WIBORIGS WELKOM

✂ Saa kom J Salig tid, Høynadig lande Fader
At fremme Allis gafn, Gud hade dem dig hader,
Wi seer dit [Ansicts] Soel, Af nade straaler fuld
Och dine [øyens] lius [uddeeler] mildheds guld,
Saa kom J Salig tid, med fryd, och fred och leyde,
Du som med himlens Sverd har dempet strid och feyde.
Gud lade dine fied och fodspor fulde staae
Med løcke dryb och dug, At Alting well maa gaae
Saa kom J Salig tid, kom Samuel Guds første,
Guds Bethel venter dig, nest Gud est du den største
Som kierchen wogte schall sampt Skol och Hospital
De samptlig sucker dybt, ô konge os husvall.
Saa kom J Salig tid, du Rigetz Erckedommer
Wor Byes Gilgal med stor fryd, med dantz och trommer,
Dig møder ventendis, alt got Ald gunst och gafn,
Thi lofvet vere Du, som [kom] J herrens nafn.
Saa kom J Salig tid, vor Raadstue Mispa Sucker
Thill Rettens Styre mand, hver till din foed sig bucker.
Wi ynsker kongens huus, maae vere Ramah stoer
Ja høyt till Himmel sal, huor Herrens Altar boer
Tack, tusind ær' och tack, min ydmyghed nedgifver
For kongens Naadestoell, Hans Majestet for blifver
292 Saa Himmel mild J mod, sin vorned kircke søn
Som for sin kongis liif, Gud ofrer suck og bøn,
Wiborigs Alter suck, min pen for kongen bærer
Wiborigs kiercke priis, der kongen Altid ærer.
Den mand som himlene, self ærit hafve vill
Jeg med mit bleck och pen ald hæder setter till.
Well dannerkonning bold, well dig och alle dine
Well dem dig tiener tro, din Suite Af de fine
Och giefve Rigens mend, den faure Addel flock,
Gud salfve, signe self, med himlens naaders noch,
Gud af sin Rigdombs dyb Ald hyldist kongen skiencke
Gud kongens hierte till, sit eget hierte lencke,
At dapperhed och dyd, Guds fryct, retferdighed,
Maa giøre Land och wand, Af himlens fylde feed.
Saa Danmarcks fordum floor maae [dog] engang opducke,
Der till J Himle self, en krafte dør oplucke.
Thi kongens mod och mact, gaar altid der paa ud
At Riget stande maae saa prydet som en brud,
Wer da wellkommen nu, som Abraham af Slaget
Du sparde Jngen flid, du aldrig warst forsaget
Thi ofrer Jeg J dag, om icke vin och brød
Som Melchisedeck, Dog Ald ære till min død,
Jeg Jeg ær-priselig en [Zadocks] søn frembtræder
Mod kongens [Ansicts] glands, med plictig pris Jeg qveder
Min æresang och suck, At Gud Ald stød och storm
For Kongen dempe vill, det ynsker