TIL GYLDENLØVE

✂ [Skydsherre] Gyldenløw, Protector, Hielpe-Støtte
Med tusend Heldte Mænd vort Land dig ey vil bytte
Jeg kommer nu for dig halv Død, halv levendis;
Thi om din krafftig Hielp ieg sucker og er vis.
Min Ungdoms Hustrue [lad din] krafftig Naade finde;
Thi see, ack see hun er en høybedrøvet Qvinde,
Viis Kongen dette vers oppaa Hands Fødsels Dag
Gud give kongen det maa være til behag.
Hielp, thi nu gielder det, at ieg ey slet skal dødes
Udj dend Spanske Søe, og udaf Bølger stødes
Ned i Afgrundens Bug og Havets huule vom,
Lad mig paa Danmarcks Jord dog faae et lidet Rom.
Jeg hører denne Dom er over mig saa feldet,
Af Havsens grumme Magt ieg bliver overveldet,
Skal min heel svage Siæl gaae til Ostindien
Jeg neppe kommer did, og aldrig hid igien.
Mit Barn da Faderløs, min Hustrue vorder Encke,
Min Moders ængsted Siæl dend grumme Død vil krencke,
For Havsens Bølge-brøel de øser Bøn og Bod
Naar som ieg levendes begraves i mit Blod.
Min Hustrues Hierte-Suck lad for din Throne stige
Min Daatters Smerte-Graad ey fra dit Ansigt vige,
Min Moders Siæle-Sorg o! leg oppaa dit Brøst,
Og see U-Løckens Hiul os alle har forkrøst.
Gunst-megtig Gyldenløw, stat nu, stat som en Løve,
At ey U-lycken skal mig fra min Hustrue røve,
Maa ieg i Dannemarck ey finde Naadens Held,
Giv mig en Hytte paa det store Dovre-Field.
Jeg heller der vil døe og udj klippen Jordes
End ieg for uden Grav af Havsens Bølger mordes,
Vær for min Velfært nu en stadig Vagt og Muur,
Drag mig udaf Arrest og udaf Fengsels Buur.
331 En krafftig, krafftig Hielp vi alle af dig vente,
En ævig Marmor Priis dit Navn da vil vi prente,
En fremmed Resident en Morder skiule kand,
Vær du Asylum mit imod dend Jndisk Strand.