Hr. doktor Hans Svane
gennem anagrammer,

✂ Han, der jubler over gaven, og rigets smukke ære.
Oh! han, der ikke mindre glæder sig over lærdommens gaver.
De laurbærsmykkede talte om Ledas tvillinger i tragedien
Og priste dem med citerens bløde toner.
Thi så snart som deres strålende stjerne skinnede,
Ophører den grumme nordenvind, lægger sig den truende bølge,
Næppe anderledes lyste Europas sitrende stjerne
Med smuk stråleglans, stråleglans lyste fra aksen,
Siddende i de luftige huse som Svanens lampe
Svinger prægtige våben i de små luer:
Efter samme skik glimrer han ved dydens og kunstens stråler,
Han, rigets smukke stråleglans og jordens ære!
O! med Svane som fører, og det norske sværd skræmmer ikke de kristne,
Pavens charybdis jubler forgæves;
Thi ved visdommens gaver er han som ilden i stand til
At besejre Naxos' spyende uhyre med sindets rigdom,
Eftersom svanen nemlig fejrede med sang
De Mønbo strande, idet den i halsen sammenslyngede 1000 lyde.
Med rørpennen som beskytter skal han skride ned mod alle årene,
Idet han glæder sig over at sprede sit ry på jord.
Den evige muse skal indgravere denne med marmornavne,
Jublende skal han røre stjernerne med sin ophøjede isse.