Carl Frederik Bricka, 1845-1903 Julius Alberg Fridericia, 1849-1912 Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve (8.bind)

Kong

Christian Den Fjerdes
EgenhÏndige Breve

Viii Bind
1584-1648

Supplement Til C. F. Brickas Og J. A. Fridericias Udgave

Udgivne Ved
Johanne Skovgaard

AF
Selskabet For Udgivelse Af Kilder Til Dansk Historie

KØbenhavn
I Kommission Hos G. E. C. Gad
Trykt Hos Nielsen & Lydiche (M. SimmelkiÏr)
1947

s. II

s. IIISelskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie har den 27. Februar 1928 besluttet at udgive et Supplementbind til C. F. Brickas og J. A. Fridericias Udgave af Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve ved Arkivar, cand. mag. Johanne Skovgaard under Tilsyn af Professor, dr. phil. J. Brøndum-Nielsen og Professor, dr. phil. Knud Fabricius.

Svend Aakjær.
C. O. Bøggild Andersen.
Emilie Andersen.
Erik Arup.
Louis Bobé.
J. O. Bro-Jørgensen.
Johs.
Brøndum-Nielsen.
William Christensen.
Knud Fabricius.
Astrid Friis.
Georg Galster.
Holger Hjelholt.
Stig Juul.
Ellen Jørgensen.
Bjørn Kornerup.
Alfr. Krarup.
Erik Kroman.
Axel Linvald.
M. Mackeprang.
E. Marquard.
Eiler Nystrøm.
Poul Nørlund.
Albert Olsen.
Carl S. Petersen.
Johanne Skovgaard.

s. IVSelskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie

stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligger utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

Kong Frederik den Førstes danske Registranter, udgivne ved Kr. Erslev og W. Mollerup. 1879.

Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve, udgivne ved C. F. Bricka og J. A. Fridericia. 1.—7. Bind. 1878—91.

Codex Esromensis. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved O. Nielsen. 1880 —81.

Danske Kancelliregistranter 1535—1550, udgivne ved Kr. Erslev og W. Mollerup. 1881—82.

Libri memoriales capituli Lundensis. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved C. Weeke. 1884—89.

Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid, udgivne ved Kr. Erslev. 1.—3. Bind. 1883—90.

Corpus constitutlonum Daniæ. Forordninger, Becesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558—1660, udgivne ved V. A. Secher. 1.—6. Bind. 1887-1918.

Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie, udgivne ved J. A. Fridericia. 1888.

Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov, udgivne ved V. A. Secher og Chr. Støchel. 1.—2. Bind. 1891—94.

Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis. Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte, udgivet ved Kr. Erslev, William Christensen og Anna Hude. 1.—4. Bind. 1894-1912.

Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen, udgivne ved C. Nyrop.

1.—2. Bind. 1895—1904.

Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af Danmark, udgivne ved Anna Hude. 1897.

Breve til og fra Kristoffer Gøje og Birgitte Bølle, udgivne ved Gustav Bang. 1898-99.

Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie 1660—1676, udgivne ved J. Lindbæk. 1.—2. Bind. 1903—10.

Vitae Sanctorum Danorum, udgivne ved M. Cl. Gertz. 1908—12.

Missiver fra Kongerne Christiern I.s og Hans’s Tid, udgivne ved William Christensen. 1,—2. Bind. 1912—14.

Luxdorphs Dagbøger, udgivne ved Eiler Nystrøm. 1.—2. Bind. 1915 — 30. Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi, udgivne ved M. Cl. Gertz.

1.—2. Bind. 1917—22.

Kongelige Kammerregnskaber fra Frederik III.s og Christian V.s Tid, udgivne ved Emil Marquard. 1918.

Annales Danici medii ævi, udgivne ved Ellen Jørgensen. 1920.

Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie i dets første 50 Aar 1877—1927. 1927.

Inkvlsltionskommissionen af 20. Januar 1772, udgivet ved Holger Hansen. 1.—5. Bind. 1927—41.

Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis. Series secunda. Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte. 2. Række, udgivet ved William Christensen. 1.—9. Bind. 1928—39.

Svaning-Hvitfeld. Svanings Danmarkskrønike 1241 — 1282, sammenstillet med Hvitfeld og kildemæssigt oplyst, udgivet ved Kr. Erslev. 1928.

Breve til og fra Mogens Gyldenstjerne og Anne Sparre, udgivne ved E. Marquard. 1.—3. Bind. 1929—41.

Reynold Junges Møntmesterregnskaber 1534—1540, udgivne ved Georg Galsier. 1934.

Frederik II’s Enke Dronning Sophies Kopibøger 1588—1617, udgivne ved Svend Thomsen. 1937.

De Hansborgske Registranter, udgivne ved Caroline Emilie Andersen. 1. Bind. 1943.

Danske middelalderlige Regnskaber 1. Række 1. Halvbind, udgivet ved Georg Galster. 1944.

Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve, udgivne ved Johanne Skovgaard. 8. Bind. Supplementbind til C. F. Brickas og J. A. Fridericias Udgave. 1947.

Bestyrelsens Medlemmer er for Tiden :

Axel Linvald.
Georg Galster.
Holger Hjelholt.

s. VINDHOLD.

Side

Forord VII

Liste over Forkortelser XIV

Christian IV.s Breve 1

Fortegnelse over de Personer, til hvem Brevene er skrevne 431

Facsimiler 432a

Fortegnelse over Uoverensstemmelser mellem Breve, trykt efter Afskrifter, og de tilsvarende Originaler 433

Fortegnelse over de af Grev Kálnoky købte Breve 442

Fortegnelse over de i Bind I—VII efter Afskrift trykte Breve, hvis Originaler (eller Fotografier af saadanne) nu kendes (bortset fra Kálnoky-Samlingen) 444

Register 445

Rettelser og Tilføjelser 468

s. VI

s. VIIFORORD

Hovedparten af nærværende Bind udgøres af en Samling Breve (med enkelte Undtagelser alle til Korfits Ulfeldt), som i Sommeren 1921 blev fundne af Direktøren for Frederiksborg Museet, Mag. art. O. Andrup, paa Slottet Csicso (paa Øen Schütt i Donau), beliggende ved den daværende Grænse mellem Ungarn og Tjekoslovakiet og tilhørende Grev Alexander Kálnoky. Her fandtes desuden en Del andre Arkivalier og Manuskripter, stammende fra de østrigske Ulfeldter, hvis sidste Mand, Korfits Ulfeldts Sønnesøn Korfits Anton, ungarsk Hofog Statskansler, døde i 1769 i Wien. Familiearkivet var derefter gennem hans Datter Marie Elisabeth, gift med Grev Georg Christian Waldstein, gaaet i Arv til Slægten Waldstein-Wartenberg og, efter at Marie Elisabeths Sønnesøn, Grev Johan af Waldstein i 1876 var død uden mandlige Arvinger, til dennes Gemalindes Brodersøn Alexander Kálnoky. At Materiale til et nyt Bind af „Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve“ er kommet for Dagen, skyldes saaledes i første Række Museumsdirektør Andrups Sporsans, ligesom han med stor Energi og besjælet af en varm Interesse for Sagen førte de nødvendige Forhandlinger med Grev Kálnoky om Dokumenternes Erhvervelse. Samlingerne (blandt hvilke Kongens Breve) blev købt af den danske Stat og beror nu i Rigsarkivet; enkelte Stykker afgaves dog til andre videnskabelige Institutioner, navnlig det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg, der allerede tidligere havde købt Manuskriptet til Leonora Christinas Jammersminde af Greven.

En stor Del — 185 i Tallet — af de hos Grev Kálnoky fundne Breve var allerede kendte, idet de var trykt af Bricka og Fridericia efter Afskrifter paa det kongelige Bibliotek, tagne af Langebek 1770, og af Udgiverne konfererede med Afskrifter, s. VIIIsom Klevenfeldt havde ladet besørge (se Egenh. Breve IV

S. IV). Brevene har altsaa været i Klevenfeldts Hænder, og de ulfeldtske Descendenter har udenfor al Tvivl købt dem ved Auktionen efter ham (1777). I en Skrivelse af 1778 (nu i Anton Korfits Ulfeldts Privatarkiv, R. A.) fra den østrigske Gesandt i København, Leopold v. Metzburg, omtales de efter Befaling af Anton Korfits Ulfeldts Enke ved Auktionen efter den danske Samler Klevenfeldt købte Bøger, Manuskripter og Malerier, og Kataloget over Auktionen nævner særskilt to Stykker — nemlig Christians IV.s Brev af 24. Marts 1629 til Kirstine Munk (Egenh. Breve II Nr. 180) og Rigsraadets Vidnesbyrd af 18. April 1648 om hendes og Kongens Ægteskab — som begge er opført i en (tidligst i Aaret 1788 forfattet) Fortegnelse over de hos Grev Waldstein beroende Arkivalier og Haandskrifter. Som Køber er i Kataloget vedføj et Wandall (Bogsamleren Peter Topp Wandal), der altsaa har været Grevinde Ulfeldts befuldmægtigede. Til yderligere Bekræftelse tjener en Efterretning i Suhms nye Saml. I, 191, hvor det om de to Aktstykker hedder, at de blev købt af den ulfeldtske Familie i Wien ved den klevenfeldtske Auktion. De øvrige Breve er ikke specificerede, men dækkes sikkert af Auktionskatalogets Nr. 116 og 117, som indeholdt originale Breve fra Christian IV; ved disse er Køberens Navn ikke vedføjet.

Disse — allerede tidligere trykte — Breve er ikke optrykt, da en Sammenligning har vist, at de af Bricka og Fridericia benyttede Afskrifter næsten alle har været omhyggelige Gengivelser af Originalerne, men man har indskrænket sig til at give en Liste over Uoverensstemmelser mellem Originaler og Afskrifter (S. 433—41). I denne Liste er kun medtaget Tilfælde, hvor Ord er udeladte eller andre Ord brugt, saavel som alle Afvigelser, der berører Tekstens Mening, desuden Paategninger af Modtageren, forsaavidt de er af Interesse; endelig er Originalens Læsemaade angivet, hvor Udgiverne i Noterne har anført Varianter mellem de benyttede Afskrifter. Derimod er der ikke taget Hensyn til de talrige Afvigelser i Stavemaaden.

s. IXStørst Interesse af de fra Grev Kálnoky erhvervede Breve har naturligvis de hidtil utrykte, 239 i Tallet, saa godt som alle mærkede med et Bogstav samt Dato i øverste venstre Hjørne ¹Se Facsimiler S. 432 a.), skrevet med Rødkridt, og forsynede med tyske Oversættelser. De forekommer i den ovenfor omtalte (tidligst i 1788 forfattede) ulfeldtske Fortegnelse; denne opfører nemlig (foruden de to specificerede Aktstykker) to Samlinger egenhændige Breve fra Christian IV til Korfits Ulfeldt, af hvilke den ene, som hidrører fra Aarene 1640—48 og er forsynet med tyske Oversættelser, maa være identisk med de ovennævnte Breve, medens den anden, der stammer fra forskellige Aar, sikkert har indeholdt de tidligere trykte Kálnoky-Breve. De østrigske Ulfeldters Erhvervelse af de hidtil utrykte Breve oplyses gennem en i Anton Korfits Ulfeldts Privatarkiv bevaret Korrespondance fra Febr. til Oktbr. 1751 mellem Ulfeldt og østrigsk Resident i Stockholm (1741 — 63) Chrf. Theodor v. Antivari. Denne havde som befuldmægtiget for Ulfeldterne i 1750 erhvervet Brevene fra en Repræsentant for Slægtens skaanske Linie, Baron Stiernblad (Svigersøn af Joachim Beck-Friis, hvis Forældre var Lave Beck og Korfits Ulfeldts Datter Leonora Sophie). Antivari ordnede Brevene kronologisk, idet han samtidigt, for at den oprindelige Ordning (der forøvrigt viste sig ikke at have nogen principiel Betydning) skulde kunne rekonstrueres, mærkede dem med de ovenfor omtalte Bogstaver i Rødkridt. Desuden lod han dem i Løbet af Aaret 1751 oversætte til Tysk af en Embedsmand i „den store Søtolds Kancelli“. Før Brevenes Afsendelse til Østrig havde den svenske Samler Bent Bergius faaet Lejlighed til at afskrive dem (Afskrifterne beror nu i Kgl. Vetenskapsakademiens bibl., Stockholm). Et Mindretal af de af Antivari mærkede Stykker, for største Delen stammende fra Aarene 1640 og 1641, synes at være havnede i Danmark (maaske under Medvirken af Langebek, se nedenfor) og først herfra at være overført til de ulfeldtske Descendenter i Østrig, formodentlig sammen med de efter Klevenfeldt erhvervede Breve; de forefindes nemlig i Klevenfeldtske s. XAfskrifter, efter hvilke de er trykte i Bd. IV—V. Muligvis er det disse, som Antivari viste Langebek, da denne besøgte ham i Juni 1754 (Langebekiana, udg. af R. Nyerup, S. 215) ¹Det her brugte Udtryk „en stor Samling Breve fra Christian IV“ kunde dog tyde paa, at Talen er om alle Brevene, og at deres Afsendelse fra Sverige til Østrig altsaa er blevet forsinket nogle Aar. Hermed stemmer det, at Bergius’s Afskrifter findes i Bd. VI af hans Afskriftsamling, da Udarbejdelsen af dette Bind ifølge en Afhandling af A. Holmberg i Lychnos 1938, S. 219 henlægges til 1760—61. Afgørende er denne Omstændighed dog ikke, idet dr. Holmberg i en senere privat Meddelelse har udtalt, at Afskrivningen af de paagældende Breve meget vel kan være foretaget en halv Snes Aar før Sammenstillingen af Bindet. Antivaris Korrespondance med A. K. Ulfeldt oplyser intet, da den standser i Oktbr. 1751, paa hvilket Tidspunkt kun Oversættelserne var afsendt.).

En særlig Omtale fortjener den lille Samling af Breve fra Christian IV, som findes i den bøhmiske By Neuhaus, i Bymuseet, der i forholdsvis ny Tid har erhvervet den fra en privat Giver (se den tjekkiske Professor A. Kraus’s Artikel i Gads Danske Magasin 1909, S. 204). Dens Historie i den nærmeste Fortid taber sig i Mørke, men i det 18. Aarh. kan vi forfølge i det mindste et Par af Stykkernes Vandring. Til Samlingen hører nemlig Christian IV.s berømte Brev til Kirstine Munk af 24. Marts 1629, der, som vi har set (S. VIII), ved Klevenfeldts Auktion var blevet købt af de østrigske Ulfeldter. Ogsaa et Brev fra Kongen til Korfits Ulfeldt af 27. Novbr. 1645, som er opført i ovennævnte Fortegnelse (S. VIII) over de ulfeldtske Samlinger, har tilhørt Museet i Neuhaus, hvor nu kun Oversættelsen findes, medens Originalen er havnet i Prokurist T. Troensegaards Autografsamling. Man kan sikkert gaa ud fra, at de andre Breve i Neuhaus har delt de to nævnte Stykkers Skæbne, og at de, ligesom Kálnoky-Brevene, er blevet købt af Anton Korfits Ulfeldts Enke ved Auktionen efter Klevenfeldt. Anledningen til, at Neuhaus-Brevene senere er forsvundne fra Familiearkivet, er rimeligvis den, at de — som i særlig Grad belyste Christian IV.s Forhold til Kirstine Munk — er blevet brugt som Beviser for den ulfeldtske Slægts legitime Afstamning, af hvilken der i Anledning af Ægteskab og Optagelse i Frøkenkloster blev foretaget Undersøgelser i 1760erne og 1780erne.

s. XIAf de øvrige her trykte Breve stammer Flertallet fra udenlandske Arkiver, som Udgiveren besøgte paa en Rejse til Hannover, Dresden, Berlin og Schwerin i 1928. Disse Breve er, saavelsom de faa fra Arkiverne i Wien, München og Weimar hidrørende Breve og de ovenfor omtalte Neuhaus-Breve, trykt efter Fotografier. Det drejer sig ialt om Numrene 2—6, 8—9, 11, 13—25, 27-35, 37, 43—47, 49, 51—61, 63—67, 69, 71—73, 75-78, 81, 86, 96, 238 og 320. Arkiverne i Lübeck og Bremen er undersøgt uden Resultat, og Forespørgsler til en Del andre tyske, saavelsom til svenske, engelske, franske og forskellige andre udenlandske Arkiver har heller ikke givet Udbytte. Et mindre Antal Breve er trykt efter Fotografier af Bent Bergius’s Afskrifter (jvf. ovenfor), nemlig saadanne, til hvilke Originalen ikke har været til at finde hverken i Kálnoky-Samlingen eller andensteds. Udgiveren skylder Bibliotekar i Uppsala, fil. dr. Samuel E. Bring megen Tak, fordi han har henledt Opmærksomheden paa denne Samling, ligeledes Bibliotekar ved Vetenskapsakademiens bibliotek fil. dr. Arne Holmberg for Fremskaffelsen af Fotografierne. Alle de nævnte Fotografier findes i Rigsarkivet.

Endvidere rummer dette Bind nogle Stykker, hvormed Rigsarkivets Samling af Christian IV.s egenhændige Breve er blevet forøget siden Hovedudgaven; enkelte Breve er erhvervede ved Køb af private, saaledes Nr. 110. Numrene 91, 92, 94—95, 97 — 103 er i 1929 afgivne fra Riksarkivet i Stockholm; disse Breve er for Sammenhængens Skyld medtagne, skønt de er trykt tidligere, dog uden Noter, i Danske Magasin 5. R., V, S. 8—17. Ogsaa de to Breve, der findes som Supplement i Bd. VII, S. 143—45, er af praktiske Grunde genoptrykt. Endelig er forskellige af Rigsarkivets Fonds, navnlig Arkiver, efterladte af Regeringskancelliet i Glückstadt, visse Afdelinger af Danske Kancelli og af Tyske Kancelli, inden- og udenrigske Afdeling, samt Regnskaber og Afregninger, gennemgaaede, især for at finde Kongens egenhændige Paategninger og Rettelser. For Benyttelsen af to i Privateje beroende Breve Nr. 15 og 319 takker jeg Ejerne, s. XIIHr. Amtsforvalter Arthur Palsbo og Hr. Prokurist T. Troensegaard.

Angaaende de faa, ikke til Kálnoky-Samlingen hørende, tidligere efter Afskrifter trykte Breve, hvis Originaler er kommet til Stede efter Hovedudgaven, gælder samme Betragtning som for Kálnoky-Brevene (se S. VIII); de er altsaa ikke optrykt, men medtagne i Listen over Varianter (S. 433-41).

At der har eksisteret langt flere egenhændige Breve fra Christian IV end de nu bevarede, fremgaar af samtidige Udtalelser. Man kan end ikke gaa ud fra, at det, trods ihærdig Eftersøgning, er lykkedes at faa alle de bevarede med i nærværende Bind. Det er dog Udgiverens Haab, at Arbejdet i sin foreliggende Form maa være til Berigelse for Kendskabet til Kongens Personlighed og til Kongens og Landets Historie.

Angaaende Principperne for Udgivelsen henvises til Fortalen til Bd. III, S. V-VII, idet samme System er fulgt i dette Supplementbind; ogsaa den af de tidligere Udgivere anvendte Stavemaade for Egennavne er bibeholdt. Rækkefølgen er kronologisk. Desværre har fire Breve, som Udgiveren først for sent er blevet opmærksom paa, maattet anbringes i et Tillæg til sidst. Som Brevets nuværende Opbevaringssted er anført R. A. o: Rigsarkivet (uden Tilkendegivelse af det paagældende Fond indenfor Arkivet), hvis Brevet findes i Samlingen af Christian IV.s egenhændige Breve, Kongehusets Arkiv. Indenfor denne udgør de fra Grev Kálnoky erhvervede Breve en Række for sig. Over alle Kálnoky-Brevene er der givet en Fortegnelse S. 442—43, da det foreliggende Bind blandt Teksterne kun medtager de ikke tidligere trykte Breve og i Listen over Varianter (S. 433 —41) kun de tidligere trykte, forsaavidt der findes betydelige Afvigelser mellem Original og Afskrift (sml. S. VIII). Af samme Grund er der givet en Fortegnelse over de efter Afskrifter trykte Breve, hvis Originaler nu kendes, men som ikke tilhører Kálnoky-Samlingen (S. 444). Noterne er gennemgaaende mere kortfattede end i Hovedudgaven, navnlig hvad det personalhistoriske Stof angaar, fordi man i mange s. XIIITilfælde har kunnet nøjes med Henvisninger dels til de i Mellemtiden udkomne, let tilgængelige Haandbøger, dels til de i de tidligere Bind givne Oplysninger. Alle Henvisninger til disse anfører kun Bindets Nummer og Sidetal (uden Titel), saaledes at f. Eks V, 177 betyder Christian den Fjerdes egenhændige Breve, udgivne ved C. F. Bricka og J. A. Fridericia, Bd. V, Side 177.

For at give en Forestilling om Christian IV.s Haandskrift og dens Udvikling er medtaget 4 Facsimiler af Breve fra forskellige Tidspunkter.

Direktionen for Carlsbergfondet, som har bekostet Udgivelsen af dette Bind, bringer jeg herved en ærbødig Tak. De tilsynshavende ved Arbejdets Udførelse, Professorerne dr. phil. J. Brøndum-Nielsen og dr. phil. Knud Fabricius er jeg megen Tak skyldig for talrige nyttige Vink og for Bistand med Fortolkning af sproglige Udtryk. Endelig takker jeg mine Kolleger, Overarkivar dr. phil. H. Hjelholt og Arkivar E. Kroman for gode Raad og for Hjælp med Læsning af vanskelige Ord.

Registret er udarbejdet af fhv. Arkivregistrator Elna Kringelbach.

Naar det foreliggende Arbejde, hvis Udgivelse blev vedtaget i 1928, først udkommer nu, er den væsentlige Grund den, at jeg i en Aarrække maatte lægge det til Side paa Grund af Medarbejderskab ved „Sønderjyllands Historie“ Bd. II og III (1939—40).

København 1 Juli 1947.
JOHANNE SKOVGAARD

s. XIVLISTE OVER FORKORTELSER

Erslev = Kr. Erslev, Rigsraad og Stændermøder II—III (1887—90).

Fridericia — J. A. Fridericia, Danmarks ydre politiske Historie i Tiden fra Freden i Prag til Freden i Brømsebro (1881).

Lind = H. D. Lind, Kong Kristian den Fjerde og hans Mænd paa Bremerholm (1889).

Opel = Jul. Otto Opel, Der niedersächsisch-dänische Krieg I—III (1872—94).

R. A. = Rigsarkivet.

Traktater = Danmark-Norges Traktater, udgivne af L. Laursen III—IV (1916—17).

s. XV

s. XVI

15. Maj 1584.
Til Hertuginde Elisabeth af Meklenborg.
Prinsen meddeler sin Bedstemoder, at han selv, hans Forældre og Søskende befinder sig vel. — R.A.

Meine freundtlige dienst vnd was Ich sonsten kindtliger lieb, Ehr vnd gutten vermag zuuor, hochgeborne Furstein, freundtlige vnd hertzvieliebte fraw grosmutter, dieweil Ich weis, das E. L. aus grosmutterligen hertzen mir alle gesundtheit und wolfahrdt gönnen, als hab Ich nicht vnterlassenn wollen E. L. ein geringes grussbriefflin mit meiner eigen handt zuzuschreiben, daraus E. L. freundt wnd Mutterlich zu vernemen, das meine gnedigste vnd hertzliebste her vatter, Fraw Mutter, herrn Brudere vnd Freulin Schwestern nebst mir noch bei zimligen wollstandt bis dahero von dem getrewen got gafristet(!) worden, dem Ich darfur von hertzenn danck sage, derselbige wolle E. L. vnd vns alle bey leibs vnd der sehlen wolfardt ein lange zeitt gnediglig erhalten, wie Ich dann E. L. in dessen gnedigen schutz vnd schirm hiermit aus kindelicher lieb getreulich thue empfehlenn. Datum Schanderburg 15 Maj Anno 1584.

Christian.

9. Decbr. 1591.
Til Hertug Ulrik af Meklenborg.
Han sender Hertugen en sjælden, i Norge fanget Fisk. — Geh. u. Haupt-Arch, i Schwerin.

Auch freundlicher Hertzlieber Herr grossvatter, wollen wir E: L: freund und Sohnlich nicht verhalten, das wir einem s. 2seltzamen Fisch, so zu vnsern Reich Norwegen gefanfangen, bekommen vnd thun derselben seiner wunderbarn gestalt halben E: L: hiermit freu[n]d vnd Sohnlich vbersenden. Datum ut in Literis.

1

E: L: gehorsamer Sohn,
dieweil ich lebe,

Christian manpp. ¹Er en Efterskrift til et ikke egenh. Brev af 9. Dec. 1591, tidligere trykt i Bd. VII, S. 143.)

2. Juni 1597.
Til Markgrev Joachim Frederik af Brandenborg.
Kongen undskylder, at de indbyrdes Forhandlinger er blevet forsinkede og lover snarest muligt at sende sine Gesandter til Brandenborg. — Brandenburg-Preussisches Hausarchiv i Charlottenburg, Berlin.

Meinen freundlichen gruss vnd was ich der bruderlichen verwandtnus nach viel mehr Ehr, liebes vnd gutes vermach zuuor. Freundlicher, hertzvielgeliebter bruder, ich habe es nicht wntherlassen chonnen E L mitt diesem schreiben zubesuchen. Freundlicher, hertzvielgeliebter bruder, was die sachen anbelangen thun, die noch schiischen E L [vnd] mir noch etc.(!), dieselbige haben sich ein zeitlang etwas furweilet, aber ich bitte, E L wolles in die beste meinung auffnemen, den die wrsache ist die, das ich die sachen allzumal nicht kan so balde zuwege bringen vnd bitte, E L wollen auff dissmaal zufriden sein, ich will mitt dem aller ersten, das muglig ist, meine gesanten bei E L haben ²Aftale om Christian IY.s Giftermaal med Joachim Frederiks Datter Anna Kathrine var truffet ved Kongens Besøg i Halle Jan.-Marts 1597. I August s. A. sendtes fire Rigsraader, blandt hvilke Kansler Chr. Friis, til Wolmerstedt, hvor Ægteskabstraktaten undertegnedes d. 28. August (Traktater III, 86 — 92).). Bitte auch darneben, E L wollen mir zuwissen thun, an welchem ordt ess E L gelegen were, vnd will E L auff diss maal mitt s. 3meinen schreiben nich lenger auffhalten. Datum kopenhagen den 2 Iunij Anno 1597.

E L getrewer bruder,
dieweil ich lebe,

Christian.

22. Septbr. 1597. ¹Er formentlig P. S. til et ikke egenhændigt Brev af denne Dato ; se Brev af 17. Nov.)
Til Markgrev Joachim Frederik af Brandenborg.
Kongen meddeler, at Bilageret først kan fejres 27. Novbr. Han har intet imod, at hans Gemalinde fører en Hofmesterinde og seks Jomfruer med sig til Danmark. — Brandenburg-Preussisches Hausarchiv i Charlottenburg, Berlin.

Freundtlicher, hertzvielgeliebther her Vater. Es hatt mir mein Cantzler vnderdenig berichtet den abscheidt, so er den 29 Augusti zu Wolmerstadt mitt E L hatt genommen ²Se det foregaaende Brev.), alss nemlich, dass E L sampt dero hertzlieben gemal vnd frwelin tochter so zeitlich zu hadersleben vnss besuchen wolten, dass wir den 20 dag Nouembris vnser beilager halten mögten. Dieweil wir aber vber zuuersicht sehr spat von diser vnser reise seindt zurucke kommen, Sehen wir vor gutt ahn, das der tag vnsers beilagers eine woche prorogiret werde, als nemlich biss auff den 27 dag Nouembris ³Brylluppet stod 27. Novbr. paa Haderslevhus.).

Wir haben auch alberitz bestellet zu vnser hertzvielgeliebtes frewlin auffwartung eine hoffmestine(!) vnd elff Iunchfrawen hir im reiche angenemmen. Vnd dieweil wir vormercken, dass auch eine hoffmesterinne vnd sex Iunchfrawen eben zu derselbigen nottorfft von E L gemalle angenommen werden, So konnen I L nicht deste weniger die vorgedachten 6 Iunchfrawen vnd eine hoffmestrinne mitt ins reich bringen, Welche nach willen vnd gefallen hochgedachtes vnsers hertzlieben freulin eine geraume zeitt bey I L alhie s. 4vorharren konnen ¹28. Septbr. udgik der Missive angaaende Optagelse af elleve adelige Jomfruer i Anna Kathrines Jomfrukammer og 4. Oktbr. til Fru Beate Hvitfeldt om at være hendes Hofmesterinde (Kancelliets Brevbøger S. 209 og 211). I 1601 (smst. S. 625 og 636 f.) antoges paany seks Jomfruer, maaske til Afløsning af de brandenborgske.). Die schreiben, durch welche wir E L nach Segeberg vnd hadersleben einladen werden, sollen zu wndersch[ie]tlichen dagen in Octo. abgefertiget werden. Diss hab Ich nöttig erachtet E L zu zuschreiben, deren ich die zeitt meines leben zu allen sohnligen diensten befele. Datum ut in literis.

E L gehorsamer Sohn,
dieweil ich lebe,

Christian.

17. Novbr. 1597.
Til Markgrev Joachim Frederik af Brandenborg.
Kongen anmoder om Svar paa sin Indbydelse af 22. Septbr. til Bilageret i Haderslev den 27. Novbr., da han endnu ikke har modtaget noget saadant. — Brandenburg-Preussisches Hausarchiv i Charlottenburg, Berlin.

Freundtlicher, hertzvielgeliebter her Vatter, dass ich endtlich endtslossen mein beilager alhier zu hadersleben den 27 dag Nouembris Mitt meines hertzalderliebstes Frewlin E. L. hertzvielgeliebte tochter In gottes namen zu vollenzien, Solches werden E. L. auss meinem schreiben sub dato Friderichsburg den 22 dag Septembris genugsan berichtet sein. Dieweil ich aber E. L. freundtliche erklerung bishero nicht bekommen, auch mein lackey noch nich widerkommen, vnd habe auss den wrsachen nicht wissen können, wornach ich mich richten konthe, vnd ist noch wie zuuor meine gantz sonliche vnd freundliche bitte, E L sich vnserent halben so weit bequemen wolten vnd so zeitlich alhier zu hadersleben ankommen, dass vnser beilager auff dem vorgemeldten 27 tag Nouembris alhier ohne weitere prorogation möchte fur sich ghen. Vnd wie s. 5E L mir dan an diesem eine grose freundschafft erzeigen, alss sein wir E L widerumb die zeit meines lebens alle Sohnliche dienste zu beweisen hertzlich gewogen vnd thu E L wnther dem schutz des allerhöchsten befelen. Datum hadersleben den 17 Nouembris Anno Dominj 1597.

E L gehorsamer Sohn,
dieweil ich lebe,

Christian.

April 1603.
Til Kurfyrst Joachim Frederik af Brandenborg.
Kongen anmoder ham om at mødes med sig i Wittstock til en fortrolig Samtale om vigtige Anliggender. — Preussisches Geh. Staatsarchiv i Dahlem, Berlin.

Freundlicher, hertzvielgeliebter vather vnd bruder, es ist an dem, das ich etzliche sachen mitt E L zu reden habe, woran viel gelegen, vnd derendthalben meine menung ist den negsten sonthag nach osteren ¹ͻ : 1. Maj. Der er ikke fundet nogen Efterretning om, at Kongen har været i Wittstock paa dette Tidspunkt, og Kongebrevene før og efter denne Dato er alle daterede København. Men da der ikke er indført noget Brev i Ausländ. Registr. i Dagene 24. April til 5. Maj, er det ikke umuligt, at Sammenkomsten har fundet Sted. ) mich nach Witzstoch zu begeben mitt freunliche bitt, E L wollen auff den tag alda er[s]cheinen. Vnd ist meine freundliche zuuersicht zu E L, E L werden wber zwe diener zur auffwartung nicht mitt nemen, vur meine person will ich auch nur zwene vom adell mit mich nemen. Vnd hoffe, E L werden nimans meinen anchomst vermelden, vnd bitte, E L wollen mir eilend zu wissen thu[n], ob die zeit E L auch gelegen. Vnd thu E L hie mitt gott dem almechtigen befhelen. Datum ut in literis ²Denne Efterskrift til et Brev, som ikke er paatruffet, findes i Dahlem-Arkivet i et Hefte, betitlet „Acta betr. die Vermählung des Markgrafen Ernst mit der Grossfürstin Xenia 1603“. Den efterfølges i Heftet af en af Kurfyrst Joachim Frederik egenhændigt skreven Fuldmagt af 2. Maj 1603 for Christian IV til at forhandle med Storfyrsten i Moskva om Ægteskab mellem dennes Datter Xenia og Kurfyrstens Søn, Markgrev Ernst. Ifølge et Brev af Juni 1603 (T. Kane. U. A. Rusland, Breve fra de russiske Zarer 1590—1616) fra Zar Boris til Christian IV havde denne foreslaaet som et passende Parti for Xenia en Søn af sin Fætter, Hertug „Johannes von Holstein“, sikkert Hans den Yngre; jvf. Kongens Skrivelse af 24. Maj s. A. (Ausländ. Reg.). En Forbindelse mellem Storfyrstinden og Markgrev Ernst er derimod ikke fundet omtalt, men muligvis har denne Plan været Emnet for de fortrolige Forhandlinger med Brandenborg, som førtes i de følgende Maaneder. (Skrivelse af 24. Juli i Ausländ. Reg., F. 267, Kreditiv af 1. August for den brandenborgske Gesandt, Chrf. v. Wallenfels og Re- kreditiv af 6. Sept. for den danske Gesandt Henrik Ramel, T. Kane. U. A. Brandenburg, Akter vedr. det politiske Forhold til Danmark 1504—1625).).

E L getrewer sohn vnd bruder
allezeit

Christian.

Juni 1605.
Til Hertuginde Sophie af Meklenborg ¹Sophie f. 1569, Datter af Hertug Adolf af Gottorp, g. m. Johan IV af Meklenborg, som døde 1592 og efterfulgtes af sin Søn Adolf Frederik (f. 1588).).
Kongen har efter Aftale beset Skytset i Schwerin. Da det imidlertid har forskellige Mangler, anmoder han om at faa overladt nogle flere Stykker, da Betalingen ellers bliver for høj. — Geh. u. Haupt-Arch. i Schwerin.

Meinen Freundtlichen grass vnd was Ich der nahe verwandtnus nach viel mehr Ehren, liebess vnd gutess vermach zuuor. Freundliche, hertzuielgeliebte Schwester, vnserer abreede nach habe ich mich heitigess tages alhero begeben vnd got lob alhie glucklich angelanget vnd daneben dass geskiitz besheen ²Kongen havde i Brev af 25. Febr. (Geh. u. Haupt-Arch. i Schwerin) anmodet Sophie om at sælge sig noget Skyts og havde sendt Ernst Normand til Schwerin for at besigtige det. Om Mængden og Beskaffenheden af Skytset udveksledes der i den følgende Tid Breve, og Sophie gik ind paa at overlade Kongen i alt 16 Stykker (Brev fra Sophie (Konc.) 10. Marts og fra Christian 22. Juni (begge i Schwerin), fra Sophie 30. Juni (T. Kanc. U. A. Mecklenburg, Breve fra Hertug Johan Albrecht af Mecklenburg 1548—1624), fra Christian 1. Juli og 16. Juli, fra Sophie (Konc.) 9. August (alle i Schwerin)). I Brev fra Christian af 14. Sept. (Schwerin) siges Skytset at være ankommet, men da det er svagt, anmoder han om at faa sendt en Bøsseskytte til at prøve det, hvilket Sophie afslaar (T. Kane. U. A., anf. Pakke). Ifølge Brev fra Christian af 7. Dec. (Ausländ. Reg.) overdrog han som Afdrag paa Betalingen Sophie sin Fordring paa Hertug Karl (Biskop af Ratzeburg) til et Beløb af 15000 Rdlr., som denne skyldte Kongen for de reinfeldske Godser. O. Blom, Kristian IV.s Artilleri, S. 180 omtaler blandt de af Kongen fra Udlandet erhvervede Kanoner ogsaa meklenborgske, som vandrede i Smelteovnen.) vnd finde nu, dass die laaden zum selbigen geskiitze s. 7nicht die disputation werd sein, die wir daruber gehabdt haben, dass geskiitz auch, etzlich fuller löcher, etzlich noch nicht ausgeboret, worfur meine freundliche bitte, du wollest mihr den freundlichen willen erzeigen, dass ich die anderen etzliche auch bekommen mochte, wie ich sie verschechenet habe, vnd dein diener Hartwich Bylow ¹Hartwig Bülow af den meklenborgske Linie Wedendorf, d. 1647, nævnes som Kammerjunker hos Hertuginde Sophie 1628 —29 (Bülowsches Familienbuch I, Anhang S. 83).) woll bescheit daruon weiss, Sonsten weren sie alzu deir bezaldt. Habe es auch wngeferlig ubergeslagen, vnd wirdt ess sich woll etwass daruber laufen, aber man kan nichtz gewisses sagen, e sie gewogen werden, vnd bitte, du wollest mir mit dem ersten widerum mit ein egenem botten zuschreiben. Wo ich hinwiderum dir alle Ehre wnd freunschaff widerum erzeigen kan, will ich keinen fleiss sparen vnd bleibe allezeit dein getrewer bruder vnd fersehe mir dasselbige hinwiderum zu diir. Vnd befhele dich hiemit got dem almechtigen. Datum Sveriin den Iunij Anno 1605.

Dein getrewer bruder
allezeit

Christian.

9. April 1609.
Til Kurfyrst Johan Sigismund af Brandenborg.
Kongen har efter Kurfyrst Johan Sigismunds Anmodning befalet sin Raad Joachim Hübner at bistaa Kurfyrsten, til Kommissionen angaaende den preussiske Sag er forbi. — Preussisches Geh. Staatsarchiv i Dahlem, Berlin.

Freundtlicher, Lieber Schwager vnd Bruder. Ich habe auss deinem Schreiben So woll auch auss H: Ramelen Relation vernommen, welcher gestaldt die Preissiske Sache ¹Da den sidste Hertug af Preussen, Albrecht Friedrich, var sindssyg og ikke havde mandlige Arvinger, havde Kurfyrst Joachim Friedrich af Brandenborg af den polske Krone faaet overdraget Formynderregeringen i Preussen. Efter hans Dødi Juli 1608 søgte hans Søn og Efterfølger Johan Sigismund, der var gift med Albrecht Friedrichs Datter Anna, at opnaa samme Værdighed. Der afholdtes til Afgørelse af Sagen i Januar—Februar 1609 en Rigsdag i Warschau, til hvilken Christian IV, for at støtte sin Svoger, afsendte et Gesandtskab under Ledelse af Henrik Ramel (Instruks af Novbr. 1608, T. Kanc. U. A. Polen, Akter vedr. det politiske Forhold til Danm. 1598 —1621). Ogsaa Joachim Hübner, der var Sekretær i Tyske Kancelli, men samtidigt (som fhv. Medlem af Brandenborgs Gehejmeraad) stadig i brandenborgsk Tjeneste (R. Koser, Gesch. d. brandenburgisch-preussischen Politik I, 340, 350), var til Stede ved Rigsdagen som Repræsentant for Kurfyrsten (se T. Kanc. U. A., samme Pakke). Ved Rigsdagen bestemtes det, at polske Kommissærer skulde komme til Preussen for at overdrage Johan Sigismund Formynderskabet. Dette skete ogsaa ved en Landdag i Königsberg i Slutningen af Maj (I. G. Droysen, Preussische Politik II, 2, S. 574 ff. H. Prutz, Preussische Geschichte I, 298 ff.).) numer gestaldt vnd itzunder auf! einer Commission berawet, worzu du meinen diner I: hiibener ²Hübner blev hjemkaldt af Kongen ved Brev af 28. Juni 1609 (Ausländ. Reg. F. 287) efter at have gjort Tjeneste baade i den preussiske og den jülichske Sag (se Brevet af 5. Maj 1610), men hjemsendtes ikke førend i August af Johan Sigismund (Brev af 14. August i T. Kane. U. A. Brandenburg, Breve fra Johan Sigismund 1594—1610).) gerne Lenger gebrauchen woltest, worzu du meinen consens begerest, weichess der s. 9nahen verwandtnus nach ich dihr nicht habe abslagen können, Sondern in viel mehr dihr wilfharen. Vndt habe zu dem behuff deinem lakeien ein Schreiben an hiibener mitgethan, worihn ihm befholen wirdt dihr auffzuwarten, biss die Commission fullenzogen. Weichess ich nicht habe wnterlassen können in der Eill dihr zu freun[d]licher andtwordt zu wissen lassen vndt thu dihr hiemit Godt dem Almechtigen befhelen. Datum Engelholm den 10 Aprilis Anno Dni 1609.

Dein getrewer Bruder,
dieweil ich lebe,

Christian.

5. Maj 1610.
Til Kurfyrst Johan Sigismund af Brandenborg.
Det paatænkte danske Gesandtskab til Dresden vil ogsaa komme til ham efter Kongens ved en Sammenkomst i Warnemünde for kort Tid siden afgivne Løfte. Kongen minder om forskellige Raad, som han ved samme Lejlighed har givet ham, og meddeler, at de lovede Penge skal afhentes i København. — Preussisches Geh. Staatsarchiv i Dahlem, Berlin.

Freundtlicher, lieber Schwager vndt Bruder. Nebenss meiner Schwager vnd Bruderlicher Affections erbitung benebendt alless liebess vndt gutess habe ich nicht wnterlassen konnen dihr mit diessem Schreiben zubesuchen Vndt hieneben die zugesagte Legation nach Dressden mich Errinneren thu, worzu auch im kurdtzen zwene vom Aadell abgeferdiget werden Sollen, die auch nach ableegung derselbigen anbefholenden Sachen sich zu dihr begeben Sollen vndt auch Ein zeitlang bei dihr in deinen geschefften verharren, nach der Zusage, ich dir vur weinich zeit zu warnemiinde gethan. Verhoffe, sie werden sich in Ihrer auffwartung also verhalten, wie sich dass gebiiren wirdt ¹Christian IV.s Gesandter var Jacob Rosenkrantz og Kjeld Krabbe, der ifølge Instruks af 10. Maj 1610 skulde begive sig til Sachsen og Brandenborg for at mægle mellem de to Kurfyrster i den Jülich-Kleveske Arvestrid, i hvilken begge tilligemed flere andre optraadte som Prætendenter. Striden var ganske vist naaet til en foreløbig Afslutning ved Forliget i Dortmund af 31. Maj 1609, ifølge hvilket samtlige Prætendenters Fordringer skulde afgøres ved Voldgift, men Landene indtil da besiddes og styres i Fællesskab af Brandenborg og Pfalz-Neuburg. Denne Overenskomst, som var rettet mod Kejseren og det katolske Parti, anerkendtes imidlertid ikke af Sachsen, der søgte Bistand hos Kejseren (Prutz, Preuss. Gesch. I, 301 ff.). Da Jacob Rosenkrantz og Kjeld Krabbe kom til Dresden, var Kurfyrsten i Prag (hvor han d. 7. Juli af Kejseren fik Forlening paa Jülich), og det Svar, som de danske delegerede modtog af Kurfyrstens Brødre paa deres Henvendelse til Gunst for Brandenborg, var følgelig afvisende. Derimod blev de venligt modtagne i Berlin af Johan Sigismund, som anmodede Kongen om at maatte beholde dem nogen Tid hos sig for at benytte deres Raad og Hjælp (de to Gesandters Relation af 17. August og Skrivelse til Kansleren af s. D., T. Kane. U.A. Brandenburg, Akter vedr. det politiske Forhold til Danm. 1504 —1625. Smst. Rekreditiver af 30. Sept. og 29. Dec. 1610 med Anerkendelse af deres gode Tjeneste).).

s. 10Sonsten biin ich der Schwager vndt Bruderlicher zuuersicht, du werdest meinen getrewen Raat noch in frisker gedechtnuss haben vndt denselbigen nicht gaar fergessen, Insunderheit mit deiner teglicher kammer auffwartung, darein vieil treihertzig geredet wirdt, da dir zum hogsten an gelegen, dass nicht dasselbige zu andere Ohren kommen muchte, woruon du inss kunftig mechtigen nachteill bekommen kontest.

Du wissest dihr auch freundtlichen zu endsiinnen, wass ich mit dihr zur Selbigen zeit von wegen deiness Elsten Shoness gereedet habe, verhoffe, du werdest auch das noch Eingedenck sein, Aldieweill diess alss dem vather zum hogsten daran geleegen Vndt deinem gansem hause Brandenburg daran zum meisten geleegen. Wass sonsten Aida bei der letzten zusammenkumst ¹Christian IV opholdt sig 23. og 24. April i Rostock, og ved denne Lejlighed har Sammenkomsten med Johan Sigismund sikkert fundet Sted. Kongens Advarsler og Formaninger gælder sandsynligvis Johan Sigismunds Forkærlighed for Kalvinismen, som var vel kendt, skønt han først i Decbr. 1613 offentlig bekendte sig hertil. Hans Gemalinde, Kurfyrstinde Anna (der førte en livlig og fortrolig Brevveksling med den danske Konge, se nedenfor) var ivrig luthersk rettroende og misbilligede i høj Grad, at Kurprinsen. Georg Vilhelm, fik en kalvinistisk Opdragelse (jvf. R. Koser, Gesch. d. brandenburg.- preussischen Politik I, 374 f.).) verabscheidet, werdest du in keinem s. 11vergessen Stellen, aldie weill am meisten dihr selbest daran geleegen. Mit freundtlicher Bit, du wollest mihr meine trewhertzige Errinnerung nicht wbell auff nemmen, Vndt thu dihr hiemit Godt dem Almechtigen Befhelen. Datum Raandersen den 5 Maij Anno Dni 1610.

Dein getrewer Swager vndt
Bruder, dieweill ich lebe,

Christian.

Die (!) dass zugesagte geldt Sollen abholen mussen zu kopenhagen Sein fiir tage for Phiingsten ¹Talen er om et Laan paa 200 000 Rdl., hvormed Christian forstrakte Johan Sigismund (Droysen, Preussische Politik II, 2, S. 584 Anm. 1). Det trak ud med Afhentningen af Pengene, fordi Brandenburgs Stænder som Garanter for Laanet skulde medbesegle Obligationen, men i August kom det endelig i Stand (Christian IV.s Brev til Johan Sigismund af 16. Juli, Ausländ. Reg., og Johan Sigismunds Breve af 7. Juli og 17. Aug., T. Kane. U. A. Brandenburg, Breve fra Johan Sigismund 1594—1610). Tolden i Lenzen var anvist som Sikkerhed (Christian IV.s Brev af 7. Sept., Ausländ. Reg.). Laanet blev først helt afviklet ved Kieler Omslag 1623, da de til 4. og sidste Termin forfaldne 50 000 Rdl. blev betalt med Renter (R. A., Omslagsregnskaberne 1622 og 1623).).

19. Decbr. 1611.
Spørgsmaal, angaaende hvilke der skal holdes Forhør over to fra Sverige komne, anholdte Skotter. — R. A.

Spørsmall, huorpaa disse thuende Skotter, som aff Suer- rig Er ankommen, Skall Punchtuis atspørriiss, Enhuer Ser- deliss ²I T. Kane. U. A. Sverige, Akter vedk. det politiske Forhold til Danm. 1606—12 findes Afskrift af et Aktstykke, dateret Frederiksborg 19. Dec. 1611 og underskrevet af Georg Lund, Joachim Bülow og Tobias Lauterbach, der foruden de ovenstaaende 7 Punkter (som Kongen ifølge en Paategning havde „forskrevet med egen Haand“) indeholder de under Forhøret afgivne Svar. Det fremgaar heraf, at de anholdte Skotter var Andrew Ramsay (Andreas Ramse) og Lieutenant Robert Douglas tilligemed en anden Lieutenant og to Tjenere, der alle var blevet taget til Fange ombord paa et Skib undervejs fra Sverige til Lübeck. Ramsay og Douglas, som var Søskendebørn, havde mødt hinanden i Stockholm i „Hertug Johans Lossement“. Ramsay havde faaet Pas af Statholderen i Stockholm. Hverken han eller Douglas medbragte nogen Breve. Som Svar paa Punkt 3 opgives en Række Navne paa fremmede Officerer i Sverige, blandt hvilke Monnichow (Mönnichhofen, som i 1612 førte en Deling Lejetropper gennem Norge til Undsætning for Sverige, se Th. Michell, Hist, of the Scottish Expedition to Norway in 1612, 1886). Den omtalte Stuart er sandsynligvis den samme, som ifølge Christian IV.s Brev af 16. Sept. 1611 (I Nr. 36) havde forsøgt at mægle mellem Danmark og Sverige, rimeligvis Robert Stuart (I, 63, Note 2 ; A. Larsen, Kalmarkrigen S. 249). Ifølge Paategning paa Aktstykket blev begge Skotter løsladt. Andrew Ramsay hvervede senere Tropper for Sverige i Skotland (Michell, anf. Skr. S. 34); en Deling af disse under hans Broder Alexander Ramsay blev nedhugget i Krigen 1612. I Record Office, London, findes en latinsk Oversættelse af Forhøret med Besvarelser (trykt i anf. Skr. S. 147—52).).

s. 121. Huor die Erre kommen først y kundskab sammen, y huad for lossomente, ochsaa huad werten haffuer hiett.

2. Huorlediss die haffuer bekommit deriss forloff at drage aff landit.

3. Huor mange fremmede befhelichsheber Die Endnu haffuer y Suerrig, och huem aff die fremme[de] Er ude at verfue folck.

4. Till huem die haffuer skriffuelse med aff deris lansmend, thii ingen thuiffuel Er, at baade styuardt och die andre haffuer uyst skreffuit hiem till deriss wenner.

5. Huad styuardt haffuer giordt aff den Pass, som hand aff mig fick y Calmer.

6. Huor ted Er kommen, at alleman y Suerrig kaller stuuardt k: aff Engelandtz gesanter.

s. 137. Huad for Conditiones die haffuer bødit Stuuardt till for syn betalning.

Denne Lutenandt skall Sønderligenss atspørrigs, huor- lediss han Er skiltiss fraa Syn Capiten, och huem hanss Offuerster haffuer uerrit.

Och Eptherdi man uell ued, att sligge Personer, som lenge haffuer tiend y Suerrig, icke vden Sønderlige pas kan komme aff landit, med huad wilkor hand Er kommen der ud.

Dette allsammen Skall dennom Salediss proponeris, och huad die der paa Suarer, skall Strax aff tobia annoteris, dog Enhuer y Seer, Som offuen Er formeldit.

8. Juni 1612.
Til Kurfyrstinde Anna af Brandenborg.
Kongen udtaler sin Tilfredshed med Krigens Gang. Han staar nu i Begreb med at gøre et Tog ind i Sverige. — Brandenburg-Preussisches Hausarchiv i Charlottenburg, Berlin.

Freundtliche, hertzliebe Schuester, wan ess dihr noch woll erginge, wehre dasselbige mihr Eine sehr ahngeneme werck zu erfharen. Fur meine person kan ich nit genuncksam den lieben Go dt dancken, besonderlichen fur gute Victorie vndt fordtganck ihn dissem krigsuesendt ¹D. 23. Maj 1612 var Elfsborg Slot blevet erobret af de danske og d. 1. Juni faldt Gullberg (ved Göteborg).), weichess briffzeiger Christoffer von Groben ²Chrf. v. d. Groben var Hofjunker, se Meddel, fra Rentekammer- arch. 1871-72, S. 138.) zum besten dihr Referiren kan. Sonsten werden wihr heit ³ͻ: heute.) Dato mit Gottess hulff auffrucken vnd vnss nach Sueden ihnss landt weither zu geben vermeinen ⁴Det var Kongens Hensigt at rykke op langs Götaelven til Byen Brätte (i Nærheden af det nuværende Vänersborg) for saaledes at blive Herre over hele Elvens Løb (A. Larsen, Kalmarkrigen S. 209 f.).), der Almechtiger Godt gebe darzu seine genade. Der feindt liget auff drey meilen bey vnss, wie die s. 14kundtskab lauten, aber noch der zeit hatt Er sich nicht sehen lassen ¹Den svenske Hovedstyrke var dog endnu langt borte, idet Gustav Adolf d. 7. Juni om Aftenen først var naaet til Mariestad ved Vänerns Østkyst (Sveriges Krig 1611—1632 I, 290).). Wass weither darauss werden will, gibdt die zeit. Ich will dich nicht lenger auff halten, Sondern den lieben Godt befhelen. Datum Baahuss den 8 Iunij Anno Dni 1612.

Dein getrewer Bruder
allezeit

Christian.

Udskrift: Ahn Meine Hertzliebe Schwester die Churfürstinne zu Brandenburch.

Omtr. 27. Juni 1612.
Udkast til et Brev fra Jørgen Lunge til Clas Horn og til et aabent Brev til de svenske Befalingsmænd i Anledning af Clas Horns løgnagtige Ytringer om den danske Konge. — R. A.

Ein briff auss Jørgen lungen mund ahn Clauss horn.

Dass Er bey dem trummeter Ein seinen briff an herman wrangell gefunden, wehrein Er unther anderen ihm selbigen briffue fermeldett, das uber alle zuuersicht der k: von dennemarck kein qvartir nicht halten wolte, weichess ihm Clauss horn itz ihn die augen gesagdt wirdt, dass ers wie Ein verlogener kerll geskriben hatt, welches mit allen acten zu beueissen ist.

Ahn alle befheligsheber ihm leger.

Welcher gestaldt disser Claus horn mit Lygenhafftigem bericht I: k: M: zu dennemarck belogen, vnd das Sie sich fur Solchen der geleichen verlogenen kerls sich huten sollen, daa och allezeit Nichtz anderss dan Qvarter gemeinet s. 15ist ¹Anledningen til ovenstaaende var et til Herman Wrangel (Fører for den svenske Hoffane, dansk Krigsfange) af Clas Kristersson Horn (svensk Staldmester) under 25. Juni sendt Brev, i hvilket de danske (ikke den danske Konge i Særdeleshed) beskyldtes for at have afslaaet at give Kvarter, skønt Svenskerne var villige hertil (T. Kanc. U. A. Sverige, Akter vedr. Forholdet til Danm. 1606—12). Efter Christian IV.s Befaling imødegik den danske Feltherre Jørgen Lunge denne Beskyldning i et Brev af 27. Juni til Clas Horn, ligesom der i Jørgen Lunges Navn under 28. Juni udstedtes et aabent Brev til de svenske Befalingsmænd om Sagen (Koncepter i anf. Pakke) ; i begge Breve bruges de samme Vendinger som i Kongens ovenfor trykte Udkast. — Der var i flere Maaneder gennem Brevveksling mellem danske og svenske Officerer blevet forhandlet om „at give Kvarter“, d. v. s. om en mere human Krigsførelse og om Udveksling af Fanger; saaledes havde Gert Rantzau i Brev af 19. Marts foreslaaet, at Brænden og Hærgen skulde ophøre. Disse Forhandlinger, under hvilke man fra begge Sider havde vist Imødekommenhed, afsluttedes med to Grænsemøder i Knærød 20. Juli og 6. Sept., ved hvilke Principperne for Udveksling af Fanger fastsloges; derimod blev Christian IV.s af de danske Kommissærer forebragte Forslag om, at man fra begge Sider skulde ophøre med Brænden og Hærgen, ifølge Gustav Adolfs Instruks afvist af de svenske Kommissærer (anf. Pakke, jvf. Sveriges Krig 1611 1682 I, 306 Note 5).), allein das sie Erstlich Sollen das ienie nachkommen, wass Sie vonuegen Iohan frissen vndt Daniell wageners uexling zugesagdt ²Johan Friis (Kanslerens Brodersøn) var blevet taget til Fange allerede i Juni 1611 (Axel Larsen, Kalmarkrigen S. 112) og den svenske Ritmester Daniel Wagner i August s. A. (smst. S. 148). Udvekslingen mellem disse to, som havde været paa Tale siden Februar (se ovenfor anf. Pakke), fandt Sted efter Mødet d. 20. Juli (Rørdam, Monumenta, 2. II, 749).).

5. Juli 1612.
Til Kurfyrstinde Anna af Brandenborg.
Da Kongen kan anbefale hende et godt Parti, anmodes hun om snarest at meddele ham, hvilken af hendes Døtre der endnu ikke er forlovet, og at sende ham et Kontrafej af den paagældende.— Brandenburg- Preussisches Hausarchiv i Charlottenburg, Berlin.

s. 16Freundtliche, hertzliebe Schuester, Ich habe nicht vnterlassen können dihr ihn hogstem vertrawen zu uerstendigen, dass ich woll Einen fornehmen ordt weiss, ahn welchen deine töchter eine mit Gottess hulff woll kunte ahnkommen. Weill mihr nuhn nicht bewust, welche von ihnen noch nicht verlobet, Bitte derendthalben, du wollest mihr Solchess mit dem ersten muglich zu wissen thun vndt darbei ihr Conterfei mir zuskicken vndt dasselbige nur nach kopenhagen zusenden. Es muste Ein brustbyld sein vnd ihr alter darbei. Willdtu Einer derselbigen ihr conterfei mihr zuskicken, So las Es der smucksten darunther ihress sein vndt nichtes zu oder daruon genommen ¹I sit Svar paa Kongens Henvendelse, en egenhændig Skrivelse af 22. August paa 10 Foliosider, skildrede Anna de Forhandlinger, der førtes af hende og Johan Sigismund med Pfalzgrev Wolfgang Wilhelm om Brandenburgs og Pfalz-Neuburgs respektive Rettigheder til de jülichske Lande, hvorom der trods Overenskomsten i Dortmund (se Brevet af 5. Maj 1610) stadig var Uenighed. Et Forlig om en Deling af Landene, hvortil der skulde knyttes en Forbindelse mellem Pfalzgreven og Kurfyrsteparrets ældste Datter Anna Sophie (født 17. Marts 1598), var under Overvejelse (jvf. R. Koser, Gesch. d. brandenburgisch-preussischen Politik I, 362 ff.). Da der saaledes ikke kunde blive Tale om denne, tilbød Anna Kongen at sende Kontrafejer af de to yngste Døtre Maria Eleonora (f. 11. Novbr. 1599, senere Gustav Adolfs Dronning) og Catharina (f. 28. Maj 1602), saa hurtigt, som de kunde blive malede (T. Kane. U. A. Brandenburg, Breve fra Johan Sigismund og hans Gemalinde 1606—25, jvf. H. Prutz, Preussische Gesch. I, 309 f. og Droysen, Preussische Politik II, 2, S. 504). Partiet mellem Anna Sophie og Pfalzgreven blev dog ikke til Virkelighed, idet denne i Juli 1613 hemmeligt gik over til Katolicismen og 1. Novbr. ægtede en bajersk Hertugdatter. Anna Sophie formæledes 14. Septbr. 1614 med Frederik Ulrik af Braunschweig-Wolfenbüttel, og man kan formode, at Christian IV i ovenstaaende Brev har haft Tanken henvendt paa denne, der var hans Søstersøn og i de nærmest følgende Aar nød godt af hans Støtte (se I passim, jvf. ogsaa Brevene nedenfor af 14. Marts og 25. April 1614). I det anførte Brev af 22. August nævnes han for øvrigt af Anna som et ønskeligt Parti, dog ikke for hendes Døtre, men for en anden „brandenborgsk Frøken“. Om det uheldige Udfald af Frederik Ulriks og Anna Sophies Ægteskab se I, 400 Note 1.). Io Eher Io besser das ichs bekomme. Las s. 17deinem herren nichtz daruon wissen, Ehr ich dihr widerum vohm disse Sachen skreibe, vndt halte ess auch bey dich selbst. Wass ich thu, dass thu ich auss guter Affection, die ich zu dem hausse Brandenbruch trage, vndt will dich fur dismall nicht lenger auffhalten, Sondern dem Schutz dess Allerhogsten gans getrewlich befholen haben. Datum ihn vnserem feldtlager auff Gullborrig Enge ¹Paa Gullbergs Enge (den østlige Del af det nuværende Göteborgs Byomraade) havde Kongen slaaet Lejr sidst i Juni. Efter at have ladet Borgen afbrænde fra d. 4. til d. 10. Juli drog han nærmere til Elfsborg (Axel Larsen, Kalmarkrigen S. 214)) den 5 Iulij Anno 1612.

Dein getrewer Bruder allezeit

Christian.

Udskrift: Ahn Meine Hertzliebe Schwester, die Churfürstinne zu Brandenburch.

26. August 1612.
Til Kurfyrstinde Anna af Brandenborg.
Kongen beretter, at han, paa Grund af et Rygte om, at den svenske Flaade agtede at angribe Enkedronningens Livgeding, var sejlet ud med Flaaden, først til Kalmar og derfra til Danzig for at opsøge Svenskerne, som imidlertid for længst var borte. Han vil derfor sejle tilbage til Sverige for at træffe den svenske Flaade der. — Brandenburg - Preussisches Hausarchiv i Charlottenburg, Berlin.

Freundtliche, Hertzliebe Schuester. Nachdem ich dissen gegenuertigen Euneren(!) diiner alhie gefunden, habe ich nicht wnterlassen konnen dihr meinen zustandt zu wissen zu thun, aldieweill ich nicht zueiffuele, dass du Sonder zueiffell dencken werdest, wie vnser herre godt mich hieher gefuret hatt. Vndt ist Es ahn dem, dass Ein geskrei bey vnss ausgekommen, dass der suede gaar starck ihn die sehe sein solte vndt der frau Mutther leibgeding wolte ahnfallen, woruber die fraumuther gaar sehr verstürtzet, woruber ich bodt ihm feldtlager bekommen, vndt ich mich alsobaldt nach kopenhagen s. 18gemacht vndt strax den dritten tag darnach zu wasser mich begeben vndt nach kalmer geseggeldt, wohr ich berichtet bin, Er solle fur dandtzig mit seinen skiffen ligen, worhin ich im gefolget, aber nicht gefunden. Dan wie ich alhie berichtet bin, so soll er fur firtzen tagen skon von hinnen weck sein nach sueden, worhin ich ihm itzundt, ob Godt will, geden- cke zu folgen, So weit muglich ist ¹Christian IV var efter det resultatløse Tog mod Jønkøping i Sommeren 1612 draget til København, hvortil han kom 8. Aug., for at overtage Befalingen over Flaaden og opsøge Svenskerne paa Søen. Ifølge en Skrivelse fra Kansleren af 31. August s. A. (T. Kane. U. A,. Kopibog over udgaaede Skrivelser fra de i København hjemmeladte Regeringsraader 1611—13, F. 236) lettede han d. 13. August fra Københavns Red med 33 Skibe og ankrede d. 15. ved Kalmar, hvor han tog 3000 Mand ombord. Derfra sejlede han videre til Hela ved Danzig, da han troede, at den svenske Flaade befandt sig her, men da Svenskerne for længst var borte, satte han atter Kursen mod Sverige og afsluttede Ekspeditionen med et Togt ind i Stockholms Skærgaard. Ifølge Kanslerens ovennævnte Skrivelse forlod han Hela d. 21. August, medens en anden samtidig Kilde (se Rørdam, Hist. Saml. og Studier I, 308 f., jvf. I. Wadén, Berättande Källor till Calmarkrigets Historia, S. 145 ff.) henlægger Afrejsen til d. 26. August. At den sidste Dato er den rigtige, fremgaar af ovenstaaende Brev. Rygtet om Svenskernes Angrebsplaner mod Enkedronningens Livgeding har maaske Sammenhæng med en Efterretning i et Brev af 1. Juli 1612 fra Chr. Friis og Breide Rantzau til hende (R. A., Dronning Sophies Arkiv, Koncepter til Breve til danske Rigsraader samt Breve fra samme), i hvilket det hedder, at en svensk Oberst Mønnichhofen skal have købt Skibe i Holland i den Hensigt at angribe Danmark, hvorfor Dronningen opfordres til at lade Undersaatterne i sine Lande bevogte Kysten. Mønnichhofens Togt gik imidlertid til Norge, hvorfra han gjorde Indfald i Sverige (se Th. Michell, Hist, of the Scottish Expedition to Norway in 1612, S. 23 ff.), og et Brev af 17. Juli fra Chr. Friis (Dronning Sophies Arkiv, ovennævnte Pakke) indeholdt da ogsaa Efterretninger, som beroligede Enkedronningen, hvis Svar af 19. Juli (Koncept smst.) ikke røber nogen Ængstelse. — Om den danske og svenske Flaades Bevægelser i Østersøen jvf. Sveriges Krig 1611—32 Bilagsband I, 115 — 19.). Ich hette nicht anderss gehoffet, Sie solten vnser geuartet haben, itz mussen wihr Pasientia haben vndt befhelens Godt dem Almechtigen.

2

s. 19Sage meinem Suagern vieil gudtz auff meinendt wegen, zich(!) hette ihm itz auch gerne geschriben, aber ich habe itz die weile nicht.

Vergiss der Iunckfrauen bildtnuss ¹se Brevet af 5. Juli.) nicht, dass ichss mit dem Ersten bekomme. Ich will dich itz nicht lenger auff halten, Sondern dem Almechtigen godt befhelen. Datum auff der Reyde fur Heyll auff dem skiffe Victor genandt den 26 Agvsti Anno 1612.

Dein getrewer Bruder
allezeit.

Christian.

Udskrift: Ahn Meine Hertzliebe Schwester die Churfürstinne zu Brandenburch.

10. Oktbr. 1613.
Til Kurfyrst Johan Sigismund af Brandenborg.
Kongen opfordrer sin Svoger til ikke at lade sig hindre af Markgrev Ernst’s Død i at komme til den aftalte Sammenkomst. — R. A. Fot. af Orig. i Amtsforvalter Palsbos Autograf samling, Holstebro.

Freundtlicher, lieber Schuager vndt Bruder, Ich habe auss deinem Schreiben mit traurigem gemut vernommen, dass der Liebe Godt nuhmer Margraff Ernsten ²Udskriften mangler. Markgrev Ernst er utvivlsomt Christian IV.s Svoger Ernst af Brandenborg, som døde 19. Sept. 1613. Brevets Adressat er altsaa sikkert Markgrevens Broder, Kurfyrst Johan Sigismund. Kongen havde ved Brev af 3. Okt. 1613 (Ausländ. Reg. F. 520) opfordret ham til snarest at meddele, hvorvidt han vilde indfinde sig til den aftalte personlige Sammenkomst i Heiligenstedt, hvortil Christian var kommet omkring Mikkelsdag. At dømme efter nedenstaaende Brev af 21. Dec. synes det, at en Sammenkomst (ved hvilken Kurfyrstinde Anna ogsaa var til Stede, se Brevet af 14. Marts 1614) har fundet Sted i Hamborg i Begyndelsen af Novbr., og at man ved denne har aftalt et nyt Møde, som imidlertid ikke blev til noget. I et Brev af 24. Nov. 1613 (T. Kanc. U. A. Brandenburg, Breve fra Johan Sigismund 1611 ff.) underretter Kurfyrsten Kongen om sin Hjemkomst fra den nævnte Sammenkomst, ved hvilken man havde forhandlet om de af Sachsen rejste Fordringer i den jülichske Arvefølgestrid.) mit tode hatt abgefodert, s. 20vndt seine Leiche den 10 huius zur Erden soll be- stetiget werden.

Worauss du deine endtskuldigung nimst, dass du ahnhero nicht kommen kanst, Wohrauff ich dihr freund Bruderlichen zur andtwordt nicht bergen soll, dass nuhmehr allen Leuthen zu ohren gekommen, dass ich deinen halben ihn dissen ordt gekommen bin. Solthe aber vber alle zuuersicht mihr der skimff widerfharen fuhr meinen guthen treuherzigen willen, dass du gaar aussbleiben Sollest, wehre solchess mihr beschuerlich zu ertragen, dan der werk endweder so lanck oder besuerlich, ia auch nicht geferlich, dass du io ihn wenich tagen denselbigen kontest ablegen. Thu dihr hiemit Godt dem Almechtigen Befhelen. Datum Hylligestede den 11 8tobris Anno Dni 1613.

Dein getrewer Schuager vndt bruder allezeit

Christian.

25. Oktbr. 1613.
Til Kurfyrstinde Anna af Brandenborg.
Kongen udtaler sig om den lidet tilfredsstillende Sagernes Tilstand i Brandenborg og lover, efter hendes Anmodning, at vente endnu nogen Tid (paa Johan Sigismunds Komme). — Brandenburg-Preussisches Hausarchiv i Charlottenburg, Berlin.

Freundtliche, hertzliebe Schuester. Ich habe Sowoll auss deinem allss hubenerss ¹Den 16. Juni 1613 var der udstedt Kreditiv for Mogens Ulfeldt og J. Hübner som Sendemænd til Brandenborg (Ausländ. Reg. F. 470).) Schreiben genuncksam Eueren itzigen zustandt vernommen, vndt wehre woll zu wunsken, dass ess dahmahl einss ihn ein anderen standt muchte gerahten, vndt duncket mihr, dass die lange ferhofftte kluckheit nuhmer ahn s. 21den tag gekommen, vndt wenich dass werck dardurch gebessertt ¹Stemningen i Brandenborg var i Efteraaret 1613 ophidset paa Grund af de ortodokse Lutheraneres heftige Uvilje over Johan Sigismunds Hældning i Retning af Kalvinismen. I Decbr. gik han over til den reformerte Lære. Muligvis hentyder Kongens Ytringer ogsaa til den af den jülichske Arvestrid foranledigede ugunstige udenrigspolitiske Situation, jvf. Brevet af 31. Januar 1614.). Zuuorn hatt man vermeindt, wan nuhr h: adam ²Gehejmeraad og Arvemarskalk Adam Gans Edler v. Putlitz, der hørte til Johan Sigismunds nærmeste Kreds af Raadgivere (Acta Brandenburgica, udg. af Klinkenberg IV, 1, S. 193 f.). Som Kalvinist var han ilde set af Kurfyrstinden, og efterhaanden aftog ogsaa hans Indflydelse hos Kurfyrsten. Fra Jan. 1613 sendtes han bort fra Berlin i diplomatiske Ærinder (R. Koser, Gesch. d. brandenburg-preuss. Politik I, 364 f.).) abkueme, alssdan Soll alless richtig werden. Wass will man sagen; man muss Es alless gott befhelen vndt concludieren, Es hat allezeit also zugegangen, vndt fuhr menslichen augen wenich Verbesserung verhanden. Die zeit, wohr uon du Schreibest, die will ich Eruarthen ³Hermed menes formodentlig, at Kongen vil afvente et Besøg af Johan Sigismund, se det foregaaende Brev.). Sonsten wirdt Morgen, willss Gott, meine zuester, die von holstein, alhie zu mihr kommen. Weichess ich dihr nicht habe bergen wollen vndt thu dihr hiemit gott dem almechtigen befhelen. Datum Hylligenstede den 25 Octobris Anno 1613.

Dein getrewer bruder allezeit

Christian.

Udskrift: Ahn meine Hertzliebe Schwester die Churfürstinne zu Brandenburch.

21. Decbr. 1613.
Til Kurfyrstinde Anna af Brandenborg.
Da Kongen nu har ventet forgæves i syv Uger, og Skibet er i Orden, vil han rejse tilbage til Kongeriget. — Brandenburg-Preussisehes Hausarchiv i Charlottenburg, Berlin.

s. 22Freundtliche, hertzliebe Schuester, weil ich meiner zu hamburch ¹Om Sammenkomsten i Hamborg se Brevet af 11. Okt. Droysen, Preussische Politik II, 607 omtaler et Besøg af Johan Sigismund hos Christian IV i Hamborg i Novbr. 1613. Slanges Beretning (Christian den Fjerdes Hist. III, 355) om en Sammenkomst mellem Kongen og Kurfyrsten i Heiligenstedt fra omkring Mikkelsdag til efter 1. Nov., kan ikke være rigtig, idet de to Fyrster ikke kan have været sammen i Oktober Maaned.) gethaner zuzaage nach ich nicht allein fiirtzen tage, Sondern Siiben wochen alhie verharret ²Kongen havde opholdt sig i Itzehoe eller Heiligenstedt siden 3. Okt.), vndt ich nuhn durch Godtlicher hulff dass Skiiff ³Jvf. I, 77, Nr. 48.) alhie so weit wideruhm zu rechte gebracht, dass ess, ob godt woll, gudt bleibet.

Bin derohalben verursachet mich hinwiderum nach dem Reiche zu begeben, weill doch nach menschen gedancken nichtz darauss werden will, vndt ich fuhr meine persohn die sachen dem Lieben Godt befhelen thue vndt thu sonsten allezeit gerne, wass dihr Lieb vndt dinst mag sein. Befhell dich hie- mit dem gewaltigen schutz Gotthess. Datum Hylligenstede den 21. Decembris Anno Dni 1613.

Dein getrewer Bruder
allezeit

Christian.

31. Januar 1614.
Til Kurfyrstinde Anna af Brandenborg.
Kongen udtaler sig om de brandenborgske Underhandlinger med Sachsen, som næppe kan føre til noget Resultat, med mindre Kejserens Medvirken tilstedes, og om Kurfyrstens hastige Religionsforandring, som sikkert vil faa uheldige Følger. — Brandenburg-Preussisches Hausarchiv i Charlotten bur g, Berlin.

Freundtliche, Hertzliebe Schuester. Ich habe auss deinem Schreiben mit freuden vernommen, dass du Godt lob noch woll auff bist, fuhr meine persohn kan ich nicht genuncksam s. 23den Lieben Godt dancken, derselbige helffe hinfhuro mit genaden. Ich habe auch auss meiness Schuager vndt Brudern vnthersketliche Schreiben den itzigen zustandt zuischen Saxen vndt ihm vernommen, wohrauss ich nicht vernehmen kan, dass etwass fruchtbarlichess zuischen den beiden herren kan forgenommen werden, vndt wehre nicht weit auss dem wege, dass der keysser zu dem verdrack (nach dem erss Selbest begeret vnd sich so hoch erbotthen hat) zugelassen wurde, aldieweill die hogste Authoritet bei ihm ¹Om Modsætningsforholdet mellem Brandenborg og Sachsen i Anledning af den jülichske Arvestrid se Brevet af 5. Maj 1610. De sachsiske Fordringer paa de jülichske Lande rejstes paany i Efteraaret 1613, og fra September førtes der Underhandlinger, under hvilke Johan Georg af Sachsen optraadte meget stejlt, medens Johan Sigismund (mod sin Gemalindes Ønske) var beredt til at gøre Indrømmelser. Kejseren støttede ligesom tidligere Sachsen og erklærede i en Skrivelse af 10. Dec., at han til den kommende Paaske vilde tage Sagens Afgørelse i sin Haand, hvilket vilde betyde et fuldstændigt Nederlag for de brandenborgske Interesser. I Januar afholdtes i Dresden et Møde, som ikke førte til noget Resultat. Johan Sigismunds Stilling forværredes ogsaa ved det mere og mere vanskelige Forhold til hans Medregent i de jülichske Lande, Pfalzgrev Wolfgang Wilhelm (se Brevet af 5. Juli 1612), som støttedes af det katolske Parti (H. Prutz, Preussische Gesch. I, 310 ff., Droysen, Preussische Politik II, 2, S. 606 ff.).).

Du weist woll meine Affection kegen euch, aber dass ihn dissem oder anderen von mihr eine Nullitet ²ͻ: en ugyldig, lovstridig Handling.) Solthe begangen werden, dasselbige weiss ich gewislich, dass du ess mihr nicht gunnest. Die gemutther seindt alzu wanckelmutig, vndt wenicht von den diinern gefunden, so zu einicheit raten. Die hastige Religions Veranderung ³Midt under den spændte udenrigspolitiske Situation foretog Johan Sigismund i Decbr. 1613 den allerede i længere Tid overvejede Overgang til den reformerte Lære — et Skridt, der vakte en voldsom Bevægelse i hans Lande.) ist genuncksam mihr bewust, vndt zuar mit grossem verunderum(!), wo doch der guther herr ich(!) ⁴Fejlskrift for in ?) dissem veruirrethem zustande darzu gerathen. s. 24Ich fruchte, ess wirdt ablauffen, wie ess angefangen ist, dass ess mit einen Narren beslössen wirdt, dan ich vernommen, dass Aadrian ¹Det er tvivlsomt, hvem denne Adrian er, og en grundig Undersøgelse har man paa Grund af Forholdene ikke kunnet foretage. Maaske menes der den jülichske Adelsmand Adrian v. Flodorf, der er omtalt i H. Prutz, Preussische Gesch. I, 384.) der lestzste gewessen, der die reige geslossen hat, — — —(sic.) Ich habe eine enderung der Religion mit dem verstorbenen könig ihn franckreich erlebet, welche einen bedrubten auslag genommen, godt gebe, wass der Almechtiger hiemit ihm sinne hat. Vndt bitthe ganss freundlich, du wollest alless von mihr im besten auffnehmen. Ihn was massen ich dihr sonsten alle wilfherige dinste bezeigen kan, darahn soll kein fleiss gespaaret werden, vndt thu dich hiemit dem Schutz Gottess ganss getrewlichen befhelen. Datum kolding den 31 Ianvarij Anno 1614.

Dein getrewer Bruder
allezeit

Christian.

Udskrift: Ahn Meine Hertzliebe Schwester die Churfürstinne zu Brandenburch.

4. Febr. 1614.
Til Kurfyrstinde Anna af Brandenborg.
Kongen henviser til den i hans sidste Brev givne Besked og anmoder om Joachim Hübners Hjemsendelse. — Brandenburg-Preussisches Hausarchiv i Charlottenburg, Berlin.

Freundtliche, liebe Schuester, wan ess dihr Noch wol erginge, wehre dasselbige mihr angenehme zu erfharen. Fuhr meine person kan ich nicht genuncksam den lieben godt dancken, derselbige helffe hinfhuro mit genaden.

Ich habe dir ihn meinem lezsten Schreiben meine wnskiildigung versteen lassen ²Se Brevet af 31. Jan. 1614.), nicht zueiffuellende, du werdest s. 25diselbige ihn allen guthen auffgenommen haben, dan ich woll mercken kan, wohrhin ess gespiilet wirdt, der liebe Godt gebe, dass ess zum guthen Ende gereichen mag. Jochim huberenss persohn ¹Se Brevet af 25. Okt. 1613.) habe ich auff kunfftigem holsteinsken landtgericht zu gebrauchen, Bitthe derohalben, dass du ihm nuhmer erleuben wollest, dass er sich kegen die zeit alhie einstellen kan. Vndt thu sonsten allezeit gerne wass dihr lieb vndt dinst ist. Thu dihr hiemit den gewaltigen Schutz Gotthess ganss getrewlich befhelen. Datum koldingen den 4 Febrvarij Anno 1614.

Dein getrewer Bruder
allezeit

Christian.

Udskrift: Ahn Meine Hertzliebe Schwester, die Churfürstinne zu Brandenburch.

28. Febr. 1614.
Til Kurfyrstinde Anna af Brandenborg.
Kongen beder om nogle Vinstokke og spørger om Aarsagen til, at der, efter hvad Rygtet fortæller, antages mange nye Officerer ved det brandenborgske Hof. — Brandenburg-Preussisches Hausarchiv i Charlottenburg, Berlin.

Freundtliche, liebe Schuester, wan ess dihr noch woll erginge, wehre dasselbige mihr eine hertzliche freude zuuernehmen. Fuhr meine persohn kan ich nicht genuncksam den Lieben Godt dancken, derselbige helffe hinfhuro mit genaden.

Hieneben kan ich dich nicht bergen, dass ich gerne etzliche weinstöcke von dem Merckisken weine, so bei witstock wechset, hette. Bitthe derohalben, du wollest mich mit etzlichen, so viel alss dihr gefellich, auss helffen vndt auch dissen gerdtner behulfflich sein, dass er dieselbige mit amdtz- fuhr konne fordtbringen biss zu meinem Brudern ²Formodentlig Hertug Ulrik, Biskop af Schwerin, der residerede i Bützow.).

s. 26Hieneben kan ich dihr auch nicht bergen, dass alhie dass geskrei gehet, dass ihr euch alle tage an Euerem hoffue verbessert mit ahnnemung Newehr officirer, besonderlich von herren standtz persohnen ¹Om Brandenborgs kritiske udenrigspolitiske Stilling jvf. Brevet af 31. Januar.). Ich bitthe, so uern ess nicht heimliche sachen seindt, du wollest mich doch vntherrichten, zu welchem ende ess geschicht, dan gewislich, ess mussen grosse verborgene Rationes darbei sein Oder auch ganss keine. Der liebe Godt gebe, dass ess meinem Schuageren vndt den seinigen zu gedeien mag gereichen.

Wan ichss kein bedencken hetthe, So wolthe ich meinem Schuagern seiness zu hamburch ausgegebenen briffuess ²Formodentlig ved Sammenkomsten mellem Kongen og Kurfyrsten i Hamborg i Novbr., se Brevet af 11. Okt. 1613.) errinneren, Aaber du kanst lichtlich meine gedancken wissen, weichess alless ich ihn dissem Briffue nicht begreiffen ³ͻ : omfatte, indeslutte.) kan. Vndt will dich nuhmehr nicht lenger auffhalthen, Sondern dem Schutz dess Allerhogsten dich ganss getrewlichen befholen haben. Datum Draage den 28 Febrvarij Anno Dni 1614.

Dein getrewer Bruder
allezeit

Christian.

Udskrift: Ahn Meine Hertzliebe Schwester die Churfürstinne zu Brandenburch.

14. Marts 1614.
Til Kurfyrstinde Anna af Brandenborg.
Kongen minder om sin Samtale med hende i Hamborg angaaende hendes Datter. Han beder hende skaffe sig en Kok og ønsker at faa en Dreng anbragt i Lære hos hendes Apoteker. — Brandenburg-Prrussisches Hausarchiv i Charlottenburg, Berlin.

Freundtliche, hertzliebe Schuester, du werdest dich guthermassen wol zuendtsinnen wissen, wass ich mit dihr zu s. 27hamburch von wegen deines thochter ¹Om Sammenkomsten i Hamborg se Brevet af 11. Okt. 1613. Om Kongens Planer med Kurfyrstindens Datter jvf. Brevet af 5. Juli 1612.) gereedet habe, weichess du nochmalss wollest ihn acht haben. Sonsten wolte ich dich freundtlichen gebethen haben, ob du mihr mit einen guthen koch kontest aushelffen. Ich habe bei mihr einen Iungen, so ein zeitlanck bei meinem Aapotecker ²Apotekeren hed Henrik Weber (Meddelelser fra Rentekammer- archivet 1872, S. 193).) gewessen, welchen ich ihnnerhalb wenich tagen will zu dihr skicken mit freundtlicher Bitthe, dass er Ein zeitlanck bei Eueren Apotecker ³Christoff Menzschell havde 29. Septbr. 1608 faaet Bestalling som Hofapoteker og Konditor (Acta Brandenburgica udg. af Klinkenberg IV, 1, S. 192 f.).) muchte lernen. Ihn wass massen ich dihr hinuiderum kan Einige gefallen thun, darahn sollestu keinen mangell spuhren, vndt thu dihr hiemit dem gewaltigen schutz gottess befhelen. Datum Hadersleben den 14 Martij Anno 1614.

Dein getrewer Bruder
allezeit

Christian.

Udskrift: A.hn Meine Hertzliebe Schwester die Churfürstinne zu Brandenburch.

18. Marts 1614.
Til Kurfyrstinde Anna af Brandenborg.
Kongen svarer paa hendes Anmodning om et Pengelaan, at han ikke selv har Penge tilovers, men at et Laan kan rejses i Holsten, dog paa stramme Vilkaar. Hübner kan hun beholde, saa længe hun har Brug for ham. — Brandenburg-Preussisches Hausarchiv, Charlottenburg i Berlin.

Freundtliche, Hertzlieber Schuester. Ich habe auss deinem Schreiben mit freuden vernommen, dass ihr semdtlich noch bei guther gesundtheit von dem almechtigen erhalten s. 28werdet. Fuhr meine persohn kan ich nicht genuncksam den Lieben Godt dancken, derselbige helffe hinfhuro mit genaden.

Hieneben habe ich auss deinem schreiben vernommen, welcher gestaldt du von mihr eine ahnsehendtlich summa geldess begehrest zu Leien.

Wohrauff ich zur freundlicher andtwordt dihr nicht bergen soll, dass ich fuhr meine Persohn mit gelde itzo nicht versehen, dass ich deinem begeren nach dihr wilfheren kan, dan ich mit allerhandt wmkosten ihn vergangendem kriige seindt belaaden gewessen ¹Kongen laante 1614 210 000 Rdlr. af Enkedronning Sophie (Nyt Hist. Tidsskr. IV, 315).).

Sonsten ist alhie ihm Landt zu holstein wol geldt zu bekommen, vngeferlich bei Sexig thaussendt thaler, aber darbei ihn acht zu haben, dass ess alhie die gelegenheit hat, dass dieselbigen, so geldt austhun, wollen von einwohner dess Landess versichert sein.

Darneben ist auch zu consideriren, dass ob skon einich geldt ausserhalb der rechten zeit dess wmslagss auffgenommen wirdt, vnangesehen wie weiss(!) ess auch ihnss Iahr ist, So muss dennoch die fulle renthe negstfolgenden whmslage baar bezaalet werden.

Auss welchen vmstenden du bei dich selbest betrachten kanst, wass dihr ihn dem zu tun sei oder nicht, vndt dasselbige erstes tagess geskeen muste, Dan alhie mit den whmslagen gaar stricte vmgegangen wirdt, vndt die Burgen alhie in continentj bezalen mussen, wan einig mangel gespiiret wirdt ²De holstenske adelige Godsejere anbragte deres Rigdom i omfattende Pengelaan. Forretningerne afgjordes ved Kieler Omslag, og Kreditorernes Rettigheder var omgærdede med strenge Bestemmelser, se f. Eks. Fr. Meidell, Bille-Ættens Hist. II, 1, S. 32 f. og flere Steder; jvf. Sønderjyllands Hist. III, 57. Christian IV havde selv tilligemed den gottorpske Hertug ved Haderslev-Konstitutionen af 1. Marts 1604 (Gemeinschaftl. Verordn., S. 407 ff.) indskærpet uordholdne Debitorers Forpligtelse til at gaa i Indlager (frivilligt Gældsfængsel). Forpligtelsen gjaldt ogsaa Kautionisterne, selv fyrstelige Skyldneres (jvf. Jahrb. f. schl. holst. Gesch. III, 17; Neues Staatsbürg. Mag. IV, 333 f.).).

s. 29Wass sonsten dein begeeren von wegen Hybenerss Lengere auffuartung ¹Jvf. Brevet af 4. Febr. 1614.) biss auff kunfftigen Phingsten betreffen thudt, darauff thu ich mich freundtlich erkleren, dass er bei dihr so lange soll auffuarten, biss die begerte zeit verflossen, mit freundtlicher bit, du wollest ihm alsdan nit lenger auffhalten. Ich thu hinuiderum allezeit gerne, wass dihr Lieb vndt dinst ist, vndt Befhele dich hiemit Gottess dess Almechtigen genedigen Schutz. Datum Haadersleben den 18 Martij Anno 1614.

Dein getrewer Bruder
allezeit

Christian.

Udskrift: Ahn Meine Hertzliebe Schwester die Churfürstinne zu Brandenburch.

14. April 1614.
Til Kurfyrstinde Anna af Brandenborg.
Kongen meddeler, at han har haft Besøg af Hertugen af Brunsvig, Hertuginde Augusta og Greven af Schaumburg, og anmoder om, at Brevbæreren maa komme i Lære hos Kurfyrstindens Apoteker. — Brandenburg-Preussisches Hausarchiv i Charlottenburg, Berlin.

Freundtliche, Liebe Schuester, wahn ess dihr nach wunsk deiness hertzen begihr noch wohl erginge, so wehre dasselbige mihr Lieb von hertzen zu vernehmen. Fuhr meine persohn dancke ich den Almechtigen godt, der helffe hinfhuro mit genaden.

Hieneben kan ich dihr nicht bergen, dass der hertzog von Braunswich, Meine Schuester, die von holstein, vndt der Graff von Skouenborrig ²Hertugen af Brunsvig og Greven af Schaumburg var komne til Haderslev 5. Apr. og Hertuginde Augusta 11. Apr. (Suhms nye Saml. II 3. og 4. H. S. 94).) seindt alhie bei mihr gewehssen vndt heut Dato von mihr gezogen. Ich wberskicke gegen wertigen Briffzeiger ³Se Brevet af 14. Marts.), vom welchem ich dihr zuuorn geskriben, s. 30vndt bitthe noch, dass derselbige ein zeitlanck mag bei Euerem Apotecker bleiben.

Sonsten ist ess alless alhie, Godt lob, noch gutt, vndt werde mich, ob Godt will, morgen den tag auff die reisse widerum nach dem Reich begeben. Der Almechtige gebe geluck darzu, wessen genedigem Schutz ich dich ganss getreulichen befhelen thu. Datum Haadersleben den 14 Aprilis Anno 1614.

Dein getrewer Bruder allezeit

Christian.

Udskrift: Ahn Meine Hertzliebe Schwester die Churfürstinne zu Brandenburch.

25. April 1614.
Til Kurfyrstinde Anna af Brandenborg.
Kongen meddeler, at han ikke kan efterkomme Kurfyrst Johan Sigismunds Indbydelse til at aflægge ham et Besøg, at Hertugen af Brunsvig med det første vil komme til Brandenborg, og at Apotekerlærlingen vil blive sendt af Sted om faa Dage. Det begærede Laan paa 60 000 Rdl. kan han ikke bringe i Stand, da han nu har forladt Hertugdømmerne, med mindre man vil give Tolden i Lenzen som Erstatning; i saa Tilfælde vil han skaffe Kurfyrstinden et Laan paa 100 000 Rdl. eller mere. — Brandenburg-Preussisches Hausarchiv i Charlottenburg, Berlin.

Freundtliche, Liebe Schuester, wahn Es dihr noch wohl erginge, wehre dasselbige mihr Eine hertzliche freude zuuernemmen. Hieneben kan ich dihr nicht bergen, dass ich gestern aabendt speet zue deiner Schreiben, so den 17. vndt 18. disses lauffenden Monadtz Datiret, zu meinen handen bekommen vndt darauss die lenge nach deine meinung vndt begeren vernommen. Wass nuhn ahnlanget meiness Schuagern vndt Brudern begerendt, dass ich zu ihm kommen wolthe, Solchess kan nuhmer nicht geskeen, dan ich mich nuhn alhero ihnss Reich widerum begeben vndt alhie so viel geskeffte s. 31fohrgefunden ¹I Tiden efter Kongens Hjemkomst til hans Rejse til England d. 3. Juli var han stærkt optaget bl. a. af Udsendelsen af Skibe mod Sørøvere, Modtagelse af russiske Gesandter, Afsendelse af danske Gesandter til Rusland, se Slange, Christian den Fjerdes Hist. III, 363.), dass ich Ohne grossem Skaaden nicht Einen tag kunthe weck sein. Darhiemit weist du woll vndt fast Ein gross teill der wmligende orther, wiie lange ich vergangen herbst zu meinem nicht geringem beschuer da Liigen muste wiider allem genommenem abskeide ²Se Brevene af 25. Okt. og 21. Dec. 1613.). Der hertzog von Braunswich ist den 14 disses monadtz von mihr zu hadersleben gezogen vndt verhoffe mit Gotlicher hulffe, er wirdt nuhmer widerum zu hausse sein, vndt habe woll so viil vernommen, dass er mit dem Ersten, wan er gelegenheit darzu haben wirdt, zu euch kommen wirdt, vndt hoffe, dass, ob godt will, alless woll gudt wirdt ³Frederik Ulrik af Brunsvigs Bryllup med Annas Datter Anna Sophie fejredes d. 4. Septbr. Jvf. Brevene af 5. Juli 1612 og 3. Okt. 1614.). Der Apotecker Iung ⁴Se Brevene af 14. Marts og 14. Apr.) soll ihn wenich tagen abgefertiget werden. Er hatt sonsten ihn viill sachen Einen zimlichen ahnfanck, Sonsten mit dem Sucker backen weiss er keinen Sonderlichen beskeit. Wass nuhn dass geldt ahnlanget, alss nehmlich die Sexig thaussendt tahler, worfohn ich dich von haadersleben auss geskriben ⁵Se Brevet af 18. Marts.), dieselbige seindt nuhmer ihn der begerten zeit nicht muglich auffzubringen, dan ich wie obgemeldet nuhn mich alhero begeben vndt nuhn so weit von den orthen, dass nicht muglich so balde bodt darhiin zu bekommen. Wahn ichs selbest hette, so wehre ess eine sache (weichess nicht ist, dan ich noch etzliche hundert thaussendt taler auff kunfftigem wmslage Erlegen muss) ⁶Størrelsen af Kongens Udbetaling til Omslaget 1615 kendes ikke, da Omslagsregnskabet ikke er bevaret. Gennem Rentekammeret betalte han hertil 79 834 Rdl. (Rentemesterregnskabet 1614/15, F. 351), men Udbetalingen er sandsynligvis sket gennem flere Kasser.). Darzu muss man sich s. 32der Versicherung halben erstlich vergeleichen, endtweder auff genuncksam burgeskaff vndt, ihn verseumung derselben, etzliche orther zum wnderphandt Oder auch gewisse Emther, woruon man alle Iahr die Renthen haben konte, vndt wolthe nicht raathen, dass du itziger zeit solthest etwass auffnehmen, dan, wie ich dihr zuuorn geskriben, die fulle Renthe doch auff dem kunfftigen wmslag muss erleget werden.

Wahn aber ess darhiin kunthe gebracht werden, dass der zoll zu lendtzen ¹Om Tolden i Lenzen jvf. det følgende Brev.) ihnen pro qvota vndt auch mihr pro mea qvota muchte Eingereimet werden, also dass wihr denselbigen ihn den henden hetthen vndt dass vnserige darauss hetten vndt dass wberige meinem Schuagern lissen, alsdan wolthe ich mich wmhören, ob auff kunfftigem wmslage hunderdt thaussendt thaler oder mehr kunthen ausgethant werden, vndt welchem theill ess zu foddern oder auszuzeelen gelegen sein wurde, dasselbige muss nach Einem halben Iarss fohr dem wmslage losskundigung Einem Ihlichem frei steen zu thun, wohrauff ess auch richtig folgen muss nach dem gebrauch disser landen. Weil nuhn disses nicht von ringen importantien, So will ess vernothen sein, dass vorher vhm disse Sachen weither gehandeldt wirdt, auffdass man sich nicht in ein mehr weitleufftickeit bringe. Weichess alless ich fuhr eine Notthurfft erachtet habe dihr zur freundtlicher andwordt hinwiderum zu wissen lassen vndt dich nuhmer nicht lenger auffhalthen will, Sondern dem gewaltigen Schutz Gottess dich ganss getrewlichen befhelen thu vndt bleibe allezeit dein getrewer Bruder

Christian.

Datum Frederichsburch den
25 Aprilis Anno 1614.

Udskrift: Ahn Meine Hertzliebe Schwester die Churfürstinne zu Brandenburch.

3. Oktbr. 1614.
Til Kurfyrstinde Anna af Brandenborg.
Kongen vil som Svar paa hendes Anmodning om et Pengelaan spørge sin Moder, om hun vil yde et saadant. I bekræftende Fald maa han have Sikkerhed i Lenzentolden. Han lykønsker til hendes Datters Bryllup med Hertugen af Brunsvig, udtaler sin Misbilligelse af Kurfyrstens Alliance med Nederlandene i den jülichske Strid og fremsætter forskellige Raad med Hensyn til Valget af Kurprinsens Opholdssted, Indskrænkning af Hofudgifter m. m. — Brandenburg- Preussisches Hausarchiv i Charlottenburg, Berlin.

Freundtliche, Hertzliebe Schuest[er]. Ich habe auss deinen vntherskidlichen Skreiben deine guthe gesundtheit vernommen, weichess mihr hertzlich lieb ist zu vernehmen. Fuhr meine persohn kan ich nicht genuncksam den lieben Godt dancken, derselbige helffe hinfhuro mit genaaden. Hieneben habe ich auss deinen vnthersketlichen Schreiben deiness forigen begeren dess geldess halber vernommen vndt will nuhn dihr zu gefallen ahn die fraw Mutther ¹Saavidt ses, har Enkedronning Sophie ikke ydet Kurfyrstinden det omtalte Laan, heller ikke med Kongen som Mellemmand, idet denne ikke har udstedt nogen Obligation til sin Moder i Tiden Jan. 1614 til 1621 (Dronning Sophies Arkiv i R. A., Pakkerne: Dokum. vedr. Dr. Sophies Pengesager III og Koncepter til... Obligationer; jvf. Schlegel, Samml. z. Dänischen Gesch. II, 2, S. 136 ff. ).) schreiben vndt Erfhaaren, ob sie solche gelder gesinnet ist auszuthun, vndt dasselbe dihr mit Erster gelegenheit wissen lassen. Vndt so verne sie ess auff mein wordt aussthun wirdt, Muss ich ihn dem zollen zu Lendtz versicherdt sein, dahn die ahngebotthene herskafft Schwett mihr nicht bekandt, auch weit abgelegen. Ich habe noch keine weile gehabdt nachzufragen, ob die zinzen auch diss iahr richtich seindt ausgekommen, ich wilss aber hoffen, ess sei geskeen ²Tolden i Lenzen var ogsaa blevet anvist som Sikkerhed for det i 1610 ydede Laan, der endnu ikke var afviklet, se Brevet af 5. Maj 1610.).

Ich habe auch von dihr vernommen, dass Nuhmer gelucklich vndt wol die hochtzeit zuisken dem hertzog von s. 34Braunsswich vndt deiner thochter ¹Se Brevet af 25. Apr. 1614.) gehalthen, der Almechtiger gebe ihnen darzu geluck vndt Seegen. Hieneben Skreibestu auch, wass fuhr Ein betrubther zustandt nuhmer ihm landt zu Gylich sich Erreiget ²Om den jülichske Arvefølgestrid jvf. Brevene af 5. Maj 1610, 5. Juli 1612 og 31. Jan. 1614. Navnlig efter Pfalzgreven af Neuburgs Overgang til Katolicismen støttedes den brandenborgske Sag ivrigt af de frie Nederlande. I Efteraaret 1614 holdtes Fæstningen Jülich m. m. besat af Prins Moritz af Oranien, medens spanske Tropper havde besat andre Dele af Rhinlandene; ogsaa efter den mellem Brandenborg og Neuburg i Xanten sluttede Overenskomst af 10. Novbr. forblev begge Parters Okkupationstropper i Landene (K. Th. Wenzelburger, Gesch. d. Niederlände II, 856 ff., 865 ff. ).), wohruon wihr alhie fuhrlengst zeittung gehabdt, vndt ist zu besorgen, ess wirdt Etwass darzu wrsache gegeben sein, ihn dem man den hochmodigen Staaden die festung Gylich ihn die hende gethan, vndt man sich Offendtlich vermercken liiss, man wuste dem Phalsgraffuen nichtz zu willen, Sondern wollen das ganske landt fuhr sich allein behalthen. Wie getrewlich Nuhn ich Solchess widerathen vndt die darauss zu befruchtende gefhaar genuncsam fuhr augen gestellet, geleich wie ess itz ihm zuange, dasselbige wirdt sich mein Schuager vndt Bruder noch wohl zu Errinneren wissen, Auch wass dahmalss mihr geandtworthet ist. Vndt mihr kammen alle Consilia damaal for, wie man Ein grosser vertrawen zu den Staaden alss zu godt vndt Einne gerechten sache truge, weichess aber ihn die lengde kein stich heldt. Weiss derohalben nicht, wass man deinem begeren nach Raathen soll, dan man folget niemand alss den Ienigen, so ihm vhm landt vndt Leuthe fexiren konnen vndt endtlich auch vhm dass bringen werden, so wnwiderbrincklich ³ɔ: uopretteligt.), wor zu bereitz guther ahnfanck gemacht.

Ich wolthe, dass man sich wol fuhrsehen wolthe, wohr vndt bei wehm man deinen eltisten Sohn ⁴Kurprins Georg Vilhelm var Statholder i de jülichske Lande, hvor han støttede sig til Nederlandenes Hjælp mod Pfalzgreven (Prutz, Preussische Gesch. I, 319).) ihn dissem vnwehssen s. 35bleiben lisse, d[an] ¹Ordet er delvis dækket af en Blækklat.) aldinck muglich so nicht ablauffen muchte, wie man woll gedencken. Mein Schuager vndt Bruder hatt mich durch sein schreiben freundt vettherlichen kegen den 18 Octobris eingeladen, Nuhn habe ich mich kegen ihm mich ihn meinem schreiben Endskuldigett, Bitthe darneben, du wollest meinendt halben ihm Salutiren vndt mich Entskiildigen, dan dass wetther vndt der weck ²ɔ: Weg.) nuhmer bøss, darzu biin ich Ein zeitlanck heer nicht so gaar woll auffgewessen.

Meiness Erachtenss nach Solthe man die vielen Iacht versamlung ihn dissen geferligen zeitthen abskaffen vndt ihn der haushalthung sich etwass besser fuhrsehen, auffdass ess etwass besser zustrecken konthe, dan obskon Es noch der zeit ein Libliches ahnsehen hatt, dass die hochmodigen Staden dass geldt verskissen ³ɔ: vorschiessen, forstrække med.), so wirdt doch einmahl der zaaldaag kommen, also dass man die lender langsam oder nimmer ihn die hende wirdt bekommen. Vndt wehre daruon viel zu skreiben, aber weil man der meinung ist, wie mihr [zu] hamburch ⁴Hermed sigtes sikkert til Sammenkomsten i Hamborg i Novbr. 1613, se Brevet af 11. Okt. 1613.) geandtworthet wardt (Es muste doch alless vber Einen hauffen gehen), So ist daruon nicht mehr zu schreiben. Vndt wil dich Nuhmehr nicht lenger auffhalthen, Sondern dem Almechtigen Godt dich befholen haben vndt bleibe allezeit

dein getrewer Bruder

Christian.

Datum kopenhagen den 3 Octobris
Anno Dni 1614.

21. Juli 1615.
Til Hertug Johan Adolf af
Gottorp
.
Kongen anbefaler Brevbæreren, som han længe har haft i sin Tjeneste, til Hertugen, med Anmodning om at antage ham til Ledsager for sine Sønner paa deres Udenlandsrejse. — R. A.

s. 36Freundtlicher, Lieber Schuager vndt Bruder, Wahn ess dihr nach wunsk deiness hertzen noch wol Erginge, So wehre dasselbige mihr Eine hertzliche freude zuuernehmen. Fuhr meine persohn kan ich nicht genuncksam dem Almechtigen godt dancken, derselbige helffe hiinfhuro mit genaden.

Verner kan ich dihr nicht bergen, dass ich kegenwertigen briffzeiger ¹Nemlig Henrik Lange, der fulgte med de gottorpske Prinser Frederik (senere Hertug Frederik III) og Adolf paa deres Udenlandsrejse 1615—16 for at have Opsyn med deres Studier (Gottorper Ark. Cam. IV, 243, Conv. XVII). Ifølge [Olearius: ] „Hoch Furstl. Leichbegängniss d. Herrn... Friederichs“ (1662), hvor han fejlagtigt kaldes Thomas Lange, stødte han til Rejseselskabet i Paris. Hvis Henrik Lange har hørt til Adelsslægten Lange — hvad der dog er tvivlsomt — kunde man gætte paa Henrik Lange til Oldager, der havde studeret i Padua 1601 og 1605—15 var Sekretær i D. Kanc. Den ovenfor anførte Pakke af Gottorper-Arkivet findes nu i Statsarkivet i Kiel, saa at det under de forhaanden værende Omstændigheder kun har været muligt at benytte den i et før Afleveringen til Statsarkivet taget Uddrag.) eine geraume zeit bei mihr ihm dinst gehabdt vndt hinfhuro auch gedencke zu gebrauchen. Weil ich nuhn vernommen, dass du Nuhmer deine Sohne ihn fremde lande geskicket hast, vndt ich ihm gerne Ein zeitlank bei denselbige zur auffwartung Sehen muchte, zu dem Ende dass er ihnss kunfftig bei meinen kindern geleicher gestaldt auff warthen konthe, So versehe ich mich freundt Schuegerlichen zu dihr, du werdest mich ihn dem wilfheren vndt ihm deinen kinderen fuhr einen auffwerter Recommandiren. Ihn wess massen ich dihr hinwiderum Einige wilfherung thun kan, darahn Sollestu kein mangel Spüren, vndt thu dich hiemit dem gewaltigen Schutz gotthes befheelen vndt bleibe allezeit

dein getrewer Schwager
vndt Bruder

Christian.

Datum kopenhagen

den 21 Iulij Anno 1615. ²Brevet er ifølge Paategning modtaget paa Gottorp d. 1. Aug.)

Udskrift: Ahn Meinen Lieben Schwagern vndt Brudern, hertzog Aadolfen zu Sleswich holstein.

24. August 1615.
Til Kirstine Munk.
Hendes Moder skal undskylde Kongen hos Pernille Gyldenstierne, fordi han, paa Grund af sit hastige Opbrud, ikke efter sit Løfte har besøgt hende. Han agter at drage over Flensborg og Rendsborg til Hamborg. — Neuhaus Bymuseum.

Hiertenss allerkeeriste hierte, gud y himmelen spaare och beuaare dig lenge och uell, ted ønsker ieg dig aff aldt mit hierte. Hiertenss allekeriste muss, ieg glemte att siige dyn moder y gaar, att hun paa myne uegne skulle vndskille mig ymod Pernille gillenstern ¹Pernille Gyldenstierne var gift med Lensmanden paa Hagenskov, Jacob Rosenkrantz.), att ieg paa denne gang icke er kommen till haagenskou, som ieg loffuede hinder, ty denne reisse ²Kongen var paa Vej til Brunsvig for at støtte sin Søstersøn Hertug Frederik Ulrik under dennes Strid med Staden Brunsvig, se I, 96.) er kommen mig saa hastig paa, Menss naar gud uill, ieg kommer y landit ygen, daa uyll ieg begiffue mig der heen. Allerkeriste muss, ieg uenter mig ingen suaar paa detthe breff, ty ieg drager y dag herfra till flesborrig och y morgen till Rensborrig, Offuermorgen haabiss ieg att uerre ued hamborrig. Ieg sagde dig y gaar, att naar du uildt skriffue, daa sendt breffuen till Aane ³Muligvis skal der læses: Anne.). Nu gud y himmelen befhaler ieg dig och mit hierte y dit med hundrede gang hundrede thussind gode netter och dage, och giffue, att uy snardt med helbred och karskhed maa fiindiss igen.

Datum Hadersleff den 24 Agusti Anno 1615.

Dyn Allerkeriste herre, saa lenge
ieg leffuer,

Christian.

1. Septbr. 1615.
Til Kirstine Munk.
Kongen beretter om Forholdene i Brunsvig, hvor det gaar haardt til, og haaber snart at være hjemme igen. — Neuhaus Bymuseum.

s. 38Hiertenss allerkeriste hierte, gud y himmelen beuaare dig fraa aldt wndt, ted Ønsker ieg dig aff aldt mit hie[r]te. Hiertenss allerkeeriste muss, ieg er, gud uere Ehrit, kommit Løckeligen och uell hiid och uille ønske, att ieg uiste nu, huor du Liidde, och haabiss ieg, att ieg snaardt faar bud fraa dig. Heer er alting full aff Perlemendt, Och dragiss stiifft om byen ¹ͻ: Brunsvig, se I, 96 og det foregaaende Brev.), worriss folck er hardtad paa wollen, och Liider dii stor nød y byen, heer er alting epther den leilighed suarligenss uell. Gud y himmelen giffue, att alting uaar, som ted skulle, och ieg uaar heer fraa igen, saa haabiss ieg snardt att taale med dig igen. Nu den Alsommechtigste herre och gud befhaler ieg dig med hundrede gang hundrede thusind gode dage och netther Och bliffuer, saa lenge ieg leffuer,

din hierdtallerkeriste hierte

Christian.

Glem icke att sige diin moder
gode natt paa myne uegne.

Datum wulffenbiittell den
1 Septembris Anno 1615.

Udskrift: Myn hiertenss allerkeeriste Iomfrue
Iomfru kiirsten Munck
till Egen hande.

3. Novbr. 1615.
Til Hertuginde Elisabeth af
Brunsvig
.
Kongen beretter om sin Mægling i Striden mellem Brunsvig og Lyneborg og om Størrelsen af et nederlandsk Korps, der er undervejs. Hertug Frederik (af Gottorp)’s Forehavende, at kæmpe paa Stædernes Side, vil sikkert ikke blive virkeliggjort. — Staatsarchiv Hannover.

Freundtliche, hertzliebe schuester, ich habe vnther anderem die sache, so zuisken dem hausse braunswich vnd lune- s. 39burg nuhmer lange disputiret ¹Hermed hentydes til Striden om Fyrstendømmet Grubenhagen mellem Brunsvig-Wolfenbüttel og de brunsvig-lyneborgske Linier (Celle, Harburg og Dannenberg). En til Fordel for Huset Lyneborg i 1609 fældet kejserlig Dom var ikke kommet til Udførelse paa Grund af Modstræben fra de wolfenbüttelske Hertugers Side. Da Christian IV i Efteraaret 1615 opholdt sig i Brunsvig, blev han af Hertug Christian af Celle opfordret til at mægle Forlig, og Hertug Frederik Ulrik af Wolfenbüttel (Hertuginde Elisabeths Søn) maatte da, under Tryk fra Nederlandenes og Hansestædernes Side, tage mod Kongens Forslag (v. d. Decken, Herzog Georg v. Braunschweig, S. 48 ff.; Slange, Christian den Fjerdes Hist. III, 380).) vnd einmahl zu meynertsen zu ende gebracht, mit disse herren ²Rimeligvis Hertug Christian af Celle og hans Brødre Hertug Georg (til hvem det følgende Brev er skrevet), August, Frederik og Johan.) weitleufftig Disputiret vnd sie darhin gebracht, dass sie auffs Newe mihr zugesagdt sich zu allen forigen mitteln zu Accommodiren. Auch habe ich sie nicht derogestaldt Disponiret befunden, wie man von ihnen saget, Sondern wass geskicht, dass geskicht nicht auss Liibe. Der Corperall, wohruon ist geredet worden, ist nicht wnther Cordt plathe geelen ³Curt Plato von Chalong, kaldet Gehlen, omtales senere som Feltherre paa Christian IV. s Side i Trediveaarskrigen (Opel II, 171 f., 282, 525). 1626 sendtes han af Hertug Christian af Brunsvig som Gesandt til Kongen (Kreditiv af 7. Apr. i T. Kanc. U. A. Brandenburg, Akter vedr. det politiske Forhold til Danmark 1626—40).), vndt ist alhie niemandt, der ihn kendt. Die reutheriie, so auss dem nyderlandt kommen soll, ist syben Companien, vngefehr dausendt pherde, wie man sagdt, darzu kommen 1500 knechte ⁴Nederlandene sendte i Slutningen af Oktober et Korps til Hjælp for Staden Brunsvig, der blev belejret af Hertug Frederik Ulrik (Decken a. A. S. 47, jvf. I, 96).). Vnd ist also dasienige, wass ich von dissem krigswehsendt alhir habe vernehmen kennen, thu dihr hiemit dem schutz gotthes befhelen vndt bleibe die zeit meiness lebens

dein getrewer Bruder

Christian.

Datum zelle den 3 Novembris Anno 1615.

s. 40Vnser vetther h: friiderich von holstein hatt zugesagdt beim thrunck, dass er nach der stette ¹Nemlig Hansestæderne, hvortil Staden Brunsvig hørte.) zeitthen reithen soll, vndt versehe ich mich, das er keinen skaden thun soll vnd zueiffle noch seher, das er fordtzien wirdt.

Die herren alhie sagens gaar hoch, dass ess kein von ihrem folck gewehsen, die bey euch haben Skaaden gethan.

Udskrift: Ahn Meine hertzliebe Schuester, die hertzogin zu Braunwich.

5. Novbr. 1615.
Til Hertug Georg af
Brunsvig-Lyneborg
.
Kongen takker ham og hans Brødre for sit nylig aflagte Besøg og sender Penge til Hvervning. — Staatsarchiv Hannover.

Freundtlicher, lieber vetther. Ich bitte ganss freund vettherlichen, du wolless deine Bruder semdtlichen ²Om Hertug Georgs Brødre se det foregaaende Brev.) meinendtwegen Salutiren vndt ihn fuhr die guthe tractation vndt geselskafft dancken. Ich will ess mit allen fleiss hinwideruhm zu verskulden mich ahngelegen sein lassen.

Hieneben sende ich dihr 125 Rossonobel zu vnserem Newen krigsman, wohrmit ehr verhoffendtlich den ahnfanck woll machen kan. Wass sein her fatther weitherss noch bei ihm thun will, dasselbige will ich mit dem Ersten dihr wissen lassen. Befhele dich hiemit dem gewaltigen schutz Gotthes vndt bleibe allezeit

dein getrewer vetther

Christian.

Datum Reinebeck den
6 9vembris Anno 1615.

Udskrift: Ahn Meinen lieben Vetthern, hertzog Jørgen zu Brauns: vnd Luneburch.

14. Decbr. 1615.
Til Kirstine Munk.
Kongen vil holde Jul, ikke paa Antvorskov, men paa Frederiksborg, hvor hun skal komme til ham. — Neuhaus Bymuseum.

Hiertenss Allerkeeriste hierte, gud y himmelen beuare dig fraa aldt ted, dig kan uerre skaadeligdt baade till siell och Liiff. Herhuoss kan ieg dig icke forholle, att, siiden ieg skreff dig till, daa haffuer ieg faatt y synde, att ieg icke kommer till Anderskou ymod Iul, menss achter nest gudtz hielp att holle Iull till frederichsborrig, huorfor ieg uille, att y strax skulle giffue Eeder paa ueien till mig till frederichsborg, huorfor ieg nu udi den anden wge dagligens uiill wenthe dig. Och uill nu paa denne gang icke lenger opholle dig, menss befhaale dig hermed den alsommechtigste gud med hundrede gang hundrede thussind gode netter och daage. Och bliffuer dii daage, ieg leffuer,

dyn Allerkeeriste hierte
och herre

Christian.

Datum københaffuen den
14 Decembris Anno 1615.

Udskrift: Myn hiertenss Allerkeeriste
Iomfru, Iomfru kyrsten
Munck till hande.

27. Decbr. 1615.
Til Kirstine Munk ¹Dette Brev er kommenteret af Bering Liisberg i Gads Danske Magasin 1909 S. 301 f.).
Kongen minder hende om den af ham til hende paa Lundegaard i August s. A. udstedte skriftlige Forpligtelse, som hun efter hans Hjemkomst fra Tyskland ved deres Sammenkomst i Haderslev har besvaret med en lignende Erklæring. Til Trods herfor og til Trods for den Imødekommenhed, som hun i Mellemtiden har vist ham, synes det dog nu, som om hun og hendes Moder vil trække Sagen i Langdrag, hvorfor Kongen i kraftige Udtryk paalægger hende at holde det givne Løfte om Ægteskab. — Neuhaus Bymuseum.

s. 42Hiertenss Allerkeeriste kyrsten Munck, Gud y himmelen Spaare och beuaare dig Lenge och uell fraa aldt ted, som dig skaadeligt kan uerre baade til Liiff [och] siell, ted Ønsker ieg dig aff aldt mit hierte. Och epthersom for nogle daage syden aff dig och dynn Moder mig er sked nogen wformodendis wydderuertighed, Saa haffuer ieg icke kund vnderlaade Eder derpaa myn mening att laade uyde Och Eder till gemuhtt att føre, huorlediss alting hiidindtill (sig) ¹Dette Ord er overstreget.) er forløben, Och huad myn mening derom kan uerre.

Hiertenss allerkeeriste kyrsten Munck, du uest dig nocksom att Errindre, att der ieg den 21 Agusti udi Neeruerendiss Aar kam till Lundegaar ²Ellen Marsvins Gaard i N. Broby Sogn paa Fyn.) och med dig taalede udi dyn Moderss Smiickekammer sammestedtz, huad ted nu uaar, ted setther ieg till dyn egen samuittighed ³Herefter staar Tegnet:;;), huorpaa du suaarede mig, att du med ingen uille leffue och dø uden med mig, huorpaa ieg sagde, att ieg uylle giffue dig mit breff, att ieg dig for alle uylle elske och Eehre och icke fraa dig skilliss, førend gud alsommechtigste oss ued den tymelige død oss(! ) adskilde, Och uaar udi Ligemaade sligdt et breff aff diig begerendiss, huortill du suaarede: Iaa, ret gerne.

Huorpaa ieg dig om anden daagen gaff mit breff, som vden thuiffuell uell tilsteede er, huilckit breff ⁴Er Kongens Erklæring af 23. August 1615, trykt Bd. VII Nr. 4.) ochsaa for sig sielff skall taale, naar ted framkommer. Huilckit breff du till dig annammede och mig adspurde, om du sligdt dyn moder motthe giffue tilkende, huortiill ieg suarede: Hun skall uiist uyde ted, och ted breff, ieg skall haffue aff dig, ted skall hun och ⁵Ordet er skrevet to Gange.) diin Morbroder ⁶Otte Marsvin.) med vnderskriffue, huortill du sagde: Motthe ieg ickun uyde, huorlediss E: Mat: uylle haffue breffuit. Saa stillede ieg Ett breff, epthersom ieg helst uille haffue ted, och satte saa dyn moder och Otthe neden udi breffuit till uytterlighed att vnderskriffue.

Huorpaa du spurde mig att, om y skulle haffue bud epther Otthe, huortiill ieg suaarede, att mig siintess ted icke s. 43uerre fornøden, eptherdi ieg formente hannem dog uell en gang paa syn egen hand att komme till Eder, saa kunde ted dog skee, huad fornøden kunde uerre. En stackit tiid derepther kamstu till mig och sagde til mig, om ieg uaar icke till friidtz, att dyn moder allene motthe vnderskriffue samme breff, huor till ieg suaarede mig att uerre dermed ganske uell tillfriidtz, huormed ted saa henstod intill anden daagen. Der ieg daa spurde dig epther samme breff, Suaarede du, att ieg ted om morgenen derepther skulle bekomme. Der wy nu om morgenen fultiiss till Assens, och sammestedtz ingen leilighed sig kunde giffue nogit om samme breff att taale, saa haffuer ieg ted saa paa den tiid laadit beroe.

Daa er sammestedtz dyn Moder udi Assens kommen till mig och tackit mig for dy gode tilbud, ieg haffde tilstillit dig. Der ieg nu samme tiid vdaff landit drog och vden Riigit ¹Nemlig i Brunsvig, jvf. I 96 og Brevet af 24. Aug.) en temmelig tiid waar, daa er dig nocksom beuiist, huor mange gode och wenliige skriiffuelser oss er gangen ymellom, huilcke udi ord och baagstaffue sig sielffuer nocksom skall kunde tyde, naar dii framkommer. Der ieg nu er kommen hiem, Och dyn moder och du epther myn begeering erre till mig kommen till haadersleff den 12 Agustj ²Sikkert Fejlskrift for November. Kongen, der den 30. August havde naaet Egnen ved Brunsvig (se Slange, Christian den Fjerdes Hist., oversat af Schlegel III, 41 f. ) og derefter opholdt sig i Wolfenbüttel, tiltraadte i Begyndelsen af November Tilbagerejsen og havde 12. Novbr. naaet Haderslev, hvor han vistnok blev til 2. Decbr. (efter Kongebrevenes Dateringssteder i Ausländ. Reg. ).) udi Neeruerendis aar, daa haffuer du strax epther moltiid samme affthen sagdt till mig, at du haffde ted breff huoss dig, Och togst saa till skørtit och uille faa mig ted, daa sagde ieg: Ieg troer dig saa uell, ieg faar ted uell altiid, naar diin leilighed Er, huorpaa du fickst mig ted; saa gick ieg hen och besaa ted y uynduit och stack ted saa huoss mig. Der uy nu nogle daage vaar sammen Och haffde allehande skemdt och god omgengelsse med huerandre, stod ieg tydt och haffde s. 44dig y myn aarm Och sagdt till dyn moder: Denne er nu myn, huortiill hun suaarede: Iaa som mend, y skall haffue hiinder, lyge som y uyll sielffuer, huilckit skedde tyer end Een gang. Iiblandt andit draagiss dyn moder uell til synde, att der ieg saad huoss hiinder, att hun sagde till mig: Ved y, huad folck syger? huortill ieg suaarede, at ted laa liidit macht paa, huad dii sagde. Daa sagde hun: Dii syger, att naar kyrsten haffuer faatt et baarn eller thu, daa skulle hun haffue forloff igen. Huortill ieg suaarede: Ted uestu uell bedre, att sliig forloff icke kan giffues. Och megen anden samtaale baade udi dy maader och anden oss ymellom till haadersleff fallen er, imidlertiid uy uar der til sammen, huilcke alsammen heer att opregne alfor lang uille bliffue, Och ickeheller fornøden er. Der uy nu tilsammen fultiiss till Lundegaar Och sammestedtz tog affsked med eder, naar y till mig hiid offuer til landit skulle komme, daa haffuer dyn moder mig adspurdt, huad for piiger hun skulle faa dig med. Huortill ieg suaarede, at hun skulle faa dig dennom med, med huilcke dig best uaar tiendt, huorom ieg dig ochsaa syden sielffuer tilskreff, och ieg dit suar derpaa heer tilsteede haffuer. Der ieg nu myn dreng offuer tiill eder sende med skriffuelsse ¹Nemlig det foregaaende Brev af 14. Dec.), att myn begeering waar, att y tiill detthe steed till mig skulle komme, Och y derpaa hiid erre ahnkommen, Daa haffuer du med all uenliighed epther myn Møie indstillet dig, saa ieg Epther samme tiidtz leilighed nocksom uaar tiil friidtz. Der ted nu saa y nogle daage haffuer uaarit, Och der ieg ted saa framybedre att motthe hollis begeerit haffuer, Er mig aff dyn moder saauell som aff diig suaarit, At y haffde icke tenckt, att ted saalediss skulle uerre mendt.

Om Nu dyn Moder eller du sielffuer aff alle disse forberørthe Leiligheder icke haffuer myn fulkommen Meening och williie forstadt, Derpaa giffuer ieg en huer, som er Erliig, Macht att dømme paa(! ), huiilcken dom ieg heermed beplichter mig att uerre vndergiffuen.

s. 45Och eptherdi samme dit vdgiffne breff sauell som ochsaa mit huercken er imod Gud eller en god samuittighed, ickeheller fiindiss derudi nogen weerlig begering, Och Er nocksom uiist och faast, att ted Echteskab, som ymellom thuende heer paa iorden sluttis och beuilgiss udi hiertit och med oprichtighed syden hollis, io Er Gud y himmelen behaageliigdt, baag børren(! ) saatt ¹Børren er sikkert Fejlskrift for dørren, og Vendingen: „bag Døren sat“ betyder uanset, uden Hensyn til.) all Menniskelige skiick och ordning, ty den kan forandriss saa tiidt och paa saa mange manner, som Øffrigheden y huerdt herredom ted for gaadt ahnseer, Och Eptherdi ieg nu vdførligenss haffuer beuiist, at baade dyn moder och du sielffuer nocksom myn mening och uillie haffuer uiist, derhuoss ochsaa ahnmellit, att sligdt icke er ymod Gud och en god samuittighed, dertiilmed haffuer ieg inted weerligdt begeerit, Daa formeener ieg dig, kyrsten Munck, plichtig att uerre att holle mig ted, du diig ymod mig forskreffuit haffuer, saalediss som samme breff udi syn meening, ord fraa ord, Lyder, huortill ieg mig ochsaa forlaader Och thuiffler inted paa diig, att naar du altiing betencker, at du daa uell gører ted, saa att mig ingen aarsag till nogen fortørnelsse giffues.

Skulle ted sig tildraage offuer all myn forhaabning, at mig heerudinden skulle heende nogen spaat (eptherdi ted fast er y huer manss Munde), daa kan huer erlig menniske, som mig kender, uell tencke, att ted uaar mig vliideligdt Och ganske wumeligdt(! ) ²ͻ: umuligt.) att taale, Och derudaff ymod all myn vyllie och tancke kunde komme allehande wleilighed, som kan skee motthe recke sig till mange, huilckit alfor witløfftig uille uerre heer paa denne gang att skriffue. Huorfor ieg endnu som tilforn forseer mig till dig, att du och diin moder alting y dett beste betencker ³Kongens Opfordring til Kirstine Munk og hendes Moder til Fuldbyrdelse af det ham givne Løfte blev kort efter opfyldt, idet han i sin nu tabte Skrivekalender har gjort følgende Optegnelse: „D. 31. Decembris 1615 komb Jomfrue Kirsten Munck till mig vdi Egteskab“. Optegnelsen kendes gennem en af Hannibal Sehested tagen Afskrift (R. A., Kirstine Munk, Fasc. 2, Nr. 3, a 2), der har tjent til Bevislighed for Christian IV. s Ægteskab med Kirstine Munk.). Och er ieg tilfridtz, s. 46y huem y dette breff och denne myn meening uyll laade see. Huilckit alsammen ieg for høidtnødigdt haffuer achtit dig att laade forstaa, huorpaa ieg diin Skrifftlig Erkleering foruentendiss Er Och bliiffuer, Som ieg loffuit haffuer,

Dyn hiertensallerkeeriste hierte
och herre, Saa lenge ieg leffuer,

Christian.

Actum Frederichsborrig triidie
lull daag Anno 1615.

10. Juli 1616.
Til Ellen Marsvin.
Kongen udtaler sig angaaende forskellige i et Brev fra hende rejste Spørgsmaal, navnlig angaaende en Forstrækning paa 40 000 Dlr. og angaaende Salget af Nørlund og Rudbjærggaard. Han lover altid at ville staa hende og Kirstine Munk bi. — Neuhaus Bymuseum.

Keere Ellene Marsuyn, Gud y himmelen spaare Och beuaare dig lenge och vel fraa aldt vndt baade til liiff och siell.

Heerhuoss kan ieg dig myn Erkleeling[! ] paa dyn skriiffuelse, som mig y gaar tilstillit er, icke forholle.

1.

Anlangendis dy 40 thusind daler, attu icke udi den meening haffuer laadit mig ued Synckleer ¹Se I, 12.) tiltaale, attu dennom ville haffue til giiffuens, huorom ieg ickeheller haffuer hørdt Synckler nogit taale om. Menss huad ieg tilforn loffuit haffuer, ted draagis ieg nocksom tiil mynde, huilckit att holde ieg ingen aarsag haffuer att forbygaa. Och meener ieg, att sliigdt mit tilbud och løffte skall icke uerre tiil disse forretagne s. 47køb ¹Ellen Marsvin købte i 1616 Øster-Vallø, Lellinge og Ulfeldtsholm, som fik Navnet Ellensborg, nu Holckenhavn (Biografisk Leksikon, red. af P. Engelstoft).) wgaffnlig. Och meener ieg derhuoss, at fortro huerman sligdt gørriss inted fornøden, ty ted ingenman vedkommer.

2.

Anlangendis Nørlund och Ruberregaard at siellie ²Ved kgl. aabent Brev af 16. Sept. 1616 (Kancelliets Brevbøger) bevilgedes det Ellen Marsvin at sælge sin Datter Kirstine Munks Gaarde Nørlund og Rudbjærggaard. Nørlund solgtes ikke til Gert Rantzau, men til Ellen Marsvins Svoger Gude Galde (Trap: Danmark, 4. Udg., V, 719). Pernille Gyldenstierne fik Rudbjærggaard (smst. IV, 97).), paated den vdloffuede Summa distebedre kunde bliiffue bethaalit.

Huad Nørlund anlanger, daa haffuer io Stadtholderen Gerdt Randtzou derpaa faalit ³Fale paa ͻ: byde paa.) och begeerit myn beuilling, huilcken hand ochsaa skall bekomme. Menss huor høit hand samme gaard uyll antaage, ted er endnu wuyst, Saat paa den summa att slaa syn lyd er icke uell mueligdt. Derhuoss er detthe att betencke, att, om man formegit haaster med samme køb, daa kan ted giffue skaade, saat man icke bekommer syn verd derfor, huorfor ted er bedre att forrente pengen paa et aarss tyd end alformegit dermed att haaste. Huad Rubergaard anlanger, derom haffuer ieg laadit Corfitz Ruud uyde myn mening. Naar ieg hanss erkleering forfaarer, saa skall derudi vydere bliffue forordning giordt.

Huad penningen anlanger, som tiill wysse tyder erre vdloffuit, derom uil ieg forordne, naar gud uil, ieg kommer fraa Norrie ygen, saatt dy till retthe tyde skall bliffue erlagdt, Och alting skall gaa ret tiill paa alle Syder. Ymidlertiid ieg er borthe, daa kandtu gørre ted till ende med Staadtholderen gerdt Randtzou, saat den summa kan uyst komme fram.

3.

At du begeerer, att ieg uylle laade annamme kyrsten Munckis godtz, ted kan icke skee. Menss uyldtu leffuere no- s. 48git fraa dig, att ted daa leffueris kyrsten Munck sielffuer udi hiinders laauerriiss neerueerelse, dog icke førend altiing med disse køb och skiffter er til ende.

4.

Huad anlanger, atty altiid eder till mig motthe forlaade, Saa maa y eder fryliigen dertiill forlaade, att y huess billige maade ieg nogentyd eder befordre kan, derudi skall y altiid fiinde mig uillig. Befhaalendis dig hermed Gud alsommechtigste. Datum Croneborrig den 10 Iulij Anno 1616.

Christian.

Udskrift: Fru Ellene Marsuyn til hande.

7. Septbr. 1617.
Til Kurfyrst Johan Sigismund af Brandenborg.
Kongen beklager den urolige Tilstand i Preussen og raader ham til at blive der nogen Tid. — Preussisches Geh. Staatsarchiv i Dahlem, Berlin.

Freundtlicher, Lieber Schuager vndt Bruder, Ich habe auss deiness gesanthen ¹Hieronymus Dieskau, se I, 121 f.) ahnbringen ganss vngerne den wnrauligen zustandt Ihn Preissen vernommen ²I Preussen herskede stor Ophidselse paa Grund af Johan Sigismunds Overgang til den reformerte Lære (Prutz, Preussische Gesch. I, 320 f. ).), wass nun mein bedencken ihn dehnen sachen gewehsen, dasselbige wirdt er fideliter zu Referiren wissen. Sonsten ist nicht vnradtzam, dass du mit deinem verreisend auss dem Landt zu Preissen nicht alzusehr Eiilest vndt woll zu ziiest, wehm du hiinther dich Lessest, wahn du dahmahll einss wiideruhm Nach der Marcke Brandenburch ziiest, dahn diihr dahrahn gross gelegen. Befhele dich hiemit dehm gewaltigen schutz gotthes vndt bleibe dii zeit meiness lebenss

dein getrewer Schuager
vndt Bruder

Christian.

Datum Cronenburch den
6. 7bris Anno 1617.

15. August 1618.
Til Ellen Marsvin.
Hun skal blive hos Kirstine Munk, til denne er blevet rask, og overvære Barnets forestaaende Daab. —. Neuhaus Bymuseum.

Keere Ellen, Ieg uille, attu saa lenge skulle bliffue huoss kyrsten, intill gud uill, att hun bliffuer til pass igen, Och eptherdi Barnit ¹Anna Kathrine, født d. 10. August, død d. 20. August 1633.) tilkommendiss Søndag, som Er den 30 Hvius, skall kristniss, attu dag ²Maaske Sammenblanding af da (daa) og den dag. ) med andre ted forhielper till funthen. Befhaalendess dig hermed gud. Datum

københaffuen den 15 Agusti Anno 1618.

Christian.

Udskrift: Ellen Marsuyn till
hande.

Omtr. 8. August 1619.
Resolution paa en Memorial angaaende Bygningsarbejder paa Antvorskov samt Befaling til Afstraffelse af nogle Bønder. — R. A.

Memoriall. Annlanngennde dend Biugning paa Annduorschouff ³Vedlagt findes en Grundplan (stærkt beskadiget) af Bygningerne ved Antvorskov. Den har Paategning: Actum Andtworschow thend 30 Decembris Anno 1618. — Kongens Resolution er tidligere trykt i Bd. I S. 157 efter en Afskrift, som ikke har medtaget Memorialen. Med Hensyn til Kommentar henvises hertil.). Suaar:

1. Om dennd side aff Beriderhussid, som schall muris emellum Stolper, schall were murid thill Støtterum att legge Korn paa Lofftet, eller Kong: May: will haffue Sperrenen ⁴Spærre ͻ: Spær.) indbunden iBiellkerne offuen paa Muren. 1. Att sperrit ⁴Spærre ͻ: Spær.) med bielckerne skall indfattes, och ingen lofft derpaa leggiss.

4

s. 502. Om der schall begønndis paa Beriderhussid att hugge, och huad hans Maytt: vill giffue for Binndingen. 2. Dy skall beginde att hugge paa beriiderhusset, Och skall giffues saa megit mere for bindingen ¹Binding ͻ; Tømmerstokke i en Mur af Bindingsværk.), som ted er høier end stallen.

3. Om der schall begønndis paa Stallenn att mure, Och huad Muremesterenn schall haffue for huer Weggerum att mure. 3. For stallen att mure skall giffuiss for huer taffuell ²Tavl ͻ: Murstykke mellem Tømmer.), ligesom ted vdi landit alleuegne brugeligdt Er.

4. Huad thagsteenn der fattis, nar de gamle iche forstrecker sig ³ͻ: strækker til.), enten de schall forschriffuis eller indkøbis. 4. Taagsten skall forskriffuiss fraa Emden, och skall till rentemeisterne gørriss et breff, att dii saa mange forskriffuer att losse for korsør.

5. Grunduallenn thill dennd ene Side aff dend stald, nu ophuggis, huorledis dermed schall forhollis, och huad derfore maa vdgiffuis, thj dennd kommer i en Sumpig Sted och vill bliffue offuer 3 Alle dyb. 5. Grunduolden skall aff bønderne graffuiss och siiden paa dagløn formedelss murmeister leggiss, saatt den kan haffue bestand.
leg erfhaarer, att nogle herremensstiener haffuer offuerfallit myn smid och myn dreng, huilcke ridefogden till anderskou skall forfølge och laade ske execution.
Breff till borckardt Rudt och syuerdt Beck, att dii holler samme bønder tilsteede till rettenss vddracht ⁴Uddrag ͻ: Afgørelse af en Retssag.).

25. Septbr. 1619.
Udkast til Svar paa det af Otto Schulte, Ærkebiskop Johan Frederik af Bremens Sendemand, stillede Forslag.

Kongen har læst Brevene fra Hertug Frederik af Gottorp og Hertuginde Augusta samt Gesandtens Proposition. Han maa stille sig afvisende overfor deres Forslag, da Ærkebiskoppen hidtil ikke har opfyldt den for en Udsoning stillede Betingelse, nemlig, at han skulde give Kongens Søn Frederik sin Støtte. Kongen vil under ingen Omstændigheder gaa ud over sit ved sidste Gesandtskab stillede Tilbud, skønt Ærkebiskoppen har tilkendegivet sin Utilfredshed hermed. — Staatsarchiv Hannover.

Andtwordt auff D: Otthe Schultess ahnbringen ¹Christian IV havde i længere Tid staaet i et spændt Forhold til Ærkebiskop Johan Frederik af Bremen, hvem han beskyldte for at have støttet Svenskerne under Kalmarkrigen. Johan Frederik søgte med Domherre i Bremen Jørgen Schulte som Mellemmand i Juni 1617 at opnaa en Udsoning, men Forsøget mislykkedes, da han ikke vilde gaa ind paa den af Kongen stillede Betingelse, at han skulde støtte Valget af dennes Søn, Hertug Frederik, til Koadjutor i Bremen, men henviste til, at han havde forpligtet sig overfor sin Broder, Hertug Johan Adolf af Gottorp, der søgte at opnaa. samme Værdighed for sin Søn Adolf. Efter at det var lykkedes Kongen at formaa Kapitlet i Bremen til en foreløbig Udsættelse af Koadjutorvalget, forhandlede han 1618—19 (med Jonas Carisius som Sendemand) med Johan Frederik om Ydelse af en Kompensation til Adolf for Bremen Stift. Den gottorpske Fordring om Schwerin Stift, senere Svabsted Amt, afvistes, men da Carisius’s Relation i Danmark havde foranlediget den Opfattelse, at man vilde nøjes med en Affindelse i Penge, tilbød Kongen i Juli 1619 gennem Ditlev Rantzau og Martin v. Meden en aarlig Pension paa 2 til 4000 Dlr. Ærkebiskoppen afviste imidlertid dette Tilbud, idet han nægtede at have givet Carisius Grund til at tro, at han vilde være tilfreds med en saadan Løsning. Han sendte derefter Otto Schulte, Domdekan i Hamborg, i en hemmelig Sendelse til Christian IV. Schulte medbragte samtidig Skrivelser fra Hertug Frederik af Gottorp og hans Moder, Hertuginde Augusta (Christian IV. s Søster), i hvilke disse synes at have opfordret Kongen til at lade sin Uvilje mod Ærkebiskoppen fare. Ovenstaaende er et Udkast til Kongens Svar herpaa. Efter endnu flere Aars Forhandlinger opnaaede Christian IV endelig ved Traktat af 3. Sept. 1621 Johan Frederiks Samtykke til Valget af Frederik til Koadjutor i Bremen (Traktater III, 435—505).).

Ich habe dissenn Morgen meiness vettern, des regirenden herren ihn holstein, auch meiner Schuester handtschreiben, s. 52wiiauch den extract der proposition dess herren gesanten mit fleiss durchgeleesen. Vndt wan ich nuhn alien verlauff zuisken mihr vndt dehm Erdtzbiskop zu Brehmen betrachte, so befiinde ich, dass man mit solchen vndt dergeleichen ahnmuthen fiill zu friie ahnkommet, Aldieweill dii correspondents zuisken vnss bishero nuhr zimlich, wahn man den forigen verlauff ahnsehen will, vndt wass sidder dehm, dass disse stifftzsachen tractiret, geskeen, dasselbige ist eventualiter geskeen, weichess man auss her Iørgen Schuldtz anbringen genuncksam erfhaaren kan, Alss nemlich dass souern der Erdtzbiskop meinem Sohne befuhrderlich sein wolthe, alsdan solthe alless, wass forhiin verlauffen, vergessen sein. Weill man aber biss Dato nichtz anderss dan nuhr wordt vernommen, So lest man ess dahrbei bewenden.

Auff dass nuhn dii wngeleiche meinung, so auss D: Charisii Relation endstanden, ganss muge abgeskaffet werden, So ist disse meine endtliche Resolution, D: Charisiuss habe solchess in mandatis gehabdt oder nicht, So bin ich doch ein weiterss, dahn ich mich bei ledtzster Legation erbotthen, zu thun mit nichtem gemeinet, Dahn ich meinem vetthern nichtess zu thun skuldich auch illo modo mit dehm stiffte zu verfahren nicht vermeine.

Wass geskeen ist, dass ist auss anderen wrsachen geskeen, dii alhie ahnzuzeigen nich nötich. Dahn wan ich landt vndt leuthe oder solche Recompans herauss geben wolthe, woruon Ein furst seinem stande Nach sich halthen konthe (wie ess vom Erdtzbeskop bei ledtzster Relolution(! ) stadtlich forgegeben ist), So hetthe ich godtlob woll disselbige, dii ein grad neger dahrzu wehren. Vndt obskon der gethaaner fohrslaag etwass vngeleich auffgenommen, ihndehm dass s. 53der Erdtzbiskoff kegen meiner diiner einen Erwehnet, dass sodaaness geldt man leichtlich einem guthen gesellen skencken konthe, So wolthe ich ess doch zu grossen vndt hohen danck ahnnehmen, wahn Einer so kostfrei kegen meine kiinder sich Erzeigen wolthe.

Weichess alless Ihr bona fide, doch formlicher dahn ess alhie geskriben, werdet zu Referiren wissen.

Actum gluckstadt den 25 7tembris Anno 1619.

Christian.

24. September 1621.
Der skal skaffes Tønder til Brug paa den store Ladegaard. — R. A.

Skriffueren udi ted Nye Briggerss ¹Se I, 170 Note 1.) till københaffuen skall tilstille Wogenmeisteren En Lest nye tønder, huilcke skall leggiss Paa dy Rustuogne, som Erre henne epther huggen Steen. Samme tønder skall heer brugiss y den Store laadgard.

Actum frede: den 24 Septembris Anno 1621.

Christian.

Udskrift: Huorepther Skriffuere y ted

Nye briggerss sig skall retthe.

20. Decbr. 1621.
Paategning paa Steffen Rodes Regnskab for Kramvarer, leverede den kgl. Hofholdning 22. Juli 1620—18. Nov. 1621. — R. A., D. Kanc. Rentekammerafdeling, Diverse Akter og Dokum. vedk. Afregning og Kvittance III, Steffen Rode.

Beslutingen aff Staffen Rodiss ²Om Steffen Rode se Hist. Tidsskr. 9 R. I, 257 ff.) regenskab. Anno 1621 den 20: De:

25. Febr. 1622.
Til menige praktiserende Medici i
København
.
Kongens Randbemærkninger til et Missive, hvorved det paalægges Lægerne at visitere Apotekerne og at besøge de fattige. — R. A., D. Kanc. Uindførte Koncepter til aabne Breve og Missiver ¹Trykt (med Christian IV. s Rettelser) i Kjøbenhavns Diplomatarium V Nr. 80 efter Sjæll. Tegn. XXII, Fol. 22 f.).

Christian den fierde med gudz Naade Danmarchis, Norgis, Wendis och gottis Koning.

Wor synderlig gunst tilforn. Wider, at efftersom wy Naadigst nogen tid forleden eder samtlig paalagt och befahlitt haffuer Apotecherne her vdi wor Kiøbsted Kiøbenhaffn nogle gangge Aarligen at s[c]hulle besøge o[c]h forfare, huorlediss de wnderholdis ²Mansa, Folkesygdommenes Hist. i Danmark S. 354 anfører en Forordning af lignende Indhold af 10. Jan. 1619.), huilchet wy forfarer iche at effterkommiss, Daa wille wy o[c]h hermed Naadigst befahler, Attj saadant endelig fremdelis epterkommer... Haffuendis tillige Jndseende, at Aarligen Ny Taxt bliffuer giort o[c]h Trycht, Synderlig epterdj wy Naadigst forfarer i den førige Taxt een deel saaledis at were Anslagen, at det halffparten beder Kiøb i det Ringgeste kand haffuis til hamborg...

Dernest efftersom Oss wnderdannigst tilkiende giffuis, at een deel aff Eder sigh Schulle weigre Fattige folch at besøge for den Betalling, vdi woris Forordning formeldiss, Och som i ellers som rette Medici billigen plichtig ere, Daa Bede wy Eder i lige maader o[c]h endeligen wille, (Attj saadant som billigt effterkommer ⁴Parentesen er overstreget og erstattet med Kongens Randbemærkning.)Paa det wy fremdelis s. 55woris wndersaatters Klage (dem belangende iche skulle høre o[c]h der offuer foraarsagis med saadant Indseende att haffue) ¹Parentesen er overstreget og erstattet med Kongens Randbemærkning. I denne har der i Stedet for: corrigere først staaet: forfahre.). Dermed scheer wor willie. Befahlendis Eder Gud. Skreffuit Paa wort Slott Kiøbenhaffn den 25 Februarij Anno 1622. Wnder wort Zignett.

och andenstedtz ³Indføjes efter hamborg.)

andenstedtz att saa mange, Medicinam bruger, skall uerre for Plichtid dennom att besøge, som ted begerendis Er med tilbørlig straff ymod Eder icke skulle corrigere.

1. Juli 1623.
Til Skriveren og Fogeden paa
Antvorskov
. ²Dette Brev med Kommentar er tidligere trykt i Bd. VII S. 143 f.)
Om noget fra Oldenborg ankommet Kvæg, som foreløbig skal blive paa Antvorskov og der passes. — R. A., Bilag til Antvorskov Lens Regnskab 1623—24.

Dette fehe skall bliffue til Anderskou, indtill Slodtzherren Ernst Norman kommer hiem, Saa ued hand all besked. Ymidlertyd skall Samme fehe skaffis gaatt høy gress och foringen dell steedis att komme y Skouen. Der skall antaagiss strax kuyndfolck, som skall ordinari malcke samme fehe. Och skall Den kaarll, som nu huoss fehed Er, som er kommen med aff Oldenborch, bliffue huos fehed Paa En manidtztiid fraa dagss Dato och haffue opseend dermed ³Ifølge Lensregnskabet hed denne Person Løbe Oyen.). Hannem skall herepther betalis for hanss wmag, ymidlertid skall hand haffue hanss kost paa Slottid.

Actum Nyborrig den 1 Iulij Anno 1623.

Udskrift: Huorepther Skriffueren ⁴Hans Lavritsen.) Och fogden ⁵Niels Knudsen.) Paa Anderskou Dennem Skall retthe.

10. Febr. 1624.
Kongens Rettelser i Udkast til et Brev til Hertug Frederik Ulrik af Brunsvig angaaende dennes Broder Hertug Christian. Kongen kan ikke give ham Sysselsættelse hos sig, men vil betale ham de lovede Penge, hvis Sagen med Halberstadt Stift gaar i Orden. — R. A., T. Kanc. U. A., Koncepter til Ausländ. Registr.

Christian der Vierdte von Gottes gnaden zu Dennemarcken, Norwegen, der Wenden vnd Gotten Konig, hertzog zu Schlesswig, Holstein, Stormarn vnd der Dithmarschenn, Graff zu Oldenburg vnd Delmenhorst etc.

Vnsere freundtschafft vnnd was wir der Verwandtnuss nach mehr Liebs vnd guts vermugen zuvor, Hochgeborner Furst, freundtlicher Lieber Vetter vnd Sohn, vns ist E. Ld: schreiben vnterm Dato wulffenbuttell den 18 Ianuarij Iunsthin benebenst der beylage gesteriges tages alhier wollzuhanden kommen ¹I dette Brev (T. Kanc. U. A. Braunschweig-Lüneburg, Breve fra Hertug Frederik Ulrik af Wolfenbüttel) meddeler Frederik Ulrik, at hans Broder Christian i en Skrivelse har bedt om Laan af Penge til Aftakkelse af sine Tropper og samtidig lovet at afstaa fra alt Krigsvæsen, udsone sig med Kejseren og begive sig til Danmark. Frederik Ulrik kan ikke laane ham Penge, men beder Kongen for at forebygge videre Ulykker ved en Sendemand lade Christian formane til at komme til sig.), vnd wass dieselbe wegen dero Bruders Hertzogk Christian des lungern zu Braunschweig vnd Luneburg Ld: vmbständtlich berichtet vnd darneben freundtvetterlich gebetten, der Lenge nach eingenommen vnd verstanden. Wollen nun E. Ld: hinwiedervmb zur freundtvetterlichen beandtwortung wollmeintlich nicht vorenthalten, dass wir anfenglich nach reiffer erwegung des eingenommenen berichts Hertzogk Christians s. 57des lungern nunmehr bestendigen vnd guten Vorsatz sich des Kriegswesens gentzlich abzuthun vnnd Ihrer Keyss: Maytt: vnd Ld: sich gebuhrlich zu accommodiren belangendt zwar mit erfrewtem gemute vernommen haben, wie wir auch vor diesem von dem wollgebornen vnserm besonder lieben vettern hern Anthoni Gunthern, Graffn zu O[l]denborg etc. tot. tit. vnd vnserm daselbst damahlss Residirendem Gesandten, von welchem mit vnser gnedigsten beliebung der ahngezogener Contract ²Den af Hertug Christian med Kongens Gesandt Henrik Rantzau og Grev Anton Günther af Oldenborg sluttede Overenskomst af 3. Jan. (vedlagt ovennævnte Brev i Afskrift) gik ud paa, at Christian skulde aftakke sine Tropper straks uden Besvær for Oldenborg eller andre Nabolande samt søge Udsoning med Kejseren mod at faa udbetalt 9000 Rdl. til Udgifterne ved Aftakkelsen. Jvf. I, 363, Note 1.) gemachet, dessen avisiret worden. Ess wehre aber wol zu wunschenn gewesen, dass man solche consilia vnd Vorhaben vorlengst zu sicheren effect abgerichtet hette. So vieil betreffen thuet, dass wir hertzog Christians Ld: nicht allein zu vnss auffnehmben, besondern auch durch mundtliche Werbung mit fleiss ermahnen möchten, dass Sie sich erstes tags ahn vns zu verhutung weitern Vnglucks verfugen möchten, wissen wir dieses Ordts vor Ihre Ld., alss deren humor genugsamb bekandt, iedtzo nichts zu (bestellen) ⁵Det indklamrede Ord er overstreget.). Wir verharren aber annoch darbey, im fall die Sache im Stifft Halberstadt vnserer geschöpfften s. 58hoffnung zufolge aussschlagen wirt, dass wir alsdan Ihrer Ld: die versprochene gelder auff den einmahll Verabscheideten terminen ¹Efter terminen har Kongen indføjet, men atter overstreget: Erlegen wollen, woheuon.), (doferne dieselbe) ²De indklamrede Ord er erstattet med Kongens Randbemærkning. — Christian IV havde lovet Christian af Brunsvig en Pengesum mod, at han gav Afkald paa Halberstadt Stift, som Kongen vilde erhverve for sin Søn Hertug Frederik, se I, 362 Note 1.) ihres gefallens dero Officirer vnd andre bezahlen konnen, in vnser Stadt Hamburg erlegen lassen wollen. - - ³Brevet slutter med at opfordre Hertugen til at raade sin Broder til at forlige sig med Kejseren, hvortil Kongen vil medvirke med mundtlige og skriftlige Formaninger. — Skrivelsen i Ausländ. Registr. er udfærdiget i Overensstemmelse med dette Udkast og de af Christian IV foretagne Ændringer.).

wie wihr auch fuhr dissem von dem graffuen v: Ol: vndt vnseren daselbst damahlss residirenden gesanthen, von welchen mit vnserer belibung derselbige contract gemachet, vernommen ¹Disse Ord er overstregede og af Skriveren indføjede i Teksten efter: vernommen haben.)

auff vnser vielfeltig begehren ³Indføjes efter: vorlengst.)

uerrichten konnen, aldiiweill alhie alles friidtlich vndt stille ⁴Indføjes efter: zu.).

woheuon Sie

20. Marts 1625.
Til Kurfyrst Georg Vilhelm af Brandenborg.
Kongen har af den engelske Gesandt erfaret den svenske Konges Tilbud til den engelske Konge. Da han selv har samlet en stor Troppestyrke, beder han Kurfyrsten om Raad i den foreliggende Situation. Han vil søge at paavirke Stemningen ved Kredsdagen i Lauenborg i gunstig Retning. — Preussisches Geh. Staatsarchiv i Dahlem, Berlin.

Freundtlicher vielgeliebter vetter vnd Schuager. Zu Continvirung guter correspondens habe ich nicht vntherlassen konnen E: L: zuuerstendigen, wii dass mihr von dem Engelsken gesanten dess köningss in Schueden L: offerta, So si kegen meinem Schuageren in gross Britannien L: dess gemeinen wehsendt zum besten gethan, zugeskicket ist ⁴Herom se I, 421 Note 1.). Weill nuhn mir von Seiner, dess kön: in Schueden L:, intention fohrhiin nichtess bewust, vndt diiselbige also befhaffen(! ) befunden, s. 59Dass keiner ess lychtlich verbesseren wiirdt, vndt weill ich mich mit mehr folck zu ross vndt fuss belaaden, dan Ich zuhalten zugesaaget, Alss bitte ich freundt vetter vndt Schuegerlich, E: L: wollen mihr deroselben guten raadt mitteylen, wii ich ess zum besten ahnslaage. Ich befiinde bei dissem kreystage sii fast alle sehr Schuyhrich, Ich will allen muglichen fleiiss ahnuenden sii souill muglich dem gemeinem wehsendt zum besten zu Disponiren ¹Om den s. D. i Lauenborg sammentraadte Fyrstedag se I, 409 Note 3.). Befhell E: L: hiemit dem Schudtz dess allerhögsten, verbleibe auch dii zeit meiness lebenss

E: L: getrewer vetther vndt Schuager

Christian.

Datum Laauenburch den
20 Martij Anno 1625.

22. Marts 1625.
Til Kurfyrst Georg Vilhelm af Brandenborg.
Kreditiv for den kgl. Afsending Gabriel v. Donop. — Preussisches Geh. Staatsarchiv i Dahlem, Berlin.

Freundtlicher vielgeliebter vetter vndt Schuaager, kegenwertigen gabriell von Donap habe ich mit Werbung an E: L: abgefertiiget ²v. Donop skulde opfordre Kurfyrsten til en personlig Sammenkomst (Opel, II, 133).), welchen E: L: audiens geben wollen vndt dem, wass er ahnbringen wirdt, gelauben beimessen. Ich thue hinwiderum allezeit gerne, wass Deroselben Lieb vndt diinst sein mack. Befhele hiirmit E: L: dem Schudtz dess Allerhögsten, verbleibe auch dii zeit meiness lebenss E: L: getrewer vetther vndt Schuager

Christian.

Datum Laawenburch den 22 Martij Anno 1625.

2. April 1625.
Til Kurfyrst Georg Vilhelm af Brandenborg.
Kongen foretrækker Perleberg eller Lenzen som Sted for en Sammenkomst i Stedet for det af Kurfyrsten foreslaaede Zechlin. — Preussisches Geh. Staatsarchiv i Dahlem, Berlin.

Freundtlicher vielgeliebter vetther vndt Schuager. E: L: Schreiben habe ich disse Stunde bekommen vndt daraus deroselben freundt vetter vndt Schuegerliches begeeren vernommen, das ich zu E: L: nach zechelyn kommen wolthe. Nuhn wolthe ich E: L: nicht allein in dehm, Sondern ihn vielen höerem wiilfheren, Allein weill ich nach dem Reiche Dennemarck zu Eiilen habe, auch meine gesanten Nach dem graffuenhaagen abfertigen muss ¹Om et til d. 20. April i Haag aftalt Møde, hvortil de forbundne Magter skulde sende Gesandter, se I, 419 Note 3. Mødet kom dog ikke i Stand. ), alss bitte ich freundt vetther vndt Suegerlichen, E: L: wollen endtwedder nach Perleberch Odder Lendtzen kommen ²Sammenkomsten afholdtes dog i Zechlin, se I, 420 Note 1. ). Ich will mich Mit gandtzem geringem Commitat in der negde darbei auffhalthen, biss ich E: L: ahnkomst vernehmen werde. Befhele E: L: hiemit dem Schudtz dess Allerhogsten, verbleibe auch dii zeit meiness lebenss

E: L: getrewer vetther vndt Schuager

Christian.

Datum Segeberrig den 2. Aprilis Anno 1625.

ca. 12. April 1625.
Til Markgrev Christian Vilhelm,
Administrator i
Magdeborg
. ³Brevet har til Overskrift: „Copia Königs aus Denmahrks mitt eigen Handen gescribben ahn Administrator zu Halle. “ Hermed menes sikkert Administratoren i Magdeborg, som ogsaa i en sachsisk Arkivregistratur er opført som Brevets Adressat. )

Kongen har efter Løfte talt om Markgrev Christian med Kurfyrsten af Brandenborg. Denne er den fælles Sag hengiven, men s. 61hans og Kongens Anskuelser stemmer ikke overens med Hensyn til Sveriges Deltagelse i Krigen. Christian Vilhelm bør sørge for at have Pengemidler, af hvilke han kan yde de gejstlige Laan, saa at de ikke kan undskylde sig med Pengemangel. — Afskrift i Sächsisches Hauptstaatsarchiv, Dresden.

Freundtlicher vielgeliebter Vetter vnnd Schwager, meiner Zuesage nach habe ich mit dem Churfürstenn zu Brandenburg ¹Kongen havde 10. April en Sammenkomst i Zechlin med Kurfyrst Georg Vilhelm, hvem han i en Memorial stillede det Forslag, at han skulde søge at formaa Gustav Adolf til at overtage Kongens Hær mod Erstatning til denne for de Udgifter, han havde paadraget sig. Kurfyrsten foreslog i sit Svar, at Christian IV og Gustav Adolf skulde enes om at have Anførselen hver over sin Hær (I, 420—24).) Marggraf Christians ²Formodentlig Administratorens Farbroder, Markgreve af Kulmbach (Baireuth).) wegenn geredet, der auch zuegesaget hat die Sache inn guter obacht zu habenn, auch seine abgeordente mit ihne darumb zu redenn befohlen. Ich befinde diesem Churfürstenn zu der Sache sehr affectioniret, allein das Sie grosse Hofnung auf den König in Schwedenn sich machen. Gott gebe, das es nicht vil saget. Meine meinung ist, wann sie vnser Armee zue Hulf kehme, so konte man destobesser resistenz thunn, der Churfürst meinet aber, durch vnterschiedtliche armeen könnte man grossen schaden thun, die Zeit wird es gebenn. Sonstenn wolte ich eure Ld. rathenn, das Sie ihre Haushaltunge vnd sonsten in allen was muglich einzögen, vnd das E. Liebd. etwas von gelde könntenn vf allen notfall in Handen habenn. Were es so gar viel nicht, so were es dennoch etwas, dann wann die Pfaffenn sich entschuldigen wolten, Sie köntenn kein geldt vfbringen, So könte man ihnen geldt anpraesentiren, welches man optimo cum titulo ohne allenn schaden wiederumb vonn ihnen zue fordern hette ³Kongens Ytring om „die Pfaffen“ er rimeligvis møntet paa det magdeborgske Domkapitels Utilfredshed med Administra_ torens Politik, især med hans nære Forhold til Christian IV og paa Stændernes Uvilje mod at udrede Udgifterne til den nedersachsiske Kredsrustning (Opel II, 260 ff. ).). Euere Ld. müssen seine gedan- s. 62ckenn nur ganz vf einen andern schlagk richtenn. Bitte E. Ld. wollen mich in diesem nicht verdencken, sondern alzeit mein getreuer vetter vnd Schwager verbleiben. Befehl E. Ld. hirmit dem Schuez des allerhöchsten, verbleibe auch die zeit meines lebens

E. Ld. getreuer vetter
vnd Schwager

Cristian.

Datum Schelin
den 13. Aprilis ¹Da Kongen forlod Zechlin 12. April (Nyerup, Mag. for Reise- Iagttagelser IV, 523), maa Brevet være galt dateret; d. 13. var han i Bützow. Om hans Ophold i Zechlin se I, 420.) Anno 1625.

14. Juni 1625.
Til Hertug Johan Albrecht af
Meklenborg
.
Meddelelse om, hvilken Stilling Fyrsterne under og efter Kredsdagen i Brunsvig har indtaget til Spørgsmaalet om den nedersachsiske Kreds’s Defension. Beretningerne om Tillys Planer er indbyrdes modstridende. Et Krigsforetagende fra svensk Side vilde aflaste Kongens Hær, men den svenske Konges endelige Resolution foreligger endnu ikke. — Afskrift i Geh. - u. Haupt-Archiv i Schwerin.

Freundlicher vielgeliebter Vetter vnd Sohn, E. L. schreiben ²Kongen har i et Brev af s. D. (Ausländ. Registr. ) besvaret tre Skrivelser fra Johan Albrecht, alle af 8. Juni og omhandlende militære Spørgsmaal.) zu Gustrow datirt in diesem itzlauffenden Monat ist mir diesen morgen wol zu handen gebracht, vnd daraus E. L. gute Leibs disposition mit erfreutem gemüth vernommen. Für mein Person kan ich nicht dem lieben Gott genugsam dancken, derselbige helff hinfüro mit gnaden. Den verlauff dieses defension wercks, siderdem ich E. L. gesprochen, ist vngefehrlich dieser, dass zwar die Braunschweig: Lünenburg: vnd Lauenburgische Gesanten auf nechstem gehaltenem Craisstag ³Ved den i Begyndelsen af Maj afholdte Kredsdag i Brunsvig vedtoges det at udskrive den tredobbelte Tripelhjælp og at rejse Tropper til Forsvar af den nedersachsiske Kreds. Til Minoriteten, som stemte imod denne Beslutning, hørte Lyneborg, Brunsvig, Lauenborg og Lybek. Dog lykkedes det at formaa Hertug Frederik Ulrik af Brunsvig til ved den gentagne Afstemning at slutte sig til Krigspartiet (Opel II, 138).) sich den andern opponirt, die Braunschweigische s. 63aber hernacher ihr votum corrigirt, auch der hertzog in schrifften sich erclärt, dass er dem Lauenburgischen Reces ¹Den lauenborgske Reces blev enstemmigt vedtaget d. 4. April af den af Kongen til Lauenborg sammenkaldte Fyrstedag, ved hvilken alle den nedersachsiske Kreds’ Fyrster, undtagen Hertug August af Lauenborg og Hertugen af Celle, havde givet Møde. Recessen indeholdt de samme Bestemmelser som de senere ved den brunsvigske Kredsdag vedtagne (se ovenfor). Christian IV skulde som Kredsoberst anføre Hæren (Opel II, 125 ff. ).) zuwider nichts zuthun vermeinte. An Lünenburg ²Kongens Gesandt i Lyneborg var Dr. Johan Schønbach (Rekreditiv af 29. Maj, T. Kanc. U. A. Braunschweig-Lüneburg, Akter vedr. det politiske Forhold til Danm. 1616—25). Desuden udstedte han 11. Juni 1625 en Skrivelse til Hertug Christian af Lyneborg og mutatis mutandis til Hertugen af Lauenborg, Staden Lybek og flere til Oppositionen hørende Fyrster og Stæder med Opfordring til ikke at gøre Modstand mod Flertallets ved den brunsvigske Kredsdag fattede Beslutning, men levere, hvad man i Henhold hertil var skyldig (Ausländ. Registr. ). Hertugen af Lyneborg stillede sig til at begynde med ret imødekommende; i et Brev af 29. Maj (T. Kanc. U. A. Braunschweig- Lüneburg, Breve fra Hertug Christian 1624—32) lovede han saaledes at træffe alle Forsvarsforanstaltninger i sine Lande. Men kort efter foretog han et Tilbagetog, idet tre af ham til Christian IV afsendte Gesandter (Julius v. Bülow, Didrik Behr og Georg v. d. Weuse) d. 20. Juni afgav den Erklæring, at Hertugen, efter Raadslagning med Raader og Stænder, ser sig nødsaget til at afsondre sig fra de Fyrster, som har bevilget Tripelhjælpen, og til at bede sig fritaget for Rekvisitioner og Indkvartering (smst., Akter vedr. det politiske Forhold til Danm. 1616—25).) hab ich geschickt, welcher sich erclärt, dass er sich nicht absondern wolte. Was Lauenburg betrifft, so ist an ihn geschrieben ³Nemlig under 11. Juni, se ovenfor. Om den regerende Hertug August af Lauenborgs gennemførte Stræben efter at holde sit Land udenfor al Deltagelse i Krigen se P. v. Kobbe, Gesch. d. Herzogth. Lauenburg III, 5. En anden Holdning indtog derimod hans Broder Hertug Frands Carl (jvf. I, 409). Det bemærkes, at et Brev fra ham til Christian IV af 16. Maj 1625 med Anmodning til denne om at give ham et Patent til at hverve Tropper (T. Kanc. U. A. Sachsen-Lauenburg, Breve fra Hertugerne 1614—84) bærer Kongens egenhændige Paategning: „dass man ihm darin nicht wilfheren kan, aldiiweill man noch Selbst in der werbung steet. “), s. 64welcher sich darin nicht wird weigern konnen. Lübeck hat sich biss dato zimlich widerig gestellt, Hamburg aber gar wol erclärt, welches von Bremen ich auch vermute. Dass der von Braunschweig sich anfänglich etwas widerig gestellt, ist auss forcht für Tilly geschehen, welches ich auch gern gesehen, auf dass er desto besser gegen Tilly sich entschuldigen könte. Jetzo aber hatt er vnd der von Lünenburg mit zufuhr vnd contribuiren sich gutwillig vermercken lassen, wass weiter erfolgt, gibt die Zeit. Die Päss an der Weser, wie mir berichtet, seind besetzt, auch das Braunschwiegische Landvolck in guter ordre gestellet ¹Skønt Frederik Ulrik i Henhold til Kredsens Beslutning havde sat sine Lande i Forsvarsstand, indtog han dog i Virkeligheden en tvetydig Holdning og forsikrede gentagne Gange Tilly om sin Neutralitet (Opel II, 237 f. ).). Tilly[s] aufbruchs oder marchiren halber hatt man gantz vngleichen bericht, etliche vermeinen, er werd sich hieher kehren, andere aber vermeinen, dass er sich nach dem Mansfelder wenden wird, welcher vber Rhein gezogen vnd bej Rees vnd Emmerich sich aufhalten soll vnd so gar starck nicht sein soll. Vielleicht mag Tilly sich besorgen, dass der Mannsfelder sich zu dieser Armée möcht verfügen, welches zu verhindern er sich wird angelegen sein lassen ²Mansfeld laa i Begyndelsen af Juni, efter at være gaaet over Rhinen, i Lejr mellem Rees og Wesel (begge ved Rhinen i Hertugdømmet Kleve). Der herskede paa Grund af Mangel paa det nødvendigste en forfærdelig Nød blandt hans Tropper (Opel II, 290 f. ). Tilly havde samtidig Planer om at forhindre Mansfelds Forening med Christian IV og udbad sig i denne Anledning (6. Juni n. St. ) Forstærkninger af Ligaen. Ikke Tilly selv, men den bajerske General Anholt gik derefter mod Mansfeld, medens Tilly rykkede ind i Stiftet Paderborn for endelig d. 18. Juli, efter længe at have ventet paa Kejserens Ordre, at overskride Weseren (smst. S. 235 ff. ).). Innerhalb wenige tagen werde ich, s. 65ob Gott will, das lager formiren vnd mit Gottlicher Verleihung weiter vor die hand nemmen, wass die Zeit leiden wird ¹Kongen drog 17. Juni til Verden, hvor Johan Philip Fuchs udnævntes til General (Nyerup, Mag. for Rejseiagtt. IV, 532).). Von des Konigs in Schweden L. endliche Resolution ist mir noch der Zeit eigentlich nichts bewust, weil des Churfursten von Brandenburgs Ldn Gesanten ²Nemlig von Götze, der var draget til Sverige sammen med den danske Gesandt Chr. Thomesen Sehested (I, 424). I en Skrivelse af 10. Maj, som overbragtes Christian IV 20. Maj af Chr. Thomesen ved dennes Tilbagekomst fra Sverige (I, 433), erklærede Gustav Adolf, efter at have gennemgaaet de forskellige Veje, ad hvilke „den fælles Sags“ Fjender kunde bekæmpes, at han for sin Del, af Hensyn til sin Krig med Polen, vilde foretrække den østlige Vej gennem „Kassuben“ (ͻ: Nordøst-Tyskland), medens Christian med Fordel kunde vælge Weserlinien (T. Kanc. U. A. Sverige, Akter vedr. det politiske Forhold til Danm. 1624—25). Allerede tidligere havde Gustav Adolf overfor den nederlandske Gesandt hævdet Nødvendigheden af Danzigs Erobring og af den svenske Hærs Fremrykning gennem Preussen (Schybergson, Underhandlingarna om en Evangelisk Allians 1624—25, S. 89 ff. ). Samme Synspunkt kommer frem i en Memorial af 10. Juni (se I, 450) til den danske Konge, hvilken denne ved Brevets Affattelse imidlertid ikke kan have modtaget.) durch contrari wind in Schweden lange aufgehalten. Da Seine L. der Konig von Schweden diess Jahr etwas thun wollen, so were es hohe Zeit, auf dass das gegentheil an anderen ortern auch etwas zu thun krigte, auf dass die gantze last dieser Armée nicht allein möchte anhangen. Der weg nach dantzig wird vnserer Intention wenig dienen. Der Allmächtige weiss zum besten, wass seinem nahmen zu ehren gereichen kann, Wessen Almacht ich E. L. hiemit will befholen haben, darnebenst freund Vetter vnd Vatterlich bitten, da[s] E. L. wollen deroselben brudern meinetwegen salutiren vnd ihm dieses schreibens contenta communiciren, Vnd verbleibe die Zeit meines lebens

E. L. getreuer Vetter
vnd Vater

Datum Rodenborch
den 14 Junij 1625.

Christian.

5

18. August 1625.
Til Hertug Johan Ernst af
Sachsen-Weimar
. ¹Dette Brev med Kommentar er tidligere trykt i Bd. VII, S. 144 f.)
Kongen ønsker at erfare Tilstanden i Fæstningen Stolzenau, som er blevet opfordret til at overgive sig. En Bøssemester kan undværes, men maa ikke rejse bort, før han har udstedt en Forpligtelse. Den spanske Gesandt skal der holdes Øje med. — Trykt hos Gr. E. Heermann, Beytrag zur... Lebensgeschichte Johan Ernsts des Jüngern, Herzogs zu Sachsen-Weimar, 1785, S. 67 f.

E. L. Schreiben zu Nienburg den 17 hujus habe ich diese Stunde empfangen und aus dem beygefügten Schreiben die Auffoderung des Hauses Stolthenov vernommen und erachte, dass man es eine Zeit lang ansehen muss. E. L. können mir wol mit Erster Gelegenheit den Zustand derselbigen Festung in müglicher Eile wissen lassen ²Fæstningen Stolzenau i Grevskabet Hoya overgav sig til Tilly allerede 20. August. Den øverstbefalende blev derfor dømt fra Livet (Nyerup, Mag. for Rejseiagtt. IV, 538. Slange S. 555). Naar andetsteds Overgivelsen henføres til 15. August (Opel II, 281), taler Brevet mod Rigtigheden af denne Dato.). Den Büxenmeister betreffend halte ich es dafür, dass es ohne ihm wol kan bestellet werden, den unter den Soldaten wol Lüthe vorhanden, die Stücke feuren können, allein dass der Büxenmeister, so weg begehret, nach den Herzogen von Braunschweig sich zu begeben verpflichten muss, ehe er ausgelassen. Den Gesandten aus Hyspania ³Johan Carl v. Schønburg, se I, 456.) soll in acht genommen werden. E. L. werden, ob Godt will, alles in gute Obacht nehmen. Der Allmächtige kann alles seinem heiligen Nahmen zu Ehren disponiren wissen. Almacht(! ) ich E. L. hiemit befhelen thue.

E. L. allezeit
getrewer Vetther

Christian.

Datum Ferden den 18 Augusti Anno 1625.

So balde müglich So soll Ein Büxenmeister abfertigt werden.

17. Septbr. 1625.
Til Hertug Frederik Ulrik af
Brunsvig
.
Da Tilly har forladt Nienburg og sikkert vender sig mod Brunsvig, bør han vise megen Agtpaagivenhed. Kongen vil efter Evne hjælpe ham med sin Hær. — Staatsarchiv Hannover.

Freundtlicher, vielgeliebther vetther vndt Sohn. Weiill tillj dissen Plaadtz itzo kuythyren mussen vndt allem ahnsehen nach sich nach dem landtzu Braunsuich wenden thudt, alss wiill hochnötig sein, dass alles ihn guther acht genommen wirdt ¹Christian IV undsatte Nienburg Natten mellem den 11. og 12. Sept., hvorefter Tilly d. 14. Sept. ophævede Belejringen og drog bort efter at have ligget foran Byen i tre Uger. Den 16. forlagde Kongen sit Hovedkvarter til Nienburg (Nyerup, Mag. for Rejseiagtt. IV, 541 f. ). Skønt Tilly, efter i Juli at have overskredet Weser, under frygtelige Hærgninger havde besat flere brunsvigske Byer og Amter, kunde Frederik Ulrik ikke bekvemme sig til at efterkomme Kongens gentagne Opfordringer til at sætte sig kraftigt til Modværge, efter at have forenet sine Styrker med den kongelige Hær (Opel II, 250 — 59).). Wass ich mit meiner Armeie thun kan, dasse[l]bige soll, ob godt wiill, ihn acht genommen werden. Befhele Dich hiemit dem lieben godt vndt verbleibe alleheit(! )

Dein getrewer vetther vndt vather

Christian.

Datum Nyenburch den
17 septem: Anno 1625.

Udskrift: Meinem vielgelibthen vetthern vndt Sohn hr: friiderich wlderich zu handen.

19. Septbr. 1625.
Til Hertuginde Elisabeth af
Brunsvig
.
Kongen har paany taget Kvarter i Fæstningen Nienburg, som Tilly har maattet opgive. — Facsimile i Oncken, Allg. Geschichte, 3. Hauptabth. III-2, S. 296 ²Det oplyses smst. S. 664, at Originalen ejes af Forlaget G. Grotesche Verlagsbuchhandlung, Berlin. Ifølge Meddelelse af 20. Nov. 1944 er den imidlertid ikke mere i dette Forlags Besiddelse. ).

s. 68Freundtliche, herdtzliebe Schuester, beii disser gelegenheiit habe ich nicht vntherlassen können dich mit dissem schreiiben zu bezuchen, zu erfhaaren, wii es diihr geheet, dan ess dihr nimmer so woll ergehen kan, ich wunske ess dihr io besser. Fuhr meiine Persohn kan ich nicht genuncksam den lieben Godt dancken, derselbige helffe hiinfuhro mit genaaden. Nach dem wyllen dess Allerhogsten habe ich mein kuartiihr in disser hochberiihmthe festung ¹Nienburg i Brunsvig-Lyneborg, se det foregaaende Brev.) wiideruhm genommen, nachdem tillj dissen ordt verlauffen, der liebe godt helffe hiinfuhro, das alles geraaden miige seiinem heiiligen Nahmen zuu Ehren. Derselbiger tillj waar ihm ahnfange trefflich hydtzig, aber godtlob nachgeraade ²ͻ: efterhaanden.) naam ab, Er vntherstandt diss hundenest ihn dreien Stunden ³Kongen har rettet det oprindelige: taagen til: Stunden.) Eiinzunehmen, Daa er aber ihn drey wochen daaruohr geleegen, lyff er daaruon. Befheele dich hiemit den lieben Godt vndt verbleiibe dii zeiit meiiness lebenss

Deiin getrewer Bruder

Christian.

Datum Nyenburch den
19 septem: Anno 1625.

1. Decbr. 1625.
Til Sivert Pogwisch og Joachim v. Mitzlaf.
Kongen instruerer dem angaaende den Fremstilling, der skal gives Forsamlingen i Brunsvig af Forhandlingerne i Haag. — Afskrift (af „Königl. Mayt. eigen Handschreiben“) i Sächsisches Hauptstaatsarchiv, Dresden.

Mein abgeordente diener, so iezo binnen Braunschweigk seindt ⁴Sivert Pogwisch og Joachim v. Mitzlaf var Christian IV. s Afsendinge ved en Forsamling i Brunsvig, ved hvilken der under brandenborgsk og kursachsisk Mægling underhandledes om), sollen die Chur Sächssischen, Brandenburgischen s. 69vndt Andere Anwesende Gesandten versichern, dass in dem Haag ¹Om Mødet i Haag, ved hvilket der d. 28. Nov. sluttedes et Forbund mellem Danmark, England og Generalstaterne, se I, 464 f.) bey den Iiezigen(! ) tractaten nichts soll vorgenommen werden, dann das in Teuzschlandt wir sämbtlich den einmahl vnss versprochenen Religion vnndt prophanfrieden wurcklich geniessen mögen. Do aber etwass anders demselben nicht gemess von einem oder anderen theill doselbst solke(! ) tractiret werdenn, So gedencke ich nicht solcher tractation beyzuewohnen, sondern vielmehr solche tractaten helffen dempffen. Da auch inter alia muchte gefragt werden, wass mir zue solchen tractaten bewogenn, soll geandtwortt werdenn, dass die vnumbgengliche Notturfft mich darzue gebracht, weill Ich von dem gegentheill gantz vnuerwarnet vnuermuhtlich gegen alle Kriegesgewohnheit vndt Constitutiones Imperii vberfallenn. Da nun dass gegentheill mit warheit darthuen kann, dass Ich vor dieser Zeitt mit Jemanden, er sey auch, wer er wolle, etwas kegen S. Ld. den Römischen Kaysser tractiret habe, Alssdann sollen meine reden nichtigk sein. Valete. Datum Rodenburgk, denn 1. Decembr. 1625.

Christian.

Udskrift: Ahn Siuerdt von Perrisch(! ) vndt Jochim Mitzlach zu handen.

30. Decbr. 1625.
Til Kurfyrst Georg Vilhelm af Brandenborg.
Lykønskning i Anledning af det nye Aar og Kreditiv for Kongens Afsending Christen Thomesen Sehested. — Preussisches Geh. Staatsarchiv i Dahlem, Berlin.

Freundtlicher, viilgeliibter vetter, Schuager vnd Bruder, Da es E: L: an allem wolergeen nach dero selben eiigenem

Fred med Kejseren Nov. 1625—Marts 1626 (I, 468). Repræsentanter for næsten alle Fyrsterne i den nedersachsiske Kreds var til Stede (Opel II, 371).

s. 70wunsk ergiinge, so weere solches mir gans angenehm zu vernehmen, fuhr meiine person hab ich den liiben godt höchlich zu dancken, derselbige helffe hinfiihro mit genaden. Vnd weiil wiir numehr das althe Jahr zum ende gebracht vnd eiin Newes anfangen werden, So wunske ich E: L: von herdtzen eiin gluckseliiges freudenreiiches Newes iahr, vnd das sii nich allein dasselbige, sondern noch viilmehr folgende iahr mit freuden ableben mugen. Wass kegenwertiiger meiin Raadt vnd diiner ¹Nemlig Christen Thomesen Sehested (Christian IV. s Kreditiv af 29. Dec. 1625, Ausländ. Reg. F. 667 f. Kurfyrstens Rekreditiv af 10 Jan. 1626, T. Kanc. U. A. Brandenburg, Akter vedr. Forholdet til Danm. 1626—69). I en Relation (fra Slutningen af Januar 1626, smst., Gesandtskabsrelationer) beretter han, at Kurfyrsten har erklæret ikke at kunne hjælpe Kongen med Tropper eller Penge.) beii E: L: zuuerrichten anbefholen, das werden E: L: mit mehrem von ihm erfha[ren] [vn]d über dem allem sich dergestaldt erkleeren, wii mein vertrawen zu E: L: ist, vnd deroselben posteritet zum högsten angelegen ist. Befhele E: L: hiimit dem Schudtz des Allerhogsten vnd verbleiibe

E: L: getrewer vetther, Schuager vnd bruder

Christian.

Datum Rodenbu[r]ch den 30 Decembris Anno 1625.

6. Febr. 1626.
Til Hertuginde Elisabeth af
Brunsvig-Wolfenbüttel
.
Kongen svarer paa hendes Anmodning til ham om at slutte Fred, at han ikke vil lade det mangle paa Fredsvilje, hvis Kejseren vil give tilstrækkelig Sikkerhed, og den oversachsiske Kreds vil staa ham bi. — Afskrift i Sächsisches Hauptstaatsarchiv, Dresden.

Freundtliche, herzliebe Schwester, Nachdem du mich angesprochen, Ich soltte helffen, dass der Friede wiederumb möchte gestifftet werden ²Under Mødet i Brunsvig (jvf. Brevet af 1. Dec. ) begav Enkehertuginde Elisabeth sig i Slutningen af Januar til Roten-), worauff Ich zue Freundt-bruder- s. 71licher Andtwortt dieses nicht verhaltenn kann, Dass Ich meines Wissens Niemals ettwas tractiret, so dem Keysser zuewideren sein köntte, weiss auch nicht, dass iezo vom Creyss etwass vnbilliges begerett sein.

Daa nun der Keysser Vnss vff gutt Teuzsch versichern will, Vnndt der Ober Sächssische Creyss in einen absonderlichen schreiben vnss assecuriren wirdt, Alssdann soll die ganze weltt spuren, das es an mir nicht mangelln soll.

Datum Rodenburgk den 6. Febr. Anno 1626,

Dein allezeit getreuer
Bruder

Christian.

10. Febr. 1626.
Til Hertug Adolf Frederik af
Meklenborg
.
Kongen har medgivet Hertugens Gesandt sit Svar paa hans Andragende. Han omtaler Christian af Brunsvigs Angreb paa Wallensteins Tropper og meddeler, at han vil begive sig til Wolfenbüttel. — Geh. u. Haupt. -Arch. i Schwerin.

Freundtlicher, viilgeliibter vetther und Sohn, da ess E: L: noch wol erginge, so wehre solches mir gans erfreulich zuuernehmen, fuhr meine person habe ich den liiben godt höchlich zu dancken. Was E: L: abgesanter bei miir angebracht, das habe ich vernommen vndt im mit solcher resolution wiiderum abgefertiget, dass E: L: verhoffendlich darmit werden content seiin ¹Kongen modtog 7. Febr. de to meklenborgske Gesandter Moritz Marwitz og Bartold Bülow og medgav dem Svar paa Her-). Alhii ist wehnich Newess,

burg for personligt at overbringe sin Broder de nedersachsiske Kredsstænders Ønsker om, at Kongen vilde vise sig imødekommende overfor de kejserlige Fordringer, saa at Forhandlingerne kunde føre til Fred. Kongen gav 5. Febr. et afvisende Svar, som han Dagen efter supplerede med den ovenfor aftrykte, mere personlige Henvendelse, hvorefter Hertuginden 8. Febr. vendte tilbage til Brunsvig og 10. Febr. meddelte Kredsstænderne Kongens Beslutning (Opel II, 387).

s. 72h: Christian ¹Hertug Christian af Brunsvig overrumplede et kejserligt Regiment i Landsbyen Saliern i Øvre Pfalz (Opel II, 397),) ist an dess wallenstenske folck gewessen, weiil ich aber keiine particularia habe, so ist daruon nicht zu schreiiben. Sonsten krichte ich gesteren Schreiben, dass der wallenstein nach der altemark marsire, ob dem nun also, gibdt dii zeit, daa wiirdt er nicht viil fiinden. Auff künfftigen Montag, ob godt wiil, werde ich mich nach wulffenbiittell ²Kongen kom til Wolfenbüttel 16. Febr. (Danske Saml. 2. R. III, 375).) machen vnd versuchen, wass daar zu thun ist, dass fusfolck ist skon im marsiren. Befhele E: L: hiimit den liiben godt vnd verbleiibe

E: L: getrewer vetther vnd vather

Christian.

Datum Rodenburg den 10 Februarij Anno 1626 ³Hertugen modtog ifølge Paategning 15. Febr. Brevet i Schwerin.).

19. Febr. 1626.
Til Kurfyrst Johan Georg af
Sachsen
.
Kongen har anmodet de sachsiske Gesandter om at faa meddelt Kurfyrstens endelige Resolution, for at man kan komme til Ende med Forhandlingerne i Brunsvig. — Sächsisches Hauptstaatsarchiv, Dresden.

Freundtlicher, viilgeliibter vetther, Schwager vndt bruder, da ess E: L nach wunsk deroselben herttzen noch wol ergiinge, So wehre solches miir ganss liib zuuernehmen, fiihr meine persohn habe ich den liiben godt höchlich zu dancken, derselbige helffe hiinfiihro mit genaden vnd verleiie, dass alless ihm zur Ehren vnd vnss zu erhaltung einess guthen gewissens muge tractiret werden. Vndt weiil wiir vnsere tugerne Adolf Frederiks og Hans Albrechts Andragende (T. Kanc. U. A. Mecklenburg, Akter vedr. Forholdet til Danm.; Ausländ. Reg. 1626 F. 89 f. ).

s. 73ledtzste erklerung ¹Hermed menes sikkert Kredsgesandternes Erklæring af 15. Febr. (Opel II, 391 f. ), som betegnede den yderste Indrømmelse fra protestantisk Side under Forhandlingerne i Brunsvig (om disse jvf. Brevene af 1. Dec. 1625 og 6. Febr. 1626). Begge Hære skulde rømme den nedersachsiske Kreds, Fordring paa Skadeserstatning skulde opgives fra begge Sider, Religionsfreden skulde udvides og befæstes, med Hensyn til de gejstlige Fyrstendømmer skulde status quo herske. Christian IV, der opholdt sig i Wolfenbüttel (Danske Saml. 2, R. III. 375) var Dagen før (18. Febr. ) draget til Brunsvig for at forhandle med de kursachsiske Gesandter (Georg v. Werthern, Karl Goldstein og Joachim Goldstein, Opel S. 373), der optraadte som Mæglere paa deres Herres Vegne. Forhandlingerne fortsattes den 19. Febr. gennem Kongens Sendemand, Sivert Pogwisch (Opel S. 393 f. ). I sit Svar af 25. Febr. paa ovenstaaende Brev (T. Kanc. U. A. Sachsen, Breve fra Kurfyrst Johan Georg, jvf. Opel S. 395) erklærede Johan Georg, at hans Mægling ikke kunde strække sig videre end til Fjendtlighedernes Ophør i Kredsen, og at de andre, vigtige Punkter hørte hjemme for en større Forsamling ɔ: en tysk Rigsdag.) wbergeeben vndt den rest dehm, so vnss allen Commandiret, heimstellen mussen, So habe ich von E: L: ahnitzo ahnwehsenden gesanten begeeret E: L: endtliche resolution zu vernehmen, wass sii beii dissem werck weither thun wollen, wohrauff E: L: ihnen mit dem forderlichsten ihre meiinung wollen wissen lassen, auffdass man damahlleinss eiin ende disser tractation mit dem ersten haben mugen. Ich thue allezeit hiinwideruhm gerne, wass E: L: liib vndt diinst seiin mach, vndt verbleiibe allezeit E: L: getrewer vetther, schuager vnd bruder

Christian.

Datum wulffenbittel den
19 Febrvarij Anno 1626.

4. Marts 1626.
Til Kurfyrst Johan Georg af
Sachsen
.
Da han nu sikkert af sine Gesandter har faaet Besked om, hvordan det er gaaet med Forhandlingerne i Brunsvig, og det er s. 74blevet klart, hvad Ligaen har i Sinde, opfordrer Kongen ham til at støtte den gode Sag i Kampen for Guds Kirke og de betrængte kristne. — Sächsisches Hauptstaatsarchiv, Dresden.

Freundtlicher, viilgeliibter vetter, schuager, Bruder vnd gefatter, da ess E: L: noch wol erginge, were solches miir ganss liib zuuernehmen, der Almechtiger erhalthe E: L: lange dabeii, fuhr meine persohn dancke ich den liiben godt, der helffe hiinfiihro.

E: L: schreiben sub Dato Dressden den 25 Febru ¹Se det foregaaende Brev. Ovenstaaende Brev er altsaa ikke, som fejlagtigt anført af Opel II, 396, et Svar paa Johan Georgs Brev af 20/30 Jan.): habe ich den 1. Huius emphangen vnd darauss E: L: meiinung vernommen, vnd werden E: L: nuhmehr von dero Rehten vnd diiner verstanden haben, wii ess mit den tractaten zu Braunswich abgelauffen, Vnd weiil am tage, wass dii Catholische Liga mit vnss im sinne ²Tillys Svar af 25. Febr. paa Kredsgesandternes Forslag af 15. Febr. (se det foregaaende Brev) var afvisende paa væsentlige Punkter (Opel S. 392 f. ).), so ist hoe zeiit dii augen auff zu thun vnd fiihr eiinen man zu steen, vnd zueiffle nicht, E: L: werden dii sache reiifflich erwegen vnd ohne meiine errinnerung ihr Eiigeness vndt der liiben posteritet grosses Interesse in acht haben vnd alless dirigiren helffen, dass ess zufohderst Godt zum Ehren, seiiner kiirchen zu Schudtz vnd den bedrengethen Christen zu hiilffe, trost vnd errettung gereiichen muge. Dan da sii es dahiin bringen können, dass ein kreiidtz den anderen stecken læst, vnd sii ihres gefallenss eiinen nach den anderen ruiniren mugen ohne eiinige gegebene wrsache vnd dennoch iiberlich recht haben, So haben sii den so lange gesuchethen zueck getroffen, vnd wiir vns selbst vnd nitt dem liiben godt skuldt geben können, weichess damahleins zuuerandtworten sehr schuer fallenn wiirdt, welches E: L: wol werden in acht nehmen vndt diss Schreiben in besten auffnemmen vndt nicht glauben, dass ich mich etwass annehmen werde, so s. 75E: L: zu wiideren sein muchte, wii ohne zueiffuel E: L: fohrgebracht, Sondern ess vilmehr darfiir halthen vnd darauff versicherdt sein. Daa ich E: L: eiinige dinste thun kan, So sol es an miir nicht mangelen. E: L: wollen auch dass vertrawen zu miir setzen, dass von miir nichtz anderss gesuchet wiirdt dan gottes Ehre, welcher ich mich obligiret erkenne, mit darstreckung alless dessen, so er miir geskencket, dass meiine zu thun. Befhele E: L: hiimit dem, der alless in seinen henden hatt, vnd versehe mich genslich, E: L: werden ess beii dem althen Credo bleiiben lassen. An miir sol keiin mangel gespiiret werden, vnd verbleiibe dii zeiit meiness lebenss

E: L: getrewer vetter, Schuager, Bruder
und gefatter

Christian.

Datum wulffenbittel den
4 Martij Anno 1626.

8. Marts 1626 ¹Brevet er trykt efter Langebeks Afskrift i Bd. II, 8 f. under Dato 7. Marts, men er optrykt her, da Afskriftens Tekst paa adskillige Punkter afviger fra Originalens. — Ang. Kommentar henvises til II, 5 f. og 8.).
Til Hertug Georg af
Lyneborg
.
Kongen bebrejder ham skarpt hans Frafald. — Staatsarchiv Hannover.

Freundtlicher, liiber vetter, Auss deiinem ledtstem schreiben habe ich vernommen, das du vermeinest grosse vrsache zu haben dich in des kaysers bestallung zu begeben, welches ich dahin will gestellet sein lassen. Das du dem kayser liiber dan mich gedenckest zu diinen, ist ganss keiin wunder, wolte godt, es wehre schon fuhr fiilen Jahren geschehen, Dii auffkundigung aber der bestallung solte billich etwas zeitlicher gewessen sein, ehr vnd beuor du mit dem kegentheil so s. 76vertrawliche communication gehalten. Ich wiil fiihr dismahl vnser discurse, so zu der zeiit, alss du bey miir vom damahligem könig in Boheimben gesandtz weise warest, von Religion vnd andere sachen fohrgelauffen, nicht gedencken, Sondern alles dem Almechtigen godt befehlen, der vnss beide kennet vnd zum besten vnsere Intentiones weiss, auch alles zu seinen ehren wol hinaus fuhren wirdt vnd kan. Der teuffel durffte vnserem Erlösser vnd selichmacher dii gandze weldt weisen vnd versprechen, da er ihn anbethen wolthe, warumb solte er es nicht annoch einem Mensken ahn præsentiren durffen. Befhele dich hiimit dem Rechten Riichter vber vnss allen. Datum wulffenbuttel den 8 Martij Anno 1626.

Dein vetter allezeit

Christian.

9. Marts 1626.
Til Kurfyrst Johan Georg af Sachsen.
Kongen opfordrer ham paany til at støtte den evangeliske Sag, da det skyldes Modparten, at Forhandlingerne er strandede. — Sächsisches Hauptstaatsarchiv, Dresden.

Freundtlicher, viilgeliibter vetther, Schuager, Bruder vnd gefatter, da ess E: L: an allem wolergeen noch wol erginge, were solches miir gans erfreulich zuuernehmen, Fuhr meine persohn dancke ich den liiben godt, der helffe hiinfiihro mit genaden.

Weil nun E: L: ahnsehendliche Rehte vnd diiner sich wiider zu E: L: verfiihgen, So habe ich nicht vntherlassen konnen E: L: mit dissem schreiben zu besuchen, vnd werden E: L: nun von ihnen allen bericht haben, wii ess alhii abgelauffen, vnd ahn wehm der mangel gewehsen, dass dii tractation zerslagen ¹Om Fredsunderhandlingerne i Brunsvig se Brevene af 1. Dec. 1625 og 19. Feb. 1626.). Zueiffle nun gans nicht, E: L: werden s. 77dem Nodtleidenem Euangeliiskem wehsendt dii handt biithen vnd alles Dirigiren helffen, dass ess damall einss fuhr dem Allerhögsten godt kan verandtwordtlich bleiiben. Befhele E: L: hiimit demselbigen vnd verbleibe dii zeiit meiines lebens

E: L: getrewer vetther, Schuager,
bruder vnd gefatther

Christian.

Datum wulffenbittel den
9 Martij Anno 1626.

9. Maj 1626.
Til Kurfyrst Georg Vilhelm af Brandenborg.
Kreditiv for Kongens Sendemand Sivert Pogwisch. — Preussisches Geh. Staatsarchiv i Dahlem, Berlin.

Freundtlicher, viilgelibther Schuager vnd Bruder, da ess E: L: an allem wolergeen noch wol erginge, wehre solchess miir ganss liib zu vernehmen, Fuhr meiine persohn dancke ich den liiben Godt, der helffe hiinfuhro genedichlich. Dissen meiinen Radt vnd diiner sygfriidt Paawysk ¹Sivert Pogwisch drog d. 8. Maj som Kongens Sendemand til Sachsen og Brandenborg (Danske Saml. 2. R. Ill, 376) for at anmode Kurfyrsterne om at slutte sig til Forbundet (Opel II, 522).) habe ich an E: L: anitzo abgefertiget beii deroselben etwass, woran miihr vndt dem gemeiinehm wehsendt hochangelegen, E: L: anzubringen befohlen, Freundt vetter Schuager vnd Bruderlich bittende, E: L: wollen in nicht allein persohnliche geheiime Audiens erteiilen, sondern auch miit guther resolution, wii meiin vertrawen zu E: L: Steet, wiideruhm dimittiren. Ich thu hin wiiderum allezeit gerne, wass E: L: liib vnd diinst seiin mach vnd verbleiibe dii zeit meiness lebenss E: L: getrewer Schuager vndt Bruder

Christian.

Datum Wulffenbittell den 9 Maij Anno 1626.

17. Maj 1626.
Til Kurfyrst Georg Vilhelm af Brandenborg.
Kongen er villig til efter hans Anmodning at lade sine Soldater rømme Tangermünde, hvis han faar Sikkerhed for, at Modparten ikke vil benytte sig heraf til Angreb. Kreditiv til Kongens Sendemand til Brandenborg. — Preussisches Geh. Staatsarchiv i Dahlem, Berlin.

Freundtlicher, viilgeliibther vetther, Schuager vnd Bruder, daa ess E: L: noch woll erginge, wehre solches miir ganss lieb zuuernehmen, Fuhr meiine persohn dancke ich den lieben Godt, der hellfe hiinfuhro mit gnaden.

E: L: begeren, dass meiine Soldateskau, so itzo in tangermunde ¹Christian IV.s Feltherrer Johan Philip Fuchs og Grev Ernst af Mansfeld havde i Vinteren 1626 okkuperet store Dele af Brandenborg, skønt Kurfyrsten var besluttet paa at holde sig neutral og afslog Kongens gentagne Forslag om Forbund. Tangermünde blev besat af Fuchs 17. Febr. (n. St.) og først opgivet af denne i den første Uge af Juli (Opel II, 435, 528).) verhanden, darauss muchte genommen werden,, welchen ordt E: L: mit den Ihrigen wiideruhm wolthen besetzen lassen, haabe ich mit mehrem, so E: L: in dero schreiben freundt vetther vndt Schuagerlich auch Bruderlich erwehnung gethan, gaar woll verstanden.

Nun weiiss Godt, dass ich E: L: nicht allein ihn dehm, sondern in viilen hogeren sachen wiilfheren wolthe, daa ich nuhr versicherdt sein muchte, dass dass kegentheill an den ordt nichtess tentiren Solthe. Daa nun E: L: miir dessen versiche[r]n wollen, wiill ich alsdan E: L: denselbigen ordt einreiimen, Dan ich mit dem Obersexigem kreiidtz nichtess zu thun habe, wan ich vndt der Niidersexiger kreidtz können versiicherdt seiin. Habe auch dessend wegen kegenwer- tigen meiinen diiner vndt Obersten ²Nemlig Bernt Hagen v. d. Geist, om hvem se I 308, II 15 og III 317. 1619, da han var Kongens Afsending til Magdeburg (T. Kanc. U. A. Magdeburg, Akter vedr. det politiske Forhold til Danm. 1546 — 1639, Rekreditiv af 3. Maj 1619), kaldes han Overskænk, 1624 (Instruks af 19. August 1624 smst.) Oberstlieutenant og Cammersecretarius.) zu E: L: abgefertiget, s. 79E: L: dasselbige weitleufftiger mundtlich fohrzubringen befholen, mit freundt vetther Schueger vnd Bruderliche bitte, E: L: wollen in nicht allein gutwillich Audiens geben, sondern in mit gewiriger ¹ɔ : samtykkende.) andtwordt wiiderum dimittiren. Ich thu hinwiiderum allezeit gerne, wass E: L: lieb vndt diinst sein mach. Befehle E: L: hiimit dem liiben godt vnd verbleibe

E: L: getrewer vetther, Schuager vndt Bruder

Christian.

Datum kaabbe den 17 Maij Anno 1926.

24. Maj 1626.
Til Kurfyrst Georg Vilhelm af Brandenborg.
Kongen misbilliger Mansfelds Adfærd og agter at give Hæren andre Anførere. — Preussisches Geh. Staatsarchiv i Dahlem, Berlin.

Freundtlicher, viilgeliibther vetther, Schuager vnd Bruder, da Es E: L: ahn allem wolergeen noch woll erginge, So wehre solches miihr ganss liib zuuernehmen, fuhr meiine persohn habe ich den liiben godt zu dancken. E: L: schreiben habe ich heuthe von meiinem Obersten Berndt geist ²Se Brevet af 17. Maj.) emphangen vnd auss seiiner Relation dess Mansfelderss ³Christian IV var paa dette Tidspunkt uvillig stemt overfor Mansfeld, der, trods Kurfyrst Georg Vilhelms Klager over Indkvarteringens Byrder og Soldaternes Overgreb, stadig holdt Brandenborg besat. Da Greven ved Skrivelse af 18. Maj udbad sig Kongens Ordre, om han skulde blive i Brandenborg eller ikke, svarede denne gennem Georg Pöplitz (Kreditiv af 24. Maj i Ausländ Reg., F. 237) med at forlange, at Mansfeld skulde overgive Hæren til ham (Kongen) og selv drage til England og Frankrig for at rejse Penge til Betaling af Tropperne. Dette Forslag afviste Mansfeld ved Skrivelse af 27. Maj, hvorefter Christian IV i Skrivelse af 30. Maj opfordrede ham) prosedere s. 80ganss wngerne vernommen vnd weiss gewislich, E: L: werden dii gedancken wm mich nicht haben, dass ich darahn gefallen trage. Wan nun E: L: so lange geduldt haben wolthen, biss dass ich dii Armeii zu mich nehmen konthe vndt diselbe mit andere commandörs besetzen konthe, so hoffete ich solches mit dem ersten inss werck zu stellen, verhoffe darauff E: L: Resolution. Ich thu hinwiderum allezeit gerne, wass deroselben liib vnd dinst sein mach. Befhele E: L: hiimit dem liiben godt vndt verbleiibe

E: L: getrewer vetther, Schuager vndt
Bruder

Christian.

Datum wulffenbittel den 24 Maij ¹Brevet er ifølge Paategning modtaget 27. Maj.)
Anno 1626.

Efter 26. Maj 1626.
Kongens Paategning (med Blyant) paa en Skrivelse fra Hertug Johan Ernst af Sachsen-Weimar angaaende Kaptajn Conrad v. Posera. — T. Kanc. I. A., Indkomne Breve til Christian IV, ordnede efter Afsenderne.

Dass regimendt ist dem landtgraffuen zugesagdt, wan er ankumdt, so kan mihr daruon gereedet werden, wie disser kan continueret bleiiben. ²I sin Skrivelse, dateret 26. Maj 1626, anbefaler Hertug Johan Ernst Conrad v. Posern til Avancement som Ritmester ved Mansfelds Tropper, da han ellers vil forlade Kongens Tjeneste. Med Landgreven menes rimeligvis Landgrev Philip af Hessen-Kassel (se II, 15), der 22. Juni 1626 fik Bestalling som Oberst over 800 beredne Arkebuserer (T. Kanc. I. A., Militære Bestallinger og Reverser 1610—59). En Bestalling for Conrad v. Posern er det ikke lykkedes at finde. Han havde ifølge ovennævnte Skrivelse været Kaptajn-Lieutenant i Hertug Frederik af Sachsens [Sachsen-Altenburgs] Livkompagni og er muligvis identisk med den Conrad von Posern, der døde 1660 som kursachsisk Oberstlieutenant.)

til at opfylde Kurfyrstens Forlangende og rømme Brandenborg, for, hvis hans Troppers Tilstand tillod det, at vende sig andensteds hen. I Brev af 3. Juni fremsatte Mansfeld derpaa sit Forslag (saavidt ses, foranlediget af Kongens sidste Brev) om at gøre et Tog til Schlesien og forene sig med Bethlen Gabor. Herpaa gav Kongen et imødekommende Svar af 5. Juni, idet han samtidig forlangte en Betænkning om Sagen af sine to Generaler over Kavalleriet og Infanteriet, se næste Brev. Kongens Breve findes i Ausländ. Reg., Mansfelds i T. Kanc. I. A., Indkomne Breve til Christian IV, ordnede efter Afsenderne. Jvf. Opel, II, 518 fl.).

5. Juni 1626.
Til Johan Philip Fuchs. ¹Kongens egenhændige Bemærkninger er en Efterskrift til en Skrivelse fra ham til Fuchs, dateret Wolfenbüttel 5. Juni 1626, i hvilken han opfordrer denne til sammen med Hertug Johan Ernst af Sachsen-Weimar at overveje, om Greven af Mansfelds Forehavende er formaalstjenstligt, og om der kan sendes ham Hjælp dertil, se Brevet af 24. Maj. Begge Generaler tilraadede indtrængende Ekspeditionen i Brev af s. D. (T. Kanc. I. A., Indkomne Breve til Christian IV, ordnede efter Afsenderne, under Johan Ernst).)
Meddelelse om, hvilke Regimenter Greven af Mansfelds Hær muligvis burde forstærkes med. — Geh. Staatsarchiv, München.

Wahn dem Mansfelder etwass folck zugegeben werden solthe, so meine ich, dass Riissen vndt Randtzou Regimendt ²Baade Rieses og Rantzaus Regimenter blev saavelsom Hertug Johan Ernst af Weimars forenede med Ekspeditionskorpset (Opel II, 527). Om Marquard Rantzau se II, 16, Note 11.) darzu dinlich, darbeii dess generali von weiimeren regimendt zu Pherd, der auch mitfolgen muss, woezu er sich Soll erbotthen haben. Lasset miir ewehre meiinung strax wissen, wass euch duncket.

6. Juni 1626.
Til Hertug Johan Albrecht af Meklenborg.
Kongen beretter om Ærkebiskoppen af Bremens upaalidelige Adfærd. Da han, til Trods for givne Løfter, ikke har truffet de nødvendige Forholdsregler til Forsvar, har Kongen set sig nødsaget til at besætte Fæstninger og Pas i Bremen Stift. — Afskrift i Geh. und Haupt-Archiv i Schwerin.

6

s. 82Freundtlicher, vielgeliebter Vetter und Sohn, da es E. L. an allem wolergehen noch wol erginge, so wehre solches mir gantz lieb zuvornehmen, fur meine Person dancke ich dem lieben Got. Hieneben kan ich E. L. nicht bergen, das ich in erfahrung gekommen, wie das allerlei bericht von wegen der heuser im Stifft Bremen, so mit des Niedersachsichen kreises volck besetzt, E. L. sol furgekommen sein, woran aber gantz nichtes ist, dan da ich mich von S. L. des Erzbischoffen hendel hette wollen perturbiren lassen, so hette ich darzu vorlengst grosse Ursache gehabt, von welchen ich nunmer gedencken wil. Da wir zusammen auff dem tagh zu Lawenburgh wahren, werden E. L. sich S. L. voti wol zuerinnern wissen, welches er mit hand und Siegel daselbst confirmirt. ¹Ærkebiskop Johan Frederik havde tiltraadt den lauenborgske Reces af Marts 1625 (I, 409 f. Opel II, 125 ff.), saavelsom den brunsvigske Kredsdagsbeslutning af Maj s. A. (smst. S. 188).) Nichts destoweniger schrieb er dem keiser, was dar geschlossen, darin hette er nicht consentiret, was aber geschehen, darzu wehre er genotigt vnd gezwungen. Wessen allen vngeachtet ich allemahl mit S. L. gutte vetterliche correspondenz gepflogen, S. L. auch nicht sagen kan, das ich mit meinem willen ihm etwas zuwiedern iehmals gethan habe. Da er nun vor etzlichen wochen bei mir zur Rotenburgh wahr, ²Nemlig 8. Febr. (Danske Saml. 2. R. III, 375). Kongen sendte derefter Caspar Schulte til Johan Frederik. Ifølge Schultes Relation (T. Kanc. U. A. Bremen Stift, Akter vedr. det politiske Forhold til Danmark 1622—29) erklærede Ærkebiskoppen, at han var villig til at opfylde sine Forpligtelser i Henhold til den lauenborgske Reces, men at han ikke vilde tiltræde den almindelige evangeliske Konføderation. Hermed menes formodentligt det af Christian IV i Haag indgaaede Forbund med England og Nederlandene (I, 465. Opel II, 338 ff.).) sagte S. L. mir zu, das er das volck, so im Stifft vorhanden, mir wolte zukommen lassen, welchs er aber stracks, da der Manssfelder die stosse bekam, ³Nemlig Nederlaget ved Rosslau d. 15. April 1626.) von einander lauffen liess vnd die Pässe ganz bloss stahn liess.

s. 83Worauf ich ihm stracks geschrieben vnd erinnern lassen, das solches sich also nicht thun liesse, wessen vngeachtet S. L. doch einen weck als den andern ¹Einen weg als den andern ɔ: overalt.) die heuser liess liihr stehn.

Da ich nun sah, das solches diesem kreisse ein gefehrliches werck wahr, Ich auch von vnterschiedlichen ortern gewarnet wart, ich solte mich wol vorsehen, Als habe ich keinen vmbgang haben konnen die heuser vnd passe zu besetzen, Jedoch mir erbotten, das die besetzungen S. L. im geringsten nicht solten molest sein, Sondern S. L. gehorsamb [s]ein vnd alle reverentz erzeigen, doch dass sie dem kreiss mit Eid vnd pflicht vorwand vorpleiben, womit S. L. anfangs friedlich, aber stracks darnach dauon gezogen. ²Christian IV lod 6. Juni Ærkebiskoppens Residensslot Bremervörde og Stiftets Grænsebefæstninger besætte. Johan Frederik begav sig til Eutin, hvorfra han sendte Kejseren Forsikringer om sin Troskab (II, 27 Note 2. Opel III, 36).) Vnd weil der ganzer vorlauff etwas weitleuffig vnd nicht vor diesmahl der noturfft nach kan ausgefuhret werden, So habe ich E. L. vor diesmahl damit nicht graviren wollen, Sondern wil es mit erster gelegenheit nebenst andern sachen mehr, so darzu gehoren, aufsetzen lassen vnd E. L., geliebts Got, zuschicken. Stelle E. L. anheimb, ob sie es deroselben vielgeliebten hern Brudern zuwissen thun wollen, auff das S. L. den grund erfahren mugen, das ubrige sol S. L. doch auch zugeschicket werden. Beuehle E. L. hiemit dem lieben Got vnd vorpleibe allezeit

E. L. getrewer Vetter
vnd Vather

Christian.

Datum Wolffenbüttel den 6. Junii
Anno 1626.

Udskrift: Meinem vielgeliebten Vettern vnd Sohn, Herzogh Hans Albrecht zu handen. ³Ifølge Paaskrift paa Brevet har Hertug Johan Albrecht sendt dette Brev videre til Broderen Hertug Adolf Frederik.)

17. Juni 1626.
Til Markgrev Christian Vilhelm,
Administrator i Magdeburg.
Han bør give Agt paa Forholdene i Magdeburg og om muligt personlig indfinde sig i Byen. — Geh. Staatsarchiv, München.

Freundtlicher, viilgeliibter vetther, Schuager vnd Sohn, E: L: Schreiben sub Dato den 15 Huius ist mihr gesteren zu handen kommen vnd daraus vernommen das, wass in Magdeburch ¹Administrator i Magdeburg Christian Vilhelm var i Oktbr. 1625 traadt i Christian IV.s Tjeneste og havde i April 1626 faaet Udnævnelse til Generallieutenant. Dette Skridt vakte Modstand baade i Stiftet (jvf. I, 448) og Staden Magdeburg, hvor man ønskede at holde sig udenfor Krigen. Stiftet blev i Efteraaret 1625 besat af Wallenstein, medens det lykkedes Byen at indtage en fuldstændig neutral Stilling, skønt baade Wallenstein og Christian Vilhelm bestræbte sig for at vinde den ved forskellige Indrømmelser. Den sidste gjorde i Tiden Marts—Juni 1626 flere forgæves Forsøg paa at faa Adgang til Byen, hvor han havde Flertal blandt Borgerskabet, medens Stemmerne i Raadet var ham imod. (Opel II, 268, 361, 463—69). Maaske hentydes der med Christian IV.s Ytringer til den Frygt, der fra kongelig Side næredes for, at Raadet i Magdeburg skulde give Wallensteins Skibe, som skulde bruges til en Skibbro over Elben, fri Passage (Brev af 2. Juni fra Christian Wilhelm til Fuchs, T. Kanc. U. A. Brandenburg, Breve fra Administrator Christian Vilhelm 1609 — 51).) fohrgelauffen, weichess E: L: wol werden in acht haben vnd dessen itzigen zustandt woll gebrauchen, also das E: L: in der persohn darin kommen könthen, welches dem itzigem wehsendt sehr dinlich sein würde.

Dii gefangen betreffende, Daa E: L: eine wissen, so ahn einem oder anderem orthe verhanden, biin ich mit der ausuexelung friidtlich. Befhele E: L: hiimit Dem Almechtigen vndt verbleibe

E: L: getrewer vetther, Schuager
vndt vather

Christian.

Datum Wulffenbittell den 17 Junij
Anno 1626.

18. August 1626.
Til Markgrev Christian Vilhelm,
Administrator i Magdeburg. ¹Det følgende er Kongens egenhændige Paategning paa og Efterskrift til hans gennem Kancelliet udfærdigede Skrivelse, dateret Wolfenbüttel 18. August 1626, til Administratoren, i hvilken han underretter denne om Nederlaget ved Lutter am Barenberge den foregaaende Dag og opfordrer ham til at komme til sig med Tropper. Kongen kom Slagdagens Aften, 17. Aug., til Wolfenbüttel og blev der til 20. Aug. (Danske Saml. 2 R. III, 378, jvf. Opel II, 567 f., 573). Om Christian Vilhelms militære Operationer se Opel II, 575. )
Faren er, trods Nederlaget, ikke overhængende. Da adskillige Meklenborgere har begaaet mod Kongen fjendtlige Handlinger, skal de skyldige ikke skaanes af Soldatesken. — Geh. Staatsarchiv, München.

De skaad ist so gross nicht, alss man ausgibdt, vndt hoffe mit dem ersten wiiderum so starck zu werden, dass ich dem feiindt kan wiiderstandt thun. Der feiindt hatt zimlich eiingebisset, tillj ist gebliben ²ɔ; faldet.) nehbenst viilen officirer, So dass ich hoffe, dass er(!) so grosse gefhaar nicht haben Soll.

E: L: getrewer vetther,
Schuager vndt Sohn

Christian.

Postscriptum.

Freundtlicher, viilgeliibther vetther, Schuager vndt Sohn, weiil dii Meckelenburgiiske Riitherskab So wngestewm kegen miir sich vermerchen lassen, wohrun[ter] Ein landtraadt mit nahmen hindrich Lewidtzo ³Rimeligvis Hinrich v. Levetzow til Mistorf m. m„ f. 1597, d. 1665 (Danm. Adels Aarb. VII, 315).) der fohrnemster Reedelffiihrer ist, Daa nun von der Soldetescha Etwass in der Eiill ihm zum dispect konthe fohrgenommen werden, Daa Sii skon im dass haus wber den kopffe anstyckethen, wiill ich sii darfuhr defendiren.

s. 86Dar ist eiin haubdtman auff dehm hausse Beudtzenburch mit Nahmen herman Clamar von Mandelsloh, ¹En Clamor v. Mandelsloh nævnes 1617 som Kaptajn i Schönberg.) So von tillj durch Eiinen Sneiider, welchen ich in handen habe, Eiinen briiff ahn dii dennemarckiske Riitterskab hatt abgefertiiget, welchen sich zu bemechtigen alle meiine officirer befleiissigen Sollen, vnd daa sii ihn mechtig werden, zum negstem holsteiinisken ambtman liiffueren.

Daa auch Jemandt lust hatt dess D: Husanj ²A., Indkomne Breve 1627 15. Febr.) giither, So auff vntherskedtlichen örthern ihm furstenthum Meckelenburch gelegen, zu Plunderen lust haben, Soll Solches ihnen Erlaubet sein, Doch das sii andere Erlüge leuthe Skonen. ³Meklenborg blev ilde medhandlet af de kgl. og ikke mindst af Administratorens Tropper; især gik det ud over Beutzenburg Amt og By (Breve fra Hertug Adolf Frederik af 1626 28. Aug., 10. Sept. og 28. Dec., fra Hertug Johan Albrecht af 1626 22. Nov. i T. Kanc. U. A. Mecklenburg; i Pakken: Akter vedr. det politiske Forhold til Danm. 1625 — 99 findes Afskrift af en Supplik af 27. Aug. 1626 fra Beutzenburg By i Anledning af Soldaternes Voldsgerninger.) Datum ut in literis. ⁴Brevet er ifølge Paategning modtaget d. 21. Aug.)

14. Novbr. 1626.
Til Enkekurfyrstinde Hedevig af Sachsen.
Kongen har erobret Hoya og er under Kampen blevet saaret i Armen. Hertugen af Gottorp vil, efter hvad Ægidius v. d. Lancken har meddelt, søge at formaa Kurfyrsten af Sachsen til at mægle Fred. Denne bør snarest muligt tage fat paa Arbejdet herfor, da det gunstige Øjeblik ellers let kan blive forspildt. — Afskrift i Sächsisches Hauptstaatsarchiv, Dresden.

s. 87Freundliche, hertzliebe Schwester, Weil Ich kegenwerttigen Boten alhier für mich gefunden, hab ich nicht vnderlassen können dich mit diesem schreiben zubesuchen.

Ich bin gestern speet alhier widerumb angelangt, sieder dem Ich Martini tag den Tyllischen die Hoya abgejagt, ¹Kongen foretog et Strejftog fra sit Kvarter i Stade og erobrede efter fem Dages Belejring d. 11. Novbr. Slottet og Byen Hoya. Skuddet fik ban d. 8. Novbr. Han vendte derefter tilbage til Stade, hvorefter Hoya blev tilbageerobret af Tilly. (Opel II, 577 f. Danske Saml. 2. R. III, 378).) im welchem huddelwerck ²ɔ: Slagsmaal.) ich einen Skuss in den rechten Arm bekommen, waruon Ich aber, Gottlob, keinen mangel gehabt. Durch selbigen schuss seind viel tausent Lügener geworden, die gar gewiss sagten, ich wehre hartt oder Skussfrey, der Teuffel hole den, der es kan, vnd den, der es zugebrauchen begert.

Egidius von der Lancken ist hier gewesen von wegen des h. v. holstein vnd vorgegeben, sein herr wolte den Churfürsten zu Sachssen darzu disponiren, er solte vns den frieden widerumb einführen. ³Hertug Frederik af Gottorp havde i Oktober sendt sin fornemste Raadgiver Ægidius v. d. Lancken til Christian IV i Stade for at anmode denne om at tage mod Mægling af Kurfyrsten af Sachsen, og ved Erklæring af 27. Okt. havde Kongen taget imod Forslaget (Traktater IV. 44). Kurfyrstinde Hedevig, der forøvrigt ikke troede paa Oprigtigheden af sin Broders Fredsvilje, videresendte straks efter Modtagelsen (d. 7. Decbr.) ovenstaaende Brev til Kurfyrst Johan Georg. Denne havde allerede et Par Dage tidligere henvendt sig til Kejseren angaaende Fredsmæglingen (Opel III, 71 f.).) Da es E L. ⁴ɔ: Ægidius v. d. Lancken.) ernst ist, kan S. L. viel darbey thun, vnd ist die hohe zeit, dass es Seine L. thut, was Sie immer thun können vnd das bey zeitten, dann muglich es soviel wie itzo bey Sr. L. hinfuhro nicht stehen möchte. Der Keyser wirdt von diesem vnwesen wenig gebessert sein, vnd wann der Türcke fortgangk gewinnen, würden wol wenig Fürsten gefunden werden, die viel hülffe thun könten, wann sie schon wolten, denn einer fein nach dem andern mitgenommen werden. Der Allmechtige gebe, dass alles seinem s. 88heiligen nahmen zu lob, preiss vnd ehren gerathen mag, So bleibet alles guth, wessen Allmacht Ich dich hiermit wil beuolen haben vnd verbleibe die zeit meines Lebens

dein getreuer Bruder

Christian.

Datum Staade den 14 Novembris
Anno 1626.

Udskrift: Meiner hertzlieben Schwester der Churfiirstin zu Saxen zu handen.

1626?
Kongens Paategning paa et udateret Brev fra Greven af Thurn. ¹Om denne se II, 103. ,) — R. A., T. Kanc. I. A., Indkomne Breve til Christian IV, ordnede efter Afsenderne.

Hiiruhm soll mit dem Graffuen ²ɔ: Grev Philip Reinhard af Solms, hvem Greven af Thurn i Brevet til Christian IV varmt anbefaler til denne. Det er rimeligst at antage, at Brevet skal dateres til Tiden omkring Greven af Solms’s Tiltrædelse af dansk Tjeneste ved Bestalling som Oberst 11. Marts 1626 (II, 15). 1. April 1627 fik han Bestalling som Statholder i Wolfenbüttel (T. Kane. I. A., Militære Bestallinger og Reverser 1610—59), og endnu i 1628 var han i Kongens Tjeneste (se Breve fra ham af 22. Maj og 9. Okt. smst., Indkomne Breve til Christian IV, ordnede efter Afsenderne).) tractiret werden durch den densken Chanseler Her Christian friis, den Stadthalther franss Randtzou vndt den [tejudtsken ³Ordet er delvis dækket af en Blækklat.) Chanseler Leuyn Marskarck.

19. Januar 1627.
Til Kurfyrst Johan Georg af Sachsen.
Kongen anbefaler Ægidius v. d. Lancken, der drager til Sachsen i Hertug Frederik af Gottorps Ærinde, til Kurfyrsten og opfordrer indtrængende denne til at hjælpe med til at gøre en Ende paa Krigens Ulykker. — Sächsisches Hauptstaatsarchiv, Dresden.

Freundtlicher, viilgelibther vetther, Schuager vndt Bruder, Daa ess E: L: an allem erwunskethem wolergeen Noch wol s. 89erginge, wehre Solches miir herdtzlich liib zu vernehmen, vndt weiill Egiidius von der lancken anitzo von meinem viilgeliibthen vetthern vnd Sohne h: friderich ahn E: L: zu reiissen abgefertiget ist, ¹Se Brevet af 14. Nov. 1626.) habe ich nit wntherlassen können E: L: durch dis Schreiben zu besuchen vndt seiine Persohn, dii ohne dass E: L: genuncksam bekandt, zu Recommendiren, darneben wissen lassen, dass ich ihm meiine gemiidtz meinung dess friidenss halber Endtdecket.

Weiil miir nun genucksam bewust, das E: L: an der Ruin des vatherlandtz kein gefallen tragen, auch woll wissen, wii Schwer es beii der liiben posteritet zu verandtworthen dahmal eins fallen wiirdt, zweiffle derohalben nicht, E: L: werden das itzo brennende fewer Ehe leesken helffen dan weiither einzureissen verstatthen, Ihn betrachtung, das von miir vnd meinen Confœderirten Nichtes begehret ist, dan wass Erlich, Redlich vnd dem Religions friiden totaliter gemeess ist, welches alles E: L: ohne meiine Erinnerung woll werden in acht haaben. Befhele hiimit E: L: dehm Schudtz dess Allerhögsten vndt verbleiibe dii zeiit meiiness lebenss E: L: getrewer vetther, Schuager
vndt Bruder

Christian.

Datum Renderssburch den
19 Janvarij Anno 1627.

Omkr. 20.-22. April 1627.
Om Lønning, Mønstring, Kommandosager og andre militære og finansielle Anliggender. Skrevet med Blyant. — R. A.

Andtwordt auff windelsteins ahnbringen. ²A., Indkomne Breve) en Forespørgsel angaaende de Forholdsregler, der skulde træffes med Hensyn til Garnisonen i Wolfenbüttel. Det følgende er Kongens egenhændige Koncept til Besvarelse af hvert af Forespørgselens Punkter. Wildenstein fik under 13. Dec. 1628 Bestalling som Oberstlieutenant (smst., Militære Bestallinger og Reverser 1610—59).)

1. Dii zuehne Companien von dem holsteinsken ausschus Sollen vnther Einne companie gebracht werden, vndt der s. 90Capitein, So dem Obersten zum diinligsten zu sein geduncket, darbei behalthen.

2. Wahn geldt kommet, soll mit ihnen vhm Recritten gehandeldt werden.

3. Soll beskeidt gegeben werden, wohe all dii beuthe gebliiben, auch alle auffgegebene lehnung. ¹ɔ: Löhnung.) Wii Starck dii Soldadeska ist, dasselbige muss der Oberster wissen, wii starck Sii auff di wacht ziien. Wan Eldt ²(Indk. Breve 22. Apr. 1627, Bilag), betegnes som Kongens Kansler. Jvf. Breve fra ham Juni—Okt. (smst.). Han havde 21. Maj 1625 faaet Bestalling som kgl. Raad (T. Kane. I. A., Militære Bestallinger og Reverser 1610—59) og kaldes da braunschweigsk Vicekansler.) komdt, sollen sii gemunsterit werden.

4. Wan ich Erfhaaren werde, wass Es seii, dass gebawet werden Solthe, so hoch nötich, Soll weither Ordnung geskeen.

5. Wan ich erfhare, wass nötich von Munition, soll solches von Braunsswich geshaffet werden.

NB. Wohe dii Mu: gebliben, so darein wahr, weill kein feiindt dahfohr gewessen.

6. Dii wochendtliche lehnung ist vom zaalcommissario ahngeordnet, der ihm desswegen beskeidt geben kan.

7. vnum et idem est. Ich muss auch wissen, wohe dass korn, gerauthes fii ³ɔ: Vieh.) vndt anderss gebliiben.

8. Nichtes ⁴Nemlig af det til Fæstningen bragte Korn.) soll aussgestatted werden, Es seii auch, wass ess wolle.

9. Dass feldt whmher soll bestellet werden.

10. Wass mihr kan besteldt werden, dass soll geskeen, mit wass fuhrardt ⁵ɔ: Vorrat.) von Saamen verhanden ist.

11. Wehm ich dii festung zu commandiren befhelen wiill, dass Steet bei loen ⁶Oberstlieutenant Johan v. Loo (Lohe), se II, 139.) nit. Ich hab ihn zum Oberster s. 91vndt Pithan ¹D. 15. Dec. 1626 fik Fr. Günther Befaling til at udfærdige en Bestalling for Edvard Pithan som Oberstlieutenant under Oberst Loo i Wolfenbüttel (ovennævnte Pakke).) zum Obersten leuthenandt besteldt vndt itzo den graffuen von Solmss ²Grev Philip Reinhard af Solms fik 1. Apr. 1627 Bestalling som Statholder i Wolfenbüttel (ovennævnte Pakke). I Wildensteins Forespørgsel omtales v. Loo’s Modvilje mod at overlade den øverste Myndighed over Fæstningen til en anden.) zum Stadthalther vndt gedencke nit anderss zu machen, dan ich ess skon befholen habe.

12. Wan geldt ahnkomdt, soll geskeen, wass geskeen kan. Die contributiones gehören mihr.

13. Ein gerichtzskuldtz ist daa, welchen er behalthen kan biss auff weitherem beskeit. ³Wildensteins Svar af 22. Apr. og Kongers Gensvar af 27. s. M. findes i samme Pakke indkomne Breve, se S. 89, Note 2.)

1. Maj 1627.
Til Kurfyrst Johan Georg af Sachsen.
Kongen takker for hans Brev og oversender samtidigt sine Fredsbetingelser med Ønsket om, at Kurfyrstens Bestræbelser for Fred snarligt maa lykkes, inden den fuldstændige Ødelæggelse vinder Overhaand. — Sächsisches Hauptstaatsarchiv, Dresden.

Freundtlicher, viilgelibter vetther, Schuager vndt Bruder, E: L: Schreiben ⁴Af 13. April (se nedenfor).) habe ich von Egiidio von der Lancken emphangen vndt daraus E: L: Sorrigfeltigkeit den werden friiden wiideruhm in fohrigem Stande zu setzen ganss gerne vernommen. Auff das nun E: L: meiine mehnung totaliter mugen vernehmen, So vberskicke ich E: L: hiibei dii puncta nehbenst meinem Schreiben, ⁵Christian IV havde ved et Brev af 4. Marts, overbragt af Ægidius v. d. Lancken, anmodet Kurfyrsten om at overtage Fredsmæglingen (jvf. Brevene af 14. Nov. 1626 og 19. Jan. 1627). Brevet er trykt i „Der kgl. Mayest. zu Dennemarck etc. Declaration Nebenst angehengten Wrkunden . . .“ 1628,) wohrauss Sii erfharen werden, s. 92dass ganss keiine wnbilligkeit gesuchet wiirdt. Ich wunske E: L: von dem Almechtigen, das sii mugen etwas Nudtzliches mit dem forderlichsten verrichten, Ehe dii führ augen Schuebende total Ruin wberhandt nimdt. Zu E: L: trage ich dass vetther Schuager vndt bruderlich vertrawen, Sii werden Ihr eiigen vndt vnser allen Interesse in acht haben. Befhele E: L: hiimit dem Schudtz dess Allerhögsten vndt verbleibe

E: L: getrewer vetther, Schuager
vndt Bruder

Christian.

Datum Staade den 1 Maij
Anno 1627.

1. Maj 1627.
Til Enkekurfyrstinde Hedevig af Sachsen.
Kongen henviser til sine, Kurfyrsten oversendte, Fredsbetin- gelser, som Kejseren ikke vil kunne indvende noget imod, og udtaler Haabet om at kunne naa til en Afgørelse med Ligaen. — Afskrift i Sächsisches Hauptstaatsarchiv, Dresden.

Freundliche, hertzliebe Schwester, dein Schreiben habe ich alhie von Egidio von der Lancken emphangen vnd daraus mit erfrewethen gemüthe deinen guten zustandt vernommen, der Allmechtiger erhalte dich lange dabey. Für meine Person

Diij. Kurfyrsten svarede i Skrivelse af 13. April (T. Kanc. U. A. Sachsen, Breve fra Kurfyrst Johan Georg 1596—1633, trykt smst.) med at opfordre Kongen til nærmere at angive sine Fredsbetingelser. Disse meddeltes derpaa af Christian IV under 30. April med vedføjet Kancelliskrivelse af s. D. (smst. Eij — iij) og ovenstaaende Haandbrev. Betingelserne gik bl. a. ud paa, at begge Parter indenfor en vis Frist skulde føre deres Hære ud af den nedersachsiske Kreds og aftakke dem, og at Stifterne skulde forblive ved den augsburgske Konfession. Kongens Forslag blev af Johan Georg videresendt til Kejseren, som inden Afgørelsen vilde forhandle med nogle af Kurfyrsterne, og Sagen stod derefter hen til Juli, da hele Situationen forandredes ved Tillys Overgang over Elben og hans og Wallensteins paafølgende Besættelse af Hertugdømmerne (Traktater IV, 45 f.).

s. 93dancke ich billich dem lieben Gott, derselbige helffe hinfuro mit genaden.

Dess Fridens halber habe ich S. L. den Churfürst meinem Brudern meine gentzliche meinung zugeskicket, ¹Se ovenstaaende Brev af s. D. til Kurfyrst Johan Georg.) woraus er erfahren wirdt, dass ich nichtes vnbilligs begere, vnd da es dem Keysser ernst ist Fried zu machen, ehe es gantz vber ein hauffen gehet, So hat er kegen meine vberskicthe puncta nichtes einzuwenden. Mir düncket, dass der Beyer Fürst mehr Keysser agirt dann der Keyser selbst. Der Keyser nehme seinen Nahmen nur davon vnd lasse mich mit der Liga nur ricken, So will ich sehen, wie ich mit sie zu rechte komme. Befehle dich hiemit den lieben Gott vnnd verbleibe die zeit meines Lebens dein getrewer Bruder

Christian.

Datum Staade den 1. Maij
Anno 1627.

Udskrift: An die Churfürstliche wittwe zu Lichtenburgk.

7. Juli 1627.
Til Feldmarskalken. ²August (T. Kanc. I. A., Militære Bestallinger og Reverser 1610—59).)
Om Hvervning af Grevens Kompagni og om Forholdsregler til at afværge Fjendens Fremrykning. — Wien Haus-, Hof- und Staatsarchiv.

Ich wberskicke euch hiibei das begerthe Patent ahn alle officirer zu Pherdt des graffuen companie ³Er maaske Greven af Thurns Livkompagni, som denne omtaler i et Brev af 10. August (T. Kanc. I. A., Indkomne Breve til Chr. IV, ordnede efter Afsenderne).) zu fer miren.

s. 94Man wiil sagen, der feindt wende sich naher Lybeck Eiin theill meiinen, er habe skon kuartiir genommen in dii Lybske dörffer, wohrnach ihr mit fleiiss forsken Sollet vndt mit den holstenisken commissariis reden, ob man ihm daa nit fohrbiigen konthe. Befhele den graffuen hiimit dem liiben godt. Da: kremppe den 7 Julij Anno 1627.

Christian.

Udskrift: Dem Feldtmarskalck zu handen.

Omtr. 5. August 1627.
Til Gunde Lange.
Kongens Efterskrift til en Kancelliskrivelse, dateret Krempe 5. August 1627, til Gunde Lange om at skaffe hans Søster Enkehertuginde Augusta, hvem han har tilladt at logere paa Koldinghus, Vildbrad m. m. — R. A„ Koncepter til Jydske Tegn. (Afskrift.)

Naar min syster vill ud paa jacht, da skall du det bestille. ¹Det er sikkert paa Grund af Krigsbegivenhederne ikke blevet til Virkelighed med Hertuginde Augustas Ophold paa Koldinghus. I Lensregnskabet for 1627—28 omtales Forraad af Proviant, som var samlet med hendes Komme for Øje, og som fandtes der indtil Fjendens Erobring af Koldinghus (i Oktbr. s. A.).)

9. Decbr. 1627.
Ordre angaaende Kirstine Munks Afrejse til København og angaaende, hvilke Ledsagere hun skal tage med sig. — Neuhaus Bymuseum.

Ordinandtz, huorepther folckit sig skall retthe.

Fru kyrsten skal med god leilighed sig til køben: forføie imod den 17 Huius Och med sig taage

s. 951. Riingreffuen ¹Kirstine Munk opholdt sig paa dette Tidspunkt vistnok paa Dalum sammen med Kongen, der Dagen efter rejste over Lolland til København. Birket-Smiths Formodning, at hun snart efter ligeledes kom til København og i Følgeskab med Rhingreven, bekræftes af ovenstaaende (Birket-Smith, Leonora Christina I, S. XV). Kongen har altsaa dengang endnu ikke næret nogen Mistanke til Rhingreven, Otto Ludvig af Salm, senere kendt som Kirstine Munks Elsker; jvf. Molbechs Udgave af Brevene I, 308.).

2. Knud wlfeldt.

3. Pross knudtsøn ²Sekretær i D. Kanc., se III, 69.).

4. M: kaain.

5. Dii thuende Jomfruer och den kuiinde, thuende piiger, Marckus Skredder och kyrstens dreng.

6. Ernst skredder ³Hofskrædder Ernst Møller, ogsaa kaldet Ernst Jørgensen (Kjøbenhavns Diplomatarium V, 174 og VI, 168).), myne drenge, fiirbøderen och mit tøy.

7. M: Adolff ⁴Rimeligvis Kongens Sadelmager Christian Adolf (Klædekammerregnsk. over Indtægt og Udgift 1627—28).) med en dreng.

8. En aff sølffuerkammerid och en aff kelderen.

9. Dii thuende ttrummeter, som heer er.

Tiil korssør møder hanss kradtzbørste med en aff Stallen, som skall paa ueien fohrere och vddele wognen.

Den wogen med ded Segerwerck skall med, och huor werckit slaar, skal hand holle stille och mercke steeden, huor at lenssmenden skall laade legge en Stor steen eller laade sette et tree øffuerende.

Actum daalum den 9. De: Anno 1627.

Decbr. 1627 (?)
Ang. Lønning til Rhingreve Otto Ludvig og Anvisning af et Kammer til ham paa Slottet. — Neuhaus Bymuseum.

s. 96Er Riingreffuen ¹Jvf. det foregaaende Brev. Dette Brev tilhører rimeligvis samme Tidspunkt. En Opgørelse over Rhingrevens og Kirstine Munks Ophold i Slutningen af 1627 og Begyndelsen af 1628 dels paa Dalum Kloster, dels paa Københavns Slot, er givet af Birket-Smith i Leonora Christinas Hist. I, S. XIV f.) med nogit aff ded sylckiitøy eller kleede, heer forhanden Er, saoch med 400 eller 500 dl. tiendt er(!), daa skall hand tøyet och pengene bekomme y dag.

Slodtzfogden skall skaffe Riingreffuen et kammer opad trappen offuer børnens ²Nemlig Christian IV.s og Kirstine Munks Børn, af hvilke de fleste i Slutningen af 1627 og Begyndelsen af 1628 opholdt sig paa Københavns Slot (smst. S. 15).) kammer.

18. Febr. 1629.
Til Hertug Vilhelm af Sachsen-Weimar(?) ³Brevet har ingen Udskrift, men er sikkert rettet til den regerende Hertug af Sachsen-Weimar, Vilhelm. Denne havde i Marts 1627 tilbudt at træde i Christian IV.s Tjeneste, en Plan, som dog ikke blev virkeliggjort (se II, 65), hvorimod han baade før og efter kæmpede mod Kejseren, saaledes under Kurfyrsten af Pfalz, Hertug Christian af Brunsvig m. fl. og senere under Gustav Adolf.)
Kreditiv for en kgl. Afsending, som skal berette Hertugen om Tilstanden, da Kongen haaber, at han, tilligemed Rigets andre Fyrster og Stænder, belært af Erfaringen vil blive mere virksom for Guus Sag. — Thüringisches Staatsarchiv, Weimar.

Freundtlicher, liiber vetter, E: L: viil von dissem leiiderlichen zustande ⁴Brevet er skrevet efter Aabningen af Fredsunderhandlingerne i Lübeck (13. Januar). De danske Kommissærer havde indgivet deres Fredsforslag, som 2. Febr. var sendt til Wallenstein, men Underhandlingerne laa herefter stille, og Kongen kendte endnu ikke de kejserlige Betingelser, som først blev overrakt 2. Marts (Traktater IV, 58 ff.).) zu schreiben ist gans vnnötig, aldii weil mir bewust, das derselbe E: L: mehr dan zuuil bekandt. Weiil mir aber di hoffnung noch bleiibet, das wan E: L: s. 97samdt den anderen fiirsten vndt stenden im Reich durch gottes gnad damahleins dii augen eröffnet werden, das sii alssdan ihren statum, der in agone liiget, consideriren werden vndt alssdan etwas mehr, dan biss Dato geskeen, sich kegen godt vndt sein wordt erzeiigen muchten. Habe derohalben briiffzeiigeren, so E: L: bekandt, abgefertiget E: L: zu berichten, wii er ess beii mihr beskaffen findet.

Meiiner person halber sol, ob godt wiil, nimandt zuifflen, dan ich Resoluiret wii ein Christ zu leben vnd sterben, wii ich ess gedencke zu v[era]ndtworthen, da anklager vndt richter eiinerlei sein wiirdt, an welchem ordt ich hoffe execution zu erlangen uber di, so Demas ¹Demas var en af Apostlen Paulus’s Ledsagere, som forlod ham af „Kærlighed til denne Verden“ (2. Timot. 4.).) person so fleisich agiret. Befhele E: L: himit dem liiben godt. Datum kopenhagen den 18 Febru: Anno 1629.

Christian.

1. Oktb. 1629.
Til Ellen Marsvin.
Kongen beretter om Branden paa Kronborg, om Børnenes Flugt derfra til Frederiksborg og om det yngste Barns Daab. Han har ladet hende kalde Dorothea Elisabeth, til stor Utilfredshed for Kirstine Munk, som sikkert i den Anledning vil blive meget umedgørlig. — Neuhaus Bymuseum.

Keere Ellen, der ieg kam Søndag Nat til Roskii[l]d, saa spurde ieg den store wlicke, som uar sked paa Croneborg ²Kronborg brændte Natten mellem den 24. og 25. Septbr. 1629.), huorfor ieg hastede och kam hiid om morgenen ved fiire slett ³D. 27. Septbr. (Danske Saml. V, 69).). Ieg uille strax haffue dragid til Croneborg, menss ieg fandt børnen heer for mig, som uaar heell nappe och kaal derfra ⁴Kongens og Kirstine Munks Børn, af hvilke Anna Kathrine (f. 1618) var den ældste, var flygtet fra Kronborg paa Grund af Branden (se smst.). Nappe ɔ: knebne, næsten blottede for alt. Kaal (eller kal) ɔ: nøgen.), aldt derris tøy bleff y lobbid. Anne ka- s. 98triniss guld haffde en borthe, mens ded kam tilstede ygen aff Sluppelycke. Tyssdagen ¹D. 28. Septbr. (smst.).) derepther kam kyrsten hiid Och begierte strax at uille uyde, huad barnid ²Nemlig Datteren Dorothea Elisabeth, som Christian IV ikke vilde anerkende som sit Barn. Hun var født paa Kronborg d. 1. Septbr. (II, 225) og blev døbt d. 30. Septbr. (Danske Saml. V, 70).) Skulle hedde, om ded for Suaghedtz skiild Skulle udi myn frauerrelsse døbiss, huorpaa ieg suarede, at ded uar tyd nock, naar ieg uille bordt, at lade hinder ded uyde. I gaar kam hun til mig och berettede, at barnid uaar megid suagdt, huad mig siintiss, om man icke skulle lade døbe ded, huortil ieg suarede: Io før io bedre, och at hun strax skulle sende epther hoffpredikanten ³Mag. Christen Jensen.). Sa spurde hun strax, huad ded skulle hedde, huorpaa ieg suarede: Hun skall hedde dorretea och y en hast glemte at sige Eliissbet tiil. Saa gick ieg Strax hen til boriid och skreff M: Christen til, at barnid skulle hedde dorretea Eliisabet. Strax derepther som ieg saad och skreff, kam hun hastig til mig och spurde mig, om barnid Skulle hedde uyer end dorretea. Sa suarede ieg: Jaa Skall hun saa, hun skall hedde dorretea Eliisabet. Sa sagde hun: Ieg habiss icke, at y uyl sa forderffue ded gude barn, ded haffuer Io inted vndt giordt. Skal hun neffniss op epther karren Anderssdatterss barn? ⁴Dorothea Elisabeth f. 1613, d. 1615 (N. Danske Mag. II, 3).) huortill ieg suarede mig inted att haffue tenck paa karren Anderssdatters barn y mange aar, mens dette lod ieg neffne epther myn farmoder och mormoder, hun fyck uel at laade ded bliffue derued. Saa gyck hun da Ilde tilfriidt fra mig Och haffuer siiden ynted uerrid huoss mig. Ieg motte uel uyde, om hun eller nogen, som uys er, kan bylle sig ind, at om keysseren och Bøddelen haffde et naffn, om dy derfor uaar lyge høiit achtid. Ded er uell, at hundedagen haffuer ende, och att ded er ycke mehre heedt. Der er ganske ingen thuiffuel paa, at s. 99Naar hun er gangen y kyrcke, saa faar uy en krii sammen, førend hun Skall uylle ga tilbordtz med børnen, menss ded skall inted gaa hinder an. Børnen, herremenden, børnens opuarter och piigerne maa alle faa mad inde udi Ridderstuen, huorhen hun inted gerne Skall uille laade gaa siine Piiger. Hun haffuer fat en hollandtske piige, som siigiss at uerre heel kunstig och temmelig smuck, kan Skee man maa inted see paa den. Ded siigiss, at hinderss Alriinecken ¹Allrüneken ɔ: Heks, Kælling. Goliat er brugt som ironisk Betegnelse ligesom i V Nr. 397.) med goliiardt uyl fraa hinder. Huad nu skeer, der(!) giffuer oss tyden. Befalendiss dig hermed gud y himmelen. Aff frede: den 1 Octobris Anno 1629. . .

Christian.

Udskrift: Frue Ellen Marsuyn tillhande.

1629?
Optegnelse om en svensk Gesandts Audiens. — R. A.
(Gesanter aff Suerrig sa ded gode haab) ²De indklamrede Ord er skrevet øverst i en Linie for sig.). Gesanter aff Suerrig haffde audiens y gaar, och y dage talede ieg med hannem, sa ded gode haab, hand haffde førend hand kan conventus. Engeland formedelst NB død er mesten bleffuen til inted ³Maaske er Teksten forskrevet og skulde lyde: . . . han kam, conventus i Engeland formedelst NB, ded er mesten bleffuen til inted. — Optegnelsen er ved en Paategning med en senere Haand (vistnok N. M. Petersens) henlagt til Aar 1629. Den er skrevet paa et Stykke Papir, der rimeligvis er en Del af et ældre Brev. Det bærer Rosenkrantzernes Segl i sort Lak og er paategnet „Au Roy“.).

4. Novbr. (?) 1630.
Til Frederik Günther.
Udkast til en Skrivelse til Hertugen af Gottorp angaaende den ved en Oversvømmelse i Svabsted Amt lidte Skade og den af Kongen indførte Øksentold. — R. A.

s. 100Ahn den her: v: holstein.

Weiill etzliche meiner vnthertanen ihm ambthe Suabested durch Stawung etzlicher Seen ihn grossen Skaden gekommen, ihndem das ihnen dass wasser auff den halss gestäawet, vndt anderen leuthen ihm selbigen ambthe mechtigen Skaaden geskeen durch verwarlossung der friiderichstadtske Sleusse, Alss versiiet man sich zu ihm, er werde mihr denselben Skaaden steen ¹Om Oversvømmelsen i Svabsted Amt se Brevet af 17. Dec. 1630 II, 307 ; jvf. R. A., Regeringskanc. i Glückstadt, „Gesammthaus Holstein“ Nr. 8. — Steen (Stehen) ɔ: betale, godtgøre.).

NB. Er hatt eben So wehnich mach[t] newe wasse[r]stawung mihr vnwissendt zu machen, alss ich den zollen habe zu erhöen. Den zollen genisset er mit, Aber den Skaaden gedencket er mihr allein auff den halss zu skiiben ²Kongen havde ved aabent Brev af 26. Sept. 1630 indført en Øksentold i Hertugdømmerne (II, 295). Da Hertugen beklagede sig over den, tilbød Christian IV ham ved Brev af 4. Nov. at oppebære Halvdelen af Tolden (II, 300) og erklærede sig ved Brevet af 17. Dec. villig til at ophæve den (II, 307). Nærværende Brev er muligvis en Tilføjelse til Brevet af 4. Nov.).

Daa ess dem fohrigen Schreiben dess zollen halber kan annectiret werde, So Soll ess geskeen.

Udskrift: frederich giinther zw handen.

20. April 1631.
Til Enkekurfyrstinde Hedevig af Sachsen.
Kongen beder hende fremskynde Prins Christians Hjemkomst, da Tiderne er farlige. — Afskrift i Sächsisches Hauptstaatsarchiv, Dresden.

Freundliche, hertzliebe Schwester. Do es dir noch wol gieng, so wehre solches mir eine grosse Freud zu vernehmen. Für meine person hab ich dem lieben Gott höchlich zu dancken, Derselbe helffe hinfuro mit gnaden vnd gebe vns beiderseits, was vns an Seel vnd Leib dienlich sein kan.

s. 101Dass du schreibest, dass mein Sohn des Churfürsten Ankunfft erwartten würde, das hat seine Wege. Sonsten hoffe ich, du werdest meinem vertrauen nach alles helffen dohin dirigiren, dass mein Sohn erstes tags zu mir komme. Die itzigen leuffte seind zum spatziren nicht gar bequem ¹Prins Christian befandt sig hosKurfyrstindeHedevigpaaLichtenberg (i Sachsen), hvor han siden Midten af Marts afventede Kurfyrst Johan Georgs Komme for at anholde om hans Datter Magdalena Sibyllas Haand. Først d. 24. April indfandt Kurfyrsten sig (Fridericia I, 187 f; jvf. Egenh. Breve II, 324 ff.).). Der Almechtige schaffe alles seinem allerheiligsten Nahmen zu lob, preiss vnd ehren.

Ich liege hier vnd exercire mich mit Schauffeln vnd Spathen ²1630 ff. arbejdede Christian IV paa Udvidelsen af Glückstadt, navnlig paa Jord- og Befæstningsanlæg om den planlagte ny Bydel paa Øen Rethöwel (V. Lorenzen, Christian IV.s Byanlæg S. 346 ff.).), ich will von weiten zusehen, wie es diesen Sommer ablaufft, ob ich von meinen Nachbarn etwas guts lernen kan. Beuele dich hirmit dem lieben Gott vnd verbleibe die Zeit meines lebens

Dein getreuer Bruder

Christian.

Datum Glückstadt den 20. Aprilis
Anno 1631.

Udskrift: An die Churf. Witwe zu Lichtenburgk.

Omtr. 3. Oktbr. 1632.
Kongens Paategning paa et af den engelske Gesandt Robert Sidney, Greve af Leicester, forebragt Forslag af 3. Oktbr. 1632. — R. A., T. Kanc. U. A. England, Akter vedr. det politiske Forhold til Danm. 1631—40.

Propositio

Som den Engelske gesanter proponerede, der hand haffde priuatam Audientiam ³Om Sendelse af Robert Sidney, Greve af Leicester, som overordentlig Gesandt til Danmark se Fridericia I, 207—09. Ifølge).

28. Marts 1633.
Kongens Tilføjelser til Koncept til en Skrivelse til Kejseren angaaende Aabning af Fredsunderhandlinger. — R. A., T. Kanc., Konc. til Ausländ. Reg.

. . . . ¹I det foregaaende takker Kongen Kejseren for dennes imødekommende Svar paa hans Forslag om at begynde Fredsforhandlinger og udbeder sig Oplysning om, paa hvilket Sted og til hvilken Tid Forhandlingerne skal føres. Se Fridericia I, 260.) So ist vnndt gelangt ahn E: Kayss: Maytt: vndt L:d: vnsere freund Ohmbliche bitte, Sie wollen dero bestendige vndt gewierige ²ɔ: samtykkende, imødekommende.) gemuets meinung Vnss mit dem furderlichsten hiervber entdecken, damit wir die vnsere vmb soviell desto schleuniger dazu gnedigst abordnen vnndt informiren können vnndt muegen ≠

Wie nun solches eindzig vndt allein zue dem allgemeinen wohllstandt der gandzen Christenheidt ahngesehen, Allso sedzen wir zu E: Kayss: Maytt: vndt L:d: dass feste vertrawen, Sie werden sich ≠ die ³Foran conditiones har der først staaet: andere, hvilket er rettet til: die.) conditiones Pacis (aber) ⁴aber er tilføjet med en anden Haand (Chr. Thomesen Sehesteds), men ikke medtaget i Indførslen i Ausländ. Reg. Bl. 351.) bedreffende So wyssen wiir vnserss theiilss keiine bessere vndt diinliieher forzuslaagen dan, dass Alless im Römiskem Reiiche ⁵Efter Reiiche har staaet: wiiderum, men det er overstreget.) auff den althen Slaag ⁶Efter „Slaag“ har staaet: „wiiderum Muge gebracht werden“, men det er overstreget.), wie ess vohr dissem Ledtzsten kriige (nach anleittungh dero Reichsconstitwtionen vnd publicirten abschieden gewesen, wiederumb muge gesetzet vndt gebracht werden) ⁷De indklamrede Ord er tilføjede med en anden Haand (Chr. Thomesen Sehesteds).).

hans paa denne Rejse førte Dagbog (D. Magazin 3 R. I, 23 ff.) blev han modtaget i privat Audiens paa Slottet i Rendsborg. Han overrakte Kongen sin skriftlige Proposition, hvorpaa denne lod sige ved Tolken, at han senere vilde læse og besvare den. I Propositionen anmodede den engelske Konge om Christian IV.s Raad og Bistand i den vanskelige udenrigspolitiske Situation, saaledes at hans Svoger og Søster, Kurfyrsteparret af Pfalz, kunde genvinde deres Lande.

s. 103hierin nach wie vor guetwillig vnndt gewierig erfinden lassen ... Datum auff vnserm Koniglichen Schloss zu friederichsburg den 28 Martij Anno 1633.

Von dissem Skreiben Soll den anderen auch Copia zugeskickett werden ¹Foran denne Tilføjelse har staaet: „disses soll den andern“, men det er overstreget.).

In dii deudtske Chanseleij ²Er paategnet paa Bagsiden.).

Omtr. 6. Decbr. 1633.
Til Rentemestrene.
Kongens Paategning paa Missive af 6. Decbr. 1633 til Rentemestrene angaaende Levering af Materiale til Sadelmageren paa Frederiksborg. — R. A., Missiver til Rentemestrene.

Sadelmageren Paa frederixborrig ³Anders Døring (ell. Dyring), se III Nr. 213. Korduan er fint Læder af Gedeskind.) skall forskaffis kardeuan, fløiiell och anden Nodturfft till thuende Sadeler, som hand med det første forferdige skall.

20. Juli 1636.
Til Christian Pentz.
Kongens Svar paa Kejserens gennem Pentz overbragte Forslag om en nærmere Alliance, for hvilket han udtaler sin Taknemmelighed og sin Vilje til et fortsat godt Forhold. Han kan dog, af Hensyn til sine Naboer og Forbundsfæller, specielt Sverige, ikke gaa ind paa en saadan, men maa fastholde sit hidtil hævdede Standpunkt. Han beklager, at de under hans Mægling førte Underhandlinger er bragt til Standsning af Kurfyrsten af Sachsen. R. A., Regeringskanc. i Glückstadt, „Elbstrohm“ Nr. 5, Undernr. 142.

Ich habe dasienige, was I: kei: M: vndt L: Einer naher coniunction halber durch deine Person suchen lassen ⁴Chr. Pentz var sammen med Gottlieb v. Hagen i Jan. blevet sendt til Dresden og Wien, hvorfra han først kom tilbage i Juni (Fridericia II, 15 og 18). Kejseren var til en vis Grad gaaet ind paa Christian IV.s Mæglingsforslag (jvf. det følgende) ver- s. 104standen. Wii nun I: k: M: vndt L: Iederzeit begiirich nit allein fohriige guthe correspondes zu vntherhalten, Sondern Selbe Io mehr vndt mehr in guthem vertrawen, auffriichtige liibe zu vermehren nichtes ermangelen lassen, Als bedancke Ich mich des verspiirthen freundtlichem vertrawen vndt anerbiithen gans hoch vndt freundtlich vnd biin dakegen des Erbiithens Niichtes zu vntherlassen, wordurch I: k: M: vndt L: meine bestendige wngeferbethe kegen Affection bezeuget werden kan.

Souil das heubdtwerck betriifft, das Ich mich auff dii wiirckliiche fordtsetzung der friidens tractation mit solchem Eiiffuer vndt bemiihung wii begehret, Damit man verhoffet den zueck des güldenen friidens wiiderum zu Erreiichen, vbernemmen Solthe, wordurch man in grosse weiitleufftigkeit miit den benachbarthen vndt Bundtzgenossen gerathen konthe, Solches ist ein hochbedenckeliges werck, zumahlen weiil man mit der kron Sueden nit allein etzliiche hunderdt Meiil grendzett, Sondern auch solcher Nachbarskafft halber gewisse Pacta vndt fædera verhanden, Alsso das man gewiissens halber sich in keine wiiderige tractaten ¹Hermed menes sikkert Tiltrædelse af Pragfreden, jvf. Fridericia 27 f.) einlassen kan. Aldiiweil aber Ich beii den deudtsken kriigen theiils wegen der Nachbarskafft, theiils Eiigener interesse halber Inte[re]ssiret gewessen, Als habe ich der hofnung Bestendigen durchgeenden friiden zu Stiiffthen durch fohrgehabthe tractaten beii mir nichtes erwiinden lassen. Bethauret mich aber nit wehnich, das Ich den zueck nit Erreichen können, Nachdem Chur saxens L: aus mangel Nötiger Reethe bewuste friidenss

Brev), men søgte desuden at formaa ham til at opgive sin Neutralitet og at indgaa et nærmere, mod Sverige rettet Forbund, og Pentz instrueredes af Kejseren til efter sin Hjemkomst til Danmark at fremlægge disse Planer for Kongen. Denne afviste, som det ses af ovenstaaende, foreløbig Forslaget, men stillede sig allerede i August—Septbr. mere imødekommende, se Fridericia II, 17 ff., 27 f., 29 f. Jvf. Egh. Breve IV Nr. 80 og 86.

s. 105tractaten abermal in Stecken gebracht ¹Kurfyrst Johan Georg havde i Skrivelse af 29. Maj 1636 som Svar paa Christian IV.s Opfordring til ham til at deltage i Mæglingen undskyldt sig med, at hans Raader var optagne af Kurfyrstedagen i Regensburg (T. Kanc. U. A. Sachsen, Breve fra Johan Georg I 1634—37).), vndt kan nit absehen, wii ich fohrige Intention anders, wii bishero geskeen, Erreichen, viil wehniger mich Erkleeren kan, Sondern muss, biis Ich I: k: M: vndt L: wiiderwertigen obstinates gemiithe in eontinuirung des kriiges Informiret, dii engere coniunction verskiiben.

Vnther dissem aber versiichere ich I: k: M: vndt L: aller getrewer Nachbarlicher Affection vndt verhoffen, I: k: M: vndt L: werden hiirunther mich nit verdencken, Noch deswegen in Miir Eynigen zueiiffuel setzen, Sondern siich versiicheren, das ich alles das, was Immer thunlich Ist, I: k: M: vndt L: thun vndt leiisten wiill.

Rendersburch haus den 20 Iulij
Anno 1636.

Christian.

Udskrift: A: M: M: gubernör.

27. Juli 1636.
Til Kurfyrst Johan Georg af Sachsen.
Da Kurfyrsten har bragt i Erfaring, at Christian IV har Planer om et Ægteskab mellem Hertug Frederik, Ærkebiskop af Bremen, og Dronningen af Sverige, erklærer Kongen, at der virkelig er sket Henvendelse herom til Oxenstierna, men at han ikke, af Hensyn til et saa usikkert Forehavende, vil unde Sverige at faa fast Fod i Tyskland. Hvis Kurfyrsten genoptager Fredsunderhandlingerne, vil den svenske Regering rimeligvis stille sig mere imødekommende end Oxenstierna. — Sächsisches Hauptstaatsarchiv, Dresden.

Freundtlicher, viilgeliibther vetter, Schuager, bruder vndt gefatter. Da ess E: L: an leibes gesundtheit vndt allem wolergeen noch wol erginge, So wehre solches miir gans s. 106liib vndt angenem zu vernemmen. Hiineben kan ich E: L: freundt vetter Schuager vndt bruderlich nit bergen, Das Ich von meinen diiner H: Christian Pendtzen ¹Om Chr. Pentz’s Sendelse til Kurfyrsten af Sachsen og Kejseren Jan.—Juni 1636 se det foregaaende Brev.) verstanden, Das E: L: sich kegen im haben vernemmen lassen, Sii wehren in erfahrung gekommen, das ich eiine heuradt zuisken der lunge könniginne in Sueden vndt meiinem Sohne H: friderich, den itzigen Biiskop zu brehmen, zu stifften im wercke wehre. So ist es nit ohne, das desswegen beii dem Chanseler Oxenstern in geheim erwehnung geskeen ²Se IV, 34 med Note 3. Ifølge Beretning af den franske Gesandt St. Chaumont havde denne benyttet Ægteskabsplanen til at vække Uvilje mod Christian IV hos Kejseren og Kurfyrst Johan Georg for derved at hindre den danske Fredsmægling (Fridericia II, 25).). Das ich aber desswegen, So auff Suachen fiissen steed vndt zu vermuthen, das es nihmals auff gesunden fiissen zu Steen komdt, der kron Sueden Eiinen fasten fus in deudtzlandt giinnen solthe, das haben sich E: L: gewislich nit Einzubilden, Aldiiweil dii kron Dennemarck der kron Sueden Niimal Eiinen fus breiidt in der Ostsee gestendich gewessen. Das man ein zeiitlanck zugesehen, das dariinnen aller handt exes begangen, Solches ist gediildet, weiil man sich in anderer leuthe hendel nit miisken wollen. Meiine meiinung Ist, Souern dii friidens tractaten aff zeiithen E: L: Reassumiret werden, dii kron Sueden wiirdt sich besser, dan der Chanseler Oxenstern, mugelich aus Eiigener capritzii, gethan, Erkleeren ³Christian IV arbejdede efter Pragfreden (1635) for at stifte Fred Mellem Sverige og dets Fjender i Tyskland (Fridericia II, 15—24). Chr. Pentz sendtes som ovenfor anført til Dresden og Wien, og det lykkedes at formaa Kejseren til at antage Christian IV.s Mægling og til at befuldmægtige Kurfyrsten af Sachsen til paa Kejserens Vegne at forhandle med Sverige om Fred (i April 1636). Der kom dog intet Resultat ud af disse Fredsbestræbelser. I Sverige havde ganske vist en Tilbøjelighed til at gøre Indrømmelser begyndt at gøre sig gældende, men denne standsedes, efter at Oxenstierna i Juli var vendt tilbage til Sverige, Kejseren var lidet tilbøjelig til at). Befhele s. 107E: L: hiimit Dem skudtz des Allerhogsten vndt verbleiibe deroselben

getrewer freundt, vetth[e]r, Schuager, Bruder
vndt gefatther

Christian.

Gliickstadt den 27 Iulij
Anno 1636.

26. Novbr. 1636.
Til Jørgen Ahlefeldt.
Han skal lade nogle Strømper og Handsker til Kongen og Børnene forfærdige i Haderslev. — R. A.

Du sollest miir Etzliiche Striimpphe vndt hendsken in hadersleben machen lassen, zue Paar strumpphe fuhr miich vndt zue paar hendtsken, Item fiihre paar Striimpphe fuhr dii kinder ¹Kongens Børn med Vibeke Kruse, Ulrik Christian og Elisabeth Sophie Gyldenløve.) von Siiben vndt führ Iahr.

Friderigsburch den 26 Nouembris
Anno 1636.

Christian.

Udskrift: Jörgen van Anesteldt(!) zu handen.

24. Febr. 1637.
Til Christian Pentz.
Paategning paa en kgl. Ordre, dateret Antvorskov d. 24. Febr. 1637, til Chr. Pentz til at lade Hans Leonhard Klein ²Klein var Christian IV.s Afsending ved Kurfyrstedagen i Regensburg, se Fridericia II, 29 og 33.) tilsende

gaa ind paa Christian IV.s Fordringer, og Kurfyrsten, som paa dette Tidspunkt var optaget af at bekæmpe de i Sachsen staaende svenske Tropper, besvarede Kongens Forslag med en Opfordring til sammen med den nedersachsiske Kreds at ruste sig mod den fælles Fjende (Breve af 29. Maj, 21. Juni og 5. Juli i T. Kanc. U. A. Sachsen, Breve fra Johan Georg I 1634—37 ; den sachsiske Gesandt W. H. Baudissins Memorial u. D. [Juli 1636] smst., Akter vedr. det politiske Forhold til Danmark 1634 — 47; jvf. det foregaaende Brev af 20. Juli).

s. 108vedlagte Pakke Breve og tilstille 900 Rdl. — R. A., Regeringskan- celliet i Glückstadt, „Elbstrohm“ Nr. 5, Undernr. 148.

So balde Ich zustelle komme, So Sollen dii 900 daler wyderum Erleget werden.

3. Maj 1637.
Der skal indsendes en Afskrift af medfølgende Bilag. — R. A.

Hiiuon Ist keyne Copia, vndt mus Erstes tages daruon Eiine Eingeskycket werden ¹Denne Optegnelse fandtes blandt Hertugdømmernes Landdags- akter for 1637. Det Aktstykke, hvortil der sigtes, er rimeligvis Kongens og Hertugens Resolution af 27. April 1637 paa Stændernes Besværinger.).

Hadersleben den 3 Maj
Anno 1637.

Christian.

Omtr. 1. Juni 1637.
Kongens Paategning paa Renteskriver Jørgen Carstensens Regning for Varer, leverede af Børnehuset. — R. A. Afregninger III 12 (Jørgen Carstensen).

Renthemeisteren skall denne Seddell besee først och vnderskriffue ²Regningen er udateret. Efter Kongens Paategning følger en Erklæring af 1. Juni 1637 af Kancellisekretær Jørgen Rosenkrantz, ifølge hvilken Beløbet, 500 Rdlr. og 5 Sk., indtil videre skal afkortes Jørgen Carstensen i hans Tilgodehavende, fordi Regningen ikke efter Kongens Befaling er underskrevet af Rentemestrene. Ifølge en senere Paategning er Beløbet indført i Jørgen Carstensens Afregning, dat. Septbr. 1668, og godtgjort ham.).

25. August 1637.
Til Korfits Ulfeldt.
Ordrer angaaende Silke, som skal forarbejdes og farves paa Børnehuset, Garn, der skal sendes til Holland for at væves, og en Sekstant, der skal støbes om. Forleningsbreve for Niels Krabbe og Christen Bülow medsendes. Emdrup Sluse skal repareres. En Stendæmning ved Vejen ad Roskilde til skal gøres færdig. Et af Johan Braem leveret Parti Krydderi og Konfekt skal opbevares paa Slottet. Der skal sendes Proviant og Skibe til Glückstadt. Kongen vil ikke afskaffe Elbtolden. Der er Strid i Hamborg mellem Magistraten og de fremmede. Et Brev til Kongen af Polen angaaende toldfri Gennemfart i Sundet vedlægges. — R. A.

Wdaff dyn skriiffuelsse fornemmer Ieg, att den Sylcky er ankommen, Ieg sende derhen, och att densamme Er foruarid pa Slottiid. Ded uyl haffuis y acht med samme Sylcky, at den Eptherhanden bliiffuer Brered(!), som ded siig bør, saatt den kan y børnehussiid forarbeiidis. Ded priisgarn ¹Garn, der er taget som Prise? eller prys (prysk) = preussisk?) skall forskyckis henad holland Och der weffuis y lerryd och sendis wbleegiid tiilbage Igen.

Den Sextant kan M: Felix ²Om Metalstøber Felix Fuchs se III, 111. Han var død 1639 (Kjøbenhavns Diplomatarium III, 79 f). Paa Rentemesterregnskabet 1639/40 F. 117 er opført en Udbetaling paa 150 Rdl. til Alexander Trægaard for at forfærdige en Sekstant til Kongens eget Behov.) støbe om Igen, mens den uyll dog hammeris, Om den skall styckis och fliies tiil gaffns, Skulle man End lade gørre Ett egiid Skuur dertiil med En Esse udi. Iohan Bliicher ³Forstander paa Børnehuset.) kan forløffuis att drage herud och lede siine penge op, som vden thuiffel ycke erre mange.

Der skal faaruys saa megiid sylkii Staalgra tiil att gørre Ett støcke fløiiel aff y børnehussid med sma hiierter, aff huilckid munster der Er allerede giordt vndersketlige Støcker. Dy forlehningsbreffue paa Niiels krabbe och Christian Bulow haffuer du herhuos att Emphange ⁴Forleningsbrev udstedtes under 24. August for Niels Krabbe paa Halmstadgaard og for Christen Bülow paa Laholm.). Emmendopper s. 110Slusse ¹Om Emdrup Sluse se Hist. Meddel, om København 2. R. III, 484.) skall Repareris, saatt den kan haffue bestand. At densamme sauel som andre saa hastiig forgaar, ded wulder, att dy gørris aff wundt tømmer. Den stendam henad Roskii[l]d, som saa lenge haffuer uerrid y gerre, Skall Niiels trolle Engang laade gørre ferdig, Saaoch laade broelegge ded tømmer ymellom huer faag, som ligger lang weiien ued den uey henad Roskiild ²Hermed menes rimeligvis den opdæmmede Vej ved Langvadsdam (ɔ: Damhussøen). Jvf. O. Nielsen, Kjøbenhavns Hist. IV, 134 f., 404 f., Sjæll. Tegn. 10. Marts 1638, F. 283 og Hist. Meddel, om København 2. R. III, 318 f. — Y gerre ɔ: under Forberedelse.).

Der er En stor party Spedtzerii och konfeckt bestiildt huos Iohan Braam, som Er ankommen y køben:, huilckid aff Essayas fleiisker skall annammis Och kuytheris, dog foruaris oppe paa Slottid.

Ieg fornemmer Endnu Inted tiil den Prouyandt, der skulle komme hiid, Den heer Er, uyl inted strecke langdt. Att købe megiid heer, ded uyl pungen inted taale. Du skaldt taale med Riigens Admirall, att der skall forskyckis thuende aff Orloff skyben hiid med 4 gaaleiier Och dy thuende Smacker, huoraff den Ene er heer, hiid Paa Elffuen med En, som kan commandere dysamme med dy skiib, som bliiffuer heer. Der skall Ingen y wynther aff Orloff skyben holde siig op vnder Norrie, ty dy, som ligger heer, kan komme saa tylig henad Norrie, som behoff gørris.

Ded uyl haffuis y acht, att affregningen Paa folcken, som kommer hiid, tilstillis hannem, som skall commandere, paded man kan uerre uys paa, huad dy haffuer att kreffue. Y morgen Er den keysserlige concession offuer tollen heer paa Elffuen expirerit, gud giiffue, huorledis uy forliigis derom. Ieg skaffer inted denne aff, førend dy hamborger skaffer derris tolle aff, huorpaa dy ingen keysserlige concens s. 111haffuer, Som skall komme dem Suurer an End mig ¹Christian IV havde under 13. Juli 1633 opnaaet et kejserligt Privilegium paa Elbtolden, gældende for fire Aar, og vedblev ogsaa efter Privilegiets Udløb at opkræve Tolden. I Slutningen af August 1637 sendtes Chr. Pentz og Fr. Günther som Gesandter til Wien for at opnaa Privilegiets Fornyelse, hvilket dog ikke lykkedes. (Fridericia S. 33—48). Jvf. Brevet af 5. Sept.). Der Er y byen Ett stordt Parlemend ymellom Magistraten och den fremmede Nation, dy y byen wiil, at dii fremmede skall skatte och skylde liige ued ynduaaneren y Staaden, mens dii fremmede uyll Inted forstaa siig dertiil ²Det engelske Købmandssocietet i Hamborg (Merchant Adventurers) havde med Hensyn til Told af Ind- og Udførsel samme Rettigheder som Borgerne, medens de var fritagne for Skat og andre offentlige Byrder. Der herskede megen Uvilje blandt Borgerskabet over de fremmedes privilegerede Stilling (American Hist. Review IX, 271 f.).). Dy haffuer uell tydt uerrid pa weiie, att dy uylle drage derfraa, mens ded haffuer Ingentyd uerrid saa Neer, vden thuiffuell Eptherdi tyden, som dy haffuer contraherit udi, nu er vde.

Vale. Aff Glykxborg den 25 Augustj Anno 1637.

Christian.

Der findis ochsaa her huos Ett Breff tiil konningen y Pohlen, Som Er suar paa ded, att hand begehrede, att hans skiib motte gaa tolfrii ygennom Sundid, huilckiid med tilfallende leiilighed kan sendis hen tiil dandtzig. Och paded tollerne y Sundid kan uyde, huad Suarid Er, daa sendis copien deraff der huos.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wllefeldt tiill hande.

1. Septbr. 1637.
Til Korfits Ulfeldt.
Hans Steenwinkel skal sendes til Flækkerø for at syne Fæstningsværkerne. Kongen er utilfreds med den derværende hol s. 112landske Bygmester, hvorfor en anden skal udføre det paatænkte Arbejde. — R. A.

Du skaldt forskycke M: Hans Stenuynckell med En aff Iachterne hennad fleckerøen, Att hand sammestedtz skall besehe der paa Skandtzen, huorledis dy Buer Skall slaas offuer fraa den høiie muhr henad klyppen ¹Om Opførelsen af Fæstningsværkerne paa Flækkerøen 1635 ff. se III, 390, Note 1 og Breve i Norske Rigsregistranter, VII efter Registret (under Christiansø). Muren omtales i Breve til Lensmanden Palle Rosenkrantz af 7. Juni og 17. August 1637, smst. S. 348 og 355.. Och Endog Ieg tydt och offte haffuer laadiid den hollender ²Nemlig Bygmester Gisbert Schwitt af Delft, med hvem Kongen havde akkorderet om Arbejdet paa Fæstningen paa Christiansø, se Brev af 6. Juli 1635 smst. S. 83.), som der waar, derom wyde min mehning, Saa kunde ieg dog Ingen weii komme med hannem, Huorfor Ieg Saa heldtz, at man kunde faa En anden dertiill, och sender Ieg herhuos affridtzen aff lensmandens lossomenthe y samme Skandtze, Saoch affridtzningen vngeferlig aff Buerne. Naar hand kommer hen paa pladtzen, Saa mercker hand well, huad meningen Er derpaa. Vale.

Glyckxborg den 1. Septem. Anno 1637.

Christian.

Udskrift: StadtholderenH: Corfiidtz wllefeldt tiil hande.

Omtr. 4. Septbr. 1637.
Til Rentemestrene.
Kongens Paategning paa Missive til Rentemestrene af 4. Septbr. 1637 ³Missivet indeholder en Befaling til at akkordere med Jacob Madsen om at modtage Korn som Betaling for en Del af den Leverance, han har ydet. Jvf. IV Nr. 199.) om Udbetaling af Penge til Borgmester paa Christianshavn Jacob Madsen. — R. A., Missiver til Rentemestrene.

Jacob Madtzøn haffuer heer Emphangid 1000 dl.

5. Septbr. 1637.
Til Korfits Ulfeldt.
Kongen har beordret et Antal Skibe til Glückstadt for at holde Hamborgerne i Ave og bevare Freden paa Søen. I Hamborg er der Uenighed mellem Borgmester og Raad og Borgerskabet angaaende Hævdelsen af Højheden over Elben. Der er sluttet Overenskomst med det engelske Kompagni i Hamborg om Tolden. Forskellige Ordrer angaaende Klokkestolen til den store Klokke paa Kronborg. Krigsudsigterne tegner ikke gunstigt for Svenskerne, som burde have sluttet Fred i Tide. Hvis den svenske Enkedronning vil tage sin Tilflugt til sin Broder, Kurfyrsten af Brandenborg, vil hun sikkert blive skuffet. Hamborgerne overvejer endnu deres Svar paa Marquard Rantzaus Skrivelse. — R. A.

Wdaff dyn Syste skriiffuelsse fornemmer Ieg dig inted at haffue bekommen myn Skriiffuelsse om dy skiib, som med ded første siig heer pa Elffuen skulle Indstille ¹Se Brevet af 25. Aug.), Paded dy, som nu wde erre, kan komme hiiem ygen, Aldenstund Ieg, gud werre loffuid, haffuer bracht ded saa wiidt, att ieg Nocksom med dy, Som hiid y samme skriiffuelsse commandent Erre, achter att holde tucht pa dy Erliige hamborger, Saoch pa forarid at holde Søen Reiin med, Indtil der kan komme andere fraa københaffuen. Dy udi hamborg Riider Nu y thu habe. Borgemeiister och Raad staar paa derris Priuilegium, dy haffuer Erlangid, Den gemene mand siiger, att dy haffuer bedre aff at giiffue toll end att Hasardere skiib och godtz, den høiihed, derris herrer søger offuer Elffuen, deraff haffuer dy inted gaadt aff ²Om Striden om Elbtolden se samme Brev. Om det i disse Aar herskende Modsætningsforhold mellem Magistrat og Borgerskab i Hamborg jvf. Gallois, Gesch. d. Stadt H. I, 428—88.).

Med ded Engelske companj y hamborg er Accorderit om En wiis Summa penning att giiffue for tollen, Och att dy y steeden for pengen skall leffuere heer saa mange støcker Packlacken, Som man kan giiffue holmmens folck och andre s. 114y bethaling ¹Den med det engelske Købmandssocietet i Hamborg nogle Dage senere (11. Septbr.) sluttede Overenskomst gik ud paa, at der af de londonske, med Klæde ladede Skibe skulde betales til Kongen 800 Rdl. af det første, 600 af det næste og saaledes videre skiftevis; Skibene fra Hull, som var mindre, skulde paa samme Maade betale 200 og 150 Rdl. (T. Kanc. U. A. England, Akter vedr. det politiske Forhold til Danm. 1631-40).). Paa M: hans Stenuynckell och M: Andressis affriidtzninger ²Jvf. Brevet af 1. Sept. Andres er Smeden paa Bremerholm Anders Bentzwinger.) haffuer Ieg tegnid myn mening. At M: hans Ohnemøller inted tømmer kan fynde til den klockestoll ³Om den store Klokke med Klokkestol, som blev støbt paa Kronborg, se IV, 46, 115, 118, 150, 199 f. og 361.) vden ded, Som tyl Lyndormens Reparation forordnid Er, ded kommer mig Spansk ⁴d. v. s. urimeligt, forvirret.) for. Ty lofftiid, som klockestolen kommer att staa paa, skal werre aff fyrre tømmer, Som kommer paa wnderslag att liigge, saat derpaa kan settis sa stor En tynge, som man begehrer, y sønderlighed naar vnderslaagen begindis fra vnden op, Som ieg haffuer uyst M: hans Sneddecker ⁵ɔ: Hans Barchmann.) pa Groneborg.

8

Naar nu ded Egii tømmer, som hand uylle legge lofftiid med, brugis tiil klockestolen, daa mehner Ieg, at hand haffuer tømmer noch tiil En klockestoll. Dog kan ded med samme klockestoll uel haffue En anstand, Indtil gud uyl, Ieg kommer tilstede. Mens vnderslaagen med lofftiid, som klockestolen kommer att staa paa, skall leggis, Och skall ded Øffuerste lofft leggis saa høiidt, att Regenuandyd kan løbe vd offuer Neederkanthen aff klockeuynduerne.

H: Christian Pens Skriiffuer, att hertug Bernhardt ⁶Bernhard af Weimar, som var i fransk Tjeneste, var trængt over Rhinen, men blev i Aug.— Septbr. standset af den bajerske Feltherre Johann v. Werth og maatte i Oktober atter gaa tilbage.) er gangen tilbage offuer Riin ygen, saat dy Suenske lyden Diuersion aff hannem haffuer at foruenthe. Ieg formener s. 115uyst, att generall Lessele ¹Den svenske Feltmarskal Alexander Lesley (Skotte) havde i Juni deltaget i Banérs Tilbagetog fra Torgau til Pommern, hvor Stillingen var meget vanskelig for Svenskerne. I September befandt han sig i Stockholm for at drøfte Krigssituationen med Oxenstierna. Allerede 19. Sept. fik han Instruks til at genoptage Felttoget i Pommern (Ch. S. Terry, Life of Alexander Leslie, S. 38 f.).) Erlanger huercken folck eller penning y Suerrig, Saat dy skulle Ønske, att dy haffde giiordt friid, dentid dy kunde haffue faat friid. Der uyl nu neppeliigen bliiffue nogiid aff den Store Recompans, dy talede y dy dage om, man skulle giiffue dem, at dy haffde forderffuid tysland. At Enckedronningen y Suerrig ²Enkedronning Maria Eleonora nærede i en Aarrække Planer om at forlade Sverige, se IV, 349 Note 1.) Endeliigen uyl hen tiil Churfursten aff Brandenborg, ded fortryder hiinder uist, ynden stackyd tiid gaar tiil Ende. Hand haffuer Inted tiil siig Sielffuer Och mynder tiil hinder. Dy Erlige ham: haffuer Endnu inted suariid paa generall Maior Randtzous skriiffuelsse ³Raadet i Hamborg anmodede 25. Aug. efter Toldprivilegiets Udløb Kommandanten i Glückstadt Marquard Rantzau om at indstille Toldoppebørslen, hvad denne afslog 26. Aug. med Henvisning til, at Hamborgerne først maatte afskaffe deres nye Toldpaalæg. Raadets fornyede Henvendelse af 21. Sept. blev afslaaet af Rantzau d. 27. Sept. (H. Freudenberger, Hamburgs Streit mit Christian IV, S. 65).), mens gaar fliitig tiil Raadtz deroffuer, huilckid er heell wyseliigen giiordt, Isønderlighed om dy kan hytte paa Ett suar, som man Inted kan Replicere paa, som ieg inted habis att skulle Skee. Vale. Glyckxborg Den 5 Septem: Anno 1637.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wllefeldt tiil hande.

2. Oktbr. 1637.
Til Korfits Ulfeldt.
Skibskaptajn Markus White, som uden lovlig Anledning har skudt efter et svensk Orlogsskib, skal stilles for Retten og, hvis han ikke kan svare for sig, sættes i Blaataarn en Uge. — R. A.

Epthersom denne Gapitein Marckus wiitt ¹Om Markus White se IV, 336 og Lind S. 272.) vdi Sundiid haffuer Skudt Epther ett Suensk Orloff Skiib, saat folckiid derpaa haffuer madt tage flaggen Ind, som dy lod fliie pa toppen, Och sliigdt ingenstedtz brugeliigdt Er att anmode En herris Orlob skiib, Som man leffuer y god tiilstand med, att Stryge syn flaag, Ded ochsaa løber ymod den affskeen, Riigerne Imellom giiordt Er ²Ved den mellem Danmark og Sverige 12. Okt. 1580 i Ulfsbæk afsluttede Traktat (Traktater II, 508, jvf. 503) bestemtes, at svenske Skibe, der bliver nødt til at søge danske Strømme og møder danske Orlogsskibe, skal skyde det svenske Løsen og dermed være fri.), Daa skall samme Capitein Stellis for Retthen Och adspørris, huem hannem sliigdt att gørre befahliid haffuer, Och om hand siig Icke med god maanehr kan defendere, daa skall hand paa Otthe dags tiid losseris y ded Blaa tarn. Vale. Aff Glyckxborg Den 2 8tobris Anno 1637.

Christian.

Dette folck paa Skybid haffuer faat forstreckning aff penning Och kleede, Som wiil haffuis y achtt.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wllefeldt tiil hande.

Januar 1638.
Til Kurfyrst Georg Vilhelm af Brandenborg.
Kreditiv for Kongens Afsendinge Hofmarskalk Christian Ulrik Gyldenløve og Kammersekretær Fr. Günther. — Preussisches Geh. Staatsarchiv i Dahlem, Berlin.

s. 117Freundtlicher, viilgeliibter vetter, Suager, Bruder vndt gefatter, da es E: L: annoch an leiibes vermugenheit vndt anderem wolergeen Nach dehro eiigenem wunsk Noch wol Erginge, So wehre solches miir gans liib vndt angenehm zu vernehmen.

Sonsten verhalthe ich E: L: freundt vetter sueger vndt bruderlich Niit, das ich meinen Hoff Marskalck neben meinem kammer Sekretarium an E: L: in meiine Afferren abgefertiget ¹1638 d. 13. Jan. udstedtes gennem Kancelliet et Kreditiv (Ausländ. Reg. F. 7) for de to Afsendinge og d. 22. Jan. (T. Kanc. U. A. Brandenburg, Akter vedr. Forholdet til Danm. 1626—69) en Instruks. I denne hedder det, at Kurfyrsten har modtaget Kongens Tilbud om at medvirke ved Fredsunderhandlingerne (som er blevet overdraget Georg Vilhelm paa Kurfyrstedagen i Regensburg) paa Betingelse af, at Brandenborgs Aftaler med Sverige skal blive ved Magt. Gesandterne skal derfor udbede sig Besked om, hvad disse gaar ud paa. Kongen vil understøtte Kurfyrstens Successionsret til Pommern i det Haab, at denne vil støtte hans Krav paa Forlængelse af Elbtolden. I sit Svar af 19. Febr. (smst.) takkede Georg Vilhelm for Løftet med Hensyn til Pommern, men erklærede ikke at kunne støtte Kongens Fordring paa Tolden (jvf. Fridericia II, 31 f., 64 f.).) Miit freundt vetther Sueger vndt Bruderliichem gesiinnen, Sii wolle selbiigen meinen diineren Niit allein geheiim Audiens geben vnd ihnen gleiich miir glauben beiimessen, Sondern auch sii mit solcher freundt vetter Suager vndt Bruderlicher Resolution, wii mein feestes vertrawen zu E: L: Steed, Dimittiren. E: L: werder(!) dadurch Sich meiiner persohn versiicheren, das ich Niichtes, was deroselben zu freundt vetther Suager vndt Bruderlichem Contento gereiichen kan, Beii miir werde Erwii[n]den lassen. Befehle E: L: hiemit dem Skudtz des Allerhögsten vndt verbleiibe

Alle zeiit E: L: getrewer vetter,
Suager, bruder vndt gefatther

Christian.

In der festung Christianspriis
den . . . Janua: Anno 1638.

22. Febr. 1638.
Til Korfits Ulfeldt.
Ordrer angaaende Skibet „Rytteren“ og angaaende Levering af Uldlister. Kongen har opsat sin Rejse til København for at bruge Læge. Den polske Affære giver ikke Anledning til Ængstelse. Ordrer angaaende Udrustning af Skibe til Bekæmpelse af Fribytteri og Smugleri i Farvandene ved Fladstrand, Norge og Als. — R. A.

Dyn skriffuelse sub dato den 15 Huius er mig y aftis til hande kommen och deraf contenta forstanden, Huorpa ieg diig inted forholder, Att den stragkølle ¹Stragkølle ɔ: lige Køl. Her ud for samt ud for de i Brevets sidste Halvdel skrevne Ordrer er der sat et Kryds i Marginen.) under Riiteren for lethed skiild kan uerre aff fuur. Dy lyster aff wuld uyl uerre mange tussynd allen, huorpa du skaldt faa Order, Naar gud uyl, ieg kommer tiil steede. Pa mandag først kommendis drager ieg, om gud uyl, henad glyckstad och habis med gudtz hiielp att uerre y samme vgge heer ygen och beginde myn reiise offuer til køben : ²Kongen kom d. 9. Marts fra Holsten til København (Danske Saml. 2 R. III, 387).)

Ieg haffde uel før begiind samme Reiisse, haffde ieg icke saat mig for først at bruge Docteren. For Pohlen ³Angaaende Striden mellem Christian IV og Kongen af Polen 1637—38 om Herredømmet over Østersøen og sidstnævntes Opkrævning af Told ved Danzig se Fridericia II, 51—54.) haffuer ded ingen Nød med gudtz hiielp, Om man gaar den weii, som begiindt er, och tager ingen Snaack derfor.

Der skall strax Riistis en galley ud, som med ded første skal henad flaadstrand u[n]der Iudtlandtz kost och uare sammestedtz pa dynkerckerne, at dy aff samme pladtz inted gør den søefarende mand skaade, som nu en tydlang skeed Er.

Dy fleeste gaaleiier och sma skiib, forhanden Er, skal Rystiis tiil att bruge y Sommer lans Norrie ⁴Kaptajn Adrianssøn beordredes 23. Marts 1638 til at ligge under Norge med Samsons Galej og gaa ad Fladstrand mod Dvnkerkerne indtil tre Uger efter Mikkelsdag (Lind S. 278; jvf. Norske Rigsregistr. VII, 390).) Och der(!) s. 119thuende hen y beldt, ty ded meyste, der skeer, ded skeer aff uorrig(!) Egne. Der skal ochsa en Iacht med 4 eller 5 mand forskyckis henad fyn thuerdt offuer fraa Alssen, huor dy sniiger adskyllig waare offuer uden toll ¹Om Smughandel mellem Fyn og Sønderjylland se L. Maaløe, Assens S. 132.). Paa dy andre skyb, som skal uester pa, Nemblig Lyndormen, dy thu løffuer, Stockfysken, Lammid och gabriiel, uyl ieg gørre anordning, Naar gud uyl, ieg kommer tiilstede.

Vale. Aff Hadersleff den 22. Februarij Anno 1638.

Christian.

Dy Lyster aff wuld uyl halffparten uerre Ett fyngerbredt smaler, End dysse Er, Och skal uys offuerslaag gørris, huad samme lyster kan koste ymod sadanne lyster, bliiffuer Skarren aff wadmel eller gemen kleede.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wllefeldt tiil hande.

13. April 1638.
Til Korfits Ulfeldt.
Instrukser og Pas til Brug for Flaaden er Dagen før sendt ham til Itzeho. Kongen haaber paa et godt Udfald af sit Gesandtskab hos Gallas. I Bremen Stift er der foreløbig Stilstand. — R. A.

Dyn Skriiffuelse sub Dato kolding ²Raadet var forsamlet til Herredag i Kolding. Ulfeldt har ikke underskrevet de af Raadet under 2. og 11. April afgivne Besvarelser af Kongens Proposition (IV, 180 f., Erslev II, 459 ff.).) den 10 Huius Er mig y dag til hande kommen, Huorpaa Ieg diig Inted forholder, att all fornødenhed til floden bade aff Instruction Och Passer y gaar fraa Itzehou erre dig tilskyckid ³Under 11. Apr. 1638 (Sjæll. Reg.) udstedtes der Ordrer og Pas for Skibe, der skulde gaa til Femern, Neustadt, langs Norge og til Island.).

s. 120Myne gesanter, som bleff Sendt hen tiil gallas ¹Da Gallas i Foraaret 1638 vilde skaffe sine Tropper Underhold ved at indkvartere dem i Holsten, traf Christian IV energiske Modforholdsregler, medens det i Kolding forsamlede Rigsraad raadede til Eftergivenhed. Gallas opgav derfor sine Planer, og ved en Overenskomst, sluttet midt i April med Kongens Gesandter Kaj Ahlefeldt og Marquard Rantzau, fritoges Holsten for Indkvartering mod at betale 160 000 Rdlr. Bremen Stift, som samtidigt var blevet belagt med Indkvartering, opnaaede først et Par Maaneder senere Befrielse herfor (Fridericia II, 66 f.; jvf. Egh. Breve IV, 176 f., 181).), Er Inted endnu kommen tilbage ygen, Mens ded hoger mig uell, att hand lader beuage ²Beuage ɔ: bevogte (tysk bewachen). Meningen er, at Gallas ønsker at holde sine Folk borte fra Christian IV.s Hververe.) sytt folck for dennom, som werber for mig til heest och til fodtz.

Wdi ded styfft Brehmen haffuer dy giiordt styllestand, indtil dy Erfahrer, huad for En Resolution myne gesanter faar huos gallas. Ieg habis, att gud y himmelen Skycker well aldting saledis, som ded hans gudommelige Maiestad gefellig Er. Vale. Glyxborch udi glyckstad den 13 Aprilis Anno 1638.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H. Corfiidtz wllefeldt tiil hande.

23. Oktbr. 1638.
Til Korfits Ulfeldt.
Kongen sender sin Genealogi, som skal udhugges paa en Pyramide efter Tegning af Hans Steenwinkel. Kongen har overladt et Parti spansk Uld til Portugiserne, af hvem han havde faaet det. Nogle Skibe med engelske Tropper, lejede af en engelsk Greve til Støtte for Pfalzgreven, er kommet paa Weseren. Greven selv er tilligemed Prins Ruprecht o. fl. taget til Fange af de kejserlige. Svenskerne ligger i Nærheden, men maa sikkert snart trække sig tilbage. — R. A.

Herhuos fyndis udi Ett foder Indpackiid Myn genealogij, Som Ieg med stor wmag haffuer bracht tiil weye, Huilcken s. 121du skaldt tylstille M: hans stenuynckel, att hand dertiil gør ett affriidtz paa En Pyramij, huorpaa densamme kan vdhugges saledis, att man nel kan see och lesse alting ¹I et senere Brev (af 10. Maj .1643) omtales en Genealogi, som skal udhugges paa en Statue (V, 338).). Den catallogus, som fyndis paa dy keysser, och andiid, som man kan haffue vnderretning aff, Skall komme y pettiestalijt aff samme pyramij.

Ieg haffde achtiid att sette samme pyramj paa ded fundament, Som Er lagdt mydt for gangen op tiil Børssen, Mens ieg frychter, att dedsamme er for Ringe dertiil.

Der kam En Party Spansk wuld for nogen tyd syden herfra henad køben:, huilcken ieg nu ygen haffuer offuerladt tiil dy Portugiisser, som ieg den fyck aff, Sauydt som deraff endnu er beholden. Paa wesseren Er otte eller Ny skiib med Engelske Soldater ankommen, Som En Engelske greffue haffuer paa syn Egen pung bracht paa benen, Paldtsgreffuen tiil tyeniste, huilcke numehr er kommen for siildig y laauyd. Mens samme greffue kam tylig nock, aldenstund hand med Priindtz Rubberdt, generall feehrens och andre caualirer Erre fangen førdt tiil keysseren ²Pfalzgrev Karl Ludvigs Tropper, som havde forenet sig med den svenske Hærstyrke i Westfalen, blev d. 17. Oktbr. slaaet af de kejserlige ved Vlotho (ved Weser). Pfalzgrevens Broder Prins Ruprecht, den pfalziske Feltmarskalk Ferentz og Lord William Craven (som havde skænket 30 000 l. til Ekspeditionen) blev taget til Fange (Pufendorf, Commentariorum de rebus Suecicis libri XXVI (1686) S. 330; Dictionary of National Biography, Craven).). Dy suenske ligger disse kuarter numer heel Neer, dog Er ded att formode, att ded uarer Inted lenge, aldenstund dy erre inted rett stercke Och nylligen faat hug aff dy keysserlige ued Bøydtzenborg, saat dy haffuer myst 500 heste ³I sidste Halvdel af 1638 stod den svensk-tyske Hær under Banér i Pommern, medens den kejserlige under Gallas rykkede frem fra Meklenborg. Banérs Hær var en Del svækket, navnlig Rytteriet, af hvilket den største Del paa Grund af Sygdom mellem Hestene ikke var beredent. En Fægtning ved Boitzenburg (i det sydlige Meklenborg) d. 19. Oktbr. var til Fordel for de kejserlige, som tog en Del Fanger. Som Helhed havde Banér dog Overhaanden, og Gallas trak sig tilbage uden at turde indlade sig paa Slag (A. Cronholm, Trettioåriga Kriget I 2, S. 207 ff.; jvf. Pufendorf anf. Skrift, S. 330).). Skyller wor herre mig Engang s. 122wed dem, daa skal ieg inted glemme att besette Radtzeborg, Som er nøggelen tiil disse kuarther. Vale. Aff Glyckxborrig y glyck:

Den 23 Octobris Anno 1638.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wllefeldt tiil hande.

10. Novbr. 1638.
Til Korfits Ulfeldt.
Han skal tale med Johan Braem om et af den nederlandske Resident v. Cracau stillet Forslag angaaende Ordningen af Hvalfangsten ved Spitzbergen og Forhandlingen af Tran. For at skaffe bedre Orden i Hofholdningen paatænker Kongen at ansætte Johan Blücher som Køgemester. Under den stærke Storm er mange Skibe forlist eller har lidt Skade. Hvis de kejserlige Lejdebreve blot var i Orden, vilde Kongen i Tilfælde af fortsat Modstand fra Svenskernes Side give Fredsunderhandlingerne en god Dag. — B. A.

Epthersom den Hollandtske Resident kraakau haffuer verrid heer Och taliid med mig om hualfangid under Spydtzberg ¹Johan Braem havde 1635 som Direktør for det grønlandske Kompagni faaet Monopol paa Hvalfangsten ved Grønland og Spitzbergen (Norske Rigsregistr. IV, 41 og 135), efter at han allerede 1630 paa Spitzbergen havde annekteret en Kyststrækning, som han kaldte Københavns Bay. Det kom herved til Stridigheder med det nordiske nederlandske Kompagni, der ogsaa hævdede at have Ret til Hvalfangst og Fiskeri i disse Egne, og fra Nederlandenes Side klagedes der idelig herover saavelsom over Christian IV.s Sundtoldforhøjelser og Elbtold (Fridericia II, 217 ; Traktater IV, 476 f.; jvf. Egh. Breve IV, 226). Under Forhandlingerne med Nederlandene i Stade afgav Kongen 23. Septbr. 1641 en Resolution, ved hvilken han indvilligede i, at baade Nederlænderne og hans egne Undersaatter maatte drive Fiskeri ved Spitzbergen (Traktater IV, 498).) Och slagen for, at paded der kunde uerre En god s. 123fortroen ymellem Nationerne, Att daa Enhuer bleff y syn Bay och bruchte den, ded beste Skee kunde, Och paded den Ene Ingen forfang giiorde den anden y traanen att forhandle, daa skulle Johan Brahm et consortes bliiffue med derris traan y Østersøen Och paa Elffuen Och wesseren, Som synis practicabile att uerre, Daa ska[l]dtu taale med Iohan Brahm derom och fornemme hans mening derom. Haffde dy kaluenister bleffuen y derris gammel postur, dy haffde slett inted giiordt diisse forslag ¹Af de to religiøse Partier i Nederlandene, Arminianerne og de strenge Kalvinister, var de sidste siden 1618—19 de sejrende, men deres Stilling svækkedes i 1630erne paa Grund af den voksende Indflydelse for Staten Holland og Amsterdam, hvor Arminianerne havde Overvægten (Wenzelburger, Gesch. d. Niederlande II, 949).).

Och eptherdi ded gaar nogiid bragiid tiil med vdspiisningen heer til hoffue, ysønderlighed heer ude, huor altyng Er dyrdt, och man aldrig kan faa at uyde, huad der fattis, førend den samme tyme, man skall haffue ded, Och ded fordi att der Er ingen køgemeister, for huem køckenskriiffueren haffuer nogen frycht, Lensmenden yckeheller achter køckenskriffueren, om dy endskøndt begehrer nogiid aff bønderne y leehnid for penge, Daa haffuer Ieg tencktt pa Iohan Blycher ²Johan Blücher fik Bestalling som Køgemester 24. Apr. 1639. (Meddel, fra Rentekammerarch. 1872, S. 127).), som Er y Børnehussyd, at bruge dertyl, om man ellers kan komme tilrette med hannem Om besoldingen, Huo[r]for du skaldt tale med hannem derom Och fornemme hans mening derom.

Ded haffuer heer uerrid Ett farligdt weer, gud giiffue, att uy spør gode tyding Om myne skyb y Østersøen. Der er skeed saa star (!) skade y Søen y denne Storm, som der icke sked Er y 40 Aar. Der Er bleffuen ³ɔ: gaaet under.) 30 skyb y tessel ⁴ɔ: Texel i Holland, hvorfra mange Skibe gik gennem Sundet.), huoryblandt haffuer uerrid skyb, som epther derris Egen bekendelsse haffde godtz inde for Syu tønder guld.

s. 124Aff dy 160 skyb, som løb syst udaff Sundyd, Saunis der mehre end halffparten, Och, ded mehre er, dy 15, som aff dysamme kam her pa Elfuen, som enda haffde beholdt derris master, ancker och tou, dy uaar saledis kaast aff Søen, att godtziid uaar kommen y En aff syderne, att dy kan inted faa dem Rett pa køllen ygen. Der uaar yblandt samme skyb En dynkercker med 26 støcker, huoryblandt uaar 4 halffue kartauer, med fuuld godtz och haffde 160 mand inde och haffde myst fem Mand, begge master, saoch thuende Ancker uaar borthe.

Der er kommen et skyb ind y Syld med thu Raad støcker, huorpaa Icke Er Ett leffuendis menniske, huylckid pa andre steeder ochsaa Er skeed.

Med frydtz tractationen ¹Om Christian IV.s Virksomhed som Mægler mellem de krigsførende Magter se Fridericia II, 75 ff. Et af Stridspunkterne var Formen for de Lejdebreve til at deltage i Fredsforhandlingerne, som Kejseren skulde udstede til de tyske Fyrster, smst. S. 76 f.) staar ded y forrige terminis, gud gyffue, man haffde dy Saluos Conductos aff keysseren in debita forma. Uylle syden suensken inted fordt, daa uylle ieg laade Pocker och Pestylendtz gørre siig uyder wmag Och bekostning att tractere frydden. Vale. Aff

Glyckxborg y glyckstadt den 10 Nouem: Anno 1638.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wlfeldt tiil hande.

15. Novbr. 1638.
Til Korfits Ulfeldt.
Om Køb og Afhentning af en Skibsladning Skifersten gennem den engelske Agent i Hamborg Avery og om Køb af Zobelskind. Svenskerne tager fejl, naar de tror, at Kongen og Hertug Georg af Brunsvig-Lyneborg har truffet Aftale om gensidig Hjælp. Holmens Kirkes Midler skal ikke bruges til Byens fattige, saa lidt s. 125som Pengene i Blokken paa Slottet. Kongen vil ikke give det ostindiske Kompagni de lovede Penge, før der er Brug derfor. Svenskerne er begyndt at genopføre Warnemünde Skanse. — R. A.

Wdaff dyn skriiffuelse haffuer ieg forstanden dyn mehning Om den Skeffuersten att hente, Huilcken dy[n] mening ieg Approberer. Naar Ieg Erfahrer, huad huer Riiss aff samme Steen koster, och huor mange Riiss skybid kan føre, daa uyl ieg gørre den anordning huoss Mon: Haauerj y hamborrig, att samme skiib kan strax faa syn lading ind, naar hand der kommer. Den vngeryske kyortel er heer ankommen. Købiid pa zaabeleren ¹7. Maj 1639 betaltes der 360 Rdl. for Zobelværk, købt ved Korfits Ulfeldt til Kongens Behov (Rentemesterregnskab 1638—39).) er saa, at man siig deroffuer inted haffuer att grauere. Naar gud uyl, Ieg kommer tilstede, daa skal dy contandt bliiffue betalyd, Huilckiid med gudtz hiielp ieg habis att skulde skee, ded første den ryngiste Aparens er tiil att erlange En Roeliig wiinter. Dy suenske lader dem allerede mercke, att dette defension werck Er dem inted med, vden thuiffuel fordi att dy inted epther derris gode tycke kan Ruinere disse kuarther med Brunsuid(!) och Lyneborg. Dy Erre fuld och faast y den mening, att Ieg och Hertug Iørgen haffuer Accorderit med hynanden, att uy skal secundere hinander, der dog y al sandhed derom Icke bleff taliid Ett Ord ²Hertug Georg af Brunsvig-Lyneborgs Lande var fra Sommeren 1638 truede med Indmarch baade af de kejserlige Tropper og især af den svensk-tyske i Pommern staaende Hær under Banér. Ved et Møde i Glückstadt 1 September mellem ham, Christian IV og Ærkebiskop Frederik af Bremen forhandledes der om Forsvaret af den nedersachsiske Kreds. Hvor vidt Aftalerne gik, er ikke klart, da Efterretningerne er modsigende (Fridericia II, 92 ff., jvf. Pufendorf, Commentariorum de rebus Suecicis libri XXVI, S. 330 og Slange, Christian den Fjerdes Hist. IV, 917). I Oktober førtes der paany Forhandlinger i Glückstadt med Gesandter fra Hertug Georg, som anmodede om Kongens diplomatiske Mellemkomst og om Tilsendelse af en Styrke paa 1 à 2000 Mand. Christian IV lovede (Resolution af 19. Okt., afgivet til Gesandterne, Brev til Georg af 26. Okt.) at anmode begge de krigsførende Magter om Skaansel for de brunsvig-lyneborgske Lande, medens han foreløbig afslog Andragendet om Hjælpetropper og henviste til Sammenkaldelse af en nedersachsisk Kredsdag. (T. Kanc. U. A. Koncepter til Breve og Kancelliekspeditioner vedr. udenlandske Sager, som ikke er indførte i Registranterne 1567—1639). I Løbet af de følgende Uger blev hans Politik imidlertid mere direkte rettet mod Sverige. I et Brev af 23. Nov. til Georg (T. Kanc. smst.) forsikrede han denne om sit Samarbejde til hans Landes Konservation overfor Banérs forestaaende Fremrykning over Elben, og allerede 11. Novbr. havde han sammenkaldt en Del Rigsraader til et Møde i Kolding, hvor Kongen vilde foreslaa at yde Støtte til Kredsdagen og til et nedersachsisk Forsvars- og Neutralitetsforbund, som under de givne Omstændigheder nærmest maatte blive rettet mod Sverige (IV, 198; Erslev II, 495).).

s. 126Den forrad, der Er huos holmens kyrcke, kommer byen inted ued. Naar derom gørris uyder anfoddering, daa skall suaris, Att byens Arme skal vnderhollis aff dy middel, som dy er vnderholdt mange Aar, førend holmens kyrcke uaar in Berum natura ¹Holmens Sogns Fattigvæsen, hvis Midler kom ind gennem Kirkeblokken og Bøsser paa Skibene, var uafhængigt af Byens almindelige Fattigforsørgelse (L. Bobé, Bremerholms Kirke S. 31).). Blocken pa slottid Er lyge saa lydt saat derhen, som den staar, fordi att ded, som derudi samliis, skulle komme byens fattige til beste, som holmens kyrckis Indkomst. Ded er best, at huer betler bliffuer Epther dy gamle Mandater y siit Sogen.

Den Summa penge, ieg loffuede tiil den Ostindianske vdredning, Er diig nocksom bekendt, huilcken ochsa skal uerre tilstede, naar behoff gørris. Mens eptherdi Crapey nylligen haffuer uerrid heer och wedderrad ²ɔ: fraraadet.) att Rüste ud y Aar, Daa seer ieg inted, huortyl ieg skulle nu faa pengen fraa mig ³Om de Penge, Kongen havde lovet det ostindiske Kompagni,. jvf. IV, 175. Roland Crappé, Præsident for det danske Kompagni i Ostindien, var kommet hjem fra Ostindien i Novbr. 1637.).

s. 127Warnemynde skandtze angaendis ¹Warnemünde Skanse var i Marts 1638 blevet erobret fra Svenskerne af de kejserlige, som gik ind paa i Slutningen af Oktober at lade Garnisonen føre bort paa rostockske Skibe og Skansen demolere. Umiddelbart efter blev W. erobret af Svenskerne og Skansen genopført (Fridericia S. 90 f.).) daa haffuer dii suenske aldt begii[n]dt at bigge den ygen Och fodderer Skyttid, som uar y samme ska[n]dtze, aff dy Rostocker, saframdt dy skall ycke stycke byen y Brand med andiid sliigdt mehre. Vale. Aff Glyckxborg y glyckstadt den 15 Nouem: Anno 1638.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wlfeldt tiil hande.

21. Novbr. 1638.
Til Korfits Ulfeldt.
Sagen angaaende Warnemünde Skanse skal opsættes til Forelæggelse for Raadsmødet i Kolding. Banérs Hær er i en slet Tilstand. Om Prisen paa Salpeter og Krudt. De bremiske Gesandter er i Glückstadt, og Pfalzgreven ventes dertil. Forskellige Meddelelser angaaende Salvius, angaaende det forestaaende Rigsraadsmøde og angaaende Bryggerkedlen i det store Bryggers. — R. A.

Dyn skriffuelse sub dato den 14 Huius er mig disse dage til hande kommen Och deraff Contenta forstanden, Huorpa ieg dig inted forholder: Angaende den warnemynder Skandtze ²Herom se det foregaaende Brev. Rigsraadet advarede i en Betænkning af 4. Jan. 1639 mod at foretage videre i Anledning af Warnemünde Skanse (Erslev II, 507).) och dii suenskis underskedtlige Optog, ded uyl ieg spare, indtil gud uyl, att Radiid kommer sammen y kolding. Wiil man gørre nogid, da er ded best paa foraryd. Med Bannirs Armej er ded slett bestyldt ³Se Brevet af 23. Okt., Note 3.), Saat hand inted lenge kan bliiffue der, som hand nu er, Mens maa ga henad hynder Pommeren. Hans ryterii gaar meyst tiil fodtz. For en tre eller fyre ugger syden, dentyd dy keysserlige faaldt s. 128ham ind ued beudtzenborg, da myste hand offuer 2000 Bagaisi heste. Nu for sex dage siiden myste hand sammestedtz En companj til hest och en tiil fodtz.

Ded affridtz pa den flaag, som siist bleff glemdt, den sender ieg nu herhuos. Den Salpeiiter angaendis Daa er den paa den wiis, som ieg fornemmer, alfor diir att røre megid derued, mens er best, att deraff giiffuis tol, huorom herhuos Er giiordt befahling til tolleren y Sundid ¹Ved Missive af 20. Nov. 1638 befaledes det Tolderne i Øresund at tage 14 Rdlr. i Told af hvert Centner raa Salpeter (R. A., Kgl. Missiver til Tolderne ved Øresund 1554—1660). Om Salpetertolden jvf. iøvrigt Fridericia II, 218 f.). Siiden at ieg heer lod mig mercke, att ieg y køben: kunde fa ett zentener krud for 26 daler ²Hermed stemmer den ifølge Rentemesterregnskaberne betalte Pris for Krudt overens.), da haffuer en købmand loffuid mig tussind zentener, huerdt zentener for samme køb.

Hoffpredikanten skal begiffue siig henad hadersleff, gud giffue, att ieg kunde verre der, huilckid inted kan ske, førend denne kreysdag ³Om Kredsdagen, som var udskrevet til 30. Novbr. i Lyneborg, se Fridericia II, 94 f. ; jvf. det foregaaende Brev, Note 2.) haffuer Ende. Man er saa plagiid med fremmid, Sa snardt den Ene drager bordt, sa haffuer ieg en anden paa halssen igen. Dii Bremske gesanter er nu heer, offuermorgen kommer den Elste Paldtzgreffue ⁴Pfalzgrev Karl Ludvig kom til Glückstadt 2. Decbr. for at anmode om Hjælp efter sit Nederlag (Danske Saml. 2 R. III, 387. Jvf. Brevet af 23. Okt.).) med den Engelske gesanther hiid.

Naar radiid nu kommer sammen y kolding, daa er ingen thuiffuel pa, at der uyl fyndis dy, som uyl holde ded derfor, att man inted skal offendere Suensken.

Denne kreiidtzdag er Saluio och hans partii heelhardtymod ⁵Om Raadsmødet i Kolding og Kongens der forelagte Forslag angaaende Samvirken med den nedersachsiske Kreds, Forholdsregler til Forsvar overfor Svenskerne og Bevilling af Skat hertil se IV 198 og 200 ff.; Erslev II, 495—509; Fridericia II, 95—97. Den nedersachsiske Kredsdag, som traadte sammen i Lyneborg i Begyndelsen af Decbr. til Drøftelse af Kredsens Forsvar, var ilde set baade hos Svenskerne og de kejserlige (Slange, Christian den Fjerdes Hist. IV, 920 ff.).), s. 129heer siigis, at Bannyr haffuer laad Opfoddere ¹ɔ: kræve Underkastelse af.) Rostock, och her er faa, som troer Lowhussen ²Lohausen se I, 415. Han var, efter først at have været i dansk og senere i svensk Krigstjeneste, i 1636 gaaet i meklenborgsk Tjeneste. Som Kommandant i Rostock forstod han ved Forhandlinger at skaffe Byen en vis Sikkerhed baade hos de svenske Feltherrer og hos Gallas (Allg. Deutsche Biogr. XIX, 114). Baade Gallas og Banér stod paa dette Tidspunkt i Meklenborg.) ret uell.

Huad saluius disse dage haffuer skreffuid tolleren her tiil, och huad derpa suarid Er, deraff sender ieg dig copiam. Man kan deraff erfahre derris store beskeidenhed. Du skaldt tage ded med dig henad kolding. Ieg haffuer ingen anden proposition sendt Chanseleren pa ded, hand Raadid skall lade uyde, uden ded, som ieg pro tempore haffuer skreffuid hannem tiil.

Riigens Raad tør inted tencke, att den pabøden skaat kan strecke tiil, at ieg kan faa myne forstrackede penge ygen, Och den derforuden skulle kunde strecke tiil att conte[nte]re Soldatesken med tiil Paske. Den heggelede hør, som Anne Iacob Myckelsøns ³Om Anne Jakob Mikkelsens se III, 83 f.) skriffuer om att uerre faat breffuisser med, derom uyl hand inted uyde, mens giiffuer for dig att haffue sagdt, att samme hør skulle bliiffue med En anden sendt epther. Paa den manehr Skulle wogenleiien komme saa megiid att staa, som hørren faast er weerdt.

Vale. Aff Glyckxborg y glyckstadt den 21 Nouem : Anno 1638.

Christian.

Ded som y den Store Briiggerkedel, som syst bleff saatt y ded store briggers, inted med ded kobberhyul kan bringis derud, ded kan lettelygen Øssiis ud med øsser, som dertiil bliiffuer giiordt smuck flaade, huormed man kan s. 130øsse Loen ¹Lov ɔ: Vand til Brygning.) eller wrthen y baller och siiden att Øsse ded y Maskekarrid.

9

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wlfeldt tiil hande.

4. Decbr. 1638.
Til Korfits Ulfeldt.
Kongen udtaler sin Glæde over, at Flaaden er kommet vel hjem fra Østersøen. Meddelelse om Reparation af Skibene, om den svenske Told ved Warnemünde og om Fribytterne i Østersøen. Kæderne og Kontrafejerne er ankommet. Hannibal Sehested har sendt gode Efterretninger om Valdemar Christian. Rentemestrene har faaet Befaling til at skaffe Dækning af de daglige Udgifter. Raadsmødet i Kolding er vigtigt, hvorfor Ulfeldts Nærværelse er ønskelig. Kongen udtaler sig rosende om Pfalzgrev Karl Ludvig og beretter nogle Udtalelser af den sachsen-lauenborgske Gesandt om Banér. Arnim, som er flygtet fra Sverige til Hamborg, er forbitret paa Svenskerne. — R. A.

Dyn skriffuelse haffuer ieg aff welbyrdig capitein kock emphangen Och deraff meningen forstanden, Huorpa ieg dig inted forholder, At ieg med stor contanto haffuer fornommen, att myne skiib, gud uerre loffuid, er kommen hiiem igen aff Østersøen ²Jvf. Kongens Beretning om den stærke Storm i Brevet af 10. Nov.).

Den reparation, der skal skee y uynter paa skiiben, Er hel siildig ansagdt, ty matherialia dertil burde y sommer at haffue uerrid bestiild. Kommer dy y skoffuen ued køben: at iaage, daa kommer ded alle dy skoutyue om køben: uel tylpas. Dog ded, som inted kan enderis, ded faar at skee. Man kan inted fundamentaliter suare tiil den Reparation, ty man ued inted, huad skiiben mangeler. Ieg kender ded selskab uel pa Bremmerholmen. Dentiid Pasientia skulle fliies, haffde dy daa madt rade, da haffde man for mangel aff kneer ³Knæ ɔ: Træstykke til Styrkelse af Sammenføjninger.) s. 131mat slett lade skybid liigge. Der er endnu en heel hab kneer y Recompans ¹Skibet Recompens var bestemt til Ophugning, se IV, 101.), som kan bruges tiil at Reparere dy andre med.

At lade nu siig nogid mercke om tollen, dii presser dii danske aff ued warnemynde ²Om den svenske Told ved Warnemünde se Fridericia 90 f. En Eskadre under Sivert Gabrielsen Akeleje var sendt til Østersøen paa Grund af Toldopkrævningen (smst.).), ded er inted radeligdt, mens ded er best, att man tiier stylle och tager y sundiid sa megen toll aff dy suenske, som dy tyd epther anden haffuer tagen aff dy danske. Saa følger derepther Ett mode paa grendtzen.

Om dy frybiither y Østersøen och derris affgang haffuer man lenge discurreret pa børssen om(!) y hamborg. Naar gud uyl, at wandiid bliiffuer Abiid, da staar der gode raad tiil at komme til rette med dem.

Dii keeder och konterfeiier haffuer ieg annammid. Gud giiffue, at di samme kunde gørre sagen klaar. Ieg uylle gerne spendere dem och femgange sa mange tiil.

Wdaff hanibal Sestedtz breff haffuer ieg fornommen, at graff woldemar Christian ³Valdemar Christian befandt sig siden 1637 paa en Udenlandsrejse med Hannibal Sehested som Hofmester.), gud uerre loffuid, liider uel. Ieg haffuer skreffuid hannem beskeen derpaa ygen. Rentemeisternis dondt haffuer ieg siiet igennom och fornommen den gammel snack, att naar der fattes, daa skall sundiid eller contributionen holder (!) heer, som slett inted med rette hører derhen, Som ingen bestand kan haffue, Huorfor dem er nu strengeliigen befahliid saledis att Sette kronens leehn och indkomst, som ded kan naa tiil den dagelige vdgiifft ⁴Se herom IV, 210, Note l. Om Planen om Forandring af Forleningsvilkaarene se ogsaa S. 213 Brevet Nr. 261.). Ieg passer packer paa, huem ded er med eller ymod. Ded er sa tydt proponerit Riigens Raad, och man Ingen tyd haffuer s. 132uyldt rade bod derpaa ¹Om Kongens tidligere Forslag om en Lensreform se Brevet af 11. Dec. 1636, IV, 91 f. med Note 2 og de hos Erslev III, 493 anførte Steder.). Lensmenden bliiffuer hiiolppen, folck Och konningen En Betler. Ded, som nu siist y køben: bleff lagdt tiil Prindtzens vnderholding ²Se det følgende Brev.), ded uyl yckehelder formyndere vdgiiftten. Nu y aar faar ieg med den uys Icke En skylling aff all contributionen tyl att legge renthen aff med aff dy penning, Raded er mig siielffuer skyldig ³Om Kongens Laan til Riget jvf. IV, 203.).

Angaendis att du begerer att maa bliiffue fraa den conuent y kolding ⁴Ved Raadsmødet i Kolding, som traadte sammen i Begyndelsen af Decbr., synes Korfits Ulfeldt ikke at have været til Stede (Erslev II, 495).), Saa kunde ded uel skee, Om yblandt Rügens Raad fantiis fleere Sunde folck, End som der Er, Och der uyl mueliigdt falde allehande for, som uyll bade haffue stunder Och uel betenckis, ty uy haffuer behoff at see os for.

Den Engelske gesanter med den Elste Paldtzgreffue ⁵Jvf. Brevet af 21. Nov., Note 6.) er heer med andre gesanter fleere. Denne Paldtzgreffue er En smuck vng herre, hand haffuer tygange mehre habilitet y sig, som faderen haffde. Hertug frans Albrechts gesanter ⁶Den sachsen-lauenborgske Gesandt var Ritmester Frants Hennin, hvis Kreditiv overraktes i Glückstadt 2. Decbr. (T. Kanc. U. A., Akter vedr. det politiske Forhold til Sachsen-Lauenburg 1554—1699).) sagde yblendt andiid, att hand stackiid siiden haffde uerrid huos Banniir och haffde hørdt ded aff hans Mund, Att bleff der friid aff, daa uylle hand, att deffuelen tog ham heen. Samme gesanter sagde ochsa, att ded uaar rett gudtz straff, att dii Banniirske Riiter kunde bestaa ⁷ɔ : holde Stand mod.) dy keysserlige, ty Offiserene sauel som dy andre saad pa bønderheste, Och dii fleeste Saadeler och gewehr laa Paa Riistuognen. Eptherhanden som di kunde steele heste, saa bleff dy bereden ⁸Om Banérs Rytteri jvf. Brevet af 23. Okt.).

s. 133Munsør Ar nem ¹Hans Georg v. Arnim, Feltherre i svensk, senere i kejserlig og kursachsisk Tjeneste, var Marts 1637 paa Boitzenburg blevet overfaldet og tilfangetaget af Svenskerne. I Novbr. 1638 flygtede han fra sit Fængsel i Stockholm til Hamborg (Fridericia II, 95).) er sluppen ud aff Suerrig och er nu y hamborrig. Hand taler heel honorifice om Regeringen sammestedtz. Hand siiger, at aldt derris Regimen staar y løiien att fylde folck fuld aff. Kand hand rydtze dem ett Pudtz, hand ladder ded ynted, dy haffuer forskyldt aldt vndt aff hannem.

Vale. Aff glyckxborrig y glyckstadt den 4 Decembris Anno 1638.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wlfeldt til hande.

1638.
Kongens Randbemærkninger til forskellige Lister og Beregninger over Udgifter til Kost og Tæring ved Prins Christian (V.)s Hofholdning ²De aarlige Udgifter ved Prins Christians Hofholdning beløb sig ifølge en Beregning fra ca. 1637—38 til 54 000 Rdlr., medens Indtægterne af hans Livgeding, Lolland-Falster, kun udgjorde 31000 Rdlr. Efter flere Andragender fra hans Side til Kongen og Rigsraadet (Erslev II, 420, 436 og 465 f.) blev hans Deputat ved kgl. Anordning i Aaret 1638 forhøjet til ca. 16000 Rdlr., der aarlig skulde leveres af Vordingborg Lens Indtægt og af Sundtolden, hvortil kom mindre Leveringer i Varer fra Materialskriveren paa Bremerholm og fra Klædekamineret (se den ovenfor anførte Pakke „Overslag og Beregninger . . “; jvf. Vordingborg Lensregnskaber 1638—47). De her trykte Lister er udarbejdede i Anledning af Deputatets Fastsættelse.). — R. A. Overslag og Beregninger vedk. Prins Christian den 5tes Hof holdning.

Kortt Extragt Paa huis Besolding och Koestpennge, Som hans F: Naade Prindtzens Och henndes f: N: Prindzesindens Adeliche 1 amme franss uyn 2 dl. 112 ammer Riinsk wyn om Arid koster 3136 d.

s. 134officerer och `hofftiennere Resterer till Paasche Anno 1638 114 ammer fransk uyn koster 1444 dl ¹„Kort Extragt . . .“ er Sidens Overskrift, hvorefter følger en Fortegnelse over de resterende Kostpenge for hver enkelt af Hofstaten. Derefter følger nederst paa Siden Kongens Notitser, hvoraf den første er skrevet med Blyant, de andre med Blæk oven paa den oprindelige Blyantskrift.).

Disse Epterschreffne Hans F: Naade Prindtzen och hendis f: N: Prindtzesindens Adelig officerer, fruenthimmeret Och Andre dag lige opwarters schall Spiesses paa Nyekiøbing Slott och Icke Anderledes, Som epter følger.

Hoffmarschalchs thuende drenge. Hoffmesters drenng. To Cammer lunchers drenge. Staldmesters dreng. Renssbergers dreng. Harstalds drenng. Plattes drenng. Rosenkrandtzes dreng. disse skall Inted spissis ²Dionysius v. Pudewels var Hofmarskalk, Henrik Taube Hofmester, Chrf. Bilde Kammerjunker, Volrath Lampe Staldmester. Gabriel v. Rensberg (eller Regensberger), v. Harstall, v. Platen og Erik Rosenkrantz var Hofjunkere.).

Wed dett thriedie Boer Ehr epterschr.:
Hoff Marschalchs Staldrenng. Hoffmesters Stalddrenng. 2 Cammer lunchers Stalddrenge. Staldmesters Stalddrenng. Prindtzens Skredersuende. Prindtzesindens schredersuende. Fodermarschalchs Staldreng. — — — skall Inted spissis.
skall Inted spiissis, mens naar der Er nogid att sy, daa gar skreddersuenden til bordtz y borrestuen och faar 1 M. om wgen, Ellers bruger skredde ren suennen til andre folckis arbeiid ³Frands Hogendorf og Christian Schier var Livskræddere og Hans Bertram Fodermarskalk.).

s. 135Offuer Slaug Paa Wgelig Wdspiisning Aff hans f: N: Prindtzens Wiinkielder paa Nyekybing Slott epter thilfeldig Fremmet Och des Tractament, Som Saaledes kunnde Medgaae etc. Skall saledis Regnis Om vggen.

Offuerslag Paa første: Naade Printzens, hindes første: N: Princessindens sampt deris gandsche hoffstattis vdspisning paa 1 Aarstid.

Specerie, Som thill forschrevne vdspissning will giøris fornøden. Skall settis Epther derriss Egen Indleg ¹Denne Notits er tilføjet efter en specificeret Fortegnelse over Krydderierne.).

1638—40(?)
Til Korfits Ulfeldt. ²Udskrift mangler, men Brevet har Ulfeldts egenhændige Paategning.)
En Pumpe til en Fiskedam skal forfærdiges og føres til Broen over den ny Vej, der gaar til Blovstrød. Om Reparation af Teglladen ved Frederiksborg, af Sangværket paa Frederiksborg Slot og af Plankeværket om Dyrehaven. De paa Frederiksborg Ladegaard nedlagde Huse skal føres til Christianspris. — R. A.

Memoriall.

1. M. hans Ohnemøller skal forferdige En Pumpe tiil at bruge y En fyskedam aff den størrelse, som den Siiste uar, som bleff huggen Paa holmen, tiil huilcken der ochsa skal gørris En Rende Och aldtsammen aff Eeg.

Naar samme pumppe med syn Rende Er ferdig, daa skal den føris hen tiil den broe, som Nylligen Er giiordt pa den Nii weii hen ymod Blasterrød, huor Renden skal leggis myt vnder broen Och Pumpen settis miit for broen, saat naar man uyl slaa sammestedz En dam ymellom dy thuende Backer, som Broen ligger Imellom, Saat broen siiden s. 136kommer aff ueiien, Och Peelene vnder broen kommer y demningen at staa ¹Anlæg af en Vej over Blovstrød blev befalet i Brevet af 15. Marts 1638, IV Nr. 223. Brevet skal da formentlig henlægges til et af de nærmest følgende Aar. Ganske vist omtales der en ny Fiskedam ved Blovstrød i Brevet af 18. Juli 1647, VI Nr. 339, men den faste Haandskrift, hvormed ovenstaaende Brev er skrevet, gør det vanskeligt at henlægge det til et saa sent Tidspunkt. Ogsaa den under Punkt 5 omtalte Flytning af Huse til Christianspris taler for Brevets Henlæggelse til et tidligere Aar, idet der i 1647 næppe kan have været Tale om en Udvidelse af Christianspris.).

2. Tegellaaden ued frederigsborg skall Repareris aff ded tømmer, som der kam aff ded tørre hus, som stod ued den Mosse ued Hiirsholm.

3. Miin Segermager skal holdis tiil att Reparere ded uerck pa frederigsborrig, som leeger Saalmer ²Om Sangværket i Taarnet paa Frederiksborg se III, 79 Note 2. Kongens Sejermager var formodentlig Josias Schytte, se V, 213.).

4. Dii lange lyster, som Er skaaren pa holmen aff Egiiplancker, skall føris hen til frede: Och der befestiigis pa Planckeuerckit om dyrehaffuen, Huortiil skall diidhen sendis sa mange aff dii Spegger, som Er bestil huos Smidden pa holmen, som behoff gørris, Och ded med ded første.

5. At Erfahre, huor dii husse Erre bleffuen, som bleff Nedertagen pa frede: ladgard Och wmhuggen, at man dem tiil Christianpriis kunde bruge ³Jvf. IV, 421.).

Item huor den Rebberbane Er bleffuen, som skulle henad glyckstadt.

14. Januar 1639.
Til Iver Vind.
Ordre til Reparation af Skibet Lykkepotten. — B. A.

En befahling tiil Officerene paa floden, som fyndis paa Elffuen.

s. 1371. Att Naar der Er En dychtig pladtz vdledt paa Reedthøffuelen ¹Rethöwel, Ø ved Glückstadt.) tiil att Offuerhale ²ɔ : overkrænge for at foretage Reparation.) Lyckepotten, att man derunder kan brynge En dychtig køl Och tage den derfraa, som ued Bremmerholmen derunder bracht Er,

Daa skall kaabysen med alle indbygninger y laasten vdriiffuis, Och ycke allene den løsse ballast, mens ochsa den, som ymellom bonden och fohringen ³Foring ɔ: indenbords Plankeklædning over Spanterne.) fyndis, vdtagiis.

2. Dy skall med ded første laade mig uyde, Om touuerckyd, som fyndis pa Skybid, Er Nock tiil att haale skybiid offuer med Och gørre vdlyggerne ⁴Udliggere ɔ: Bomme (her til Overkrængning).) ochsaa fast, som ded siig bør. Paa Reysse tackell haffuer dy sig inted att bekømmere.

3. Tiil wdliigger Och Skaarstytter ⁵Formentlig Skraastøtter, Forstøtning for Bommene.) skall tagiis aff ded fiir tømmer, som ligger y haffuen. Kan Raer Och stenger gørre nogiid dertiil, Daa skall dy brugis dertyl.

Hadersleffhus den 14 Ianu: Anno 1639.

Udskrift: Iffuer wiind til hande.

Omtr. 28. Maj 1639.
Kongens Rettelse af en Artikel (vedrørende Reduktion af Soldaterkompagnierne) i den kgl. Resolution af 28. Maj 1639 paa en fra den gottorpske Hertug oversendt Betænkning angaaende forskellige Fællesanliggender. — R. A., Regeringskanc. i Glückstadt, Gesammthaus Holstein Nr. 9, Pakke I 1637—40, TJndernr. 128.

s. 138Jhr: Kön: Maytt: lassen sich auch gnedigst gefallen, das Zu diesser Zeit die (Compagnien auf 300 Mann redigirt, die Soldaten dergestalt vntergestecket vnd alle Officirer von den beeden Compagnien auch Chargeanten, Tambour etc. werden abgedanckett) ¹De indklamrede Ord er erstattede med Kongens Randbemærkning. — Reduktionen af Officerer og Kompagnier var begæret af Landdagen (Regeringskanc. i Glückstadt, ovenanførte Pakke og Nr.), samtidig med at ogsaa Rigsraadet foreslog Aftakkelse af en Del af de hvervede Folk (IV, 232, Note 3).).

Companien dergestaldt Reduciret werden, das sie miit officirett, gros vndt klein, nebenst den Soldaten 300 kopphe verbleiiben.

1. Marts 1640.
Til Christian Rantzau(?). ²Chr. Rantzau var Amtmand i Rendsborg.)
Der skal holdes Kontrol med den af Skovfogeden paa Rendsborghus foretagne Skovhugst. — R. A.

Weiil ich vernommen, das der waldtfogit das befehll, so führ Iahren ausgegeben, Das man Iehrlich souyl holdtz soll hawen lassen, das man 500 daler Ins Regiister daruon haben konthe, Dahiin versteen wiil, Als stiinde es Ihm frey gesundt holdtz nach seiinem gefallen hawen lassen, auffdas Er dii fohrgesagte Summa konthe zuwegebringen, Daa es doch dii meiinung Nii gehabdt, Sondern das, was dergestaldt wii gesaget Solthe gehawen werden, das solthe aus versohretem ³ɔ: vissen) holdtze geskeen.

Alss sollestu das holdtz, so hiin vndt wiider gefellet lyget, auffzeiichmen(!) lassen, das Es nit weckkomdt, vndt Erfahren, zu wehm Es gefellet, vndt was dii, so ess haben sollen, dafiihr geben sollen.

Auff dem hausse Rendersburg den 1 Martij Anno 1640.

Christian.

9 Maj 1640.
Til Korfits Ulfeldt.
Murmester Isak Rasmussen skal begive sig til Glückstadt for at mure en Bagerovn. — B. Bergius's Afskrift, Vetenskapsakademiens bibliotek, Stockholm.

Iissack Murmeister skall med En Suend begiiffue siig henad glyckstadt Och sammestedts muhre En Bagoffuen pa ded steed, den forrige Stod, aff den Størrelsse den Er, som myn bager paa Slottiid baager udi, Huilcken skall gørris pa den manehr, som dii siiste Bagoffuen y Prouyandgarden bleff giiordt. Der skall tracteris med hannem, huad hand skall haffue for siin Reiisse, item til dagløn, ymens hand Er deer. Matherialia skall hand kreffue huos Prouiandtskriiffueren. Rossenborg den 9 May Anno 1640.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wlfeldt till hande.

April 1641.
Kongens Udkast til en Fremstilling af Kirstine Munks Forhold til ham og til hans heraf foranledigede Anklage mod Ellen Marsvin ¹Forlægget er en af Rigsarkivet i 1899 erhvervet Original; den er omtalt som „Deduction A“ i Suhms nye Saml. I, 123. — Af denne Fremstilling findes to andre Eksemplarer, ligeledes Kongens egenhændige Udkast. De er trykt i Bd. V Nr. 46 a og b. (Desuden findes et tredje Eksemplar, som er trykt i Bd. VII S. 127 ff. efter en Afskrift af Kongens renskrevne Fremstilling). Nærværende Eksemplar frembyder imidlertid en Del Forskelligheder fra de tidligere trykte, hvorfor man har anset det for rigtigst at optage det i dette Bind med Gengivelse af alle Rettelser og Tilføjelser. Det er det eneste daterede og beviser saaledes Rigtigheden af den hypotetiske Datering, som Udgiverne har givet de to tidligere trykte Udkast. Indholdet er det samme som i disse, dog har det her aftrykte en noget vidtløftigere Affattelse af visse Episoder, medens det mangler Fremstillingens sidste Del (V, 62 ff. og 74 ff.), der behandler Kirstine Munks Færd efter Dorothea Elisabeths Fødsel 1. Septbr. 1629; det slutter (ligesom Nr. 46 b) med Kongens Skildring af, hvorledes Forholdet mellem ham og Vibeke Kruse er opstaaet. Ovenstaaende Fremstilling har, ligesom Nr. 46 a, en Del Rettelser, Udstregninger og Tilføjelser i Marginen, medens Nr. 46 b kun har faa Rettelser. Paa flere Punkter er 46 b enslydende med det her trykte Udkast og afvigende fra 46 a, medens 46 a og b paa andre Punkter stemmer overens og afviger fra det her foreliggende. Antagelig er da Forholdet mellem de tre Udkast saaledes, at Nr. 46 b, som viser Slægtskab med saavel den ene som den anden af de to andre Affattelser, er udarbejdet paa Grundlag af dem begge. — Angaaende Oplysninger henvises til V Nr. 46 a, S. 53 ff.). — R. A.

Epterdi uy Erre uys pa, at fru Ellen herepther som hydindtil legger alle Arer for borde, Nar hun seer sit hold s. 140dertil At indbilde børnen, som uy ved hinders datter Aulid haffuer, At uy derris moder gør stor wrett ¹Herefter følger et Tegn, som rimeligvis henviser til en tilsigtet Tilføjelse, der dog ikke er gjort.),

(Da) ²Det indklamrede er overstreget.) paded ³Efter: paded er senere indføjet i Marginen: „all werden kan Erfahre“, hvoraf de to sidste Ord er udstregede. dy kan komme y den rette Erfahring om alting, huorledis ded haffuer En beskaffenhed om uorris och fru kyrstens skylsmal, Da haffuer uy nu y børnens ⁴I Stedet for: børnens har der først staaet: derris.), (Och) ⁵Det indklamrede er overstreget.) fru Ellens och disse godt folckis ⁶De fire sidste Ord er senere tilføjede.) pahør wyllid deducere sagsens rette tilstand etc.

Dentyd fru kyrsten y Echteskab haffde fød oss Nii smucke Børn, Da lod hun sig aff deffuelen ued Riingreffuen forføre y Et løsachtig leffnid, Som fru Ellen och andre bekendt Er, Huorledis ded først pa daalum och siiden pa andre steeder tylgiick ⁷Herefter har staaet: „ded er bekendt“, men Ordene er overstregede.), huilckid om Endskøndt fru Ellen inted med Øiien siiet haffuer, som hun uden thuyffuel uyll suare, Da kan hun dog inted nechte siig io at haffue uyst s. 141aff datterens letferdighed, som hun offendtlig for den Allerhøiiestis Øiien och ansiicht dreff, Och dog inted, som ¹Efter: som følger et Tegn, som henviser til en tilsigtet Tilføjelse, der dog ikke er gjort.) (hun burde) ²Det indklamrede er overstreget.) Och En Erliig dame anstod, uylle giiffue os ded ringiiste ³For de to sidste Ord har der først staaet: Et.) wiinck deraff ⁴Efter: deraff følger et Tegn som ovenfor Note 1.).

Tii haffde hun uarid os ad ⁵For de tre sidste Ord har der først staaet: ded skeed.) y tyde ⁶Efter: tyde følger et Tegn som ovenfor Note 1.), da Erre uy uys pa, At fru kyrsten med al siin konst inted skulle haffue sat ded y werck, som skeed Er, y sønderlighed den tyd Iens Bolmeister fyck den store forgyldte kande, huylcked (ded) ⁷Det indklamrede er overstreget.) saledis tylgiick ⁸Herfor har først staaet: sidder sammen.).

Den tyd uy y forleiiden kriig haffde mangel pa høiie offiserer, da slog Riin: hans vetter Riin: Otte for, som var en gammel Soldat, Huys tyeniste hand dog os inted kunde foruyssere, vden at hand kunde komme hannem til ordtz, Huorfor hand fyck befahling at begiiffue sig ud til hannem. Ymidlertyd hand nu uar wde, da droge uy offuer til siieland och fru kyrsten henad daalum och forlod Epther siig huos Iens Bolmeyster, at hand strax skulle lade hynder uyde, nar Riin: kam tilbage, hun uille uel forskylde hans wmage derfor. Dentyd Riin: nu kam tiil Stade Igen, da forsømmede Iens inted at begiiffue siig offuer tyl daalum. Der hand nu om morgenen tylig kam for pordten, da la fru kyrsten och Moderen Enda begge, dog huer y syn seng. Der nu Iens banckede pa pordte, da kam der En aff piigerne til pordten, huys trenne Iens kende. Sa sagde Iens: snardt lucker op, Ieg haffuer breff fra Riin:, huorfor piigen strax løb op och sagde fru kyrsten ded, huorudoffuer hun bleff Sa glad, at hun slog henderne sammen, Huilckid fru Ellen Merckede der, som hun laa, och sagde: kyrsten, huorledis s. 142Er ded faatt, huy estu sa glaad? Da suarede hun: O moder, tyrcken uyl komme kongen tilhielp ymod keysseren, huorfor fru Ellen gaff siig ud pa gullid och tog datteren ued handen och giorde en vending eller tu sammen pa gulliid. Siiden fyck Iens boimeister En stor forgyldt kande och huer aff Iomfruerne en demandtz Riing, den Hardenberg, som uar huos fru kyrsten, En sylky klenning och huer aff piigerne Et støcke guld ¹Efter: guld følger et Tegn som S. 141 Note 1.).

Huilckyd tyl den Ende her føriis pa banen til at lade gadt folck forsta, At om fru Ellen pa dy tyder ²Efter: tyder følger et Tegn som S. 141 Note 1.), den tyd datteren saledis dreff pudtz med hinder, haffde uarit oss ad, da haffde hun uel inted faat stunder tiil at komme sa langdt y texsten.

Och om Endskøndt fru Ellen uyl siige sig inted vundt at haffue siiet aff dem, da uyste fru Ellen dog, at ingen Erlig kuynde løbber ind til En fremmed kaarl y syn Natkyortell, nar hand ligger ³For de tolv sidste Ord, som er tilføjede i Marginen, har der først staaet: besøger nogen uden hinders Mand.) y syn seng, som datteren giiorde ued Riin: pa daalum, Som alle drauanterne fast dageligen Sa, Aff huilcke der leffuer Endnu 8 eller 10, som Sa, huorledis Rii[n] ⁴Papiret er beskadiget.) drenge kan(!) løbendis ud fra Riin: med buxerne pa hoffuediid, nar fru kyrsten ⁵Hele Stykket fra „Da suarede“, Linie 1, til „fru kyrsten“ er overstreget.) kam ind til Riin: At fru Ellen uyl siige sig inted at haffue uerrid pa dalum, mens andenstedtz, imens dette passerede, Da er ded sauydt sanden, at fru Ellen inted uar den heele tyd ud der, ymens uy uar pa dalum, Mens ded skal fru Ellen med Sandhed ⁶De to sidste Ord er tilføjede i Marginen.) inted Suerge, at der løb Io En haab letferdig omgengelse for ymellom datteren och Riin:, førend hun drog fra dalum, ty haffde hun och datteren icke bleffuen wens om sliigdt6), da haffde datteren Icke skiildt hinder ued lehnid.

s. 143Huylcke thuende Pudtz, som datteren giiorde hinder stackiit pa hin anden ¹Herefter følger et Tegn, som henviser til en tilsigtet Tilføjelse, der dog ikke er gjort.), (dy kun[de] ²Papiret er beskadiget.) Enda) ³Det indklamrede er overstreget.) inthed bewege hinder tyl at uare os ad, mens stack alting vnder med hinder ⁴De seks sidste Ord synes at være en senere Tilføjelse.).

At fru kyrsten la en rom tyd pa Crone: med Riingreffuen Och (at hun) ⁵Det indklamrede er overstreget.) inted uylle henad køben:, Om (hun ded)5) skøndt fru Ellen ded ⁶De tre sidste Ord er tilføjede i Marginen.) tyer End engang aff hynder begerede, ded kan Inted Nechtis. Der hun da Endeligen motte henad køben:, da drog Riin: En dag tylforn (for) ⁷Det indklamrede er overstreget.) bordt fra Crone: ⁸De to sidste Ord er tilføjede i Marginen.) Och møtte hinder sa En Myl fra køben: ygen. Dentyd dii nu møttis, da stod dy aff derris uogen och ginge med hinanden Ehne ind y skouen, huor dii bleff sammen En rom tyd. lomfruerne Och piigerne lod dy ued uognen, item general Maior Priis (bleff ochsa huos wognen) ⁹Det indklamrede er overstreget.), Och kiorde ¹⁰Der har først staaet: uar.) hans kudtsker, som fru Ellen uel kender, och ¹¹De seks sidste Ord er tilføjede i Marginen.) (som nu uarer wogenhussid tiil frede:) ¹²Det indklamrede er overstreget.) pa dy tyder for fru kyrsten(s kudtz) ¹³De seks sidste Ord er tilføjede i Marginen.) och skall uel sige, huorledis tilgiick).

Der dy nu haffde uerrid lenge nock y skouen, da kom dy til wognen Igen och satte siig (fo) ¹⁴Det indklamrede er overstreget.) pa fru kyrstens kudtz och kyorde sa fod for fod henad køben: Och kyssedis continuerlig pa weiien och lod alle Iomfruerne Och piiger see derpa.

Den tyd ded barn, som y dy dage stod liig pa køben:, war begraffuen, Och folcken, som haffde fuldt lygid, skulle s. 144tiil bordtz, da løb fru kyrsten bag neder aff slotted och satte sig med Riin: pa syn wogen och kyorde ud y haffuen, huor dii bleff sammen langt vd pa Natten, huilckid fru Ellen hel uel bekendt Er. Y dy dage lod fru kyrsten hendte En Badtsker her aff byen ued Naffen M: anders til siig, som matte slaa hiinder Aaren pa begge fødder, som ingen vden lettferdige kuindfolck pleiier att gørre. Samme badtsker boer ued stranden, icke lengdt fra høybro ¹De sidste Linier (fra „Y dy dage“) er tilføjede i Marginen. — Aareladning paa Fødderne betragtedes som Middel til at forhindre Svangerskab.).

Der fru Ellen nu merckede, at ded bleff sa Plumdt, at drengene och kerlyngerne pa gaderne pegede fynger aff datteren, Da gaff hun sig til at grede immer fordt och fordt, mens uy motte aldrig faa ded at uyde huorfor ²I Stedet for de seks sidste Ord har først staaet: „inted fa at uyde arsagen huorfor“.).

En dag som uy ginge bag neder aff Slottid henad tøyhussid, da toge uy fru kyrsten med os Paa ueyen, som uy giick, da sagde uy tyl hinder: ³For det sidste Ord har først staaet: fru kyrsten.) Huy tussind Syger gredder diin moder sa altiid, huorpa hun svarede: Myn moder er gaal, hun kan inted Liide, at ieg taler med dy tydtske, ty hun kan ingen tydtz liide. Hun kan Ickeheller ued siin død lyde dy lomfruer, ieg haffuer huos mig. Huortill uy suarede: ded ma uerre derom, huorledis ded kan, Ded ma inted sydde saledis sammen, waar dig, huad du gør. Wii sa endnu aldrig nogen tryuiis, som med wyllie giiorde ⁴For: giiorde har der først staaet: gør.) syne forelder ymod. Syden den dag da tog crediten Imellom os och fru kyrsten dag Epther anden aff, Isønderlighed den tyd, hun begindte at Spaa, at uy leffuede inted tyl Paaske. Dii tydtske Iomfruer och alle piigerne befohll hun at beede tiil gud y himmelen, at hand uylle giiffue hinder Syn hiiertens begehring. Naar hun hørdte oss lee och uerre lystig, daa sagde hun til Iomfru Marii: Marii, hördt doch, hördt, Ich werde s. 145in mein tage niit los. En dag y uggen, som der holdtis predicken pa Slottid, da bleff wii nogid Ilde tilpas y kyrcken, saat uy motte ga hen och legge os, huorudoffuer hun bleff sa glaad, at der hun kam udaff kyrcken, da tog hun Iomfru Marii ued handen Och dandtzede med hinder Om bordiid och kuaad: Laadt tahlerken frii gaan, ladt thalerken frii gaan.

I dy samme dage begehrede hun at drage hen tyl frummoder Saliig och søge om Raad for hinders skrøbelighed. Dentid uy Nu forløffuede hinder at drage diid, da fuldtis H: Christoffer wrne med hinder derhen. Der hun nu mall contant begaff siig pa hiemreyssen igen, da tog hun weiien henad kyppinge kyrcke, y huilcken hun gyck Ind ¹Det sidste Ord er tilføjet i Marginen. Kippinge Kirke var et kendt Valfartssted.) med En piige, Mens H: Christoffer wrne bleff der vdenfor. Der hun nu haffde uerrit nogid derinde, da gyck hun hen til Althariid och lagde nogle Støcker guld y alther bagen Och nogle y Blocken Och giick sa hen y en aff stolen och uyssede piigen y en anden Och befohll hinder att bede ded, som før om sagdt Er. Den tyd ded uar forrettid, da gaff hun deynen nogiid och drog sa syn kaas, huilckid aff presten Er att Erfahre ²De seks sidste Ord er skrevet med en anden Farve Blæk og er sikkert en senere Tilføjelse.).

Nar piigerne om morgenen skulle gørre uarmdt Øl til os, da vylle hun, at Nar uy haffde bud derepther, at dy da først skulle berre ded ind til hinder, at hun kunde komme sucker dery. Der pigerne nu ded inted torde gørre, ymens dy uyste, at uy ingen Sucker uylle haffue derudi, da bleff hun byster och gaal pa piigerne. Att piigerne nu inted giorde hinders wyllie derudy, dertil gaff Prindtzen arsag, yded att hand sagde til piigerne: Seer til, huad y gør, At bade y och Eders frue faar icke skaam tilsammen. Kommer konningen Nogid till, y skall faa skam med Eders frue ³De 11 sidste Ord er tilføjede i Marginen. I Stedet har først staaet: om konningen wederfahris (?) Nogid.).

10

s. 146En morgen hel tylig kam hun for Rundelen Och klappede pa dørren. Der uy Nu uylle uyde, huem der war, da suarede hun: Ded er mig. Der hun nu kam Ind, da begerede hun at drage henad frede: sammestedtz at ga tyl alters, huilckid uy hinder forløffuede. Mens ded uar inted hinders Erynde, Tii hun giick inted til Alters, Som D: Christen salig os sagdt haffuer, Mens hun drog henad Crone: och packede ded tøy ind, som hun siiden med En drabanter, som Endnu Er ued handen, Hans kørsener, sende henad Suerrig, Huilckid uy ued et aff uorris Orloff skiibe ued naffn Spes lod hendte tylbage Igen. Der fru kyrsten nu haffde uerrid En stund inde huos os, da fyck hun et guldkousken ¹Kovsken ɔ: lille Skaal.) herfor med huiidt puluer y som Sucker, huylckid hun præsenterede os sygendis: wylle E: M: bruge dette puluer, da skull[e] E: M: befynde sig uel derepther ²De tre sidste Ord er tilføjede i Marginen. I Stedet har først staaet: at ded skal gørre gaadt.). Huortil uy suarede: huad tussind pocker skal uy med ded skaarn, oss skader Io, gud uerre loffuiid, Inted. Huorpa hun sagde: D: Peter Pay haffuer giiffuid mig ded, Ded kan pa En stackiid tyd betage lysten til kuyndfolck. Huorudoffuer uy kam y En ladder(!) och bad hinder sette ded pa bordiid. Der ded nu uar passerit, da giick hun ud fra os och satte siig pa syn wogen.

Der hun nu uar Neden Slodtzbroen, da sende uy epther D: Peter Pay. Der hand nu kam, da lod uy hannem See samme puluer och spurde hannem ad, om fru kyrsten haffde faat dedsamme aff hannem. Da suarede hand: Iaa. Dentiid uy uylle uyde huortil, da suarede hand: ded skall brugis tiil dii fiinder ³ɔ: Filipenser.), hun haffuer vnder Oiinen. Dentyd uy uylle uyde, Om man wden fahre kunde bruge ded Induordtiis, daa suarede hand: gud beuare os, Ded er forgiifft.

Faa dage førend hun præsenterede oss samme puluer, da kam hun ind til oss y sengekammeriid och sagde siig s. 147nuhmer at uerre En afflex kuynde, huorfor hun uylle Rade os, at uy sa os om En s[m]uck piige, som kunde wardte os op. Anne Iacob Myckelsøns ¹Se III, 83—84.) uar nu y stuen, som kende dii Smuckyste y byen, Om uy Icke uylle befahle hinder at leede En vd. Huorpa uy stod lenge och saa hinder an och sagde Saa til hinder: Du haffuer io selffuer smucke piiger, som kan forrette ded, som fornøden Er. Huorfor skulle man gørre siig wmag for andre. Huorledis dii thuende discurs yblandt Echte folck ²De tre sidste Ord er tilføjede i Marginen.) Riihmer siig sammen, ded gaar offuer worris forstand ³Herefter følger et Tegn, der henviser til en tilsigtet Tilføjelse, som dog ikke er gjort.).

Anno 1628 ymod S: Mortens afften befol uy Prindtzen, at hand skulle tage H: wldriich saliig och den gammel greffue af Tuurn med sig henad frede:, huordthen fru kyrsten for frøcken Annis saligs skiild ochsa bleff befahliid at komme (diidhen) ⁴Det indklamrede er overstreget.). Tii uy holdte megiid aff ded saliige barn, som hun inted kunde fordrage, fordi at (hun datteren)4) hun Saa os liig, huorfor uy Icke uylle tage ded med os allene derhen, paded hun inted hiiemmeligen skulle gørre barnid wundt. Tii haffde uy Icke Engang Reddyd samme barn, da uylle hun haffue ⁵For de to sidste Ord har først staaet: fru kyrsten.) slaagid hinder med En Iernstang for En Siinal skyld, lylle tyre klagede hinder for at uerre bordtkast.

Der uy nu samme S: Mortens afften kam til bordtz, da sad fru kyrsten och Suurmuliid och uylle huercken See eller tale til Prindtzen eller H: wldriich saliig, huorudoffuer ded lau bleff Spiildt.

Der ded nu war tyd at ga y seng, Da luckede hun dørren ymellem os och siig Och lagde dy thuende tydtske lomfruer med Nogle fleere kuyndfolck tuerdt for dørren, Huorfor uy tyl En Ewiig gedechtnus om Morgenen lod legge En temmelig kamppesten pa weyen, nar man gar bag vd s. 148aff Slottid henad den liiden ladgard pa frede: ¹De to sidste Ord er tilføjede i Marginen.), huylcken Steen Endnu findis der med Arstallid pahuggen och Ett Seede huggen y Steenen. At hun tilforn luckede dørren ymellom Os och siig och inted uylle Ligge ind y kammerid huos oss, ded Er fru Ellen nocksom bekendt.

Anno 1629 ²For 1629 har først staaet 1639. Egidii Dag er 1. Septbr.) Egidij dag fødde fru kyrsten ded casserede frøcken, huos h[u]is ankomst tiil verden fru Ellen inted uylle lade sig fynde, der hun dog haffde uerrid y alle dy forrige barselsengii, datteren laa y.

Naar fru Ellen och hiinders party uyl besmycke fru kyrstens Horery, da ladder dy siig mercke, at Ringreffuen Inted uar y Riigit, dentyd fru kyrsten fyck denne wnge, Huylckiid om ded sa Er eller Icke, da ³Det sidste Ord er tilføjet i Marginen.) (ded) ⁴Det indklamrede er overstreget.) kommer ded ⁵Det sidste Ord er tilføjet over Linien.) os inted weed, Mens derpa uyl ded staa, Huor fru kyrsten uar, dentyd ⁶Teksten er blevet forvirret ved to (formentlig senere) Tilføjelser, idet „inted“ er tilføjet over Linien efter „kyrsten“ og „huos os“ efter „uar“. Ordene „huos os“ har oprindelig staaet samme Sted i Linien, men er overstreget.) hun bleff med ded syste Baarn ⁷Herefter følger et Tegn, der rimeligvis henviser til en tilsigtet Tilføjelse, som dog ikke er gjort.). Wy for uorris person haffuer aldrig Neffndt Riin: Naffn anderledis End som Pondtij Pylatij Naffn neffnis y Credo, som ingen Christen kan lesse uden hans Naffns yhukommelsse, Saa kand Ickeheller taliis om fru kyrstens Horeriis begindelsse, Myddel eller Ende, wdenad Riingreffuens Naffn skall Neffnis. Huem fru kyrsten och Moderen ⁸De to sidste Ord er tilføjet under Linien.) Ellers kan lede herfor tyl Barnefader, der ladder uy dem ⁹For „dem“, der er tilføjet under Linien, har først staaet: hinder. Herefter har først staaet „Raad for“ og tilføjet under Linien ,,sa(?) och fru Ellen“, men disse Ord er overstregede.) sørge for, huem den Er.

s. 149NB.

Saframdt nu fru Ellen inted kan Riigge uorris tegnebøgger och derymod ¹Det sidste Ord er tilføjet over Linien.) beuysse, at datteren war huos os pa ded lau, hun bleff med hinders syste barn, Da skall hun Inted thuyffle derpa, Att hun Io skal staa oss Ett glaas tyl Roers ²Staa et Glas til Rors, tage en Tørn ved Roret ɔ: komme til at undgælde for.) Bade for den Reiisse, hun giorde offuer tyl Anderskou til att Offuertale os, at hinders datters wnge uar os liiger End nogen aff hiinders døtterbørn ³Herefter følger et Tegn, der henviser til en tilsigtet Tilføjelse, som dog ikke er gjort.), Saoch att hun haffuer tordt tyer end En gang ⁴De fire sidste Ord er tilføjede i Marginen. Ordene: „tør vndersta siig oss att anmode“ (ligeledes i Marginen) er rimeligvis en tilsigtet Rettelse til dette Sted.) begehre at haffue horungen huos siig, Oss och uorris børn tyl Større spodt, End os aff datteren kan uerre tilføiied ⁵For de tre sidste Ord har først staaet: er tilføiied.), y ded at uy ⁶For: uy har først staaet: man.) dageliigen skulle høre och spørre, huor horungen ⁷Dette Ord er tilføjet i Marginen i Stedet for „hun“, som er overstreget.) uar att uerre (!) ocb(!) ved ded middell bringe ⁸De fem sidste Ord er tilføjede i Marginen. For „ded“ har først staaet „huilckid“ og for „bringe“ har først staaet „fru Ellen kunde faa“.) (Huorudoffuer) ⁹Det indklamrede er overstreget.) Børnen en Epther anden, somme med Søde ord och somme med ¹⁰I Stedet for de tre sidste Ord, som er tilføjede i Marginen, har der først staaet: Eller.) Surseend, (kunde bringis) ¹¹Det indklamrede er overstreget.) tiil at omgaas horungen Och dermed med tyden ¹²De tre sidste Ord er tilføjede i Marginen. For „dermed“ har først staaet „deroffuer“.) (søge leiilighed tyl at bringe bade) ¹³Det indklamrede er overstreget, hvorved Teksten er blevet forvirret.) sytt och datterens løsøhre y (horungens gewaldt hender)13). s. 150Tii kunde ded lyekis fru Ellen, at hun motte haffue horungen huos siig, hun skulle Icke skøtte (ded for Ett haar at Ruinere) ¹Det indklamrede er overstreget.) om alle dy andre for Ett haar ²„om alle“ og „for Ett haar“ er tilføjet i Marginen.).

I sønderlighed Achter uy at søge vorris wdlagde penge huos fru Ellen, Som uy haffuer Spenderit pa horungen ³Ordstillingen er rettet ved Hjælp af Tal. Der har først staaet: penge Som uy haffuer Spenderit pa horungen huos fru Ellen.) fra den dag, hun gaff os Arsag tiil at tage den ⁴For „den“ har først staaet „hynder fraa sig“.) aff dalum kloster ⁵De tre sidste Ord er tilføjede under Linien.), Indtil dagen uy kan mage ded Saa, at wy och børnen kan werre uys pa, at hun inted ⁶Herfor har først staaet: ingen.) skall Staa oss y weiien.

Wybecke krusse angaendis, som fru Ellen med hynders confcedererede uyl giiffue skyld for fru kyrstens cassation ⁷Herefter følger et overstreget Ord (f. . . s), som ikke kan læses.), Da Endog arsagen dertyl Er Numer ⁸Det sidste Ord er senere tilføjet.) nocksom vdførdt ⁹Herfor har først staaet: beuyst.), Da uylle uy dog tyl beslut lade børnen forsta, huorledis uorris och wybickes wenskab Er kommen tiil biies. Fru Ellen ued siig nocksom at Errindre, at dentyd fru kyrsten Iagede wiibecke med den Eene Iomfrue och tre piiger Needer aff køben: Slott, Och uy Iagede Reesten needer aff Slottyd, Da kam fru Ellen om Morgenen for dag til os uden københaffuens ¹⁰Dette Ord er senere tilføjet.) Slodtzport(en) ¹¹Det indklamrede er overstreget.). Der uy nu bleff hinder waar, da sagde uy tyl hinder: huad tussind pocker gør du heer sa tylig, huortill hun suarede: Ieg uylle gerne tale Ett ord med E: Ma:, huorpa uy suarede: wiildt du oss ¹²Herfor har først staaet: mig.) nogiid, da kandtu siige os ded, ymens uy Erre pa weiien henad Prouyandtgarden. Der uy nu En Rom tyd haffde gangen omkriing s. 151fra Et sted pa ded andiid, Da sagde hun tyl os: Er E: M: tylfrydt, at Ieg ma beholde wybecke huos mig, huortil uy suarede ¹De tre sidste Ord er tilføjede i Marginen.): Huad kommer ded oss ued, huor hun och dii andre bliiffuer, dy Erre wuforaldriid ²ɔ: endnu unge.), dii faar well tiieniste huos andre ³Herfor har først staaet: gaadt folck.). Der fru Ellen nu Endeliig uylle viide worris mening derom, da sagde uy: Wiil hun werre huos diig, huad kommer ded oss ued, uy kan sachte lyde ded ⁴De ti sidste Ord er tilføjede i Marginen og hører rimeligvis til her i Stedet for Tekstens Ord: „Ieg seer ded gerne“, der er overstregede.), Huorfor hun tackede os och giick siin kaas.

Nogle ugger der Epther, den tyd uy uylle med Armeiien henad Øen ⁵Ø, Gods i Angel ved Slien. Christian IV landede her med en Troppestyrke d. 20. Maj for at angribe Gottorp, men afbrød Ekspeditionen ved Efterretningen om Fredslutningen i Lybek.), och uy haffde ingen Nermer weii derhen End ygennom fyn, Huorfor uy tog uorris weii henad Ellensborg och derfra henad Suynborg, huor Skyben och Skuderne fandtis, som skulle føre Munitionen och folckiid offuer. Der ded nu forhalede siig nogiid med folckens Indskybning, Da begehrede fru Ellen, at wii, ymidlertyd uy matte ligge y Suynborg, uylle lossere pa hinders gaard keerstrup, som ligger der strax huos, Huylckid ochsa skedde. Imidlertyd uy nu uar der, da bleffue uy kendt med uybecke, saat hun bleff med Baarn. Der uy nu formedelst den Allerhøyestis nadige biistand haffde fulendt samme tog, Och friidden Imellom keysseren och Os sluttiid uaar, Da toge uy uorris uey tilbage Igen Igennom fyn och kam diid, som fru Ellen war pa dii tyder, huor wiibecke ochsa fandtis. Der uy nu haffde uerrid Nogiid y hussyd, da ginge uy hen tyl uybecke och talede med hinder, huordthen fru Ellen ochsa kam Och Spurde os ad, huorledis wiibecke hogede oss Nu, Tii hun war kendelig triind, Huortil uy suarede, Epthersom ded pa dy tyder faldt os y synde. Nogiit derepther da begerede s. 152hun, At wiibecke motte liigge y Barsselseng pa En aff hinders gaarde, huortil uy Inted Suarede, mens lod ded saa Staa hen.

NB.

Haffde fru Ellen Icke uyst datterens leiilighed Sa uel, som hun wiiste, Hun haffde inted werrid saa Ererbødig ymod wybecke, som hun waar.

Actum københaffuen Slott den
Apriilis Anno 1641.
Christian.

August—Septbr. 1641.
Kgl. Resolution paa et Tilbud, dateret Glückstadt 5. Aug. 1641, af Albert Baltser Berns om Opførelse af et Tøjhus og Levering af Vaaben dertil i Glückstadt ¹Albert Baltser Berns’s Tilbud gik ud paa Opførelse af et Tøjhus og et Krudttaarn samt Levering af Gevær til 12 000 Mand, nemlig 8000 Musketter, 2000 Piker og 2000 Arkebuservaaben. Kontrakten skulde gælde i 10 Aar, hvorefter han skulde have Ret til at afhænde Vaabensamlingen. For dens Vedligeholdelse skulde Kongen betale ham en vis aarlig Sum (hvis Beløb stod in blanco) ; desuden skulde Kongen give en bestemt Pris for hvert Vaaben ved Udleveringen af dette. Berns skulde, med indhentet kongeligt Samtykke, nu og da kunne sælge af Arsenalet, forudsat at det manglende i Løbet af kort Tid suppleredes, saa at der stadig var Forraad til de 12000 Mand. I et Tilbud af 11. Sept. (samme Pakke) er den aarlige Betaling sat til 3 500 Rdl., medens det iøvrigt har omtrent samme Indhold som det tidligere af 5. August, saa at der ikke er taget Hensyn til Kongens Indvendinger. Muligvis er Kongens Resolution derfor først falden efter det senere Tilbud, skønt den er paategnet det tidligere. I en tredje Affattelse — som rimeligvis er den endelige — af 16. Sept. (samme Pakke) er Antallet af Musketter og Piker sat til henholdsvis 9000 og 3000, medens Arkebuservaabnene efter Kongens Forslag er udeladte. Den aarlige Betaling er nedsat til 3000 Rdl., og ogsaa Prisen for de enkelte Vaaben er paa visse Punkter nedsat. Tøjhuset blev drevet i Forbindelse med et Stykkestøberi, hvorpaa Berns havde faaet Bevilling 1. Juni (samme Pakke). Om dette se O. Blom, Kristian IV.s Artilleri S. 176 f. og 229 f. Krudttaarnet, som laa paa Øen Rethøwel, blev nedrevet 1648 (T. Kanc. I. A. Akter vedr. Anlæget af Glückstadt By og Fæstning I 1627—52). Efter Berns’s Død tilbød Arvingerne at sælge Kongen Tøj-og Gethuset, som da havde Gevær til 10 000 Mand, for 40 000 Rdl. (R.A., Afregninger IX. 8, XLVI).). — Regeringskanc. i Glückstadt, „Militaria“, Diverse militære Sager 1631—47, 1660, 1752 og u. Aar.

s. 153Hiir auff ist meine Resolution:

Auff 12000 Man zu fus gehören 8000 Piikenirer vndt 4000 Muskatyrer mit guthe deegen an der Seiithen.

Archibusir wapen ¹Arkebuser eller Rør var Rytteriets Skydevaaben (Blom, S. 86 og 89). Ifølge Krigsartiklerne 1625 medbragte de hvervede Ryttere selv Arkebuser, medens Pikenerer og Musketterer forsynedes med Vaaben af Kongen (smst. S. 86).) vndt zugehörigen Rören vndt piistolen begehret man nit, dan ich dii Caracollen ²Caracoller ɔ: Rytterangreb med Pistolskydning fra Hesten.) nihmals geliibet.

Dy gelder, so wegen Wartung des gewehrs alle umbslage begeret wiirdt, das sol in der zahll, so hiriin begriffen, Erleget werden.

Man muchte gerne wissen, warum man itzo ein mehres auff 12000 man gewehr bekostigen solthe, dan man biis Dato auff viil Ein mehres sepdiret ³Rimeligvis Fejlskrivning for spendiret.) hatt.

Das Etwas daruon muge verkaufet werden mit dem beskeiit wii hiierin begriiffen, das verstee ich dahin, Das wan Albret Baisersens geldt mangeldt, So kan Er ume wrlaub anhalthen So vndt Souil gewehr zu verkauften, vndt wan ich mich desse[l]bigen nit gerne Endtblössen wolthe, So wiirdt Er mich woll Christlich zu andtwordten wissen, Das wan ich im das geldt dafiihr Erlege, so wiil Er dasselbe gerne hii (!) lassen.

2. Januar 1642.
Til Korflts Ulfeldt.
Kongen har straffet Brevbæreren for en Pligtforsømmelse. Hamborgerne har anmodet om Forhandlingernes Genoptagelse, hvorfor de tilstedeværende Rigsraader maa blive et Par Dage endnu. — R. A.

s. 154Den tiid tenne breffuisser for denne gang passerede heer Igennom, Da uylle hand Inted tage breffue med siig herfra henad danmarck, Huorfor Ieg lod passe pa hannem, dentyd hand nu kam fraa danmarck Igen, Och lod hannem siidde sa lenge y hulliit, Indtiil breffuen kam tilbage, huormed hand Nu gaar fram. Riigens Raad, som heer findis ¹Nemlig Jørgen Urne, Just Høg og Gregers Krabbe, se V, 159 — 61.), war forløffuit at drage hiiem y Morgen. Mens Eptherdi dii Hamborger skreff y gaar Chanseler Rewendtlou tiil, att hand wylle holde an huos mig, Att tractationen ymellom mig Och dem motte Reassumeris ²I Skrivelse af 29. Dec. 1641 anmodede Raadet i Hamborg om at faa Svar paa deres Brev af 10. Dec., i hvilket de havde hævdet, at Spørgsmaalet om Elbtolden burde medtages under Forhandlingerne (jvf. V, 160 Note 1). Kongen fastholdt imidlertid (i Skrivelse fra Ditlev Reventlow til Hamborg af 1. Jan.) sit Standpunkt, at Elbtolden skulde holdes udenfor Underhandlingen, og man kom saaledes ikke til Enighed. (R. A., Regeringskanc. i Glückstadt, Stadt Hamburg Nr. 4, 45 og 49).), Daa bliiffuer dy heer Endnu En dag, thu Eller tree, gud giiffue, huad ded tager for En Ende. Vale. Aff Glyckxborg den 2 Ianuarij Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfitz wlfeldt tiil hande.

13. Januar 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Om Kost og Logi i Sorø for Hertugerne af Glücksborg og Nordborg og Ulrik Chr. Gyldenløve. Kongen vil ikke have Jacob Sperling til Biskop. Det af Rigsraadet tilstaaede Pengelaan er ikke tilstrækkeligt. For at afhjælpe Kronens Finansnød vil det være nødvendigt at afskaffe Lensmændenes Rostjeneste. Kongen kan ikke vente med at faa Hjælp, til de hvervede Soldater er aftakkede. — R. A.

Wdaff dyn skriffuelse erfahrer ieg med forundring, at lossomenterne pa Soer til dy vnge herrer och wldrich Christian ¹Nemlig Hertugerne Frands Philip af Glücksborg og Hans Bugislav af Nordborg samt Ulrik Christian Gyldenløve. Se V 34, 136—37, 169 og 229 samt Sorø I, 445 ff.) s. 155Endnu inted er ferdig, der ieg dog lenge siiden haffuer hafft Biiggemeisteren derhen Och taliit selffuer med hoffmeisteren ²Henrik Rammel.) saoch ladt tale med hannem ued Chanseleren H: Christian tommissøn, huorledis ded med alting skulle holliis, Ia, ded mehre Er, der bleff taldt om, huad skolen skulle giiffuis om Ariit, fordi dy losserede der, item huor(!) dy skulle fa med, Och huad legermeisteren ³Joachim v. Bredow.) och wendtzell Rodtkyrche ⁴Lensmand paa Antvorskov.) skulle skaffe derhen om uggen aff wyldbradt och andiit, som der inted uar att bekomme. Ieg uylle hafft dem udenfor klosterit huos En aff Professoren, Sa slog hoffmeisteren siielffuer for, at dy la bedre pa klosterit. Ded er høy tyd, at ded gørris skriifftlig, huorledis ded skal ga tiil. Lynkleder och sengi ⁵Jvf. Missive af 19. Okt. 1641 til Wenzel Rothkirch (Sjæll.) er altid sendt fra Anderskou derhen, ty ded er inted Niit, at Ieg haffuer hafft nogen der pa myn Pung.

M. Jacob Sperling ^Tegn., F. 223) om Forsendelse af Bohave og Sengeklæder til Sorø. 6 Hermed sigtes formentlig til Jacob Sperling, Præst ved St. Knuds Kirke i Odense (Bloch, Fyenske Gejstlighed, S. 368 ff.). Af Bispeembederne var paa dette Tidspunkt det i Viborg ledigt siden Hans Wandals Død 16. Decbr. 1641 (se V, 189). Hans Efterfølger blev ifølge Kongens Ønske Wichman Hasebard (Ny kirkehist. Saml. VI, 79).) angaendis, Da uille ieg y dy dage, dentid hand bleff slagen mig for til en hoffpredikandt, inted haffue en lam hoffpredikandt, megiit mynder uyl ieg haffue En hiinckende Byskop, ty man skal uare siig for dem, som Naturen tegner.

Ded breff, Riigens Raad haffuer giiffuen ud pa dy penge at lane ⁷Hermed sigtes formodentlig til den af Rigsraadet udstedte Obligation paa 220 000 Rdl., se Erslev II, 636 f.), Er tylstede, Mens Endnu ingen penge optagen s. 156uden nogle faa, som Endnu inted er annammit. Mens om ieg skøndt faar den heele summa, da kand ded dog inted forsla sauyt, at Ieg kan holde myg och myn Standt, Indtil skyben gaar, Saat Ieg seer Inted, huorfra pengen skal komme, som folckiit der hiiemme skal haffue til Paske først kommendis.

Skall Cronen ingen anden hiielp haffue, End som Ieg Endnu seer, da uyl lenssmendens heste affskaffis ¹Jvf. Noten til nedenstaaende Brev af 3. Dec. 1644.) och derris vnderholding, som dy haffuer aff Cronen, forringnis, ty ellers seer ieg ingen middel. Skall Ieg faste, da skal dy uist faste med.

Taler man om Nogiit til att komme Cronen til hiielp med, da far man til suar, Att naar man bliiffuer aff med ded geworben folck, da uyl dy gerne gørre, huad dy kan, huorepter ieg inted kan bye. Jeg haffuer nu holdt ded ud y ded siiette och fiirretyuende Aar Och icke hafft En daler for all myn møye Och wmag, ieg haffuer hafft. Ded ieg skulle haffue til mig och myne at leffue aff, ded gaar tyl holmens vnderholding med ded och dem, som deraff dependerer, Och andiit sliigdt, saatt Ieg haffuer klangen aff pengen och andre gaffnid. Vale. Aff Christianpriis den 13 Janu: Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wlfeldt tiil hande.

3. Febr. 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Der skal hverves Søfolk til Skibene. Afskaffelse af Lensmændenes Rostjeneste vil forbedre Finanserne og ikke skade Forsvaret. Kongen har forstrakt Enkedronningen af Sverige med 6000 Daler siden hendes Komme til Danmark. Han beklager sig over Kronens slette finansielle Stilling, hvorpaa der bør raades Bod ved en fast Ordning. Paa Grund af de svenske Troppebevægelser i Nordtyskland har han maattet udsætte sin Afrejse fra Hertugdømmerne. — R A.

s. 157Wdaff dyn skriiffuelse haffuer ieg forstanden, At dy unge herrer med Wldrich Christian ¹Se det foregaaende Brev.) erre kommen hen tiil Soer. Angaendis Søefolckit, som y ar skulle werbiis, Da haffuer du lenge siiden Erfahrit myn mening derom, Att der skulle uerre 22 lemppelige skiib ferdig ²Jvf. Brevet af 18. Jan. V, 169, hvor 20 angives som det fornødne Antal Skibe.), huortil folcken skulle werbiis, sauydt myne egne inted kunde ded forrette. Saframdt nu dertiil findis penning, som du skriiffuer, da kan werbingen anstillis, nar den skal. Naar gud uyl, ieg kommer tilstede, da uyl ieg Erkleere mig bade om lehnens heeste ³Angaaende Lensmændenes Rostjeneste jvf. Noten til Brevet af 3. Dec. 1644.) Och andiit sliigdt, som Nu y En hast inted kan skee. Ded er ieg uys pa, at nar Ieg Arliigen ded Nyder, som ieg myster for samme hestiis skiild, da haffuer ieg mehre at leffue aff, End ieg nu haffuer, Och nar nogiit pa kommer, da kan ieg skaffe Riiget tregange sa mange heste, som dy heste kan uerre. Ty worris hiidtziighed er mig uel bekendt, wii snacker och tracterer uel En par gange med hinanden, førend uy sydder tiil hest.

Nar ieg skal hiielppis, da er ded inted giiordt med lehnens forpachting, Mens Cronens Indkomst, med huad naffn den ochsa neffnis kan, wiil stødis sammen y en deii, Och siiden derfra tage Cronens ordinarij vdgiifft, som inted kan forbygaes, item myne handtpenge, Och siiden deele resten, som den best kan Na tiil, yblandt dem, som mig Och disse Riiger kan gørre størst tyeniste ⁴Jvf. Brevet til Jørgen Vind af s. D. V, 173 f.). Sa lenge ded inted skeer, mens ieg tager snack derfor, som hiidindtil skeed Er, Da bliiffuer ieg uel Johannes in eodem ⁵ɔ: en Stakkel, en Stodder.) och slemmer huer dag.

Enckedronningen aff Suerrig ⁶Om Enkedronning Maria Eleonoras Ophold i Danmark se Fridericia, II, 282.) vndte ieg gerne nogle penning, Om leg haffde dem siielff, hun haffuer faat 6000 s. 158daler aff mig, siiden ieg beuylgede, at hun motte komme ind y Riigit. Naar dy 30000 daler, som kam aff tolkysten ued S: Anne broe ¹Københavns Toldbod var af Christian IV blevet flyttet til St. Anne Bro, ved den nuværende St. Anne Plads (O. Nielsen, Kjøbenhavns Hist. I, 190; jvf. Egenh. Breve III, 101 Note 1).), kommer dery Igen, Och Soldaterne til fodtz bekommer dii thu manidtz sold, man dem skyldig Er, Och den Manidtz sol, som tiil Riitheriit landt er, bliiffuer kordtiid y den store Summa, du formener at uerre for han- den, Sa uyl Erfahris, huad man beholder tiil offuers til at werbe badtzmen for, item til at affbetale holmens folck, item dy y Smiddien, dii y Archeliit, Briggers Och bagers med tiil førstkommende Paske, Och man Sa skall haffue skiiben pa gang, huorhen enhuer skall. Naar disse Maneders soldt, som sagdt er, giiffues Soldadesken, Sa gaar dii y En anden Maanit, førend pengen ankommer, Och førend dy Naar derris gamel kuarter, Och uden betaling kan man inted lade dem Marsere nogenstedtz. Ded er inted ded første, at man haffuer forblendiit myne Øiien med En handful aff penge Och offuer taliit mig at lange huer skylling her(!), ieg haffde.

Commissarius wllefeldt ²Krigskommissær Knud Christoffersen Ulfeldt.) Er denne tyme myne vndersater y fyrstendommen 30000 daler skyldig fraa y fyor och lenger siiden, huorom ieg dageligen offuerløbis.

Ieg haffde uel forhabtis, at ieg nu haffde kundt begiifue mig henad Riigiit Igen, ded uar ochsaa aldt befahliit, at Vnionens hiielp ³Ifølge den den 1. Maj 1637 bekræftede og udvidede Union (Traktater IV, 169 ff.) skulde Kongeriget og Hertugdømmerne til gensidig Hjælp stille et vist Antal Tropper.) skulle begiiffue siig Enhuer y siit gammel kuarter ygen. Mens nu Erre dy contramanderit aff arsag, at dy Suenske, som inted er dy keysserlige Bastant, tager derris Mars langs Elffuen henad Hiitziger ⁴= Hitzacker.), Som Er den rette weii ygennom Meckelenborg ind att Pommeren. Vale.

Glyckxborg Den 3 Februarij Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt tiil hande.

17. Febr. 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Kongen kan endnu ikke forlade Hertugdømmerne, da de hvervede Tropper stadig maa holdes samlede. Gottorperne søger at unddrage sig Indkvarteringen, hvorved Grænsen vilde blive blottet. De kejserlige vil sandsynligvis angribe Wismar og Stettin. Der var intet at svare paa Peder Vibes Brev. Der skal sendes 50 Ankre til Glückstadt. — R. A.

Endog ieg uell haffde tenckt, at man inted sa snardt haffde hafft behoff at tilsammenkalde ded geworben folck, aldenstund den Lamboiske Armej war slagen ¹Den kejserlige Hær under Lamboy blev 17. Jan. 1642 ved Kempen slaaet af de franske.), Och den keiisserlige laa den Suenske sa Nar, Saa haffuer sliigdt dog slagiit mig feiil, Saat ieg y mueliger Iill haffuer madt kalle folckiit herud igen Och stille myn reysse ind, som ieg haffde for att gørre ind y danmarck. Tii ieg sa den Store disorder, dy gottorpiske sauel som dy andre haffde saat werckit y, Om ieg haffde begiiffuen mig herfra. Tii dii gottorpeske uylle gerne haffue triittou och Stenhorst frii for Indkuartering, huorudoffuer Enhuer haffde kund komme ind y landit, huem der uylle. Ieg uil dog inted habis, att dii keysserlige begehrer inted(!) fleere fiiender pa halssen, End dy haffuer, Isønderlighed mens dii Suenske Er dem Endnu sa neer ued handen.

Ded ladder sig ansee, at dii keysserlige uil tentere derris lycke pa Wysmar, Stetin och dy steeder, aldenstund garnisonen y dem Er faast ringe, Och Suensken ingen Skyb kan faa til att gaa heroffuer Igen.

Paa peder wybis breff uar inted at suare, aldenstund propositionen uar uel der, mens der uar inted derhuos, huad dy haffde Erkleerit siig derpa, ty io flere udskriifuinger der følger pa hiin anden, Io minder bliiffuer der tiilbage. Dii 50 Ancker med derris tilbehør skall sendis henad glyckstadt pa En aff dii Smacker, som siist bleff biigd, och strax s. 160løbe tilbage igen. Vale. Aff Rensborrig den 17 febru: Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt tiil hande.

18. Febr. 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Kongen sender gennem Ulfeldt Peder Vibe Kopi af et Brev fra Kejseren, i hvilket denne gaar ind paa alle Kongens Forslag ang. Fredsunderhandlingerne. — B. Bergius's Afskrift, Vetenskapsakademiens bibliotek, Stockholm.

Herhuos haffuer du Ett breff tiil Peder wybe ¹Se V, 182 f.) at Emphange, som du yligen Skaldt lade hannem bekomme. Hannem sendis Copi aff Keysserens breff, mig tiilskyckiit aff greffuen aff Owersberg, som Er til Ham: ankommen, huorudi Keysseren siig y alle myne forslag friidtz tractationen angaendis haffuer Accommoderit. Ieg tencker, att ded lau, Lamboi ²Se det foregaaende Brev.) waar y, haffuer suardt hiielppen tiil sagen. Vale. Renssborg den 18 febru: Anno 1642.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt tiil hande.

25. Febr. 1642.
Til Korfits Ulfeldt. ³Brevet mangler Udskrift, da et Stykke af Papiret er bortklippet.)
Kongen udtaler sig om Rygtet om, at de kejserlige skulde have besat Warnemünde Skanse. Der skal sendes Soldatervaaninger m. m. til Christianspris. Nikkel Kock kan faa Bevilling paa Falkefangsten paa Island. — R. A.

Dyn skriiffuelse Er mig ydag tilhande kommen Och deraff forstanden, at Man formener, att dy keysserlige haffuer s. 161occupent warneminde skandtze ¹Warnemünde var ligesom næsten hele Meklenborg besat af Svenskerne, der havde indrettet et Toldsted her (Mecklenburgische Jahrbücher 1907, S. 8 ff.). Jvf. Brevene af 15. Nov. og 4. Dec. 1638. I Begyndelsen af Februar 1642 forsøgte de kejserlige at trænge ind i Meklenborg, men trak sig inden Maanedens Udgang atter tilbage (Se Pufendorf, Commentariorum de rebus Suecicis libri XXVI, S. XIV § 4 ff.).). Huilckit om sa Er, da er ded en stor trøst for alle kerlingerne y køben:, som herepther faar beder køb paa tystøl. Dy waniger, som Erre forferdigit tiil Soldaterne y Christianpriis ²Jvf. V, 11, 16, 49.), skall med ded første sendis derhen. Ded uar heel gaadt, at ded Commis hus, som bleff for nogen tiid siiden huggen til rette paa ladgarden ued frede:, ochsa kam henad Christianpriis, Paded at samme festing diste snaarer kan komme y Commissarier nis hender at holde den in esse ³in esse d. e. i god Stand.). Festningen haffuer Ieg loffuit at bigge, mens Munitionen dertil faar commissarierne skaffe ⁴Allerede i sin Erklæring af 24. Apr. 1632 hævdede Kongen, at Raadet skulde paatage sig at forsyne den paa hans Bekostning opførte Fæstning Christianspris med Folk og Ammunition (III, 17, se ogsaa Erslev II, 318 og 328).).

Huorledis ded skal hollis med Rebberbanen, som skall hen til glyckstadt, derpa uil ieg mig Erkleere, Naar gud uyl, ieg kommer tyl stede. Ded falckefangeri pa Issland, som Nyckel kock begehrer, ded kan hand bekomme for afgiift, som Iens Bolmeister ⁵Med Jens Boldmester maa her menes Sølvpoppen Jens Andersen, der havde Bevilling paa Falkefangst paa Island (se Norske Rigsregistranter VII 286, 3. Nov. 1636, hvor han kaldes „Jens Boldmester, vor Sølvpop“, og 734, 15. Juni 1640). Det er rimeligvis ogsaa ham, der er nævnt ved Overleveringen af Københavns Slots Inventar til Slotsfogeden i 1638 (F. R. Friis, Saml. t. dansk Bygn. og Kunsthist. S. 60), og i Brevet af 6. April 1634 (III, 255 f.). Ogsaa Jean (Jens, Johan) Dajon, der var Boldmester, gik under Navnet „Jens Boldmester“ (se om ham III, 256, Note 1), og i Almindelighed anses han for identisk med førstnævnte. Dog er det paafaldende, at baade „Sølvpop Jens Andersen“ og „Johan Daion Boldmester“ i en Aarrække er opført i Rentemesterregnskaberne, hver paa sit Sted. Fra 1643 forsvinder de begge herfra, og en anden (Dirich Bruus) opføres som Sølvpop. „Jean Ageon“ fik 14. Febr. 1649 fornyet Bestalling som Boldmester (D. Kanc. Bestallingsprotokol 1, 1633—52, F. 98). — Der synes ikke at være blevet udstedt nogen Bevilling for Nikkel Kok, sandsynligvis fordi Johan Markussen Momme og hans Sønner, hvem Sølvpop Jens Andersen havde overladt sit Privilegium, allerede ved kgl. Bevilling af 30. Okt. 1641 havde faaet Falkefangsten i de paagældende islandske Sysler (Norske Rigsregistr. VIII, 129).) ded haffde. Ieg biier her s. 162epther nogle breffue fra hamborg, som med gudtz hiielp kommer y morgen. Naar dy erre ygen expedierit, da uil ieg, Om gud uyl, begiiffue mig paa reissen henad køben: Vale. Hadersleffhus den 28 Februarij Anno 1642.

11

Christian.

7. Marts 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Der skal sendes et Skib til Øsel for at meddele Anders Bille de indkomne Klager, angaaende hvilke han skal afgive sin Erklæring. — R. A.

I eg Er, gud werre loffuit, weel her ankommen Och achter, Om gud wiil, Om Otte slet formiddag at presentere mig pa Slottit. Imidlertyd skaldtu bestille, att En aff Piinasserne ¹ɔ: Smaaskibe.) gørris ferdig, som kan gaa henad Øssel med huys klachter ²klagt, klacht ɔ: Klage.), der Er indkommen Offuer Anders Bylle, at hand siig derpa Erkleerer, aldenstund tyden Er forløbben, som hans wedderpardt skulle haffuen tagen Steffning ³30. Maj 1642 (Sj. Tegn., F. 323) fik Chr. Thomesen Sehested og Korfits Ulfeldt Befaling til at forhøre nogle Bønder fra Øsel og indhente Anders Billes Betænkning om Sagen. Denne havde som Lensmand paa Øsel en Strid om Ejendomsret til Jord med Otto von Vietinghoff og hans Bønder (T. Kane. U. A. Lifland, Indkomne Breve fra Myndigheder paa Øsel); muligvis er det denne Sag, der skulde undersøges. 13. Marts 1642 (Sk. Tegn., F. 481) fik han to Maaneders Orlov fra Øsel, rimeligvis i Anledning af denne Undersøgelse. Samme Foraar udnævntes han til Rigsmarsk (Erslev II, 598 Note 5, jvf. Dansk Biogr. Leks.).). Vale. Aff Rossenborg den 7 Martij Anno 1642.

Christian.

Udskrift: A: M: M: Corfiidtz wl:

7. Marts 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Kongen giver Ordrer angaaende Ulrik Christian Gyldenløves og de unge holstenske Herrers Ophold i Sorø. Johan Braem skal adspørges om Prisen paa Fløjl. — R. A.

Du skaldt befahle fyolisten ¹François de Francour, fhv. Violinist i det kgl. Kapel, blev 12. Juli 1643 ansat som Danse- og Boldmester ved Sorø Akademi, hvor han dog kun blev et halvt Aar (Sorø I, 401). Om Boldspillet jvf. V, 229 Note 2.), som kam Siist, at hand dragen (!) tiil Soer Och leerer Herren Och wldrich Christian at dandtze och lege y Bolhuss, huortil hannem uyl giiffuis Nogle bolle med. Ante omnia uyl der gørris Riichtighed med Chanseleren Och Hoffmeisteren paa Soer Om Herrenis kost och wldrich Christian Och derris folckis kost, Ildebrand Och lys ²Om Ulrik Christian Gyldenløves, Frands Philip af Glücksborgs og Hans Bugislav af Nordborgs Underhold i Sorø se V, 229 Note 2.). Ellers wiil ded giiffue allehande disputater y dag eller y morgen, Naar dy skal derfra Igen.

Et aff dy tyng, ieg uille ydag haffue taldt med dig y dag (!) och glemde ded, war, at du skulle fornemme huos Iohan Braam, for huad priis hand wylle leffuere mig allen Suordt Sleett treharige fløiiel Item allen aff Suordt blommit kaaff ³kaaff = Kaabe ?) fløiiel.

Rossenborg den 7 Martij Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt till hande.

10. Marts 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
En Æske med Diamanter skal forskrives fra Hamborg. — R. A.

Iohan Bram skall forskriiffue fra Hamborg En Eske med demanter [sjtyckit paa fem Riixdaler.

Aff københaffuen Slott den 10. Martij Anno 1642.

Christian.

Udskrift: A: M: M: Stadtholderen.

27. Marts 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Kongen udtaler sig om Værdien af indkøbte Diamanter og om Forberedelse af et Foretagende i Nordsøen. — R. A.

Dyn Skriiffuelse med dy Offuerskiickede demanter haffuer Ieg denne morgen aff Ebbe wlfeldt Emphangen, Huorpa ieg dig inted forholder, Att demanterne erre dii penning weerdt, nar man regner dem ygennom banken ¹ɔ: i Gennemsnit.), den Ene den anden tiil hiielp, ty dii erre flux ²ɔ: meget.) wliige.

Hanibal Seested kommer y morgen henad køben: Och haffuer befahling at tale med dig om greff woldemar Chri- stians dondt ³Se Brevet af 25. Maj 1642.).

Saframdt der skall y Sommer skee nogiit y Norsøen ⁴Hermed menes rimeligvis Planen om Oprettelse af et Militærdepot i Lapland (se Nr. 122), idet Betegnelsen „Nordsøen“ er brugt i udvidet Forstand (saaledes ogsaa Norske Rigsregistr. VI, 546).), som Ieg haffuer taliit med dig Om, Da Er ded høy tiid, att man tager ded for, som dertil uys(!) fornøden gørris. Vale. Aff frede: den 27 Martij Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wlfeldt tiil hande.

29. Marts 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Om Grundlæggelse af en Militærstation i Lapland med det Formaal at standse Russernes Fremtrængen paa Kola og lægge Told paa Skibsfarten til Arkangelsk. Der skal sendes Klæde til Frøkenernes Kudske. — R.. A.

Wdaff dyn skriiffuelse, for nogle dage siiden mig tilskreffuen, haffuer ieg forstanden dig at haffue leest En Authorem, som beskriiffuer dii lappelandiske koster, som inted formelder om den Riigdom, som der formenis at uerre y ded kloster ¹Klostret er sikkert det russiske Kloster Petschinga paa Halvøen Kola mellem det hvide Hav og Ishavet, idet dette paa Simon van Salinghens Kort over det nordligste Europa (se Bjørnbo og Petersen, Anecdota cartographica septentrionalia Facs. X) er angivet som liggende paa en Ø, og der er overvejende Sandsynlighed for, at Simon van Salinghen, der stod i det nøjeste Forhold til den danske Regering (se smst. S. 11), er Kongens Hjemmelsmand, naar det gælder disse Egne. Kola hørte oprindelig som en Del af Lapland under Norge, og Russernes Indtrængen her og deres Grundlæggelse af Klostret i første Halvdel af 16. Aarh. havde givet Anledning til Grænsestridigheder med deraf følgende Forhandlinger, navnlig i Begyndelsen af Christian IV.s Regering (se Traktater III, 122 ff.) og 1631—32 (Fridericia I, 196 ff.), uden at man havde naaet en Afgørelse. Paa Baggrund heraf maa Kongens Plan om at lægge et Militærdepot i disse Egne ses, men Tidspunktet synes forøvrigt mærkeligt valgt, idet der fra Begyndelsen af 1641 førtes Forhandlinger, der endnu var uafgjorte, angaaende et Ægteskab mellem Zarens Datter Irene og Valdemar Christian (Fridericia II, 317 f.).), som ligger pa den Øe y den huiide søe. Saa haffuer ded aldrig uerrit myn mening, at man skulle gørre sig stor wmag for den Riigdom, som sammestedtz uar at hendte, Mens for den commoditet skiild, som man aff Pladtzen haffue kunde, tii med den Pladtziis occuper ing setter man En faast fod y lappeland, huorfra Muskouyterne med al siin macht inted kan driiffue os fraa.

s. 166Och kan man thuiinge alle dem, som søger Archangelo, at giiffue sammestedtz en anseendtlig toll, som kan betale ded, som derpa spenderis.

Der uyl Ett skiib eller thu med, ful aff tømmer tiil at fortificere siig med, ty der Er ingen Iord at bekomme sammestedtz.

Naar der in loco bliiffuer 100 mand med dychtiige offiserer Och Et ars prouiandt och anden fornødenhed, Da Er ded nock.

Tiil dii 100 Mand wiil sendis med aldt ded, som neffnis kan, aff kleeder Och skou, item aff Spansk uyn och brendeuyn, item Meel och Maaldtt, telliig och Olliie tiil lampper, item Briiggerkeedel, Steen och kaalck tiil at gørre Bagoffuen aff och andiit sliigdt mehre, som y En hast inted kan falde mig Ind. Der skall Strax sendis Suordt kleede hiid tyl thuende frøckernis ¹Kongens Døtre Christiane og Hedvig.) kudtsker och En løbber. Vale. Aff frederichsborg den 29 Martij Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wlfeldt tiil hande.

30. Marts 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Om Forsendelse af Saakorn til Godserne i Meklenborg m. m. — R. A.

Der skal imod Satyden sendis offuer tiil landte Meckelenborg 100 tønder Biig och 30 tønder Erther, Bønderne till ziibyll Och gallentyn ²Zibühl og Gallentin var to meklenborgske Herregaarde, som Kongen havde skænket Ulrik Chr. Gyldenløve (se IV, 375 Note 6). Som overalt i Meklenborg var her Nødstilstand paa Grund af de svenske Soldaters Ødelæggelser, jvf. Skrivelser desangaaende fra Zibühl og Gallentin i R. A. Regeringskanc. i Glückstadt I, „Staaten und Regenten“ Nr. 31.) tiil vndsetning.

s. 167Der skall gørris 8 eller 10 laaue stole tiil fruentømmer at sidde paa. Kan man faa dem tiil købs, da Er ded destebedre. Der skall hiid forskyckis halffanden alien sleet ¹ɔ: glat.) eller Blommit Rødt fløiiell. Vale. Aff frede: den 30 Mar: Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt tiill hande.

31. Marts 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Han kan komme naarsomhelst for at tale med Kongen om den laplandske Ekspedition. — R. A.

Vdaff dyn skriiffuelse Erfahrer Ieg, at du haffuer at tale med mig Om den Lappelandtzske Reiisse ²Jvf. ovenstaaende Brev af 29. Marts.), Huorpa Ieg diig inted forholder, Att du kandt komme hiid, naar du wiildt.

Vale. Aff Badstuen ued frede: den 31 Martij Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt til hande.

4. April 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Han skal sørge for, at der ikke bliver alt for mange Tafler, naar den svenske Enkedronning, Kongens Børn, de unge Herrer fra Sorø og Prinsen alle kommer til København. Dæmningen ved den Mølle, som ligger ved Gammel Vartov, skal gennembrydes for at skaffe Lersøen Afløb. — R. A.

Epthersom den Suenske dronning, greff woldemar Christian med frøckerne ³Kongens Døtre Christiane og Hedvig.) Nu kommer henad køben:, tiil huilcke s. 168dy vnge herrer ¹Hertugerne Frands Philip og Hans Bugislav, se V, 229.) fraa Soer ochsa kommer, Da skaldtu med Offuerskencken ²Henrik Blome.) gørre den disposition, at ded kan Naa tiil, Saat uy faar Icke alfor mange taffeler A part. Tii mart skall ellers wmueligdt faa ded, man dertil haffuer fornøden, Naar Prindtzen kommer dertil. Vale. Aff frede: den 4 Aprilis Anno 1642.

Christian.

Der fiindis En mølle ued ded gamle wartou ³Gaarden Vartov — kaldet Gammel Vartov, efter at Hospitalet, som i 1607 var blevet flyttet hertil fra Helligaandshuset, atter i 1630 havde faaet sit Hjemsted i Byen — laa ved Strandvejen, hvor Lersøen gennem Rosbæk havde Afløb til Sundet. Til Gaarden hørte fra gammel Tid en Vandmølle — Ejendommens oprindelige Navn var da ogsaa Rosbæk Mølle — som, efter i lang Tid at have ligget øde (omtalt sidste Gang i 1536, se Kjøbenhavns Diplom. II, 239, I, 393, jvf. O. Nielsen, Kjøbenhavns Hist. I, 101 ff. og E. Nystrøm, Gentofte Sogn, S. 266 ff.), efter dette Brev at dømme er blevet fornyet under Christian IV. Kongen ejede paa denne Tid iøvrigt hverken Gl. Vartov (som stadig tilhørte Hospitalet) eller de tilliggende tre Damme, som han i 1619 havde overladt Magistraten, se Kjøbenhavns Diplom. I, 595, jvf. Hist. Meddel, om København 2. R. III, 478). Naar der her gives Ordre til at gennembryde Mølledæmningen, er det vel af Hensyn til Fiskeriet i Lersøen, som tilhørte Kronen (se Kjøbenhavns Diplom. I, 595).), som gaar aff ded wand, som kommer aff Leersøe, som den gammel hanrey imaginerer siig att uylle lade løbe aff Och achter Icke, den demning impedierer sliigdt. Huorfor du skaldt ordinere folck dertyl, som icke allene hugger hans demning ygennom, Mens ochsaa Rømmer grøfften op indtil Søen, som skall affladis ⁴Aflade ɔ: lade løbe ud (Kalkar, Ordbog V, 14 og I, Tillæg S. 5).), Tii Ieg holdte mig ded for, den tyd Ieg tiillod, att den mølle der motte settis, att Naar samme søe skulle affladis, daa skulle hans dam opkastis, Sauydt fornøden waar.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wlfeldt till hande.

8. April 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Befaling til, at tyve af Holmens Folk næste Morgen skal møde Kongen ved Gammel Vartov. Ulfeldt skal komme til ham om Aftenen. — R. A.

I morgen tylig Skal 20 aff holmens folck med En offiserer møde mig ued gammel waartou Och tage med siig 4 Iernstenger, 6 Spiidtz hacker och 10 Iernskouler ¹Jvf. Befalingen i det foregaaende Brev af 4. April til at sløjfe Mølledæmningen ved Gammel Vartov.). Vale.

Aff Rossen: den 8 Aprilis Anno 1642.

Christian.

Naar du haffuer faatt mad y affthen, da skaldtu komme herud.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wlfeldt tiil hande.

16. April 1642.
Til Korfits Ulfeldt. ²Kongen sendte samme Dag et enslydende Brev til Christen Thomesen Sehested, V, 194 f. Se ogsaa Erslev II, 598 Note 5.)
Kongen paalægger ham skriftlig at tilkendegive sin Mening om, hvem der bør være Rigsmarsk i den afdøde Jørgen Urnes Sted. — R. A.

Epthersom gud y himmelen haffuer heeden kalliit H: Jørgen wrne fordom Danmarckis Riigis Maars, Och uy y denne besuerlige tiid Inted lenge Sliiggen Offiserer kan uerre foruden, Da skaldtu Epther den Eed, du os med foruandt Est, Lade oss dyn mening Skriifftlig forsta, Huem diig synis tiil samme Bestilling at uerre Capabile, Oss och dette konnigrige tiil Ehre och tiieniste. Vale. Aff køben: Slot den 16 Aprilis Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wlfeldt tiil hande.

19. April 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Det skal beregnes, om man kan begynde at lægge Fundament til de Huse, som skal bygges paa den udfyldte Plads ved Kongens Stald. Løngangen skal brolægges med de Sten, som ligger ved Havnen. Brolæggere skal sendes af Lensmanden paa Kronborg og Frederiksborg Hans Ulrik Gyldenløve. — R. A.

Epther som Ieg y disse dage haffuer besiiet den vdfiildte pladtz ued myn stal ¹Antagelig menes den udfyldte Plads ved den kgl. Stald paa Slotsholmen (jvf. V, 42), hvor der i den følgende Tid opførtes en Del Smaahuse, „Boder“, se Brevet af 12. August 1643, Note 11.), och densamme mig kommer til stor contento tiil at bruge dertiil, som den destinerit Er, Paded nu dermed kunde gørris En begiindelse, sa uyt skee kan, Da skaldtu lade gørre offuerslag offuer ded, som y Sommer uyl med tiil S: Anne kyrckiis ²Se III, 101 og IV, 360.) Biignig, saat man deraff kan gørre siit facit ³ɔ: beregne.), om pa samme fyldtte pladtz kan skee nogiit med at legge fundamenterne, som hussen skal sta. Och Eptherdi man formedelst den Store Støu, som ded smyddye gruss, som findis paa løngangen ⁴Løngangen gik fra Kongens Stald ved Slottet (omtrent ved nuværende Prinsens Bro) over til Byen ved Vandkunsten og beskrives som en paa murede Hvælvinger opført Kørevej, i 1628 forsynet med Tag (Carl Bruun, København I, 456 og 565). I Rentemesterregnskabet 1642/43 er opført forskellige Summer, udbetalt til Slotsfogeden for Brolæggerarbejde.), forarsager, Naar man kører deroffuer, ysønderlighed Naar drenge och folck følgis med, Saat man faar Nesse och mund fuld aff den Sunde (!) materie, Huorfor samme gang skall beleggis med Broesteen, Epthersom ded dennom wiist bliiffuer. Huortil dy steene, som ligger offuer fra slottid ud med haffnen, skal brugiis, y huiis steed dii steene, som lensmenden paa Malmø, Lanskrone och helsingborre Er befahliid att skaffe, kan brugis.

s. 171Och eptherdi her er mangel pa Broelegger, da skal Hans wldrich befahliis at skaffe dem aff Croneborg och frede: lehn hiid. Vale. Rossenborg den 19 Apri: Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wlfeldt tiil hande.

Omtr. 20. April 1642.
Biskoppen og det theologiske Fakultet skal afgive Erklæring om et Andragende fra de tyske Borgere i Helsingør. — R. A., D. Kanc., Indlæg til Reg. og Tegn. 19. Apr. 1642.

Herpa skal ycke allene Byspen, mens alle theologi Erklere siig, Om man med En god samuittighed kan Slaa dy tydske y helsingør derris begehring aff ¹Er skrevet paa en Seddel, vedlagt en Skrivelse, dateret Helsingør 19. Apr. 1642, i hvilken den tyske Menighed i Helsingør andrager om igen at maatte nyde det i 1592 ophævede Privilegium paa at betjenes af den tyske Præst ved Vielse, Begravelse og Daab. Skrivelsen er forsynet med anbefalende Paategning af 20. Apr. af Lensmanden Hans Ulrik Gyldenløve. Vedlagt er det theologiske Fakultets Betænkning (uden Dato), som tilraader Afslag. Ved kgl. aabent Brev af 24. Maj bestemtes det, at det vel skulde være de tyske Borgere tilladt at bruge den tyske Præst ved de kirkelige Handlinger, men at de tillige skulde yde den danske Præst Betaling herfor (Diplomatarium Helsingoranum, S. 113 f. Om Sagens videre Forløb se smst.).).

27. April 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Opgørelsen af, hvad Riget skylder Kongen, skal fremskyndes. Kongen vil ikke modtage Stædernes Gesandter eller andre i Audiens, førend dette er sket. — R. A.

Ded kunde y gaar y en hast inted falde mig Ind at suare dig derpa, at du mente, at Rügens Indkomst nocksom s. 172kunde Naa tyl, Naar geelden uar betaliit. Paded Ieg nu sliigdt mich ochsaa kunde inbylde, at sliigdt skee kan, Da faar Ieg att uyde, quo Anno Rügens Indkomst haffuer kund Naa tiil, Saat Renteriit aff kammerit inted Er vndsaat. Naar Lyquidationen ¹Se Brevet af 10. Maj til Chr. Thomesen Sehested V, 208 ff. — Rigsraadets Erklæring af 13. Maj (anført S. 209 f. Note 3) er trykt hos Erslev II, 609 ff. Jvf. smst. S. 599 f.), som y werck Er, kommer herfor, daa skall alting well skycke siig, Pa huilcken der wiil driiffuis. Tii der tør ingen tencke, at ieg giffuer Steedernis gesandter ²Om Forhandlingerne med Hansestædernes Gesandter se V, 203 og de der anførte Breve samt Erslev II, 600 med Note 6.) Eller andre Audiens, megit minder Expedition, førend Ieg Er klaar med samme Lyquidation. Forhalis den Nu, Indtill tyden kommer heran, at Ieg faar henad Holsten, daa uyl ieg ingen skiild haffue, om Stedernis abgesanter wforretter Sache kommer herfraa. Vale. Aff køben: Slot den 27 Apri: Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wllefeldt tiil hande.

17. Maj 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Bartholomæus Haagensen skal anmodes om at skaffe Kalk. — R. A.

Ieg behøffuer Nogen kaalck heer pa steeden, Huilcken ieg Endomstund inted haffuer kund Erlange aff Bartholomeus hogensøn ³Jvf. III, 65 Note 1.), Huorfor du skaldt Erfahre, huorfor hand Er saa streng ymod mig. Vale. Frede: den 17 Maj Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wlfeldt tiil hande.

17. Maj 1642.
Til Kortits Ulfeldt.
Kongen giver Befaling angaaende Flaadens Bemanding med Officerer og udtaler sin Utilfredshed med den sidste Aftakkelse. Agenterne i Udlandet burde betales af Landkommissærerne. Der skal sørges for Kanoner til Fæstningerne. De bestilte Enebærstager til den store Dyrehave er ikke komne. — Frederiksborg Museum (Fotografi i Rigsarkivet).

Epthersom Man nu Er geraden y dy tancker, at man inted behøffuer fleere Orloff skiib at haffue ferdig vden 18. da behøffuer man Ickeheller fleere Capiteiner End tiil sa mange skiib. Pa dy sma skiib som trost och Markatten och ded slags skiib Pleiiede man udi dy forrige tyder ingen Luthenandter at bruge. Der bleff en Lythenandt Nu siist aftackiit, som er aff Malmø ¹Sikkert Samuel Kristensen Malmø, som, efter at have været forløvet en Tid, atter kom i Tjenesten d. 10. Juni 1642 (Lind, S. 303).), den samme skal igen antagis och En anden derymod afftackiis. Dentyd den siiste afftackning skedde, da uyste Enhuer att siige, dentiid ded uar skeed, Att man haffde skiildt siig ued dy beste Och beholdt dy uerste, der man dog med fliid bespurde siig Om Enhuers Valitet ²Jvf. Brevet af 19. Maj.).

M: hans Ohnemøller skal komme hiid och tage maliit med siig aff ded støcke Eegii tre, som ieg for nogen tyd siiden lod slebe ud pa pladtzen, som Baaden pleiier at staa under dy huelffuingerne ³Hvælvingerne laa ved Provianthuset, se Brevet af 4. Jan. 1648.).

M: Tanche ⁴Om Martin Tancke, dansk Resident i Haag, se V, 17 Note 3. Foruden sin Aarsløn paa 1000 Rdl. (opført i Kieler Omslags Regnskab og betalt af Kongens egen Kasse) fik han i 1642 og 1643 aarlig 500 Rdl. som Tillæg udbetalt gennem Joh. Braem, hvis Udlæg blev refunderet dels gennem Rentekammeret, dels af Københavnstolden (se Rentek. Afregn. VIII 17, Nr. 54 og 72). Lønnen til Agenterne i Wien opføres paa Omslagsregnskabet, medens Residenter og Agenter i Spanien fik deres Aarsløn gennem Braem. I Rentemesterregnskabet opføres ikke Løn til nogen anden fast Resident end Peder Vibe i Stockholm.) y Nedderland plager mig continuerlig om forbedering pa hans besolding, der hand dog haffuer 1000 s. 174daler aff mig om ariit. Sligge personer burde bylligen at betalis aff commissarierne ¹ɔ: Landkommissærerne, der siden 1638 forvaltede de af Stændereller Adelsmøder bevilgede, til de provinsielle Landekister henlagte Skatter (Erslev II, 468 ff.).).

Ieg tencker, at Støckerne tiil Chriistianoppell, Christianstad och Chriistianpriis bilfuer(!) uel dennegang gleemdt Och icke uden faahre. Att gørre siit fadziit ²Gøre sit Facit paa ɔ: stole paa, regne med.) pa Arsenalit, ded gaar inted an, ty nar flaaden skall wd for aluor, Och køben:, som den Nu foruydis, skal besettis, som ded behøffuis, da uyl der inted bliiffue mange tiilbage.

Der bleff forgangen Aar nogle tussind lechtir och Enneber stager bestiildt til den store diirehaffue, huoraff der Endnu icke Er kommen En, udaff huad arsag, ded motte Ieg uel uyde. Vale. Frederigsborrig den 17 May Anno 1642.

Christian.

19. Maj 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
De hos Simon de Pas bestilte Malerier til Kronborg Slot er ikke komne. Kongen udtaler sig om Afskedigelsen af Officerer til Flaaden og om Lønningen af Residenter og Agenter i Udlandet. — R.A.

Ieg haffde uel mendt, at maluerckit her tiil Sallen, som huos Simon d. pass bestyldt Er, Skulle uerre kommen med den flade, som nu her y sundit fyndis, epthersom loffuit uar, Mens ded slog feiil, Huorfor du huos samme de pass skaldt laade fornemme, huorfra sliig manchament kommer ³Se herom Note til Brevet af 22. Maj.).

s. 175Ded Blockhus, som forgangen Sommer bleff lagdt her y sundit, Saoch Broekarren ¹Brokar ɔ: Forbygning for at tage af for Strøm og Isgang.) her om hussiit uyl med Peele forbedris.

Nar ieg Erfahrer, huilcke capiteiner och Luthenandter best kan mystis, da skal dy inted lenge bye epther derris affskeen. Den siiste afftackning skedde epther skiipper Rassmussis ²Overskipper Rasmus Tygesen Samsing (Lind, S. 330).) beretning om derris Erfahrenhed, Tii Eriick Ottensøn ³Erik Ottesen Orning, Chef paa Holmen.) uar pa dii tyden eller giiorde sig siig. Naar M: Tancke y Nedderland och M: wiibe y Suerrig Och dii andre Enhuer pa sit sted bliffuer betalit aff commissarierne, da skal dii megit bedre uerre at contentere end nu, ieg betaler dem, huos mig formener dy altid at Erlange nogiit ued intercessionales. Ieg Er liige saledis plagit med Raask ⁴Martin Rasch, dansk Resident i den nedersachsiske Kreds. Om Lønning af Residenter og Agenter i Udlandet se S. 173 Note 4.) y hamborg som med Tancke y Nedderland om hans besolding. Vale. Aff Croneborg den 19 Maj Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt tiil hande.

20. Maj 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Om Vandværket paa Kronborg. — R. A.

Wdi myn siiste bleff 700 Render glemdt, som gørris fornøden heer at flii wanuerckiit med, som uyl bestillis, paded man kan faa wandiit herop Igen ⁵I Rentemesterregnskabet 1643/44 F. 223 er opført Arbejdsløn til en Tømrer, som næstforleden Aar har forfærdiget Render til at føre Vandet op til Kronborg fra „den Dam uden for Helsingør“. Fol. 190) fik de Pas Betaling for Skilderier til Kronborg, som var komne i Tiden 22. Sept. til 26. Nov. 1641. I Tidsrummet 27. Maj 1642 til 13. Juni 1643 fik han, ligeledes for Billeder til Kronborg, 8 353 Rdl. udbetalt gennem Johan Braem (Rentek. Afregn. VIII, 16 a, Nr. 34). — Om Simon de Pas se iøvrigt III, 206 Note 2.). Der skall ochsaa s. 176sendis 110 tølter aff dii deeler, som Erre oplagdt paa Reeberbanen, hiid, uyder End dy, som Ieg skreff om ygar ¹se V, 213.). Vale. Crone: den 20 Maj Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wlfeldt tiil hande.

21. Maj 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Om Arbejde paa Frederiksborg Slot. — R. A.

Siiden at ieg skreff dig tyl om dii Plancker, som skulle brugis til den wand kumme, da haffuer Ieg hafft En aff dii skiibss tømmermend, som Er heer fraa køben:, huos samme kumme, Som formener, der Skulle 40 tylther Blegiings Bord dertill, huorfor sadan Bor skall sendis hiid, ded første mueligdt Er. Vale. Frede: den 21 Maj Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt till hande.

22. Maj 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Simon de Pas skal have Betaling for Malerierne til Kronborg. Det er en Selvfølge, at Pinneberg Amtsregnskab skal revideres af Rentemestrene. Der skal indsendes Kalk fra Fakse. Om en Stenkulsgrube, som Kongen vilde have beset, da han var paa Kronborg, og som han ønsker at købe af Frederik Rantzau. — R. A.

Dy penning, som skal giiffues for ded Maluerck ²Angaaende de Malerier til Kronborg Slot, som Kongen med Kobberstikkeren Simon de Pas som Mellemmand lod udføre i Holland, se F. R. Friis, Saml. t. dansk Bygn.- og Kunsthist. S. 364. Ved Afregning 14. Juni 1642 (Rentemesterregnsk. 1642/43), som fattis pa Croneborg saal, haffde lenge siiden uerrit Erlagdt, s. 177haffde ieg uyst Summen. Nu skall dy bliiffue Erlagdt, Naar gud uyl, ieg kommer tiil stede, Och Syman de Paas giiffuer syn Reuers fraa siig at skaffe mig med ded første Epther contractens indhold Sa megiit Skylderii, som den Summa, hand Emphanger, kan vddrage.

At Rentemeisterne spørrer siig for, om dii skal høre ded ambdt Piinnenbergs ¹Grevskabet Pinneberg havde Kongen og den gottorpske Hertug efter den sidste schaumburgske Greves Død i Novbr. 1640 erhvervet og delt imellem sig (se Traktater IV, 223 ff.). Med Hensyn til Landskabets statsretlige Stilling var forskellige Opfattelser gjort gældende, idet man snart havde hævdet, at dette Grevskab som Del af Holsten-Stormarn var et Len, og snart, at det var et Allodium. Efter at den afdøde Greves Moder ved Traktat af 10. Marts 1641 havde overladt sin Ret til Kongen og Hertugen, syntes — trods Christian IV.s Ytring i ovenstaaende Brev — den sidste Opfattelse den overvejende, og de slesvig-holstenske Stænders Forslag om de pinnebergske Landes Inkorporering i Hertugdømmerne blev ikke taget til Følge (anf. Skr. S. 236).) Regenskab Eller Eii, Ded kommer mig fremmit for, Aldenstund dii hører alle dii andre Holstenske lens Regenskab, Iaa tollernes Regenskab y glyckstadt ²Medens Regnskabet for Elbtolden i Glückstadt for 1635/36 er revideret af „Kgl. Majestæts Secreterere“ Jørgen Rosenkrantz og Melchior Oldeland, er det for 1637/38 og følgende Aar revideret af en Renteskriver.), som dii for nogle Aar siiden inted hørdtte, Och ded ambdt Piinnenberg Er En pœrtinens aff ded huss holstein.

Der skal sendis bud henad faxe, At derfra hiidsendis 4 tønder wleeskit kalck, som uel skal foruaris for lufften Och for alting for weede, naar ded Regner.

Nu Jeg uar pa Croneborg, da haffde ieg y sinde at uylle haffue beseet den grube, som dii stenkul graffuis s. 178udi ¹Hermed sigtes sikkert til Stenkulsgruber i Helsingborg Len, hvor Frederik Rantzau ejede Krapperup. Allerede i det 16. Aarh. havde Kulbrydning fundet Sted i Skaane (jvf. Højer, Sverige II, 618). I Rentemesterregnskaberne 1641/43 opføres Løn for at opgrave Stenkul i Helsingborg Len.), mens ded bleff Epther, fordi at den, som Er Meiister deroffuer, inted uar ued handen. Ded uar En landskade, om ded werck skulle bliiffue Liiggendis, aldenstund Hammer- møllen ued hellingør(!) for 39 Aar siiden y Nogle Aar brugtis med Ingen anden kull End dy, som kam derfra. War Pladtzen først kronens, Saa uar der hundriid gode Raad til att driiffue ded werck med stor Niitte. Heer findis Steller ²Steller o: Stjælere. Trunck ɔ: Fængsel.) och tyue nock, som der for madden uel motte arbeiide, Naar der uar god opsiicht paa dem, Och der uar saat En trunck ²Steller o: Stjælere. Trunck ɔ: Fængsel.) ued gruben, som dy kunde foruaris y. Du kandt forhøre huos frederich Randtzou, huad for wedderleg hand begehrer for samme Pladtz, som Er heel ringe. Wiil hand selffuer bruge Pladtzen, da begehrer Ieg den inted.

12

Vale. Frederigsborg den 22 May Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt til hande.

25. Maj 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Grev Valdemar Christians Rejse til Øsel skal fremskyndes. — R. A.

Chanseleren H: Christian Tommissen var En dag siiden huos mig pa frede:, huor uy inter Alia kam y Discurs om greffuens ³Nemlig Valdemar Christian, som paa denne Tid nylig var vendt hjem fra Rusland (se V, 211, Note 2). Maaske var hans Sendelse til Øsel foranlediget af Klagerne over Anders Bille (se Brevet af 7. Marts). Jvf. Brevet af 6. Juli. I Maj 1643 udnævntes han til Statholder paa Øsel (Fridericia II, 319).) Reiisse henad Øssel, huilcken ieg formendte at s. 179kunde faa siin fremgang strax Epther Piindtze helligdage, huorymod hand mendte, at greffuen inted kunde bliiffue saa snardt ferdig med ded, hand skulle haffue med siig. Huorfor ieg gerne motte uyde, huad ded Er for tøy, som samme Reiisse kan forhaale. Io snarer hand kan komme derhen och komme hiid Igen, Io snarer kan han faa alting y En god Order. Tii huad hand faar inted med siig heerfra, ded kommer uel langsom Epther. Huad hand skall haffue herfraa, ded uyl gaa derhen, ymens ded kan skee uden faahre. Skulle ded inted komme herfra førend frøckernis Briillup ¹Christian IV.s Døtre Christianes og Hedevigs Bryllupper fandt Sted den 6. Novbr.) Er forby, Daa uyl ded uerre Ewentyrligdt ²forbundet med Fare.). Vale. Rossenborg den 25 Maj Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt til hande.

29. Maj 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Den Herremand, der har været i Enkedronning Sophies Tjeneste, skal ansættes som Fiskemester i Stedet for den gamle Hanrej, der nu er det. — R. A.

Den herremand ³Carl Joachim v. Karberg, der havde været Kammerjunker hos Enkedronning Sophie (se Liste over Udbetalinger i Pakken: Protokol og Dok. vedr. Skiftet efter Dronning Sophie, R. A.), fik 29. Maj 1642 Bestalling som Fiskemester paa Københavns, Kronborg og Frederiksborg Len (D. Kanc. Bestallingsbog 1.), men hans Funktion synes at have været kortvarig, da der i Rentemesterregnskaberne kun eet Sted (1643/44) opføres Udbetaling af Løn til ham. Hans Forgænger var Johan Bøgvad, der dog først afskedigedes fra 1. Aug. 1643 (Rentemesterregnsk. 1643/44, jvf. Grundtvig, Meddel, fra Rentek. Arch. 1872, S. 128).), som før haffuer tiiendt frummoder Salig, haffuer Ieg Siiet ydag y kyrcken Och kender ham s. 180heel well. Hand war wel Liid af frummoder Saliig Och tiienliger for En fyskmeister End den gammel haanreii, som nu Agerer fyskemeister offitium, Huorfor den samme, som haffuer tiiendt frummoder saliig, skall bestiillis for fyskmeiister tiil frederigsgorrig(!) Och giiffuis den Besolding, som altyd dy andre giiffuen Er. Vale. Aff københaffuen Slott den 29 Maj Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt tiil hande.

5. Juni 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Frands Albrecht af Sachsen-Lauenborg er saaret. Der skal sendes Pander til Mølleaksler i Glückstadt Fæstning. Det mellem Kongen og Frederik Parsberg planlagte Mageskifte er ikke antageligt, hvorfor enhver skal beholde sit, og Jørgen Seefeld skal lade rejse et Gærde som Skel. Mejersken paa Frederiksborg skal tilholdes at lave Ost. — R. A.

Ded star, gud uerre loffuid, heer uel tiil, den Allerhøiieste hielppe framybedre Nadeligen. Ieg er kommen hid pa Post och achter, om gud uil, herfra henad Rensborg y morgen. Aff Auiserne ¹Aviser ɔ: skrevne, udenrigske Nyhedsberetninger.), som denne post medbringer, Er at fornemme, At herdtzog frans Albrecht ²Frands Albrecht af Sachsen-Lauenborg, se V, 226, Note 1.) haffuer faat thuende skud, Mens der taliis Inted om, Om dy suenske haffuer faat nogit med. Der er bestiildt huos Smidden pa holmen Nogle Pander ³Pande = et Akslen omsluttende Metalhylster.) med dertil behørige tapper tiil nogle Mylle axeler her y festingen, Huilcke tiil landtz skal hiid sendis, Eptherhanden som dy blyffuer ferdig. Der ieg nu pa reissen uar pa Anderskou ⁴Lensmand paa Antvorskov var Wenzel Rothkirch, der ved Missive 23. Maj 1642 (Sjæll. Tegn., F. 315) havde faaet Befaling til at undersøge, om Sæbygaard kunde undværes fra Lenet.), da fornam Ieg, at ded s. 181Skiiffte ¹Kongen begærede til Mageskifte af Frederik Parsberg til Vognserup Kastrup Hovedgaard i Flakkebjærg Herred og otte Gaarde i Ortved, Vigerslev Sogn, beliggende i Kongens Vildtbane, hvorhos Frederik Parsberg mod til Vederlag at faa Sæbygaard yderligere tilbød at afstaa forskellige andre Gaarde (Sjæll. Tegn. smst.). Nogen Tid efter forhandledes der paany om Godset i Vildtbanen (Sjæll. Tegn. 22. Nov. 1642, F. 386, jvf. Brev fra Jørgen Seefeld 9. Juli 1642 i D. Kanc. Indlæg til Reg. og Tegn.), men heller ikke denne Gang kom det til et Mageskifte.), som Er under henderne med frederich Passberg, inted gaar for siig, aldenstund ded er Ickun Otte garde, som begeris aff frederich Passberg, Och hand uyl haffue derudi med forstanden En haab garde, som liigger heer och der y landit, som mig inted tiiener, Tiil den Ende, at hand formedelst ded skiiffte kunde Erlange Sebygard med syn tilbehør, huortil fyskeriit allene Er bedre End aldt hans godtz. Huorfor ded er best, at Enhuer beholder siit, Och att der gørris Ett gerde ymellom oss, som landtzdommer uar befahlitt at lade forferdige ²Ved Missive af 1. Apr. 1642 (Sjæll. Tegn.) til Jørgen Seefeld.), førend H: Mogens kaas ³For kaas har først staaet gøiie.) brachte samme skyffte pa banen. Samme gerde at forferdige y En hast skall Iørgen Seefeldt hiielppis med Nogiit folck aff Bremmerhollmen med Skoule och Spader, Naar du uyder derom faar Order. Hans wldrich gyldenløffue Skal befahlis, at hand tylholder Meiiersken, at hun gør Ost aff den Sure melck, Och siiden skal hoffmeistrinden befahliis pa frederigsborg at haffue opsiicht med Meiiersken, att ded ochsa skeer. Vale. Aff Glyckxborg den 5 Iunij Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt til hande.

7. Juni 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Kongen har modtaget en skreven Bog og en Sølvæske. De Svenske har ikke haft Fordel af Frands Albrecht af Sachsen-Lauenborgs s. 182Nederlag. Rygtet om Richelieus Død synes at være sandt. De kejserlige Hververe, som forgæves har søgt at faa deres Samlingsplads i Holsten, har ikke faaet een Mand af Grev Pentz’s aftakkede Regiment. Isak Föckler har vist sig at være Photinianer. — R. A.

Den skreffuen bag med den liiden sølff Eske haffuer Ieg Emphangen Och Nu, gud uerre loffuit, hiid ankommen y den forhabning, at ded med gudtz hiielp inted skal waare lenge heer. Ded continuerer med H: frans Albrechtz Nedderlag och dødelige affgang ¹Se Brevet af 5. Juni.), mens dii Suenske haffuer ingen Sylcki spunden derued. Haffuer keysseren myst En god Offiserer, da haffuer dy Suenske myst En god wen y Cardinall Riitzely ²Dec. 1642.), som siigis uyst død at uerre, huilckiit ieg troer, fordi at M: Dauaus haffuer ladt mig siin abitum fra ham- borg ued M: sintroman ³Melchior de Saint-Romain, fransk Gesandt, se IV, 303.) notificere.

Dii keysserlige werbers y hamborg lader siig forlyde att uille haffue derris loffpladtz y ded greffskaft holstein, Huorfor ieg haffuer skreffuit dem tiil, At, om ded skeer, daa ⁴Her mangler Ordet: faar eller lign.) dy En wroelig sammelpladtz ⁵Se V, 223 Note 1 og 231 Note 3.).

Dentiid ded folck aff greff Pendtziis Regiimendt bleff afftackiit, daa haffde dy keysserlige giiordt derris fadtziit ⁶gøre Facit paa ɔ: regne med.) pa samme folck, Mens dii fyck Icke En mand, ty dy uaare meist danske och holsteiiner. Vale. Rensborrig den 7 Iunij Anno 1642.

Christian.

Ded Er gangen greff Pens Ilde med hans fornemme Theologo føchelero ⁷Om Isak Föckler se V, 290, Note 5,), y ded at hoffpredikandten y glyckstadt haffuer befunden hannem at uerre En foiitinianer, som huos ingen bør at tollereris.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt tiil hande.

8. Juni 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Da Købmændene, som har bygget det ny Skib i Neustadt, hævder, at det er bygget efter Modellen, har Bygmesteren faaet Ordre til at begive sig til København og demonstrere, at dette er Tilfældet. Hvis Modellen ikke er fulgt, skal Fejlen rettes. Der skal bestilles forgyldt Læder til Prinsen. — R. A.

Epthersom dig bekendt Er, At ieg Anckede pa den fortyning ¹Skibssiden over øverste Dæk.), som er paa ded Nii skiib ²Hermed menes Skibet Trefoldighed, saaledes som det fremgaar af Brevet af 18. Juli, idet de to Breve, ifølge Meddelelse af Orlogskaptajn P. Holck, paa Grund af Overensstemmelse med Hensyn til de deri omtalte bygningstekniske Detailler, maa omhandle samme Skib. „Trefoldighed“ var bygget i Neustadt (se Afregninger IX, 8, XLVIII) og var sikkert identisk med det store Skib, som var paabegyndt i Neustadt allerede i Jan. 1641 (V, 10). Det fik ifølge Glückstadt Fæstnings Proviantregnskaber i Marts 1642 Rejsefetaille for 3 Maaneder (Meddelelse af Kaptajn Holck) og er saaledes rimeligvis kommet til København omkring 1. Juni, hvilket stemmer med ovenstaaende.), som kam fra Niienstadt, stackit førend ieg drog fra køben:, Da haffuer Nu En pardt af købmenden ³Nemlig Albert Baltser Berns og Leonhard Marselis, se det følgende Brev.), som samme skiib biigdt haffuer, werrit heer huos mig y den acht och mening at Imaginere mig, at samme skiib ganske Er fortynit Epther Skabelunen ⁴Skabelon ɔ: Model.).

Huorfor Nu er befahliit, at Biggemeisteren med købmendens fornemste Raad skall begiiffue siig henat køben: Och tage skabelunen med siig Och ded demonstrere for dem, som aff diig dertiil forordnit bliiffuer, at Skabelunen y alle made fuldt Er, sauydt fortyningen angar. Ded vnder wandiit ded disputerer Ieg Inted, ty ded kunde dy inted forandre.

Saframdt nu den skabelun, som dennom tilskyckit Er, inted er fuldt, som ded siig bør, Da skall den Engelske s. 184biggemeister ¹James Rubbens, Englænder, var 1641 antaget som Skibsbygmester paa Holmen (Lind S. 374).) Riiffue den fortyning deraff, som nu derpa Er, Och gørre skiibiit Epther Skabelunen, som Ieg dertil ordnit haffuer, non obstante, huad dii andre siiger, Och haffue ded y acht, at man aff fordeckiit affter Masten ²Agterhalvdækket agten for Stormasten.) kan skiide offuer Raaholdttit langs Anckerstocken ³Raaholt ɔ: den svære øverste Planke i Skibssiden. Ankerstok ɔ: Ankerets Tværstang, som, naar Ankeret er paa Plads, ses som en lodret Bjælke lidt udenfor Skibssiden. Hensigten var at man under Afværgelse af Entringsforsøg skulde kunne give flankerende Ild for- og agterefter.) Och fraa lussebonen ⁴Lussebonen ɔ: Lusepligten, Dæk mellem Stevnen og Gallionen (Meddelelse af Orlogskaptajn P. Holck).) Eller forkasteliit ⁵Forkastel ɔ: Skibets lukkede Bak.) Skyde affter skiibiit forby offuer galleriit ⁶Udbygning paa Siderne af Agterskibet.), saoch fortiil offuer galliionen. Tii kan man ded inted gørre, da Er den Rundiing for och bag tiil inted nyttig.

Herhuos sender ieg dig en fortignelse pa ded forgyldt Leehr, som der skall forskriiffuis tiil myn søn Prindtzen, Allen til En riixdaler. Vale. Aff Rensborre huss den 8 Junij Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt tiil hande.

8. Juni 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Da det sikkert er Skibsbygger Villads Christensen, som har forsømt at vaage over, at det ny Skib fra Neustadt blev bygget efter Modellen, skal han forhøres om dets Længde. — R. A.

Epthersom dig bekendt er, at ded Nii skiib, som kam fra Niinstadt ⁷Se det foregaaende Brev.) stackiit før, end ieg drog fraa køben:, Inted behagede mig y mange made Besønderliigen Offuentil, Och s. 185ieg stackiit siiden paa den wnge Marsiilij ¹ɔ: Leonhard Marselis, der var i Kompagni med sin Svoger Albert Baltser Berns om Skibsbyggeriet i Neustadt, se IV, 422 Note 1.) begehring skreff dig till (huilckiit du dog Endomstund inted haffuer bekommen), Att skiibbiggerne och Søefaren folck skulle Iudicere derpa, Om samme Nii skiib Er fortynit ²fortyne = forsyne et Skib med Overbygning.) Epther den Skabelun, som dertiil giiordt Er, Da Eptherdi ded er siiden falden mig Ind, at Eptherdi den Erliige fuel ³Fugl ɔ: Dagdriver, Skælm.) ued naffn wylladtz ⁴Villads Christensen, se IV, 422 og VII, 77.), som skulle haffue Opsicht pa samme skiibs biigning, haffuer mig waduarit tylsted, att skiibit Er anderledis fortynit, End Skabelunen vduysser, Da Er der ingen thuiiffuel paa, att hand io haffuer ladt dem gørre skiibit saa stackiit, som ded Meiisteren haffuer gaadt siindtis. Huorfor samme wylladtz icke allene Skarp om samme skiibs lengde skall adspørris, Mens ochsa lade skiibit Strax kølhale, at man kan Rett Erfahre lengden deraff. Vale. Aff Rendessborrig huss den 8 Junij Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlf'eldt tiil hande.

13. Juni 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Pfuel har maattet opgive at hverve Tropper i Hamborg. Peder Vibe skal søge oplyst, hvor mange Folk der i Aar sendes fra Sverige til Tyskland. Den unge Marselis mener, at han ved det ny Skibs Bygning har ydet mere, end Kontrakten forpligtede ham til. — R. A.

Huad for Ett geskrey der uar y danmarck och her y landit Om den keysserlige werbing y hamborg ⁵Om Pfuels Hvervninger af Tropper for Kejseren se V, 223 Note 1 og Brevet af 7. Juni.), ded kan s. 186ingen troe, Mens werckiit Er Nu forsunden ¹ɔ: forsvunden.), Som aff huosføiiede copia Commissarij Phuls suar tiil mig kan Erfahriis. Wyllen uar uel deer, mens wor herre lader icke alle anslag gerade.

Du skaldt med første leiilighed skriiffue Peder wybe tiil, At hand skal lade siig werre angelegen at Erfahre, huor mange folck der kommer y Aar vd aff Suerrig henad tyssland.

Den vnge Marselius Myndte mig pa y dag, at Ieg wylle skriiffue dig tiil, at ded inted bleff glemdt, at der kam Skybbigger och andre tiil at See, om ded Nii skiib ²Nemlig Skibet Trefoldighed, se Brevene af 8. Juni.) Er biigdt Epther Skabelunen, Och om hand Icke haffde giiordt wiider, End hans Contract hannem tilholder, huortiil Ieg suarede, Att tyden ded uylle vduysse, huad skeed Er. Huad hand siig heer haffuer forobligerit Byggemeisteren angaendis, ded haffuer du herhuos at Emphange. Vale. Renssborger huss den 13 Iunij Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt tiil hande.

13. Juni 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Ulfeldt skal give Brevbæreren Penge til hans Rejse. — R.A.

Denne Breffuissers Erriinde Er diig bekendt, Huorfor du hannem skaldt werre befodderlig, at hand kommer fordt, Huortiil hannem skall giiffuis Nogen penning, Epthersom man kan tencke, att hand tiil samme reiise behøffuer. Vale. Aff Ressborre huss den 13 Junij Anno 1642.

Christian

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wlfeldt tiil hande.

13. Juni 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Der skal sendes et Skib til Glückstadt for at føre d’Avaux til Frankrig. — R. A.

Epthersom den fransøsiiske gesandter M: Dauaus haffuer laadt anholde huos mig Om Ett aff myne skiib, som hannem kunde offuerføre henad franckerige, Och ieg hannem sliigdt beuylgiit haffuer, Daa skaldtu lade gørre Ett aff skiiben, som haffuer nogen anseende, ferdig, Saat ded siig paa Elffuen Om fem wgger ymod kan lade fynde ¹Om den franske Gesandt d’Avaux’s Hjemrejse se V, 247 Note 1.). Med folck och officerer uyl ded foruden mad och drücke uel forsørgis. Vale. Aff Rensborger Huss den 13 Iunij Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt tiil hande.

17. Juni 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Kongen ønsker Besked om, hvad der mangler i Valdemar Christians Udstyr Der skal sendes Kvæg og Stude til Zibühl. Der skal sørges for Liberi til Hoffolkene til Døtrene Christianes og Hedevigs Bryllup. Bremerne har bemægtiget sig en Bro i Delmenhorst. Kongen drager nu hen at bese Listerdyb. Hertugen og Stænderne er villige til at forlænge Unionen paa fem Aar. — R. A.

Dyn skriiffuelse sub dato den 11 Hnius haffuer ieg Emphangen Och deraff forstanden, At der fattis En haab tøy tiil greffuens hussgeradt ²Nemlig Valdemar Christians Udstyr til hans Rejse til Øsel se Brevet af 25. Maj.), som tiil hannem bestiildt Er, huortiil inted Er at bekomme y køben:, Huorfor du begerer at uyde, om sligdt huos Iohan Brahm skal bestillis. Huorpa Ieg dig inted forholder, at derpa inted kan suaris, førend s. 188ieg ued, huorudi mangelen bestaar. Ieg haffuer Endnu allehande y myn werge, som dertiil kan tiiene, nar ieg Erfahrer mangelen. Eptherdii den gaard ziibyl y Meckelenborg Inted kan komme siig Igen, wdenat dydhen sendis 12 Melcke køer och 12 Ploustude, Da skaldtu pa myne uegne lade købe sadant fehe och tilskycke ded med ded første Hans klaussen, som Er forualdter sammestedtz ¹Jvf. Brevet af 30. Marts. I Regeringskanc. i Glückstadt „Staaten und Regenten“ Nr. 31, R. A., findes flere Skrivelser fra Hans Clausen.).

Eptherdi Sorgen for myn Søster ²ɔ: Kurfyrstinde Hedevig af Sachsen, som var død 26. Novbr. 1641.) Saliig med frøckernis Bryllup ³Se V, 210.) Expirerer, da uyl der gørris Lyberii More solito tiil drauandterne och Eddelknaberne med lakeiier och fyrbøder. Tiil Eddelknaberne Och Lakeiierne skall gørris Ehrekleeder aff Suordt Sylcketøy.

Den første Proba dy Brehmer ⁴Om Gesandtskabet fra Bremen jvf. V, 210 ff. og 220 ff. — Baade Bremen Stad og Greven af Delmenhorst paastod at have Rettighed til Broen over Floden Vahrlgraben, hvor Grænsen gik, og Broen var med Vaabenmagt blevet afbrudt af Bremerne, der derefter havde befæstet deres Halvdel deraf. Chr. IV kommitterede d. 28. August Gottl. v. Hagen og Dietr. Reinking til at mægle i Striden, der synes at være endt uafgjort, men til Grevens faktiske Fordel (T. Kanc. U. A. Bremen, Akter vedr. d. polit. Forhold til Danm. ca. 1532—1759).) giiorde, siiden derris gesandter kam fraa køben:, uar, Att dy Armata manu inpatronerede siig halffpardten aff En Broe y ded greffskafft delmenhorst dermed at sette siig udi poscession aff halff Strømmen, som Broen gaar offuer, wansiet at greffuen altyd haffuer hafft den ganske Broe y Roelig poscession. Ieg haffuer skreffuit dem tiil och Errindrit dem derris tiilsaun y køben:. Huad dy nu uyl suare dertiil, ded giiffuer tyden.

Jeg drager nu hen at besee lyster dyb ⁵Kongen paatænkte at anlægge en Handelsstad ved Listerdyb, jvf. V, 249 Note 2.), Eptherdi heer Er ingen saager, som requirerer myn præcensiam, førend s. 189Criminall gerichted ¹Der afholdtes en Kriminalret 25. Juni i Rendsborg (Lackmann, Einleitung zur Schleswig-Holst. Historie VII, 294).) angar, Imod huilckid ieg med gudtz hiielp mig heer igen uyl lade fynde. Vale. Aff Rensborger hus den 17 Iunij Anno 1642.

Christian.

Ieg glemde y myn siiste Skriiffuelse tiil Chanseleren at lade hannem forsta, Att hertugen aff Holstein med Stenderne Erre wyllie tiil at prolongere Vnionen pa fem Aars tyd ²Om Fornyelsen af den i 1637 sluttede Union med Hertugdømmerne se Traktater IV, 357 ff.).

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt tiil hande.

20. Juni 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Der skal gøres fire store Egekister. Skrædderen skal sende Kongen hans Gyldenstykkes Klæder. — R. A.

Du skaldt lade gørre fiihre store kyster, beslagen, aff gaadt wogenskod ³ɔ: ren Egeplanke.), tiil at gemme Boeskab y, item Ett beslagen skriin, saaledis som myt lynkleder skriin Er. Skredderen ⁴Jvf. Brevet af 24. Juni.) skal med første Post sende mig wel Indpackiit hiid dy gyldenstyckis kleeder och kapper, hand haffuer aff myne y foruaring. Vale. Rensborger huuss den 20 Iunij Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt til hande.

23. Juni 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Et Skærmbræt og nogle Tapeter fra Frederiksborg m. m. skal tilligemed det hellige Vand sendes til Glückstadt. — R. A.

s. 190Ded store bragit Skermbredt, du forehrede mig, item ded tapedtzerii, som findis pa frederigsborrig ladgard, Med ded tapett offuer bordiit, som findis y ded gemach offuer pordten ¹Hermed maa formodentlig menes Portbygningen med Audienssalen i Audienshuset (Mønten) paa Frederiksborg.), som man gaar henad Sparpenning, Skal sendis til wandtz henad glyckstadt med ded helliige wand. Nøggelen tiil at komme Ind pa dii steeder, som tappedtzeriit findis, Sendis med herhuos, Huilcken du kandt beholde, Om der skall tagiis Nogit ud aff ded Røde kammer ²Jfv. Brevet af 24. Juni.). Vale. AffRendersborrig Slot den 23 Iunij Anno 1642.

Christian.

Der ligger Nogiit Rødt fiøiiel med nogle guld knypling y En aff stuerne, huilckit med god leiilighed skall sendis herud.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt tiil hande.

23. Juni 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Det Skib, der skal føre d’Avaux til Frankrig, skal forsynes med Saltmad og 01. Der skal sendes seks Par Pander til Glückstadt. Kongens Apoteker skal sættes i Blaataarn, hvis den Svaghed, som han har angivet som Grunden til, at han ikke er kommet til Glückstadt, viser sig at være foregiven. Kongen ønsker Besked i Anledning af Rygtet om, at Opsynsmanden ved Rosenborg har slaaet Portneren ihjel. Naar han er kommet tilbage til Glückstadt, vil han sende Pentz til Hamborg til den af Auersperg begærede Sammenkomst. Pentz drikker fra Morgen til Aften. — R. A.

Epthersom du y dyn siiste skriiffuelse begerer at uyde, Om M: dauaus ³Se Brevet af 13. Juni.) och hans medfølgere skall skaffis Viueres pa mit skiib, som skall føre hannem henad fran:, Da forholder ieg dig Icke, At ieg seer inted, At man kan ga ded s. 191forby, at man Io skaffer hannem Notturfft aff Saaldt mad Och 01, sagadt som ded brugis paa skiiben. Wiil hand Ellers haffue nogiit A part, da haffuer hand Ham: for siig. Ieg troer Inted, at hand kommer Nogenstedtz, dog bør man at Eptherkomme ded, man loffuer. Tiil offuerflod daa skal den hollandtzske fragatte følge med hannem henad franckerige.

Ieg haffuer Emphangen ded Iernuerck tiil Møllen, Och habis Ieg, att dii andre Erre y werck. Dysamme Pander skal uerre sex paar ¹Se Brevet af 5. Juni.).

Den danneman Myn Apotecker ²Kongens Apoteker var Samuel Meyer, se V, 352 Note 5.) Er Endnu inted kommen herud, forregiiffuendis siin Suaghed ded att haffue forhindrit, Huorfor du derom skaldt Inquirere, Och saframdt ded saledis siig Inted befindis, Da skaldtu lade sette hannem y ded Blaa tarn Indtil wiider beskeen. Och Epthersom heer siigis, att Johan y haffuen ³ɔ: Opsynsmanden paa Rosenborg Johan Funcke, se IV, 178 Note 1.) skall haffue slaagen Porteneret ued Rossenborg yhiiel, Daa skaldtu lade mig uyde, huorledis tilgangen Er.

Ieg habiis, att ded faar heer snardt Ende, saat ieg paa Mandag, Om gud uyl, kan komme herfra. Imorgen skal Criminall gerichtiit ⁴Se Brevet af 17. Juni.) holdis. Naar Ieg kommer y glyckstadt, Daa uyl Ieg sende greff Pendtz henad Ham: tiil att Erfahre, huad greffuen aff Auuersberg haffuer hannem at fortre ⁵Rimeligvis Fejlskrift for: fortro.) til att siige mig pa keysserens wegne, Epthersom hand selffuer haffuer skreffuit mig til och begerdt, at greff Pendtz til den Ende motte komme hen tiil hannem ⁶Auersperg skulde anmode om, at de kejserlige Officerer maatte faa Hverveplads i Holsten, se Brevene af 7. Juni, 13. Juni Nr. 143 og 2. Juli og V, 231, Note 3.).

Graff Pendtz driicker nu Inted ymellom Maltiiden, Mens hand holder Maaltiid fraa ty om formiddag, Indtil klocken Er siiu om afftenen. Vale. Aff Rensborre Huss den 23 Iunij Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt tiil hande.

24. Juni 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Kongen giver Besked om, hvorledes de russiske Gesandter, hvis Ankomst er forestaaende, skal behandles. Han ønsker at faa at vide, hvor meget Silketøj der mangler til Valdemar Christians Udstyr, da han vil købe det manglende i Hamborg, hvor der er bedre Køb paa sligt end hos Johan Braem. — R. A.

Epthereom Ieg Erfahrer aff dyn skriffuelse, som Biiggemeistern haffde med Siig, At der Er En Ambassade ¹Om det russiske Gesandtskab se V, 233, Note 1.) fra grodtfiirsten forhanden, huorfor du begerer at uyde, huorledis ded skal holdis med dem, nar dii ankommer, Huorpa ieg dig inted forholder, At naar dii kommer an for køben:, da skaldtu lade dem bliiffue pa derris skiib, Indtil du lader mig derris ankomst wyde. Interim skaldtu lade gørre kuarter ferdig til dem y byen Och wndsette dem med Viueres, sauidt dii behøffuer. Gud giiffue, dy uaar ankommen Och bordte Igen. Der wiil hollis Ett aff Skiiben ferdig tyl att føre dy Beester bordt Igen. Man wed Nu, huorledis myne bleff tracterit y Muskou ²Valdemar Christian og Gregers Krabbe havde den foregaaende Sommer været i Moskva (Fridericia, 318).), huorepther man haffuer siig heer att Regulere. Du lodtz mig stackit siiden forsta, at der uar mangel pa Siilckytøi tiil at forferdige ded, som greffuen skall haffue. Huo[r]pa dig bleff suarit, at naar ieg Erfohr mangelen, huorudi den bestod, da uylle ieg see, om ieg kunde finde middel dertiil ³Se Brevet af 17. Juni.), Huorfor du den mig med ded første skaldt lade uyde. Och Eptherdi Nøggelen, som gaar til ded Røde kammer, dig ygar ued hans wyldfang ⁴Hans Wildfang var Postbud til Glückstadt (Meddel. fra Rentek. Arch. 1872, S. 207). — Jvf. Brevet af 23. Juni Nr. 148.) bleff tilskiickit, Daa skaldtu med M: Ernst Skredder ⁵Hofskrædder Ernst Jørgensen Møller (O. Nielsen, Kjøbenhavns Diplomat. V, 174 o. fl. Steder).) gaa ind y samme kammer Och Erfahre, huad derudi findis, som dertil s. 193kan tiiene, paded Ieg diste bedre kan Erfahre mangelen Och den heer Erstatte, aldenstund sliigdt Er y Hamborrig wliige beder køb, En Iohan Brahm ded, som han haffuer leffuerit, anslaar, Saat ded skeller nogle mark danske pa huer allen, wansiiet at allen, som bekendt Er, Er megit sterker, End worris Er ¹Kongen tænker formodentlig paa den „lange hamborgske“ eller den brabantske Alen, der var noget længere end den sjællandske, medens den „korte hamborgske“ Alen var noget kortere. For øvrigt var det netop den sidste, der, i det mindste i senere Tider, brugtes til Silketøj (se Bauer, Haandbog i Mønt-, Maal- og Vægtforhold S. 136. Arent Berntsen, Danmarckis og Norgis Fructbar Herlighed IV, 1, S. 545).). Vale. Aff Rensborger hus den 24 Iunij Anno 1642.

Christian.

Odskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt tiil hande.

27. Juni 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Den hollandske Fregat, der har bragt Prins Christian til Hertugdømmerne, var provianteret med uspiseligt Brød. Der skal tages streng Straf over dem, der er Skyld heri. — R. A.

Epthersom Prindtzen igar, gud werre loffuit, wel her Er anlangit Och mig yblandt andiit ladiit forsta, Huorledis folckit pa den hollandtske fragat ²Den hollandske Fregat skulde føre d’Avaux til Frankrig, se Brevet af 23. Juni Nr. 149.) uaar prouiderit med En haab forbrendt Brød, som ingen kunde Eede aff, Da skaldtu derom inquirere och deroffuer Exemplariter lade straffe, ysønderlighed offuer dem, som derudi haffuer skiild, at ded samme Er kommen til skiibs, Tii sliigdt brød hører y Suynen, och Baageren sliigdt y hans besolding at affkortis Och selffuer med hans suenne at fortere En haab deraff y ded Blaa tarn.

13

s. 194Den keldersuend, som haffuer Emphangen samme brød, hand bør at faa skam derfor, at hand haffuer annammit sliigdt, ty der ligger andet Brød nock, som hand kunde haffue faat. Ded er høy tiid, at dette bliiffuer straffit, Tii ellers Er all myn wmag Om sonst, Om dii saledis ma ferris. Der maa uerre En ganske haab aff sliigdt Brød forhanden, aldenstund dii tordte pa sadandt et Ringe skiib faa dem En lest forbrendt brød Ind, Der dy dog uyste, at ded inted kund bliiffue tyed, aldenstund Prindtzen med hans folck skulle segle pa samme skiib. Vale. Aff Renssborger huus den 27 Junij Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt tiil hande.

2. Juli 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Kongen billiger Hans Jacobsens Tegning af det nye Voldanlæg ved København, dog burde han hellere arbejde paa Christianopel. Kongen deler ikke Peder Vibes Forventning om, at den svenske Regering vil støtte Enkedronningen. Han sender en Prøve af det daarlige Brød. Auersperg har forgæves søgt at faa Tilladelse til kejserlige Hvervninger i Holsten. Isak Föckler har maattet forlade Glückstadt. Det russiske Gesandtskabs Ophold i København bør gøres saa kortvarigt som muligt. — R. A.

Dyn skriiffuelse med ded, som breffuisser haffde med siig, haffuer Ieg Emphan[gen] ¹Hul i Papiret.) och aff dyn skriiffuelse forstanden, Att hans Iacobsøn ²Ingeniøren Hans Jacobsen Schørt arbejdede i Løbet af 1642 paa den nye Voldlinie, hvorved Rosenborg blev indlemmet i Staden (Lassen, Doc. og Actstykker t. Kjøbenhavns Befæstnings Hist. S. 55 f.; se iøvrigt om ham Personalhist. Tidsskr. II, 117).) Epther huos føiiede forteg[nel]se ¹Hul i Papiret.) uil forferdige ded Nii anlagde werck om køben:. Saframdt nu samme werck, saledis som ded fortegnit findis aff hannem, bliiffuer forferdigit, da kan ded uel passere. Ieg s. 195mendte, att samme hans Iacobsøn uar befahliit at See pa bigningen pa Christianopel ¹Om Christianopels Befæstning var udstedt Befaling af 10. April 1641 (Skaanske Reg., F. 446). Hans Jacobsen Schørt arbejdede ogsaa her, se Vilh. Lorenzen, Christian IV.s Byanlæg S. 156.), som inted bør forsømmis. Man faar letter folck, som tager siig bigningen ued køben: an End den til Christianopel.

Peder wiibe ²Se Brevet til Peder Vibe af s. D. V, 226.) gør Enckedronningen god fortrøstning pa hinders vnderholdning, huilckit Ieg dog inted troer, førend Ieg seer Ett breff derpa med Reg[e]ringens hender vnder.

Aff ded forbrendte brød ³Se Brevet af 27. Juni.), ieg siist skreff om, sender ieg dig herhuos En Proba, som Ieg haffuer faat aff Prindtzen. Man seer ded med forundring an, at dy haffuer tordt giffue sadandt brød ud tiil Badtzmenden, ty hand bringer ingen hund dertil, att hand Edder ded.

Greffuen aff Auuersberg ⁴Se Brevet af 23. Juni Nr. 149 og V, 231 med Note 3.) begerede stackit siiden at tale med greff Pens, forregiffuendis, at hand haffde nogit at siige hannem, som hand inted kunde siige nogen anden. Der dii nu kam sammen, Da uar ded inted andit End at, Eptherdi Suensken haffde stor progres y tysland, da skulle ieg tilstede keysserens offiserer at werbe heer y landit, item at greff woldemar Christian motte med ded geworben folck, som forhanden Er, begiffue sig y keysserens tiieniste. Huad Nu derpa wanckede for suar, ded Er lett at gette. Greff Pendtzis føckeleus ⁵Se Brevet af 7. Juni.) bleff inted gammel heer y byen, dentiid hand merckede, at ieg uyste at siige om hans dondt. Naar du mercker dii Muskouyters ⁶Se Brevet af 24. Juni.) ankomst, da skaldtu lade mig strax ded uyde. Tii gud giiffue, huorledis man kan mage ded med dem, da uy inted ⁷Her mangler Ordet: vil eller lign.) holde dem lenge op y Riigit, dy s. 196faar inled at bliiffue gammel y køben:. Vale. Aff glyckxborg den 2 Julij Anno 1642 ¹Modtaget 7. Juli (ifølge Korfits Ulfeldts Paaskrift).).

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt til hande.

6. Juli 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Kongen har modtaget Fløjl og Kæde m. m. Tapeterne skal ogsaa tilsendes ham, da Grev Valdemar Christian ikke har Brug derfor, saa længe Forholdene ikke er anderledes paa Øsel. Proviantskriveren burde have kasseret det brændte Brød og sat Bageren i Blaataarn. Kongen har faaet Breve fra Peter Marselis. Han har paalagt Peder Vibe at meddele den svenske Regering, at han fremdeles vil underholde Enkedronningen af Sverige. Auerspergs Rejse hertil vil sikkert blive uden Resultat. Hvor de unge Landgrever faar Logi i Sorø, er Kongen uden Forskel, men han ønsker Besked om, hvad Udgiften vil blive for de holstenske Grever. Kopi af Prinsens Skrivelse til Borgerskabet i Hamborg er vedlagt. De russiske Gesandter skal foreløbig blive ombord paa Skibene. — R. A.

Ded Røde fløiiel med den knypling Er mig tilhande kommen saoch ued lakeyen dii guld snør maller och dertil behørige keede. Angaendis ded tapetzerii, du skreffues ued samme lakey om ²Se Brevene af 23. (Nr. 148) og 24. Juni.), ded skall sendis hiid, ty greffuen kan inted gørre dermeed, førend Arensborrig kommer y En anden postur, som Anders bylde ³Anders Bille var Lensmand paa Øsel. Om Valdemar Christians Sendelse hertil jvf. Brevet af 25. Maj.) best bekendt Er. Ieg haffuer, siiden Ieg førstegang skreff dig tiil Om ded forbrendte Brød ⁴Herom se Brevene af 27. Juni og 2. Juli. Proviantskriver var Morten Mikkelsen (Lind S. 114).), sendt dig En Prøffue deraff, Och bør bade dy, som ded annammit haffuer, och dy, som dermed saa lenge haffuer tiiet, Exemplariter Straffis. Tii haffde Prouyandtskriiffueren dragiit Bageren och hans selskab ded aff y derris besolding och s. 197ladit dem Eedt En pardt deraff op y ded blaa tarn och giiffuit Resten Suynen at Eede, Da haffde ded inted kund bleffuen dem pafexerit ¹fexere ɔ: narre.) eller patrengdt, som uden thuiffuel skeed Er. Ded Er stor skam, at man haffuer sliig folck y tiienisten, som tør vndersta sig sliigdt.

At du y dyn skriiffuelse formener, at fra M: Paudessen ²ɔ: Baudissin, se V, 238.) uar kommen Skriiffuelse tiil mig, derudi Irrer du diig, ty alle Breffuen uar fra Petter Marselio, som Er y Muskou. Den Erkleering, dronningen aff Suerrig haffuer giiordt frummoderen angaendis, Er rett pa Suensk stilerit, Huorfor ieg haffuer befahliit Peder wiibe, at hand Regeringen skall lade forsta, at ieg achtir at vnderholde Enckedronningen y myt och hinders søsters den aff Brunsuigs Huus. Huad som Riigerne ymellom ganger ³Fejlskrift for gangen.) Er Om dennom, som wiiger udaff ded Ene rige y ded andit, deraff haffuer Ieg sendt Peder wiibe copiam ⁴Se Brevet til Peder Vibe V, 227 f.).

Greffuen aff Auuersberg Er hiid ankommen ⁵Om Auerspergs Sendelse se Brevet af 2. Juli.). Haffuer hand inted andiit heer at forrette End ded, som ieg skreff dig siist til om, Da bliiffuer hand inted lenge Heer opholdt.

Eptherdi Ieg haffuer forstanden aff Chanseleren. at den herremand, som haffuer fuldt dii vnge Paldtzgreffuer tiil Soer, befager(!) wldrich Christians forrige lossomendte bedre End M: Byorn[s] kuarter, da lader ieg mig sligdt well gefalle. Mens aldenstund ded wiil følge, att dii holstenske herrer, som Er der paa myn pung, wden thuyffuel skal søge taffel med samme Paldtzgreffuer och andre, som mig ganske inted wedkommer, Daa wiil ieg uyde, huorhøiit ded uyl beløbe siig paa dem, Ieg haffuer forplichted mig tiil at betale for ⁶Om Landgreverne af Hessens og Hertugerne af Glücksborgs og Nordborgs Ophold i Sorø se Brevet af s. D. til Christen Thomesen Sehested V, 228 f.).

s. 198Huad dii Erlige Hamborger Nilligen haffuer hafft for ymod mig, ded er udaff herhuosføiiede Copia, som Prindtzen haffuer skreffuen gemenden y hamborg tiil ¹Her mangler Ordene: at se eller lign. Gemende ɔ: Gemeinde, menige Borgerskab. — Prins Christian (V) foreholdt i Skrivelse af 4. Juli Borgerskabet i Hamborg, at saavel dette som Stadens Øvrighed havde støttet Greverne v. d. Lippe, der gjorde Fordring paa Grevskabet Pinneberg; hvis Borgerne ikke kunde fralægge sig denne Beskyldning, var Kongens højeste Unaade og Straf dem vis (Kopi i R. A., Regeringskanc. i Glückstadt, „Stadt Hamburg“, Nr. 35, Undernr. 28). Grev Filip v. d. Lippe, som var Broder til Enkegrevinde Elisabeth af Pinneberg, førte, efter at den pinnebergske Arvestrid var afgjort ved Forliget af 10. Marts 1641 mellem Christian IV og den gottorpske Hertug og den herpaa følgende Deling, en mangeaarig Proces med den danske Konge, uden at opnaa noget Resultat (Traktater IV, 233). — Iøvrigt havde Hamborg ogsaa næret andre Planer om med Pinneberg som Udgangspunkt at tilføje Christian IV et Nederlag i den standende Strid mellem Staden og Kongen, se Nordelbingen IV, 22 f.).

Dem Paa Prammen, som ligger ued Amag, saoch commendanten Paa Croneborg skall befahliis att wysse dii Muskouytterske gesandter ²Om de russiske Gesandter se V, 233, Note 1.) henad køben:, paded man skall inted haffue wmag at Sleebe dem henad køben:, Mens at dy bliiffuer paa skiiben, indtil der kommer bud hiid. Vale. Aff Glyckxborg den 6 Julij Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wlfeldt tiil hande.

10. Juli 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Hans Bøjesen skal indfinde sig til Aflæggelsen af Kontributionsregnskabet for Kongen og Hertugen. Simon de Pas skal holdes til rigtig Levering af Malerierne til Kronborg. Der skal sendes Nikkel Kok en Jagt. Auersperg har gentaget sin Anmodning om, at Kongen vil tillade Kejseren at hverve i sine Lande. — B. A.

s. 199Eptherdi ieg och Hertugen aff Holstein haffuer destinent den 6 Au: først kommendis tiil at lade forhøre Regenskab offuer dii penning aff eontributionen ¹Kontributionen var den af Stænderne i Hertugdømmerne bevilgede Skat, som flød i den fælles Landkasse.), som nu En rom tiid vdgiiffuen Er, Och ieg dertiil achter iblandt andre at bruge Hans Boiiesen ²Se III, 178 Note 1.), Da skaldtu hannem lade forsta, at hand siig ymod samme tiid forføiier Och heer tage skriifftlig Order, huorepther hand med dy andre siig skal Rette. Den prouision, ieg befohll at skulle haffuis ved handen til at forskycke diidhen, som wynterkuarterit bliffuer, skal inted Røris ued, førend gud uyl, Ieg kommer til steede.

Der uyl giiffuis acht pa Siiman de Paass ³Se Brevet af 22. Maj.), at ieg far icke snack for myne Penge y steden for ded Maluerck, hand skal leffuere pa Crone:

Nyckel kock ⁴Se V, 237 f.) skal tilskiickiss en lyden lacht, som hand kan bruge Indenskeers.

Greffuen aff Auuersberg ⁵Se V, 231 og Brevet af 2. Juli.) haffde Audiens ygar. Hans anbringen war inted andit End dedsamme, som hand tilforn haffde bracht pa banne, dentiid hand talede med greffue Pendtz, Nemblig at man uylle forunde keysseren werbing her y disse kuarter paa fem eller Sex tussind mand, Aldenstund Cron Suerrig sig till ingen friidtz tractation wille forsta, Och at greffue woldemar Christian med samme folck sig motte begiiffue y keysserens tiieniste. Der Er uel ingen thuiiffuel pa, At hand Io haffuer andre sager y hans hoffuit, gud giffue, Naar ded kommer for En dag. Vale. Aff Glyckxborg den 10 Iulij Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfitz wlfeldt till hande.

13. Juli 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Mandskabet paa den hollandske Fregat har sikkert ikke uden Grund klaget over at have faaet brændt Brød. Om Modtagelsen af de russiske Gesandter. Kongen vil begive sig til København for snarest muligt at hjemsende dem. — R. A.

Dyn skriiffuelse Er mig tilhande kommen och deraff forstanden, at der forregiffuis, at der inted haffuer uerrit meere forbrendt Brød pa den hollandske fragat ¹Se Brevet af 27. Juni.) End halffanden fiiering. Sa Er ded hell wmueligdt, at folckiit, saledis som sked Er, sig imod Prindtzen haffde beklagit, om dii Ickun per interualla haffde fat aff ded forbrendte brød. Huoraff er at Erfahre, huor meiisterlig dii kan exusere En skelmstyck. Badtzmenden, som war med, bør ued derris Eed Examineris, ty ded kunde komme mig paa halssen, Naar Ieg kunde inted corrigere ded.

Dii Riisser ²Juli.) angaendis, Da kandtu sliippe dem y land och tractere dem pa den manehr, som myne bleff tracterit huos dem.

Ieg Er, Gud uerre loffuit, aff med den keysserlige gesandter Och achter, om gud wiil, med ded første at begiiffue mig henad køben: och skylle mig ued dii Bernhiitter ³ɔ: Dagdrivere.), som der ankommen Er. Vale. Glyckxborg den 13 Iulij Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt til hande.

18. Juli 1642.
Til Korfits Ulfeldt (?).
Forskellige Ordrer om Indretningen af Skibet Trefoldighed. — R. A.

s. 201Memorial ¹Brevet har ingen Udskrift, men fandtes mellem Brevene til Korfits Ulfeldt.) pa ded skiib, som kallis trefoldighed ²Jvf. Brevet Nr. 141.).

1. Ded skal forferdigis sauel med fortyningen ³Se Nr. 141, S. 183.) Epther Skabelunen, som ded Er giiordt y Bonden och indtil fortyningen.

2. Naar Raaholdterne ⁴Se Nr. 141, S. 184.) senckis, Och fordeckit achter Maasten ⁴Se Nr. 141, S. 184.) Rundis epther Skabelunen, da kan man letteligen dermed komme til Rette.

3. Naar forkasteliit ⁴Se Nr. 141, S. 184.) Rundis bade ymod store Maast och ymod galiionen, daa haffuer ded syn Riichtighed.

4. Paa Offuerløbit ⁵ɔ: Underste Batteridæk.) skall alle Pordte uerre aff den størrelse, at derudi kan brugiis tree kuarter kartauer ⁶Tre Kvarter Kartover var Flaadens største Skytskaliber (O. Blom, Kristian IV.s Artilleri S. 195).) Och y fordeckit for och bag halffue kartawer.

Arsagen huorfor Ieg achter inted mange støcker, mens at man kan bruge dii beste støcker, Naar man kan føre Merssegelen, Er denne, Att man y disse kuarter seiden Eller aldrig faar saa stor stylling, at man kan griibe sadandt Et skiib an med galeyer Eller smaa skyb ⁷Stylling o: ringe Vind. Smaa skyb ɔ: saadanne, der ogsaa kan benytte Aarer.).

Dette alsammen skall hollis den Engelske Skiib bigger ⁸Juli 1641 (Lind S. 374).) for, Om hand sig derepther kan Rette.

Køben: den 18 Iulij Anno 1642.

Christian

27. Juli 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Da Kongen for nylig har fundet mange af Portene paa Vejen fra København til Frederiksborg oplukkede og Laasene borttagne, s. 202skal det befales Lensmændene paa København og Kronborg at undersøge Portenes og Laasenes Beskaffenhed og at forbyde Bønderne lignende Overgreb i Fremtiden. — R. A.

Forleden Søndag der Ieg drog herfra henad frede da fandt ieg mange laasse ganske fra Portene ¹Vejene mellem de kongelige Slotte var lukkede, og kun i Undtagelsestilfælde fik Bønderne Nøgle til de Porte og Døre, hvormed de var forsynede. (R. A. Designationer og Saml. til Vejvæsenets Hist. 1764—1823 S. 44. Jvf. Kanc. Brevbøger 1637—39, S. 229 og 741).) och mange Pordte Aaben och opstiittit, som ded haffde uerrit med fliid bestiildt. Den tiid ieg nu kam tiil frede:, och Hans wldrich ²ɔ: Hans Ulrik Gyldenløve, Lensmand paa Kronborg.) kam Epther, daa berettede ieg hannem, huorledis tilgangen waar, Huorpa hand sagde, at hand sammetiid haffde mød En wagenmandtz dreng pa den Nii uey, som hand uel kende. Dentiid ieg begehrede at uyde, huorfor hand tog samme dreng inted med sig, Da suarede hand, att ded uar pa køben: lehen, huormed hand inted haffuer at skaffe.

Huorfor hand Nu skal lade lede samme dreng Op och hannem lade komme op pa slottiit, huor hannem for syn wmag y køckenit skall giffuis Deo gratias ³Rimeligvis oprindelig: Tak for Mad, derefter selve Maaltidet. Her maaske brugt ironisk om Belønning i Form af Prygl.). Och nar sliigdt passerit Er, Da Sall (!) Niiels wiind ⁴Lensmand i Københavns Len.) och hans wldrich tage drengen tiil siig, At hand dennom wiisser, pa huilcke steeder man kan kørre pordtene forby, saatt dy inted behøffuer at skamfehre lassen, Och huylcke Pordte dy inted kan ⁵Her mangler Ordet : køre eller lign.) forbi, wdenat dy briider laasen.

Naar Nu sliigdt skeed Er, daa skall dii thuende forbenendte lenssmend werre derom, at man dem sliig Modtuylle kan forbyde. Om Bønderne for nogle skouueiie skiild ma køre nogiit Omkring, Der ligger ingen macht paa. Vale. Rossenborg den 27 Iulij Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt tiil hande.

6. August 1642.
Kongens Paategning paa Hans Ahnemøllers Omslag af 4. August 1642 over Tømmer til at bygge Dæmningen mellem den store Ladegaard og Blegehuset ¹Jvf. Oluf Nielsen IV, 135, hvor denne Dæmning omtales, idet der 1656 holdtes Syn over den af en Kommission til Besigtelse af Vandet i Byens Grave m. m.) fra ny. — R. A. Christian (V).s Breve til Korfits Ulfeldt.

Dette tømmer skall forskaffis tiill dette offuentegnede arbed. Køben: den 7 Au: Anno 1642.

Christian.

21. August 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Kongen er træt af Bryderierne med Enkedronningen af Sverige. Han ønsker at faa tilsendt en Bryggersvend. Om Forhandlingerne med Salvius og d’Avaux, som tøver med at svare. Kongen vil ikke overlade d’Avaux Skibe til hans Hjemrejse. — R. A.

Ded som du mig pa Enckedronningen aff Suerrigs ²Om Enkedronningen af Sverige se IV, 386, Note 4 og V passim. Hun opholdt sig i Kiel.) uegne haffuer tiilskiickit, ded haffuer ieg Emphangen. Gud giffue, at den gode damme uar der, som om 100 Aar skulle werre.

I Peder wiibis breff ³Kongen havde modtaget to Breve af 10. og 13. Aug. fra Peder Vibe (V, 245).) uar icke et ord om hinders dondt, Mens allene om datterens gifftermal med Churfiirsten aff Brandenborg ⁴Om Brandenborgs Forhandlinger med Sverige se V, 246 Note 1.). Gud giiffue, huilcken aff Parterne der bliffuer bedragen. Ieg holder y dii made pa Suenskens siide. Albredt Baldtzer Berns ⁵Om Albert Baltser Bernts’s Skibsværft i Neustadt se Lind S. 378 f.) Er selffuer heer til steede, gud giffue, huorledis uy forliigis om uorris Skiibssbiigning.

s. 204Epthersom ieg inted lenger kan komme tiil rette med Briiggeren, som heer brigger for hoffuit Och Skyben, Da skaldtu sende mig den beste Briiggersuend hiid, som der hiiemme er at finde, Och hannem palegge, Att hand huercken der hiiemme eller pa Reiissen herud lader siig mercke, huad hanns Erinde Er heer wde. Naar hand hiid ankommer, da skal hand huos ingen wden huos mig siig lade angiiffue.

Myn hoff fohrerer sende Ieg y dag otte dage tiil M: dauaus och Saluium och lod dem forsta ded, som greffuen aff Auuersberg huos mig haffde anbracht, Mens Endomstund haffuer ieg inted faat hannem tilbage igen. Som ieg forstaar aff andre, da giiffuer dauau for, at arsagen skal uerre, at hand faar først uyde, huad posten aff franckerige bringer hannem. En dag eller thu uyl ieg holde hannem ded tiil gode, mens gør hand mig ded for grofft, da uyl Ieg kalde myn tyener tilbage wden beskeen. M: dauaus Er heel perplex y sagen, Tii hand seer, at keysseren med siin Erklering om Lydtzous forretning gør aldt ded tiil Løiien, som hand haffuer laadt trycke ¹Om Forhandlingerne med d’Avaux og Salvius og Auerspergs Sendelse se V, 246 med Note 3. Talen er om den i Hamborg i Decbr. 1641 afsluttede Fredspræliminærtraktat om Udveksling af Lejdebreve og Aabning af en Fredskongres i Münster og Osnabrück (Fridericia II, 176 f.). Kejseren, som til at begynde med ikke vilde godkende sin Gesandt Lützows Virksomhed herfor, ratificerede endelig Traktaten i Juli 1642. Ratifikationen overraktes Kongen af Lützows Efterfølger Auersperg (smst. S. 307).).

Samme dauaus skreff M: kleiin ²Hans Leonhard Klein, Sekretær i Tyske Kanc.) for faa dage tiil, Att Eptherdi hand haffde købdt nogle heste, som hand uylde haffue med siig y franckerige, da uille hand ga tiil skiibs tiil Emden, huorpa Ieg suarede, at myne skiib inted haffde at bestille pa dy steder, som myt territorium siig inted streckede. Dertiilmed da uaar myne skyb biigdt tiil Orlach och inted til att føre heste nogenstedtz, Saat ieg habis, at Oldenborg med fragatten inted kommer nogenstedtz uden s. 205liige herfra henad køben: ¹Om d’Avaux’s Hjemrejse se V, 246—47 med Note 1.) En mand y hamborg skriiffuer mig tiil, at bade dauaus och Saluius Erre sa perplex, at huermand forundrer siig derpa. Ded Er mueligdt En stor arsag, at begge derris Armeiier star inted rett well. Vale. Aff Glyckxborg den 21 Augustj Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt til hande.

1. Septbr. 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Der skal udnævnes en Præst ved Børnehuset. Det er ikke muligt at skaffe en Guldkæde eller et Kontrafej til Marselis. Kongen deler ikke den svenske Enkedronnings Haab om et godt Resultat af den brandenborgske Sendefærd til Sverige. Peter Vibe ønsker at faa en Kopi af Kejserens Ratifikation af Fredspræliminærerne til at fremlægge for Svenskerne. Kongen har ladet Knud Ulfeldt undersøge det til det gottorpske Inddigningsarbejde knyttede katolske Kapel. De Friheder, der er indrømmet Katolikkerne, kan blive farlige for Riget. Der bør kræves Told i Listerdyb af Katolikkernes Ind- og Udførsel. Da der skal males et Billede af Kongen til Hest og støbes en Rytterstatue derefter, skal Ulfeldt forhøre sig om Omkostningerne herved. — R. A.

Wdaff dyn skriiffuelse haffuer ieg fornommen, at Presten y Børnehussit Er kallis (!) tiil capelian udi wor fruiis sogen, Huorfor du skaldt tage En anden dertil y hans sted ²Præst ved Børnehuset Søren Lauridsen Bergendal blev 2. Septbr. 1642 kaldet til Kapellan ved Frue Kirke. Hans Efterfølger ved Børnehuset blev Christen Nielsen Skrem.). Heer er ingen keeder eller konterfeiier forhanden, som Marselius kan faa ³Peter Marselis, Resident i Moskva, forhandlede om et Giftermaal mellem Valdemar Christian og en russisk Prinsesse. De Gaver, som han i denne Anledning skulde overrække, et Kontrafej af Kongen og en Guldkæde, omtales ogsaa i to Breve til Korfits Ulfeldt af 10. April 1643, se dette Bind Nr. 195 og V, 325. ), ty man kan slett ingen guld faa her tilkøbss. s. 206Enckedronningen haffuer god forhabning, at dii Brandenborgeske gesandter skal rette nogit godt ud for hinder y Suerrig ¹Om den svenske Enkedronning se V, 246 Note 1.), huilckit ieg inted troer, førend ieg ²Her mangler Ordet: ser.), at ded Er sluttit och vnderskreffuen. Peder wiibe formener sich inted at kunde udrette, uden hand haffde Copiam aff keysserens Ratification offuer lydtzous werck ³Om Kejserens Ratifikation af Fredspræliminærerne se Fridericia II, 310; jvf. det foregaaende Brev.), Der ieg dog haffuer ladiit dennom wiide, att Ieg den haffuer siiet och leest Och funden densamme in optima forma, at uerre giiordt. Dyn broder knud haffde Ieg Nylligen wformerckt hen pa dy steder, som dii Catholicher dyger ded land ynd paa H: aff holsteins grund, At Erfahre, om dysamme haffuer derris Lyberum Exersitium Religionis, aldenstund dii gottorpiences inted uil uerre sliigdt gestendig for mig ⁴Om det katolske Kapel ved Botslot (i Fartoft Sogn) se det omtrent enslydende Brev af s. D. til Christen Thomesen Sehested V, 248 f. Omkostningerne ved de gottorpske Digearbejder ved Botslot, der fra 1635 lededes af Jesuiterpateren Filster, opgøres for Aarene 1635—42 til 5—600000 Rdl. 1648 maatte Arbejdet opgives uden at være fuldført (Eckermann i Zeitschr. f. schlesw.-holst.-lauenb. Gesch. XXVI, 3—14 og XXI, 221 f.). Om Toldopkrævningen i Listerdyb se V, 253.).

Dentiid hand nu kam tilbage Igen, da Refererede hand, at dy icke allene haffde derris Exersitium Religionis frii, Mens dii haffde Ett Capell, som 200 personer kunde fa rom udi, huilckit saledis fræquenterit, at der stod fleere wdenfor End der inde. Dii haffuer ochsa biigdt En skole derhuos, Saat ded werck er Riigit och disse fyrstendom tiil stor fahre, om ded skulle faa siin fremgang. Dii tiil gottorp Er y den mening, At sliigdt aff dennom uden nogen modsigelsse aff mig kan bliiffue, aldenstund samme Pladtz inted uar tiil, dentyd den transaction ymellom Riigit och dennom om Religionen Er giiordt, Huorfor du skaldt strax sende thuende sma skiib med dychtige offiserer och folck henad Lyster dyb, s. 207huor dy skal faa Order pa tollen, som der skal tagis aff ded, som førris ind och ud huos samme Catholicher Ex eodem capiti, at dy Endnu ingen forloff haffuer at besøge Riigens strømme, som andre hertugens vndersater haffuer. Ieg achter nest gudtz hiielp med ded første derhen, Om werligen saledis wiil bliiffue, som ded sig nu anlader, ty Riigit och disse kuarter ligger stor macht pa samme dondt, Aldenstund ingen tør thuiffle, at dy Catholicer inted spenderede saa mange tønder guld paa den Pladtz, om dii icke haffde stor Assistens aff andre. Naar Ieg, om gud uyl, kommer der y Eiinen, da uyl ieg Erfahre, huor man best kan y wynter lossere folckiit, Saoch, huor man best pa forarit kan faa Ø1 och brød tiil samme skiib.

Herhuos haffuer du En Designation pa Et Plaaster at Emphange, som skal tilstillis D: Peter Pay, som hand skall lade gørre til mig selffuer.

Eptherdi Ieg haffuer y sinde, Om gud uyl, at lade mig leffnid Størrelse affmale tiil hest ¹Karl v. Mander malede et Billede af Kongen til Hest (nu paa Frederiksborg), for hvilket han 1643 sendte en Regning paa 400 Rdl. (Dansk biogr. Leksikon). Jvf. Brevet af 30. Dec. 1644.) Och dertil Requireris Stordt lerrid, huorpa ded kan malis, Da skall dertil gørris lerrit y Børnehussit pa ded Store getou ²ɔ: Væv.), som staar paa ded lofft, der som Segel duggen gørris.

Och Eptherdi ieg aff dig haffuer forstanden, at du wyste En meiister, som Sadandt kunde ³er skrevet to Gange.) Podtzere ⁴bossere ɔ: forme. Angaaende Rytterstatuen jvf. Brevet af 21. Maj 1643.) och Støbe aff kobber, Da skaldtu Erfahre huos samme meiister, huad hand begehrer for [s]liggen ⁵ɔ: slig en.) Statuam at gørre och den at skaffe ferdig ind y danmarck.

Imidlertiid at samme lerrid bliiffuer giiordt, da skaldtu Erphare huos Carll von Manderen Och Morten Stenuynckel, s. 208huad dy begerer for att male mig aff tiil hest, som sagdt Er. Vale. Aff Glyckxborg den 1 Septem: Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt tiil hande.

10. Septbr. 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Kongen har under sit Ophold i Ballum beset List Havn, som skal udstyres med Søtønder m. m. De til Listerdyb udkommanderede Skibe skal overvintre ved Rømø. Kongen har her fundet en fortræffelig Plads til Anlæg af en befæstet By. Marsken i samme Egn skal inddiges. Hans Lindenovs Len skal ikke bortgives for det første. Der skal sendes en Muffe til Nykøbing til Jomfru Lisbeth. — R. A.

Ieg haffuer Nu y nogle dage holdt mig op y en biie, som kallis Ballum ¹Kongen paatænkte at anlægge en By — der paa een Gang skulde være Handelsstad og Fæstning — paa Sønderjyllands Vestkyst ved Ballum, ved den inderste Ende af Listerdyb, se V, 249 Note 2, Sønderjydske Aarb. 3. R. II, 263 og Vilh. Lorenzen, Christian IV.s Byanlæg S. 370—72.), Och deromkring besiiet leiiligheden Och befunden, at lyster haffuen kan bliiffue Redumerit offuer alle haffner, som deromkring wiidt och bredt fyndis, ysønderlighed, Naar den med 4 Søetønder och ²Herefter følger Ordene 3 Bacher overstreget.) til landuerdtz bliiffuer hyolppen, Huorfor der skal y wyndter gørris 4 Søtønder med Iern keeder, som erre 5 faune lang, aff den Størrelsse, som dy erre, som der brugis ued køben: och anden stedtz pa strømmen. Saframd nu 2 Eller fleere aff dem kan bliiffue ferdig for uynter, da skal dy sendis dyd tiil manden, som boer paa Lyster.

Myne skyb, som Erre befahliid at komme diid ³Nemlig for at opkræve Told se V, 253.), dy s. 209kan ligge y uynter y En haffuen under Rømme, som kallis konstmarck laa ¹Kongsmark paa Rømø. Laa ɔ: Rende ved Kysten (Ordb. o. d. danske Spr.)).

At ingen søger samme haffuen y Lyster, Naar dy den behøffuer, dertil er ingen anden arsag vden, at dem fattis kending at løbe Epther, Huorfor Ieg uylle ordinere nogle Baaker ²ɔ: Sømærker.) med Lys udi, Om Ieg kunde faa nogle Spegelglas sa store som En halff Aarck papiir och dobbeldt sa tycke aff glaas, som dy andre Erre. Om huylcke glaas du skaldt tale med Iohan Braam, at hand for ded første lader gørre sex, som man kan begiinde med.

Ieg haffuer ochsa siiet en Pladtz ud, huor vndersaterne y landiit bade Eddel och weddel y kriigs tiid bedre kan Retirere End udi den fort ued Snaghøy, udi huilcken Enhuer aff Adelen y Iudtland skulle bigge Ett huss. Samme Pladtz formener Ieg at kunde gørre Riigit stor tiieniste bade y friidtz och feiidis tiid. Tii siiden danmarck Er bleffuen tiil nogiit, da Er der inted funden sliggen Pladtz, som wor herre haffuer giiffuen mig lycke tiil att fiinde. Pladtzen kan gørris sa faest som Glyckstadt, och der Er strax derhuos den Braueste haffuen, som der kan findis pa mange myl omkring. Derfra Er Stackit offuer til franckrige, Engeland och holland, Ieg uil inted tale om Elffuen och wesseren. Naar densamme Pladtz kommer Rett y siin esse ³god Tilstand.), daa findis uel dy, som skall haffue Ett skeeldt Øiie derpa.

Dii forrige lensmend pa Riibe haffuer ickun Passelig ⁴i ringe Grad.) hafft myn saag y acht y ded, at dy aldrig haffuer uerrit derom, at den Maaske ⁵Marsk.) y den Egen Er bleffuen Inddiigit, der ded dog letteligen kan skee, Mens altiid førdt tiil affkordtning, huis korn och høe at (!) wandiit Er bleffuen s. 210skeendt. Der kan paa En sommer bliiffue 14000 dremeedt (!) ¹En Demat, lig 1½ Hektar, var det gængse Maal for Jord i Marsken.) land yndigit med Rynge bekostning, Der hertugen aff holsten nu y syu ar haffuer uerrit om att dyge et støcke land Ind, som icke Er 4000 dremmdt (!) laand stordt ²Hermed menes Inddigningsarbejdet ved Botslot, se Brevet af 1. Sept.). Der skal tenckis paa, huor man best y mengden kan faa Sparre treer Och danmarcks deeler ³ɔ: en særlig Slags Brædder.) for En byllig Priis. Mengden uyl ieg med ded første lade dig uyde. Vale. Aff Hadersleff hus den 10. Septem: Anno 1642.

14

Christian.

Ded lehn, som H: hans lyndenou Saliig haffuer ued døden kuyterit ⁴Hans Lindenov havde ved sin Død 1642 Hindsgavl Len, hvorpaa Claus Sehested fik Lensbrev 25. April 1643 (V, 326 Note 1).), ded bliiffuer inted sa snaardt forlendt bordt.

Tiil Jomfru Liissebet ⁵ɔ: Elisabeth Sophie Gyldenløve, Kongens Datter med Vibeke Kruse.) skall gørris En Muffe och sendis henad Nykøbing.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wlfeldt tiil hande.

12. Septbr. 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Der skal sendes et Skib til Christianspris til at overføre de unge sachsiske Fyrster til Lolland. Ordrer angaaende Forsendelse af Hør, Levnedsmidler og Hamp til Haderslev og Glückstadt. Kongen ønsker en Afskrift af, hvad Fiskemesteren paa Frederiksborg har i Løn. — R. A.

Eptherdi ieg Ehrfahrer, at dy vnge herrer aff Saxen ⁶Hermed sigtes rimeligvis til Kurfyrst Johan Georg I af Sachsens Sønner, som var Brødre til den gottorpske Hertuginde Marie Elisabeth og til Prins Christians Gemalinde Magdalene Sibylle.) erre y Ham: ankommen och med ded første achter henad s. 211gøttorp (!) och derfra hen ad Nykøbing, Daa skaldtu med ded første lade løbe Ett aff dii sma skiib hen tiil Christianpriis, som dem derfra kan føre offuer tiil Laland.

Miig fattis bade heer och pa Glyckxborg Lynkleeder, Och ieg achter, om gud uyl, heer paa Lehnen att lade Spiinde garn dertiil, Och ieg formener, at der Er hør y forrad pa holmen, huorfor du med ded første med En lacht skaldt sende Otte skyppund hiid, Och saframdt der Er ingen hør y forrad, da skall den købis.

Herhuos haffuer du en designation pa adskillige Victualler at Emphange, Som for wiindter skall uerre y glyckstadt, paded man icke derpa skal haffue mangell pa forariit, naar man indted kan faa bud derymellom.

Med sligge Victualier skal sendis fiihre skiippund hamp med(!) tiil fyskemeisteren sammestedtz, som ded tiil fyskeredskab skall bruge. Vale. Aff Hadersleben den 12. Septem: Anno 1642.

Christian.

(Efterskrift paa en vedlagt Seddel:) Miig skall med ded første tilskikis Copien aff f'yskmeisterens besolding paa frederigsborg ¹Carl Joachim v. Karberg havde 29. Maj 1642 faaet Bestalling som Fiskemester i Frederiksborg og Københavns Len (R. A., D. Kane. Bestallingsprotokol 1, F. 24 f.).).

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt tiil hande.

13. Septbr. 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Der skal sørges for Klædninger til de unge holstenske Hertuger, som er paa Sorø, og for sort Tøj til Lakejerne. Markus Whitte bør snarest komme til Listerdyb for at opkræve Told ; en Del Skibe, som ligger ved Højer og derfra skal sejle til Holland med Øksne, bør ligesaavel give Kongen som Hertugen Told. Svenskerne vil ikke tro paa Kejserens Ratifikation af Fredspræliminærerne, uden de ser en Afskrift deraf. — R. A.

s. 212Dyn skriiffuelse haffuer Ieg ued Posten y dag bekommen, Huorpa Ieg diig inted forholder, At tiil dii vnge herrer aff Holstein ¹Om de to unge Hertuger Frands Philip af Glücksborg og Hans Bugislav af Nordborg se V, 34, Note 1.), som Erre paa Soer, skall gørris thuende klenninger aff ded, som gørris y Børnehussiit, Den Ene til at bruge y uinter och den anden tiil at gaa tiil Briillup med. Der uyl nogiit Suordt tøy tiil myne drenge och lakeiier.

Ieg haffuer yblandt andiit forstanden aff dyn skriiffuelsse, att Marckus wiit ²336 og Militært Tidsskrift XL, 234.) kommer med En anden henad Lyster. Io før dii kommer der, Io heller Ieg seer ded. Tii der ligger ued høiier ³Om Udførselen af Øksne over Højer se L. Andresen, Zur Gesch. d. Viehhandels im Amte Tondern (1927), S. 12 og 16.), som er en lansby, som hører hertugen tiil, En haab skiib, som uil offuer med Øxen henad holland, huoraff hertugen tager toll, och ieg meener, at dy bør ochsa giiffue mig toll, aldenstund dii skal offuer myne Strømme. Den Plaadtz derhen uil herepther beder, End som hiidindtil skeed Er, haffuis y acht, Som du uel aff myn syste skriiffuelsse ⁴I Brevet af 12. Sept. findes intet herom, derimod i Brevene af 1. og 9. Sept.) haffuer fornommen.

At dii suenske inted skøtter keysserens Ratification, vden at dy seer Copiam deraff, ded haffuer Ieg lenge siiden forstanden. Mens ieg haffuer ladiit Peder wybe forsta, Att uyl dii icke troe mig, som haffuer ladit dem forsta, at ieg haffuer siiet samme Ratification in Aftentica forma, da troer dii ickeheller Copien, Naar dii den Seer ⁵Talen er om Kejserens Ratifikation af Fredspræliminærtraktaten i Hamborg, se Fridericia II, 310. Jvf. Nr. 159 og 160.). Heer huos findis Ett breff tiil Peder wybe ⁶Et Brev til Peder Vibe af 13. Sept. er trykt V, 252.), Som du med første leiilighed hannem skaldt lade tilkomme. Vale. Aff Haderssleffhus den 13 Sep: Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt tiil hande.

18. Septbr. 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Det paatænkte Byanlæg og Digearbejde ved Ballum kan ikke blot tjene til Forsvar af Riget og Hertugdømmerne, men ogsaa til økonomisk Fordel for Kongen. Der skal derfor med første aabent Vand bringes Tømmer dertil fra Norge paa de to største Koffardiskibe. — R. A.

Epthersom ieg lod dig siist forsta den Commoditet, ieg fandt y Riiber lehn ued En Bye, som kallis Ballum, Sa haffuer ieg siiden werrit der y Eiinen Och besiiet Leiiligheden Och befunden, At uden den forseckering, Iudtland Och begge fiirstendom kan haffue deraff, Om der y Egnen kommer En fortificerit bye at ligge, Daa kan Ieg for myn particuliir haffue Aarliigen 25000 daler aff dii lande, som Ieg kan Inddyge med 50000 dl. ¹Om Kongens Planer om Anlæg af en befæstet By ved Ballum og om Inddigning af Marsken se Brevet af 10. Sept. med Note 1.)

Huorfor Ieg achter, Om ded gud saa behager, tilkommendis Sommer at lade En deell deraff at Inddyge, huortil wiil behøffuis En temmelig quantitet aff Sparretreer och deeler, Huortil thuende aff dy største kobfardi skiib, som forhanden Er, skall continuerlig brugis, som stackiit for wynter skal løbe op tiil ladstederne Och der forbliiffue, paaded dy med første Aben wand kan uerre ued Lyster.

Tømmerit uyl y tyde bestiillis huos lenssmenden ²Om Bestilling af norsk Tømmer til Arbejdet i Ballum se V, 363 og 437.) Och dennom penge tilskyckis, paaded dii ded y tyde kan for En byllig Priis Indkøbe.

Stadtholderen y Norrie uyl ded siigis, at samme skiib, som bliiffuer brug[t] tiil samme tømmer, skall bliiffue y Norrie, och at hand skall forIegge Badtzmenden der omkring, som skiiben skall laade, paded dii diste tyliger kan uerre y lyster diib pa forariit. Dii Breeder, som skall brugis, skall s. 214alle uerre Snorhuggen ¹Snorhugge ɔ: hugge lige.), Och uyl der bestillis breeder a part, som kan brugis tiil att løbe pa med hylbarer, saat dii, som bliiffuer traahuggen, aliene kan brugiis till ded werck, som kommer y foden aff dygiit. Vale. Aff Hadersleffhus den 18. Septem: Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wlfeldt tiil hande.