PARODI PÅ HORATS I DEN 9. ODE
I DEN 1. BOG
AF DIGTENE
TIL THALIA

✂ Du ser, hvorledes - bevokset med blomster -
Hymettos dufter, og nu skal
De tyngede skove bære byrden, og den hvide svane
Skal nu henkaste en sang med sin mund.
Sammenknyt en blomsterkrans, som du gavmildt
Skal lægge som belønninger om panderne, og fremtag det siculiske festmåltid,
Tag nektarens herlige safter,
O, højttalende Thalia.
Forevig Hans med sang,
Ledsaget af lydisk fløjtespil. Den vellugtende blomst
Dufter naturligvis nu, hverken cypresser
Eller grønne æbletræer er tomme.
Hvad der skal ske nu, skal du ikke spørge om, se
Vi udbreder en nærende velklang med nardus,
Nu skal du også lægge
Svanes vellugtende malobathron i håret,
Så længe som cypressen rager op over det grønne Algidus
Både mark og byer
Og spåmænd skal på levende vers
Lade denne klinge på den hjemlige kyst.
Og I, laurbærkransede, skal prise
Denne på den vidtstrakte jords strenge til den inderste krog
Og forevige den Svane-stjerne,
O, godt med den modvillige pegefinger.