Christian 4. BREV TIL: af Brandenburg, Anna FRA: Christian 4. (1614-01-31)

31. Januar 1614.
Til Kurfyrstinde Anna af Brandenborg.
Kongen udtaler sig om de brandenborgske Underhandlinger med Sachsen, som næppe kan føre til noget Resultat, med mindre Kejserens Medvirken tilstedes, og om Kurfyrstens hastige Religionsforandring, som sikkert vil faa uheldige Følger. — Brandenburg-Preussisches Hausarchiv i Charlotten bur g, Berlin.

Freundtliche, Hertzliebe Schuester. Ich habe auss deinem Schreiben mit freuden vernommen, dass du Godt lob noch woll auff bist, fuhr meine persohn kan ich nicht genuncksam s. 23den Lieben Godt dancken, derselbige helffe hinfhuro mit genaden. Ich habe auch auss meiness Schuager vndt Brudern vnthersketliche Schreiben den itzigen zustandt zuischen Saxen vndt ihm vernommen, wohrauss ich nicht vernehmen kan, dass etwass fruchtbarlichess zuischen den beiden herren kan forgenommen werden, vndt wehre nicht weit auss dem wege, dass der keysser zu dem verdrack (nach dem erss Selbest begeret vnd sich so hoch erbotthen hat) zugelassen wurde, aldieweill die hogste Authoritet bei ihm ¹Om Modsætningsforholdet mellem Brandenborg og Sachsen i Anledning af den jülichske Arvestrid se Brevet af 5. Maj 1610. De sachsiske Fordringer paa de jülichske Lande rejstes paany i Efteraaret 1613, og fra September førtes der Underhandlinger, under hvilke Johan Georg af Sachsen optraadte meget stejlt, medens Johan Sigismund (mod sin Gemalindes Ønske) var beredt til at gøre Indrømmelser. Kejseren støttede ligesom tidligere Sachsen og erklærede i en Skrivelse af 10. Dec., at han til den kommende Paaske vilde tage Sagens Afgørelse i sin Haand, hvilket vilde betyde et fuldstændigt Nederlag for de brandenborgske Interesser. I Januar afholdtes i Dresden et Møde, som ikke førte til noget Resultat. Johan Sigismunds Stilling forværredes ogsaa ved det mere og mere vanskelige Forhold til hans Medregent i de jülichske Lande, Pfalzgrev Wolfgang Wilhelm (se Brevet af 5. Juli 1612), som støttedes af det katolske Parti (H. Prutz, Preussische Gesch. I, 310 ff., Droysen, Preussische Politik II, 2, S. 606 ff.).).

Du weist woll meine Affection kegen euch, aber dass ihn dissem oder anderen von mihr eine Nullitet ²ͻ: en ugyldig, lovstridig Handling.) Solthe begangen werden, dasselbige weiss ich gewislich, dass du ess mihr nicht gunnest. Die gemutther seindt alzu wanckelmutig, vndt wenicht von den diinern gefunden, so zu einicheit raten. Die hastige Religions Veranderung ³Midt under den spændte udenrigspolitiske Situation foretog Johan Sigismund i Decbr. 1613 den allerede i længere Tid overvejede Overgang til den reformerte Lære — et Skridt, der vakte en voldsom Bevægelse i hans Lande.) ist genuncksam mihr bewust, vndt zuar mit grossem verunderum(!), wo doch der guther herr ich(!) ⁴Fejlskrift for in ?) dissem veruirrethem zustande darzu gerathen. s. 24Ich fruchte, ess wirdt ablauffen, wie ess angefangen ist, dass ess mit einen Narren beslössen wirdt, dan ich vernommen, dass Aadrian ¹Det er tvivlsomt, hvem denne Adrian er, og en grundig Undersøgelse har man paa Grund af Forholdene ikke kunnet foretage. Maaske menes der den jülichske Adelsmand Adrian v. Flodorf, der er omtalt i H. Prutz, Preussische Gesch. I, 384.) der lestzste gewessen, der die reige geslossen hat, — — —(sic.) Ich habe eine enderung der Religion mit dem verstorbenen könig ihn franckreich erlebet, welche einen bedrubten auslag genommen, godt gebe, wass der Almechtiger hiemit ihm sinne hat. Vndt bitthe ganss freundlich, du wollest alless von mihr im besten auffnehmen. Ihn was massen ich dihr sonsten alle wilfherige dinste bezeigen kan, darahn soll kein fleiss gespaaret werden, vndt thu dich hiemit dem Schutz Gottess ganss getrewlichen befhelen. Datum kolding den 31 Ianvarij Anno 1614.

Dein getrewer Bruder
allezeit

Christian.

Udskrift: Ahn Meine Hertzliebe Schwester die Churfürstinne zu Brandenburch.