Christian 4. BREV TIL: Ulfeldt, Corfitz FRA: Christian 4. (1644-01-18)

18. Jan. 1644.
Til Korfits Ulfeldt.
Kongen giver Besked om de Kompagnier, der skal sendes til Skaane. Paa Fyn hersker der stor Ængstelse blandt Befolkningen. Torstenson bliver rimeligvis ikke længe i Jylland. Rytteriet er tilintetgjort. Skaane vil ved Hjælp af Flaaden kunne sikres mod Indfald. Der er endnu ikke kommet Svar fra den svenske Regering. Om Smeltning af Sølvsager paa Frederiksborg, om Ansættelse af en Møntmester og om Kontrol med Smeltning og Udmøntning. Den svenske Regerings Haab om Hjælp fra Nederlandene vil forhaabentlig blive gjort til Skamme. Niels Arenfeldt og Peder Bille er med Fjenden i Jylland. — R. A.

Dyn skriffuelse daterit den 16 Huius Er mig ygar tilhande kommen och deraff med stor contento forstanden, At alting der hi[e]mme huos dig Star uel. Dy festninger y Skane habis ieg at uerre uel besatt, Resten faar man at befahle vorherre och tyden. Ieg ued ingen folck der Er, som man Endomstund dydhen kan sende, wden capitein Steffens, capi: kuiidtzou och capi: Hans Iacobsøns companier ¹Om Erik Qvitzow og Steffen Thimme se Brevet af 11. Jan. Kaptajn Hans Jacobsens Kompagni blev opløst ved Missive af 16. Sept. 1645 (Sjæll. Tegn., F. 431).), s. 301Om huilcke att sende offuer tiil commissarierne y Skane du lenge siiden haffuer faat order. Nar gud uil giiffue nogen lufft her, da skal ded med gudtz hiielp ingen Nød haffue. Dy Erre her y landit igennom bencken ²ͻ: gennemgaaende.) sa bange, At om ieg uylle drage herfra henad Nyborre ³Rettet med andet Blæk til Nyborg.), da bleff der icke Ett menniske tiilstede. Riigens Mars lod Chanseleren ygar forsta, at tostesøn drog trupperne sammen igen och Ickun sendt 300 heste indad Iutland, Som med gudtz hiielp betyder, at hand inted bliiffuer gammel y Iudtland. Worris Riiteri er ganske Ruinerit ⁴Rytteriet blev slaaet i Fægtningen ved Snoghøj 9. Jan. (Rockstroh I, 123).), saat man inted uyder haffuer at tencke pa ded. Der taliis megiit om derris ynde comportâmes, Huad sandt Er, giiffuer tiiden. Dog habis Ieg, ah ded ingen Nød skal haffue, kan kun fladen komme nogiid tylig ud, Saat man kan sette siig Enstedtz der y landit, Sa uyl ieg Nock forseckere Skane for Indfald. At dy Endnu holder myn lakey op y Suerrig ⁵Det svenske Svar af 10. Jan. paa Christian IV.s Skrivelse af 24. Decbr. ankom til Odense 27. Jan. Om den svenske Regerings Tøven se Fridericia II, 377 f.), ded er ingen vnder, ty dy kan inted sa snardt betencke sig pa Suar, som nogenlunde kan collerere ded skelmstvcke, dy haffuer giiordt. Lakeyen haffuer dog inted uerrit uden fa dage offuer tre wgger bordte. Ded sølff, som til frederigsborrig skal Nedertagis och forsmeldtis, Er ded, som fyndis pa Skorstenen och Piiber Stolen paa den Største Saal item pa den Seng, som fyndis der pa hussiit ⁶Om Smeltning af Sølvsager paa Frederiksborg se Brevet af 7. Jan. V, 433. Skorstenen og Piberstolen er Kaminen og Trompeterstolen i den store Sal over Kirken (Beckett, Frederiksborg Slots Hist., S. 164). Sengen er formodentlig den med Sølvplader beklædte Ibentræsseng, som stod i Enkedronning Sophies Lejlighed i Slottets tredje Stokværk (smst. S. 137). Disse Sager blev rimeligvis først smeltede i Sommeren 1645 (smst. S. 266 og Danske Saml. II, 129 Note 1, jvf. Brevet af omtr. 20. Juli 1645, VI, 49).).

s. 302Myndtemeisteren ¹Om Møntmesteren se V, 431 med Note 1. Georg (Jørgen) Preuss fik 28. Marts s. A. Bestalling som Møntguardein (J. Wilcke, Møntvæsenet under Chr. IV og Frederik III, S. 84). Om Genoptagelsen af Møntens Virksomhed jvf. Wilcke smst. S. 82 ff.) angaendis da skaldtu forsøge ded med den, du skriiffuer Om. Nar den kommer fra Norrie, da kan man bruge den tyl Vardiin, huorpa ligger mehre macht End pa Myndtemeisteren.

Der giick for nogen tyd siiden En trappe neder aff wechtergangen y ded ene kammer, som Apoteckeren siist inde haffde, saat ieg y dy dage, Raadstuen uar der, kunde komme fra myt kammer bag Neder, som du skaldt lade gørre igen, at man kan komme dy Myndter pa hudden ²Komme paa Huden ͻ: komme til Livs.), førend dy tager sig uare derfor. Nar Myndtemeisteren kommer sa uydt, at hand beginder at Smeldte, da uyl der uerre En bysse ued handen med thuende lasse for, til huilcke du beholder den Ene och myndtemeiisteren den anden. Naar hand uyl giide ³= gyde, støbe.), da skal altiid En aff Rendteriit uerre derhuos och tage et korn aff dygelen sa stordt som et knappenals houyd, som skal Suøbis y et støcke papiir, huorpa dagen Er tegnit, och kaastis y byssen. Hand bør ochsa siige tiil, Naar hand uyl gørre Iild til at Smeldte, ty hand ma inted gørre Iild, naar hand uyl. Naar hand da haffuer myndtit en party Penge, da tager man dy korn aff Bissen och sender dem ud tiil stederne, som hand inted affued, och lader dem der probere, huad dy holder. Ded du skriffuer om den Hollanske Residentis discus om dy Suenskis skelmstycke, dy haffuer beuyst mig, ded mener ieg at werre hans Ramme Aluor. Tii al werden kan dømme heraff, huad dy skulle holde for tro och loffue med andre. Du kandt fortroe samme Resident, At Peder uybe skriiffuer, At Chanseleren y Suerig haffuer allene siin tilforsicht tiil Staterne, at dy skal vndsette dem med s. 303Skyb och folck, som Ieg dog inted habis ¹Om Nederlandenes Holdning se Fridericia II, 409 f. Den hollandske Resident v. Cracau var i Krigens Begyndelse venligsindet mod Danmark (smst. S. 410 Note 1).). Faar dy ingen Skiib eller Badtzmend fra dy steder, da skal dy med gudtz hiielp faa Skam. Vale. Aff Otthensegard den 18 Ianu: Anno 1644.

Christian.

Niils Arenfeldt och Peder Bylle ²Peter Ovesen Bille var paa Grund af Mened i den mod Niels Arenfeldt rejste Anklage for Forsøg paa Giftmord (se V, 431 f.) blevet landsforvist, men blev efter Torstensons Indmarch genoptaget i den danske Hær (Mollerup og Meidell, Billeættens Hist. II, 1, S. 468). At Niels Arenfeldt ved samme Lejlighed var kommet tilbage til Danmark, findes ellers ikke omtalt.) gør kuarter y Iudtland for fiinden. Ieg habis med gudtz hiielp at bestille kuarter for dem engang Igen.

Axel Arenfeldt haffuer dy fangen huos Borgemeisteren y Horssens.