde støttet Greverne v. d. Lippe, der gjorde Fordring paa Grevskabet Pinneberg; hvis Borgerne ikke kunde fralægge sig denne Beskyldning, var Kongens højeste Unaade og Straf dem vis (Kopi i R. A., Regeringskanc. i Glückstadt, „Stadt Hamburg“, Nr. 35, Undernr. 28). Grev Filip v. d. Lippe, som var Broder til Enkegrevinde Elisabeth af Pinneberg, førte, efter at den pinnebergske Arvestrid var afgjort ved Forliget af 10. Marts 1641 mellem Christian IV og den gottorpske Hertug og den herpaa følgende Deling, en mangeaarig Proces med den danske Konge, uden at opnaa noget Resultat (Traktater IV, 233). — Iøvrigt havde Hamborg ogsaa næret andre Planer om med Pinneberg som Udgangspunkt at tilføje Christian IV et Nederlag i den standende Strid mellem Staden og Kongen, se Nordelbingen IV, 22 f.).

Dem Paa Prammen, som ligger ued Amag, saoch commendanten Paa Croneborg skall befahliis att wysse dii Muskouytterske gesandter ²Om de russiske Gesandter se V, 233, Note 1.) henad køben:, paded man skall inted haffue wmag at Sleebe dem henad køben:, Mens at dy bliiffuer paa skiiben, indtil der kommer bud hiid. Vale. Aff Glyckxborg den 6 Julij Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wlfeldt tiil hande.